VVS Guiden - Byggeri.dk - Alt om vvs

Byggeri.dkVVS Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

fuldmurede/filsede vægge i baderum

Spørgsmål

Spørgsmål 1:

Jeg skal til at bygge nyt, og havde forestillet mig at væggene skal stå filsede, dog skal der fliser i brusekabine, men ellers filsede murstensvægge i resten af badeværelset. Kan det lade sig gøre, er det lovligt, og er det en god ide mht. rengøring?

Såørgsmål 2:

Min bygmester siger at der ikke er nogle der for fliser fra gulv til loft(på badeværelset) i dag, folk vil have glasvæv på væggene så de kan male andre farver når de har lyst, er "moden" sådan i dag?klaus, Greve17/03-2004
Svar

Du kan godt filtse din væg - men spørgsmålet er om det bliver særligt pænt. Husk på, at en filtset væg i forhold til fugt er at regne for en rå murstensvæg. Du SKAL derfor bruge en stoppende vådrumsgrunder uden på pudslaget efterfulgt af maling. Spørgsmålet er om ikke du lige så godt kan pudse væggen helt op med det samme. Og ja - mange får glasvæv på væggene idag. Du kan faktisk få glasvæv med vandskuringslook. Ole, Århus18/03-2004

Svar

"Vandskuringslook" ???
Hvorfor dog ikke lave den ægte vare istedet for at lave en "løsning" med noget der ligner noget andet...
Om det er pænere med et produkt der ligner noget der er presset ud i banevarer med et mønster der går igen og igen i hele vægfladen, det vil jeg nu sætte et stort spørgsmålstegn ved!! Det er nu engang sådan at lidt "spil" i overfladestrukturen giver charmen ved et naturprodukt(det være sig træ, sten, puds, teglsten mv) og gør det pænere og mere naturligt at se på og røre ved.
Klaus: Det er lovligt - udenfor vådzonerne -og en god idé at filtse murstensvæggene, bare du - som Ole skriver - husker at bruge vådrumsgrunder og en godkendt vådrumsmaling. Og spar endelig ikke på malingen ved at købe noget billigt sjask, køb den bedste dyre maling du kan finde, det kan godt betale sig i længden!MT, Horsens19/03-2004

Svar

Tak for svarene.

Hele vores hus bliver fuldmuret, filset, og malet, og derfor syntes jeg at det ville være synd at pudse vægene i badeværelset og opsætte glasvæv. Det store badeværelse hvor vi får spa vil vi stadig have fliser på fra gulv til loft - også selvom det ikke er in for tiden.Klaus, Greve20/03-2004

Fliseslør???

Spørgsmål

Hej,
vi har i forbindelse med nybyg lagt ca. 30 m2 klinker i vores nedsænkede stue. Selve lægningen af fliserne gik fint, og vi er godt tilfredse med resultatet. Problemet er kommet efter fugning - idet disse er MEGET lyse grå nærmest hvide (skulle være stålgrå).
Mit spørgsmål er derfor, om dette er hvad man kalder fugeslør? -fjernes ifølge råd ved hjælp af eddike og vand!
Klinkerne er fine rene på trods af, at de er lidt ru i overfladen.
Hvad er gået galt? (Vi skal snart i gang med fliserne i vores 2 badeværelser, så det ville være rart at lære af evt. tidligere fejl!)
På forhånd tak.Pia Hansen, Hjørring17/03-2004

Badrum - er det lovligt?

Spørgsmål

Jeg har en 3 værelses lejlighed på Frederiksberg. Fra soveværelset er der adgang til et bruserum.. Det kan bedst beskrives som et tidligere madkammer eller lign. som man har bygget om. Dvs. man går fra soveværelset direkte ind i brusekabinen. Brusekabinen er bygget op med fliser på væggene og så har man en lagt en slags kar i bunden. Man kan komme ind under karet, så der er adgang til rørerne. Konstruktionen fungere egentlig fint, men er den lovlig? Kabinen er ca. 1m2. Hvis ikke den er lovlig, hvad vil det koste at gøre den lovlig?Henrik Krøjgaard, Frederiksberg17/03-2004
Svar

Som du beskriver VVS-delen lyder den til at være ok (med en vis forbehold), med hensyn til den øvrige bygnings sundhed hvad angår fugt skal vi nok have en tømer på banen med en vudering.Peter, Frederiksværk17/03-2004

offentlige toiletter

Spørgsmål

Hej!
Vi er to piger der til vores afsluttende eksamen i byggeteknik, skal finde ud af om der er nogen specielle regler om offentlige toiletter (når de skal opføres). Hvis der er det, ville vi blive galde hvis I kan hjælpe os med at finde frem til disse regler.
På forhånd takGitte Andersen, Odense16/03-2004

Det varme vand bliver lunkent

Spørgsmål

Vi har et ældre hus, hvor der i 2001 er er indlagt fjernvarme og monteret varmvandsbeholder.
(Metro vandvarmer, metro sikkerhedsaggregat)
Problemet er at det varme vand, efter at have løbet i et stykke tid, bliver noget koldere. Hvis man så slukker for vandet og venter et øjeblik, får man et lille stykke tid med varmt vand igen.
Jeg har undersøgt rørføringen, og fundet at den varme streng føres tilbage til den kolde side af vandvarmeren (monteret på sikkerhedsaggregatet). Jeg har også fundet ud af at det kolde vand "løber retur" fra sikkerhedsaggregatet til den varmestreng når der tappes, hvilket er skyld i det lunkne vand i den varme hane. Mit spørgsmål er så om der ikke burde sidde en kontraventil, der sørgede for at dette ikke kunne ske? Eller om det er den helt forkerte måde det er samlet på?Morten, København NV16/03-2004
Svar

Du har ganske ret, det er en fejl fra montørens side at der ikke er monteret kontraventil.
Vandet vil løbe den lettets vej, dvs. udenom varmtvandsbeholderen og over i varmtvandscirkulationen. Problemet kan kun løses ved at montere en kontraventil.Peter, Frederiksværk16/03-2004

Svar

Tak for det, Peter.
Men hvad er meningen med denne forbindelse af det varme vand tilbage til den kolde side af vandvarmeren? Der er ikke nogen cirkulation, og hvis jeg monterer en kontraventil, vil dette stykke vel blive "dødt" uden gennemstrømning.
Kunne jeg montere en cirkulationspumpe (evt. via et ur) så der kom cirkulation på det varme vand? Så der var varmt vand i hanerne med det samme.Morten, København NV18/03-2004

Svar

Hej Morten.

Jeg har så sent som idag været i Hellerup hos en kunde som havede nøjagtigt det samme problem og anlæg som du. Jeg har monteret en Vortex cirkulationspumpe samt en kontraventil. Alle haner har nu varmt vand i løbet af 2-4 sekunder. Det kan varmt anbefales. En Vortex pumpe m. timer skal du som kunde betale ca. 1500,- plus moms for.Peter, Frederiksværk18/03-2004

Svar

Hej,
Det er nu lavet, og virker perfekt.
Det er bare alle tiders!!
Nu skal jeg bare have efterisoleret nogle af rørene, men mon ikke jeg får tid til det....Morten, København NV23/03-2004

Næste side »« Forrige side