Vinduer & Døre Guiden - Byggeri.dk - Alt om vinduer & døre

Byggeri.dkVinduer & Døre Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Dørkarm + dør med ulige mål

Spørgsmål

Hej, vi skal have sat en dør i et nylavet rum, hvor væggen, hvor vi skal have sat en dørkarm op med dør i, er totalt ujævn og ikke har de samme mål hele vejen op og ned. Først skal vi vel have anskaffet en karm, men hvordan pokker måler man den, når det ikke er de samme mål hele vejen op langs muren (fra mur til mur-side)?
Er det mon nødvendigt at få en mand ud at måle op for een, lave karmen m.m., eller kan begyndere kaste sig ud i et projekt som dette?christina, græsted05/10-2007
Svar

Er det en indvendig dør i skal bruge ?

Og hvad er målene..... normalt måler man jo bare de "mindste" mål og bestiller den herefter. Det er jo ligemeget om væggen er et par cm skæv - det bliver jo dækket af indfatningenM, DK05/10-2007

Svar

Hej, og tak for hurtig respons.
Ja, det er en indvendig dør, men den må gerne være meget tyk og lydtæt, så det gør vel ikke noget, hvis den er til udendørs brug? Eller...?

Men hvis jeg skal finde det mindste mål, skal de så være indvendige mål af muren, altså fra den ene inderside af muren til den anden inderside? Eller ude på kanten....jeg fandt et site på nettet hvor der stod, at det sku være de "udvendige karmmål" - det gir da ikke mening.
Det må da være de indvendige mål, ellers tæller noget af muren jo med i målene.

Det ser heller ikke ud til, at målene er standard. Der er omkring 208 i højden og 85,2 i bredden, hvor den er smallest (indvendige mål). Omvendt er det svært at sige, hvad målene skal være på døren, når man ikke har karmen på endnu. Den tager vel også nogle centimeter.

Hvad plejer fremgangsmåden at være i sådanne projekter - skal/kan man selv gå igang og henvende sig til et byggecenter, eller kræver det en specialopgave gennem et firma...som jo så er noget dyrere!! ;-)

Christina.Christina, Græsted05/10-2007

Svar

Hej Christina.

Det mål du skal have fat i er karmmålet. Så giver målet på døren sig selv. Døren kommer jo sammen med karmen.

Selvom den skal være lydtæt skal det ikke være en indvendig dør. Hvis det er til et børneværelse kan i jo bare vælge en massiv.

Men for at gøre en kort historie land: I har et hulmål hvor der på det smalleste sted er 85,2cm. Hvis i kan øge højden til omkring 210cm kan du købe en standarddør i det som hedder modul 8x21. Den er udv. karmmål 78,8x208,8cm - resten må i så dække med indfatninger.

Har din mand opgivet at gå i byggemarkedet og spørge eller er han flov over at have lavet sådan en skæv væg ;-)M, DK06/10-2007

Svar

Hov...selvom den skal være lydtæt skal det ikke være en UDVENDIG dør....M, DK06/10-2007

Svar

Hej igen M.
Ja, jeg tænkte nok, du mente udvendig dør. Hvorfor kan man egentlig ikke bruge en udvendig dør indvendig?
Det er til et ekstra toilet i et lille rum, hvor der er udluftning ud til det fri. Vi ville nemlig gerne have sådan en "fritidsdør", du ved, dem med et lille, kvadratisk (men drejet, så det er diamantformet) vindue foroven. Den er vist til udendørsbrug, men ligner en rigtig toiletdør, især med det vindue. Så den ville passe godt, synes vi. Desuden har vi i forvejen massive døre alle andre vegne fra Swedoor, men på det andet toilet er den alt andet end lydtæt. Så en rigtig tyk dør er at foretrække...især, når det handler om et toilet ;-)

Tak for dine gode råd, dem tager vi med os. Det var faktisk en håndværker, der havde huset før os, som har bygget denne tilbygning, hvor vi nu er ved at lave et ekstra toilet. Det er rå mur indvendig, derfor denne ujævnhed. Min kæreste var i Stark idag for at snakke med dem om det, og de sagde, vi skulle smække nogle lægter op langs siderne først, så vi kunne købe en standard dør + karm med de mål, vi kunne få til at passe bedst. Men det lyder på dit råd som om, man næsten kan få noget, der passer til de mål, vi har, og så udfylde resten af pladsen, som du siger.
Hvor kan man få den dør, du henviser til? Hvem andre end Swedoor leverer indvendige døre, ved du noget om det?

Mange hilsener
Christina.Christina, Græsted06/10-2007

Svar

Hej igen

Om i vil sætte en fritidsdør i må i selvom men rent syns mæssigt vil det være pænere med den samme dør som i resten af huset. Fritidsdørene fra Swedoor er i øvrigt ret spinkle og laves egentlig kun pga. de er billige da kvaliteten er tvivlsom.

Jeg arbejder selv i en trælast - men synes dem i Stark kan få lov at sælge jer den rigtige dør - det er trods alt deres arbejde.

Men hvis i nu vil have en rigtig flot dør så kig på idedøren. De har nogle rigtig flotte døre som hedder profil line.

Alternativt kan i købe Swedoor som også er gode.

Pøj pøjM, DK06/10-2007

Svar

Husk at fladerne i siden af murhullet skal være lodrette, for at du kan måle bredden ved en simpel afstandsmåling.
Forslag til metode: ophæng en lodsnor i hver side af hullet. Den største afstand de 2 snore kan hænge med, uden at røre murene, er dit reelle hulmål.H, Ulbæk08/10-2007

Svar

Tak for det, smart måde at måle det på, og mere præcist, end det vi faktisk var kommet frem til selv, så tak for det gode råd!
Dejligt at se, at fagfolk gider læse folks indslag og være behjælpelige!

Christina.Christina, Græsted08/10-2007

RUKO lås

Spørgsmål

Vi har tre forskellige nøgler (RUKO med firkantet hovede) til hus, garage og postkasse (postkassen har rundt hovede). Kan låsene kodes om, således at vi kun skal bruge een nøgle? Eller hvad gør man?Peter H., Kolding03/10-2007
Svar

Hvis man henvender sig til en låsesmed så kan de klarer den slags.
Man kan også selv købe 3 nye låsecylindere og sætte dem I, hvis man kan finde ud af det.ksj, Brenderup03/10-2007

Svar

Hej

hvis du selv kan afmontere selve låsene,( det er ikke særlig svært, kan dit lokale byggemarked sikkert gøre det for dig. prisgæt 100-150 kr. pr. lås bb, nord03/10-2007

Svar

Det med firkantet hoved er 6 stift , og det med rundt hoved er 5 stift, så de kan ikke kodes sammen, men du kan skifte låsen i postkassen til en 6 stifts lås også, så kan de kodes til samme nøgle alle sammen ja.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )04/10-2007

Svar

Jeg kan selv afmontere låsene. Så jeg vil lade dem kode om. Tak for hjælpen.Peter H, Kolding05/10-2007

Vinduer fra JNA er ikke leveret.

Spørgsmål

Hej.
Jeg håber i kan komme med et råd. Den 07 maj 07 bestilte jeg 2 vinduer fra JNA Kratholmvej 27 5260 Odense S og jeg betalte 25% af prisen. Sælgeren sagde at vinduerne ville komme efter 7-8 uger. Derfor fjernede jeg vinduerne i huset, for køkkenet skulle renoveres. efter 8 uger ringede jeg til dem, men de sagde at vinduerne var på vej. Efter jeg rykkede for vinduerne 2 gange om ugen fik jeg det samme svar. Efter 13 uger var der en fra JNA som ringede tilbage og sagde at de ikke var sat i produktion. De ville sende dem som express og jeg vil modtage dem efter yderligere 6 uger (eller få pengene retur). Jeg tænkte at de ikke ville lave den samme fejl 2 gange. Nu har jeg forhørt mig over telefonen de sidste 3 uger og får at vide at de er på vej. Når jeg modtager et brev fra dem går der yderligere 1 uge inden vinuerne kommer.
Nu er jeg virkelig træt af dem og kan jeg få pengene tilbage, for jeg vil ALDRIG købe hos dem mere.
Ulrik , Odense, Odense02/10-2007
Svar

Ja, du kan forlange købet ophævet og pengene retur, vel og mærke med købeloven i ryggen. Der er her tale om en væsentlig forsinkelse.Jan, Danmark03/10-2007

Svar

Eller hvis du er rigtig heldig kommer vinduerne en dag... Jeg har også haft bestilt vinduer ved JNA, og ringet og ringet for at få et svar på HVORNÅR de vinduer kom, og en dag i sidste uge var der bid, så idag er mine vinduer kommet - langt om længe. Men jeg vil ikke anbefale JNA til andre!!!Laila Møller, Middelfart22/10-2007

Svar

Hej
vi har fået leveret vinduer fra JNA i Odense i efter året 2006 og nu igen i december. De kom som aftalt begge gange og der har ikke været problemer, med undtagelse at et vindue, som vi selv har målt forkert øv øv, men nu har vi bestilt et i et rigtige mål. Stine Christensen, Bogense22/01-2008

Rationel

Spørgsmål

Er der nogen der ved hvad man ca. kan få i rabat på 13 x vinduer og 3 døre.
Har fået et tilbud på 25% af listeprisen, er det godt eller skidt????Peter, Farum02/10-2007
Svar

Godt....., ..02/10-2007

Svar

Hvis du kun skal betale 25% listeprisen er det vel ligefrem yderst godt :-)

..men 25% rabat er også fint :-)Jan, Danmark03/10-2007

Svar

Nu kender jeg ikke Rationels listepriser -men på nogle områder gives der både 10-30 0g helt op til60% i rabat. Så det mener jeg ikke at man kan bruge til noget som helst.
Det der betyder noget er om man får et kvalitetsprodukt til den rigtige pris.
Sammenlign derfor kvalitet og endelig pris.
ksj, Brenderup03/10-2007

hulmurisolering i etageejendomme

Spørgsmål

kan man hulmurisolere når ejendommen har lavet ekstrasten i hulmuren for at støtte murene?elly Boettcher, Gladsaxe26/09-2007
Svar

Det er nok det der kaldes faste bindere.
Du kan godt hulmursisolere, men alt efter hvor tæt binderene er placeret i murværket er det jo ikke særligt effektivt og måske heller ikke økonomisk forsvarligt.
Idet murværket jo er massivt ved murbinderne, vil der fremkomme sorte striper på den opvarmede side af væggen, måske.hpox, Århus26/09-2007

Næste side »« Forrige side

Vinduer & Døre

Facadedøre

Foldedøre

Franske døre

Halvdøre

Hoveddøre

Indvendige døre

Insektnet

Palævinduer

PVC døre

PVC Vinduer

Skydedøre

Solfilm/solskærme

Sprossevinduer

Tagvinduer

Terrassedøre

Tyverisikring

Vindues- & dørtætning

Yderdøre

Tilføj firma,
send en mail

  • AluxAlux

    Tyverisikring, indvendig solafskærmning, og mørklægning med Saferoller

  • AluxAlux

    Solafskærmning til alle formål

  • Nyt om Vinduer & FacaderNyt om Vinduer & Facader

    Nyt tillæg i BygTek i samarbejde med VinduesIndustrien - læs med her

  • SwedoorSwedoor

    Indvendige- og udvendige døre i spændende designs, med specielle egenskaber og andre unikke detaljer

  • Vika VinduerVika Vinduer

    Lad os gøre det sammen

  • VinduesPladsenVinduesPladsen

    Vinduespladsen giver udsyn - kvalitets vinduer, døre og trapper