Bad Guiden - Byggeri.dk - Alt om bad

Byggeri.dkBad Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Reduktion i spærhøjde i forbindelse med etablering af badeværelse på 1. sal

Spørgsmål

Vi er igang med overvejelser ang. etablering af et badeværelse på en første sal. I den anledning har vi planer om, at lave en tung konstruktion (flisegulv m. beton under), hvilket nødvendig gør at vi skærer i spærene. For at sikre, at spærene alligevel kan bære, overvejer vi, at købe endnu et sæt spær af samme dimensioner som de oprindelige - lade de to spær løbe parallelt og laste af på remmene og bolte dem sammen - men så reducere højden af spærene fra 25 til 15 cm. Dvs. vi fordobler "spærmængden"/den bærende spærkonstruktion, men reducerer højden m. 40%. Vil dette være lige så stærkt som den oprindelige konstruktion? PS Måske er følgende parametre interessante: Spænvidde ml. remme: 2,65 m Afstand m. spær: 0,5 m Spær tykkelse: 4,5-5 cm Spær højde: 25 cm pt - på sigt 15 cm Ann Merete Mygind, Bagsværd10/12-2011
Svar

Hej

Hvorfor skal det absolut være en betonkonstruktion, og ikke en let konstruktion med f eks PF25 gipsgulv?

www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev10/12-2011

Svar

Undskyld jeg var lidt for hurtig her der skulle stå GF 25
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev10/12-2011

Svar

Jeg har løsningen med gf25 gips gulv på min 1 sal, der ligger sort granit gulv oven på, og det fungere helt perfekt!
ALTGLAS.DK, Jebjerg10/12-2011

Svar

Gulvgips er en fin løsning, men så vidt jeg er orienteret fralægger alle producenterne sig ansvaret ved flisestr. på over 30x30 så hvis men ønsker en eks. 60x60 flise er gulvgips ikke løsningen jesper, odense10/12-2011

Svar

skær ikke i noget som helst uden at i har fået lavet en beregning af en ingeniør, som jeg lige kan skønne kan det IKKE holde.www.hoyer-byg.dk, Høyer byg a/s Roskilde13/12-2011

Svar

Du bør ikke støbe tungt gulv uden nærmere beregninger. Ved at skære ned fra 25 til 15 cm og lægge ekstra spær ind reduceres bæreevnen til 70% og bjælkerne vil bøje dobbelt så meget ned - så det er ikke vejen frem.
Hvis der ikke er plads til højden kan du evt udlægge stålbjælker.
Udstøbning på Lewis plader kan være en løsning, men ikke på de små spærts, esbjerg14/12-2011

Svar

60x60 fliser i et badeværelser et dårligt valg, da det er næsten umuligt at lave et jævnt fald mod gulvafløb og samtidig holde overfladen plan. Vælg en mindre klinke og får et ordentligt resultat!www.abr.dk, 8200 Århus N18/02-2012

Spørgsmål til køleanlæg

Spørgsmål

Jeg er kommet lidt i knibe...Og jeg ved ikke engang om jeg er i rigtig kategori

Som elektriker er jeg blevet spurgt hvad den optagne effekt er, på et ammoniak køleanlæg der afgiver l00 kW.

Findes der én eller anden tommelfingerregel for den slags – bare sådan ca.Poul Hansen, Søborg09/12-2011

Granitblomsterhylde over radiator

Spørgsmål

Der er 4 store vinduespartier i min stue (ca. 142 x 109). Som de fleste andre er mine radiatorer placeret under vinduerne. Blot 5 cm over radiatorerne er anbragt en blomsterhylde af granit. Tror ikke dette er godt for varmefordelingen (kolde ruder). Har nu ved det ene vindue foretaget "et forsøg", idet jeg har fået rykket blomsterhylden ud, således at der er blevet et mellemrum på ca. 4 cm mellem blomsterhylde og ydervæg. Har en ide om, at det må være bedre, at varmen også kan "slippe ud opad". Inden jeg eventuelt fortsætter med øvrige 3 vinduer, vil jeg gerne høre, hvorvidt det er en helt unødvendig foranstaltning, eller om der er lidt fornuft i det foretagne. Bedste hilsner UHMUffe Højland Mortensen, Vejle08/12-2011
Svar

Det er en helt igennem glimrende foranstaltning. Som ofte bruges lige netop ved store vinduespartier - hvor det er muligt.

Og det burde jo allerede have givet en vis effekt, enten i form af mindre dug på ruderne eller bedre varmefordeling i rummet.

Klø du bare på med de 3 resterende vinduer.Claus Frederiksen, Vejle08/12-2011

Svar

Tak for et hurtigt svar - er på baggrund af dit svar allerede gået i gang.Uffe Højland Mortensen, Vejle09/12-2011

Svar

Hej fra www.designradiator.dk

Årsagen til at man monterer radiatorer under vinduer er at den opadgående varme fra radiatoren skal fjerne det kulde indfald der kommer fra glasset, så du er på rette vej.
Dog er det ikke sådan at du skal bruge varme til at afdugge glasset med, for er de dugget så skal du kikke på udluftningen af rummet i stedet for, så er der formeget fugt i luftenoa, Herfølge21/12-2011

Svar

Jeg ville anbefale at udskifte termoruderne til energiruder, da der ikke er kuldenedfald fra disse, og så sparer du både varme og kan beholde din vinduesplader hvor der er.
PS! Er vinduerne over 20 år gamle, så tag og få dem skiftet i stedet for!www.abr.dk, 8200 Århus N18/02-2012

Støbejernsafløb

Spørgsmål

Jeg bor i en etagelejlighed fra 1937. Der er terrazzogulv og badekar, som jeg vil have fjernet til fordel for klinker og brusekabine. Terrazzoen er fjernet, og det bare betonlag og metaldragere er fjernet. Det gamle støbejernsafløb er i dårlig forfatning, og jeg kan ikke se, man kan bruge det, da jeg også skal have nye tilløb fra vask og bruseafløb. Kan jeg "hakke" det gamle afløb fri, afmontere det, og få en vvs'er til at ploppe et nyt afløb ned i den eksisterende p-vandlås, som sidder nede hos underboen? Eller skal hele p-låsen fjernes, så der kan monteres en jetkobling hos underboen, så et nyt plastikrør kan føres hen til mit afløb? Rune, Søborg05/12-2011
Svar

Hej Rune

Hvilken type <a href="www.flottegulve.dk har du?Knud, Lynge06/12-2011

Svar

Terrazzogulvet er væk. Det var ingen sag at fjerne. Jeg har imidlertid fundet ud af, at jeg gerne vil have etableret et nyt "Unidrain" et andet sted end der hvor det nuværende afløb er. Mit spørgsmål er så, om jeg kan få en vvs'er til at sætte Unidrain til den eksisterende faldstamme, og etablere afløb til vask, hvis jeg vel at mærke selv fræser ud i betondækket til afløbsrør, og selv borer hul ned til underboen, hvor det nye "Unidrain" skal være? Jeg retablerer selvfølgelig nede hos underboen, og hun er klar på at det skal laves.Rune, Søborg07/12-2011

Svar

kontakt evt mollerup vvskim pedersen, bagsværd16/01-2012

Svar

Pas nu på med at fræse for meget selv da din private forsikring ikke dækker, hvis du laver skader på den ejendom du bor i. Overlad arbejdet til håndværkere, som sikkert har en ansvarsforsikring!www.abr.dk, 8200 Århus N18/02-2012

Montering af termostatbatteri i serie med vandhane

Spørgsmål

Hej

Jeg er netop flyttet ind i en ny lejlighed, og har problemer med at vandet i bruseren skifter mellem koldt og varmt alt efter, om de omkringliggende lejligheder bruger vand. Nok et meget kendt problem, og jeg havde tænkt mig at løse det ved at sætte en form for vandhane/bruser med indbygget termostat på i stedet for den nuværende meget billige vandhane/bruser. Sådan en er imidlertid svær for mig at finde - jeg har kun fundet én eneste vandhane, der har indbygget termostat og samtidig brusehoved: evvs.dk
Til lidt under 4000 er det noget pebret, selvom det sikkert er god kvalitet. Så mit spørgsmål er, om I kender et tilsvarende, der ikke er så dyrt? Eller, om man kan sætte et almindeligt termostatbatteri til synlige rør i serie inden vandhanen, ved hjælp af en slags t-rør? Så ville man nok bare skulle lade være med at have begge dele tændt samtidig.Christian Sinding, København N29/11-2011
Svar

Hvis du har mulighed for at lukke for installationen med ballofix'er før det sted, du vil have tee-stykkerne, ville jeg ikke tøve med at lave det... Jeg er ikke vvs'er, men ved hvor irriterende de der kombinerede bruser/vandhane-djævle er.Rune, Søborg30/11-2011

Svar

Hej igen

Fedt nok. Er der nogen VVS'ere som har nogen faglige protester, eller er det en helt almindelig måde at ordne sådan noget på? Og er det noget der er til at lave selv?Christian Sinding, København N30/11-2011

Svar

Hej - prøv lige at kigge på denne side:

www.billigvvs.dk

Flemming, Storvorde30/11-2011

Svar

For det første lyder det som om du har gang i noget være klyt (tee stykker mig her og der og alle vejne) .

Du kan da sagtens sætte det FM matson batteri op MEN det kommer der sgu ikke mere varmtvand i dit batteri af så det vil ikke hjælpe dig en dyt.

Som du beskriver det lyder det mere som om at, jeres varmtvandsbeholder er underdimensioneret så den ikke kan "følge med" i spidsbelastning perioder.
En rettesnor er at en beholder skal dimmensioneres til to tømninger om dagen.

En anden mulighed er at der er et termobatteri hos en af dine naboer som har en deffekt kontraventil og derfor "står" og blander den kolde op i den varme.

Tjek disse to muligheder inden du bruger penge på et "dyrt" batteri.

Det allerbedste du kan gør er dog at få en VVS'er til at kigge på sagerne de penge du bruger på vvs'eren bliver i mange tilfælde sparet i den anden ende.clarke, kbh01/12-2011

Svar

@Flemming
Tak for linket - det er faktisk den øverste vandhane på siden, der i forvejen er installeret. Der er imidlertid ikke termostat i nogen af de vandhaner, så vidt jeg kan se?

@Clarke
Tak for svaret. Der er sådan set masser af varmt vand i beholderen, forskellen er bare at trykket i rørene ændrer sig - det skifter mellem iskoldt og skoldhedt med få sekunders mellemrum (jeg antager når nogen skyller ud, fx.) og tilbage igen, og man kan korrigere ved at skrue op og ned når det sker - men det er pisse irriterende at gøre med sæbe i håret osv. Kan godt se jeg ikke fik det skrevet så klart, men jeg tror ikke beholderens kapacitet er problemet - ret mig endelig, hvis det er helt forkert. Så vidt jeg har forstået skulle et såkaldt sikkerheds-/termostatbatteri netop kunne korrigere for ændringer i vandtrykket i de varme og kolde rør?

Grunden til den her løsning er desuden også, at badeværelset er ekstremt småt - der er ikke plads til blandingsbatteriet andre steder end hvor vandhanen sidder, eller under vasken. Men skal nok lige høre en vvs'er ad :-)
Christian Sinding, København N01/12-2011

Næste side »« Forrige side