Bad Guiden - Byggeri.dk - Alt om bad

Byggeri.dkBad Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Sort pletter

Spørgsmål

Hej på mit badeværelse lommer der sort pletter i fugerne og på lofte.

Jeg har sat en fugtstyret ventilator op, men det løsté ikke problemet.
har i nogle gode ideer til at fjerne de sorte pletter, eller hvordan man fore bygger demPoul kaas, Holbæk15/01-2004
Svar

Det lyder som et problem med fugt. Dette kan stamme enten fra andre bygningsdele, utætheder heri, eller fra rummet selv. Du skal være opmærksom på følgende, er ventilatoren stor nok? Har ventilatoren den rigtige kapacitet? Mange leverandører opgiver en stor kapacitet, men målinger viser at kapaciteten i langt hovedparten ligger på under 50% idet mange opgiver kapaciteten som fritblæsende. Den effekt man får ud af ventilatoren afhænger af tilslutningen, d.v.s. der er stor effekttab i rør, bøjninger og udvendig riste osv. Er ventilatoren indstillet og tilsluttet rigtigt. Vær også opmærksom på tilgang af luft til rummet, er den til stede og er det tilstrækkeligt.BS, Randers15/01-2004

Hjælpe til ombygning af Bad/Bryggers

Spørgsmål

Jeg skal have lagt bad / bryggers sammen
om muligt. Da det er et gammelt hus fra 1898
er der en hulens masse rør osv.
Og det er helt umuligt for mig at se hvordan
det kan blive bedst muligt udnyttet.
Hvordan får man hjælp til dette, da det jo ikke kun er en indretningsarkitekt, da det
jo er meget afhængig hvad der er muligt
iht rør osv. ???? og jeg er på samme tid
heller ikke interesseret i at betale
en formue for konsulentbistanden.
Jeg har selv håndværkere til at udføre selv arbejdet. Så det er den med mulige ideer
jeg søger ?Jane Brizarr,, Valby13/01-2004
Svar

Hej Jane
Kontakt en lokal arkitetkt og snak opgaven igennem med pågældende.
Efterfølgende vil arkitekten i samråd med VVS-installatøren kunne danne sig et rimeligt overblik som grundlag for at arkitekten vil kunne fremkomme med et skitseforslag til dig.
For øvrigt synes jeg lige du skal kikke på det svar som er givet af Torsten Rasmussen længere nede på siden vedr. "Kan det betale sig at få en arkitekt", hvilket omfatter hele forløbet omkring en byggesag - velvidende du ikke skal have bygget et helt hus.Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens14/01-2004

Svar

PS. med henvisning til kategori: Ny-, til- & ombygning - angående byggesagsforløb.Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens14/01-2004

Svar

Hejsa. Jeg er Freelance teknisk designer med erfaringer fra lignende projekter. Jeg vil gerne hjælpe med opgaven, og har gennem ansættelse i såvel arkitekt samt ingeniørvirksomhed erfaringer både med bygningstegninger/ installationer/ rørføringe mv. samt indretning og design mv. Lad mig høre nærmere hvis behovet stadig er! Venligst Caroline Olesen- [link fjernet]@jubiipostadresse.dkCaroline Olesen, Helsingør19/04-2004

granit og fliser.

Spørgsmål

Vi har på vores nye badeværelse poleret granit på gulvet og alm. glaserede hvide fliser i bruseniche, hvordan gør man rent, jeg mener ikke granitten tåler kalkfjerner eller lign.
Hvad skal man vaske gulvet i ved alm. rengøring ?Grethe Fuglsang, 7741 Frøstrup11/01-2004
Svar

Hej Grethe

Det er ret væsentligt at vide. Jeg er ikke helt sikker i min sag uden at undersøge det nærmere, hvorfor jeg her og nu vil henvise dig til:

[link fjernet]

Måtte heldet ikke være med dig, kan jeg eventuelt undersøge sagen efterfølgende.Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens15/01-2004

Svar

PS. Prøv engang at trykke her:

[link fjernet]


Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens15/01-2004

Svar

Det ser ikke ud til at Leths side er til - gængelig. Så derfor vil jeg stadig gerne have hjælp til at finde ud af mit rengøringsproblem ?

Hilsen Grethe Fuglsang.Grethe Fuglsang, 7741 Frøstrup15/01-2004

Svar

Der findes plejeprodukter til granitgulve, der gør at gulvet er "mættet" uden at gøre gulvet glat når det bliver vådt. Granitbordplader og granit på vægge i brusenicher skal altid behandles med en voks. Men man bruger ikke voks på et naturstensgulv af hensyn til skridsikkerheden. Så denne voks må du endelig ikke bruge på dit gulv, for så bliver det for glat at gå på.

Det du skal bruge er et plejeprodukt typisk fremstillet på basis af kokosolie og tilsat kalkbinder. Denne sæbe efterlader ikke den hvide hinde kaldet sæbekalk på materialet, og der skal derfor ikke eftervaskes.

Du kan købe produkterne gennem et naturstensfirma.Michael Thomsen, Horsens15/01-2004

Svar

Hej Grethe
Michael har netop fat i det rigtige. Du kan læse om det på adressen:

[link fjernet]

For køb af pleje- og vedligeholdelsesprodukter kan du rette henvendelse til:
Brdr. Kofoed A/S, Jens Olsensvej 21, 8200 Arhus N, tlf. 86785644Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens15/01-2004

Vådrums gíps?

Spørgsmål

Hej.
Er der lovkrav om at der skal monteres vådrums gipsplader i et badeværelse eller kan man "nøjes" med 2 lag alm. gipsplader og derefter en vandtæt gummilaminering?
MVH Chresten Jørgensen, Skanderborg08/01-2004
Svar

Hej Chresten
Ja, der er absolut krav til hvilke materialer du må anvende ved opbygning af et vådrum og du må under ingen omstændigheder bruge alm. gipsplader.
Du kan bruge fibergipsplader, vådrumsgipsplader eller kalciumsilikatplader og jeg vil til enhver tid råde dig til at bruge den sidstnævnte plade, da den giver mulighed for lidt større variation i hvilken overflade du ønsker at bruge. Du kan opsætte 2 x 12 mm plade med forskudte samlinger.
Jeg vil råde dig til at anskaffe dig BY & BYG Anvisning 200 - Vådrum.
Her finder du, efter en systematisk gennemgang af hvilken type vådrum der er tale om, frem til hvilke materialer der i givet fald så kan benyttes. Undervæggens materialer er afhængig af hvilken overflade du vælger samt hvilken vand/fugtbelastning dit rum er påvirket af.
Det du kalder en "gummilaminering" er det vandtætningssystem der kan være tale om at bruge. Du skal her være opmærksom på at der er tale om et "system", dvs. at det er MK-godkendte materialer fra den samme leverandør, der skal benyttes som vandtætning og opklæbning af fliser.Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk08/01-2004

vådrumsmembran

Spørgsmål

skal der være vådrumsmenbran i et nyt sten hus på badværelserne.Jensen, 8600Silkeborg04/01-2004
Svar

Hej

Jawww. tømrermesteren.com, Jebjerg04/01-2004

Svar

Hej

Ikke altid, tjek sbi.200Peter, Frederiksværk05/01-2004

Svar

Hej
Det er rigtigt som Peter nævner at det ikke altid er nødvendigt med en vådrumsmembran i et bad/toilet.
Det er afhængig dels af hvad overfladen skal ende med samt hvad væggen er opbygget af. Det er også afhængig af om der er tale om en vådzone eller en fugtig zone.
Det er hovedsaglig betonvægge og betongulve der kan betyde at man kan undlade en membran, da dette materiale iht. anvisningen kan betragtes som vandtæt i sig selv.
Men, som Peter skriver, så tjek BY & BYG Anvisning 200 i de 3 skemaer (tabel 1,3 og 4) der omhandler væg- og gulvopbygning. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk06/01-2004

Svar

Jeg er enig med Peter og Thorsten, og vil gerne tilføje at det måske er en god idé at montere en 10-15 cm bred smøremembran omkring gulvafløb og mellem gulv/væg og i væghjørner samt omkring rørgennemføringer i vægge og gulve uanset materialevalg i vægge og gulve.
Grunden hertil er at der altid er en risiko for mindre svindrevner disse steder, og dermed øget fare for at der kan trænge vand ind i samlingerne hvis en vådrumsmembran ikke er anvendt.Michael Thomsen, Horsens07/01-2004

Svar

Hej

Her er et klip fra SBI 200:

Tunge vægge

Tunge vægge består oftest af betonelementer, letbetonelementer eller murværk.
Traditionelt anses uorganiske konstruktioner for at være vandtætte i sig selv, hvilket normalt også er korrekt for de almindeligt anvendte betonkvaliteter (forudsat, at fuger og støbeskel er tætte). Derimod kan vægge af tegl eller letbeton ved opfugtning transportere fugt til tilstødende rum eller bygningsdele, fx til træbjælkelag. Derfor bør der – især i vådzonen – udføres vandtætning af væggene i forbindelse med opsætning af fliser. www. tømrermesteren.com, Jebjerg07/01-2004

Svar

Hej Tømrermester!

Det er rigtigt hvad du refererer til, og jeg er da også enig med dig i at der er en vis fornuft i at montere en tætning; især i støbeskel og omkring rørgennemføringer. Men er der ingen organiske materialer i eller tæt omkring vådrummet, mener jeg det er at skyde gråspurve med kanoner at montere en membran overalt.
Men der bliver jo spurgt om der SKAL udføres vådrumstætning, ikke om der BØR udføres vådrumstætning i tunge konstruktioner.
Michael Thomsen, Horsens08/01-2004

Svar

Hej

Lad os nu forudsætte at der sker en fugtskade på bagsiden af en badeværelsesvæg af teglsten uden vådrumssikring (det sker faktisk jævnligt).
Spørgsmål til syns- og skønsmanden lyder eksempelvis: Ville skaden have kunnet undgåes ved en etablering af en såkaldt vådrumsmembran?
Vurder selv om hvad skønsmanden skal svare,
og hvad "bør" betyder i et sådant tilfælde.


Iøvrigt skal der jo kun være vådrumsmembran i vådzonen, så forskellen på omkostningerne, om man kun udfører sikring på udvalgte steder, eller på hele flader er ikke særlig stor.www. tømrermesteren.com, Jebjerg08/01-2004

Næste side »« Forrige side