VVS Guiden - Byggeri.dk - Alt om vvs

Byggeri.dkVVS Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Indstilling af cirkulationspumpe

Spørgsmål

Jeg har netop udskiftet min cirkulationspumpe i mit centralvarme-anlæg, med den såkaldte 'sparepumpe', Grundfos UPE 25-40 og så vil jeg gerne vide hvordan jeg skal indstille den til at køre optimalt, det skal lige tilføjes her at jeg har den tilhørende fjernbetjening.Lars Ninn, Næstved16/12-1998
Svar

Peg på pumpen med fjernbetjeningen, tryk på 'kurveknappen' indtil symbolet på en opadgående kurve vises på displayet. Tryk på - eller + knappen, indtil tallet 2,2 vises i displayet. Tryk på låsen så indstillingen fastlåses, og ikke kan ændres, uden fjerbetjeningen. I ca. 90 % af tilfældene, er det en god instilling. Hvis du ønsker den absolut bedste indstilling, så stil den meget laver, [link fjernet]. 1,8. Hvis du efterfølgende konstater at du ikke kan få varme nok i huset, så stil den lidt op, et tryk, vent et par dage, vurder om udetemperaturen, samt vindforhold, giver anledning til et øget/mindre varmeforbrug, end ved første indstilling. Hvent en 2-3 døgn, og reguler evt. igen, hvis det fortsat er for koldt i huset. Hver objektiv, hold øje med vejret og indetemperaturen. Når du når et tilfredsstillende resultat, så lås instillingen. Det kræver tålmodighed og tolerance, mens det står på, men vil efterfølgende, give en god komfort og energiøkonomi. Ved senere lavere udetemperatur kan det være nødvendigt med yderlig justering af pumpen. Hvis slutresultatet er en værdi større end 2,5, vil jeg anbefale en gennemgang af varmeanlægget, af en dygtig VVS-mand. Held og lykke. Keld B. Sørensen, Nørresundby29/12-1998

Ny overflade til badekarret

Spørgsmål

Jeg har købt et gammelt hus fra 1928, som jeg er ved at sætte istand. I brusenichen er der et kar i bunden som er slidt - måske har man stået med sko på? Jeg ved godt at man kan re-emaljere karret, men da dette er ret dyrt havde jeg forestillet mig, at man selv kunne give det en ny overflade. Ind til videre har jeg fundet et produkt fra firmaet 'Knauf', der skulle være beregtet og efterlader en keramikagtig overflade. Det koster omkring kr. 600,-, hvor en ny emalje koster over kr. 4.000,-. Har I bedre forslag (evt. cellulosemaling)og tak for en god side!!Nielsen, Esbjerg13/12-1998
Svar

Vi kunne godt tænke os at prøve noget lignende på vores badeværelsesfliser og håndvaske. Imidlertid skal du være opmærksom på at de pågældende Knauf produkter, trods gode egenskaber, ikke længere produceres p.g.a. miljøkrav. Små restlagre kan forefindes så det er med at gå på jagt. Finder du ud af en løsning på dit problem vil jeg gerne høre fra dig.Sørensen, Farum28/01-1999

Udskiftning af fuger

Spørgsmål

Hvordan skifter man fuger i et badeværelse (væg) der er revnet (mange fuger).

Søren Olsen, Haslev11/12-1998
Svar

Fjern 10 cm af pudsen på hver side af revnerne.
2. Slå et søm i enden af en rundstok, evt. fra et kosteskaft. Sømhovedet skal være en smule mindre end fugebredden.
3. Med sømmet kan du nu kradse fugerne ud.
4. Fyld ny fugemasse i fugerne. Brug en fugeske.
5. Puds vægggen op igen. Det er lidt bøvlet, men det er måden.Brian Olsen, 24/02-1998

Kold luft fra ventilator

Spørgsmål

Vi har en fugtstyret ventilator i vores badeværelse. For en uge siden begyndte der pludselig at 'vælte' kold luft ned fra den. Det er ikke hatten oppe på taget, der er røget af - hvad kan det så skyldes?Kim Wilken, Ringsted08/12-1998
Svar

Jeg forudsætter at der kun vælter kold luft ned, når ventilatoren ikke er i drift. Det skyldes en ubrydelig lov, naturloven. Kold luft er tunger end varm luft, hvorfor kold luft altid vil 'vælter ned' når den kommer i forbindelse med varm luft. Der mangler en kontraventil i jeres aftræksrør. En kontraventil består af en klap, bestående af 2 tynde plader, enten af plast eller letmetal, der kan løftes op af ventilatorens udblæsning, men som falder ned i en ramme, og lukker for nedadgående luftstrømme. En sådan bør kunne købes, hvor i har købt ventilatoren.
Keld B. Sørensen, Nørresundby10/12-1998

Svar

Det troede jeg også, men problemet viste sig at være snavs. Så snart jeg havde renset ventilatoren for støv, og mærkelige ting kunne ventilatoren dreje rundt af sig selv ganske langsomt blot ved det pres der kommer fra den varme luft - holdt den kolde luft op med at falde ned ihovedet på på os.Kim Wilken, Ringsted21/01-1999

Hvordan med oliefyret

Spørgsmål

På oliefyret har vi en manuel regulerbar shuntventil og en ældre cirkulationspumpe. Kan det betale sig, at installerer både en sparepumpe og et regulatoranlæg med ude/indeføler og motorshuntventil eller er sparepumpen nok 1-3 reguleringer på shunten kan man vel overkomme.

Claus Carlsen, Viborg24/11-1998
Svar

Det er svært at svare på, med de oplysninger, men umiddelbart vil jeg tro, at det er nok med en sparepumpe. Hvis i har termostater på radiatoer ventilerne, og en sparepumpe, er det ikke sansynligt, at et automatisk regulatoranlæg nogen sinde vil tjene sig selv hjem igen. Hvis alle varme rør er ført på den varme side af husets vægge, (klimaskærm)er der ikke hentet noget, hverken økonomisk eller energimæssigt, ved at styre varmen ved hjælp af udetemperaturen, da alt varmetab vil gå til opvarming af huset. For de fleste private huse er der ikke hentet noget ved natsænkning m.m. Keld B. Sørensen, Nørresundby06/12-1998

Næste side »« Forrige side