VVS Guiden - Byggeri.dk - Alt om vvs

Byggeri.dkVVS Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Epoxymaling på flisevægge smitter af

Spørgsmål

Hej
Min far har her i april fået malet sit badeværelse hvidt med epoxymaling/hærder som har en pudslignende afsmitning.
Væggene består af klinker, der tidligere har været overmalet med alkydmaling. Maleren har vasket klinkevæggene ned med grund- og kalkrens før han grundede dem med ? og derefter malede dem med epoxymaling.
På fakturaen er nævnt NM 70 Express farve 265 og NM Super 27 - begge med hærdere.

Jeg har med en blød svamp afvasket en mindre kaffefarvet udvaskning, der var løbet ned ad den ene væg i brusekabinen. Og det var her jeg fik hvid maling på svampen. Det undrede jeg mig over, da det er over 1 måned siden badeværelset blev malet.
Da jeg efterfølgende blot gned hårdt med fingeren på de malede klinker, fik jeg også her hvid afsmitning på fingrene.

Skal epoxymaling ikke være lukket, hård og meget robust så den fx kan klare en afvaskning med vand - især i en brusekabine og omkring badekarret? Hvordan skulle man ellers kunne gøre rummet rent?

Jeg har brug for et kompetent svar eller hjælp, da jeg skal vide om afsmitningen kan være rigtig, og om jeg skal reklamere på min gamle fars vegne.

På forhånd mange tak!Peter Molzen, Holbæk12/05-2011
Svar

Det skal epoxymaling absolut være.
Være lukket, hård og meget robust så den fx kan klare en afvaskning med vand - især i en brusekabine og omkring badekarret?

Hvis du ikke gider at snakke med maleren i første omgang så prøv forhandleren af malingen, Rockidan.
[link fjernet]Gert Sørensen, Bønnerup13/05-2011

Kan man sætte mosaik på indersiden af badekar?

Spørgsmål

Jeg har et gammelt badekar med en stor skade i emaljen. I stedet for en plasticindsats overvejer jeg at beklæde indersiden af karret med brud-mosaik af gamle tallerkener og fliser. Jeg er i tvivl om man kan bruge fliseklæber på emaljen og vil også gerne vide, hvordan jeg forlænger afløbet op til mosaikkanten? Skal jeg tage den gamle indsats ud - og hvordan gør man det?Tine, København11/05-2011
Svar

det lyder som en rigtig god lyserød, putenutte, med starinlysIDE! men den holder sgu næppe i virkelighen. desuden vil du rive røven i laser, på potteskårene.irma, bornholm11/05-2011

Svar

Endelig et helt igennem præcist og fuldt dækkende svar.
Tak til Irma fra Bornholm.

Men hvis Tine nu istedet bruger Hasle Klinker eller beklæder med bornholmske sprængsten.
Så går det vel an?Mio-Mayoa Interior Design., Fåborg11/05-2011

Svar

tak til mio-mayoa for et endnu mere præcist og fuldt ud dækkende svar, så er det bare at gå igang tine..irma, solskinsøen12/05-2011

Svar

Ja, jeg kan se, at det er et yderst kompetent og konstruktivt forum, jeg har bedt om hjælp... Så tak for det. Tine, København12/05-2011

Svar

hvis du vil prøve, så gør det, bundventilen i badekarret skal du nok ikke røre ved, lad endelig den være som den er, lad flisestykkerne stoppe ved og omkring bundventilen evt slib dem i 45% mod afløbshullet. der er sikkert masser af måder at lime fliserne fast på badekarret, og så skal du jo bare fuge. irma, .12/05-2011

Svar

Tak for svar. Tror nu nok, jeg øver mig lidt på et stort dejfad e.l. først - det ville jo være trist at få røven revet i laser :)Tine, København12/05-2011

Svar


??? Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (15-05-2011)


Hvor seriøst er lige et spørgsmål om at lime brudmosaik på indersiden af et badekar?

Måske lige så seriøst som et firma der bor i Fåborg og hedder Mio-Mayoa Interior DesignMio-Mayoa Interior Design, Nu osse i Gørlev16/05-2011

Svar

måske at koluda byg hellere end gerne vil udfører sådan en gang klamphuggeri,, god reklame for koluda byg, tak for kaffe.irma, .18/05-2011

Svar

Dumme spørgsmål kræver dumme svar. Men tømrerfirmaet koluda byg synes åbenbart at det er seriøst håndværk at klistrer gamle talerkner på indersiden af et badekar?? gad godt at se dit tømrerarbejde...hening, kbh18/05-2011

Hvad må man / må man ikke ?

Spørgsmål

Er det korrekt at det er ok (lovligt) selv at udføre VVS arbejde så længe, at der ikke er tale om fjernvarmeinstallationer ???Jens, Mariager10/05-2011
Svar

Nejnn, nn10/05-2011

Svar

Både og !
Autorisation kan egentlig kun opnås for gas, vand og sanitet(afløb).
Normen (DS469)gælder selvfølgelig for alle varmeinstallationer, men er jo på den anden side jo ikke en lov.
Men vær sikker på at dit forsikringsselskab ikke dækker noget som helst, hvis en evt. skade skyldes gør-det-selv arbejde.

Og ja - ved fjernvarmeinstallationer kræver næsten alle fjernvarmeværker i leveringsbetingelserne at arbejde på installationerne skal udføres af aut. vvs-installatør.

Rådet vil derfor være, at med mindre du er 100 % sikker på det du vil lave, så kontakt en aut. vvs-installatør. Evt. kan i lave en aftale om at du kan forberede noget af arbejdet selv ([link fjernet]. fjerne gamle rør)og derved evt. spare en del af udgiften til det arbejde du vil have lavet.

Henrik, nn, nn10/05-2011

Svar

Der findes en lov om autorisation af vvs arbejder:

[link fjernet]

[link fjernet]Ingeniøren, Kbh10/05-2011

Inløbsventil

Spørgsmål

Hej
Kan det lade sig gøre at skifte indløbsventil på et gammelt væghængt ifø toilet
og kan det betale sigJan, Odense08/05-2011
Svar

Det kan sikkert godt lade sig gøre ja, om det kan betale sig kommer nok an på alderen af dit toilet, et nyt koster jo hel del mere end en indløbsventil, men er toilettet så gammelt det måske alligevel snart står for udskiftning, er det måske værd at overveje at få det skiftet, selvom det ikke er billigt i forhold til et alm. gulvstående toilet.

[link fjernet]Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland08/05-2011

Varme i rum

Spørgsmål

Er der nogen der ved om der er krav til, at der skal være varme (radiator) i alle beboet rum i et hus ?, da jeg er ved at sælge et hus hvor der mangler at blive tilsluttet varme i et af rummeneKim, 05/05-2011
Svar

Nej, det er der ingen krav til.

Men det er jo ikke så smart der ikke, men ingen lovgivning der siger andet.

[link fjernet]Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland05/05-2011

Svar

I alle run skal der kunne opretholdes en temp. på 20 gr ved en udetemp på -12. Alle rum skal kunne reguleres individuelt.Lars, Lars06/05-2011

Svar

Hej Lars: Kan du evt. give mig en henvisning til hvor det står - ikke fordi jeg ikke tror på dig, men mere som dokumentation.Kim, 06/05-2011

Svar

jeg tror Lars tænker på de anførte værdier for henholdsvis inde- og udetemperatur, som typisk er dimensioneringsgivende iht DS418

I bygningsreglementet 2010 stk 6.2 står anført kravene til opvarmning. Her kan man se, at der skal sikre tilfredsstillende temperatur i forhold til den menneskelige aktivitet.

Det du skal være opmærksom på er, at disse regler gælder for nye byggerier og ikke med tilbagevirkende kraft....med andre ord skal du ind og finde reglementskravene der var gældende ved opførelse af det pågældende rum. Ingeniren, Kbh06/05-2011

Svar

Det er der nemlig ingen krav til.
Hvis spørgsmålet skal tages for pålydende: ....der skal være varme (radiator) i alle beboet rum i et hus....
Altså varmeforsynig eller varmelkilde i et rum er det naturligvis ikke et krav.

Som sædvanligt er kravene i bygningsreglementet funktionskrav.
Der er således ikke behov for en radiator hvis rummet kan opvarmes til dets formål ved [link fjernet]. at åbne en dør til et naborum.
Hvis en bygherre vælger at etablerer et beboelsesrum eller tilsvarende er det et valg. Ikke en mangel i bygningsreglementets forstand.

Poul Sommer, Hundested06/05-2011

Svar

DS469 Norm for varmeanlæg med vand som varmebærende medie, angiver at varmeafgivelsen skal kunne reguleres individuelt i hvert rum.
Implicit vil jeg altså mene, at man skal have opvarmning i hvert rum.
MEN det er jo ikke så usædvanligt, at der [link fjernet]. i et gennemgangsrum uden ydervægge ikke er nogen varmegiver.
Rummet opvarmes så inddirekte af de tilstødende rum. Og såfremt varmeanlægget er dimensioneret for det, så giver det næppe problemer.

Henrik, nn, nn07/05-2011

Svar

Rummet er en entre - dvs. at man fra hoveddør går ind i huset. De tilstødende lokaler (toilet og lille entre) er der opvarmningsmuligheder. Entreen er ikke et gennemgangsrum og har to ydervægge.

I entreen er der opsat en radiator på væggen til oliefyret, men ikke tilsluttet.

Huset er fra først i 20érne og er blevet renoveret inden for de sidste 10 år.Kim, 09/05-2011

Svar

Hvis en entre IKKE er et gennemgangsrum. Hvad er det så?Spørge Jørgensen, Entrekøbing09/05-2011

Svar

ja ja, godt ord - men min forståelse er et rum der har en central placering - altså med rum uden om gennemgangsrummet og ikke har ydervægge, som Henrik oplyser det højre oppeKim, 10/05-2011

Næste side »« Forrige side