Hej Christina
Jeg vil først slå fast at etableringen af det badeværelset er omfattet af Bygningsreglementet (BR-95) og at den pågældende ejer har skullet ansøge myndighederne om tilladelse til at udføre det. Ergo må der/bør der foreligge en byggetilladelse til det et eller andet sted.
Det behøver så ikke at betyde at det badeværelse der er udført, er lavet rigtigt!
Men til dit egentlige spørgsmål om gulvhøjden: I en gammel ejendom med andre lejemål/ejerlejligheder på etagerne over og under, vil det ofte være hensigtsmæssigt at hæve gulvet i toilet/badeværelset pga. pladsmangel når man skal have opbygget fald på gulvet samt etableret gulvafløb med tilhørende afløbsrør. Man har sikkert gerne villet undgå at bryde igennem etageadskillelsen til underboen for at tilslutte afløbet til faldstammen. Man undgår derved at skulle retablere underboens lofter samt brandsikre etageadskillelsen yderligere. Det kan også være at underboen ikke har ønsket at give lov til at der kom afløbsrør mm. under loftet. Når badeafdelingen er hævet yderligere, er det formentlig af samme årsag for at kunne tilslutte afløbet til badekarret over det oprindelige gulvniveau.
Så der behøver ikke at være nogen mærkelige grunde til at det er lavet på denne måde.
Hvorvidt du får et chock når du fjerner badekarret, kan jeg jo ikke sige noget om, da man jo desværre ofte ser mange (ulovlige) "hjemmelavede" løsninger netop omkring vådrum i den gamle boligmasse - så en grundig undersøgelse af forholdene er nok påkrævet under alle omstændigheder. Der findes ikke noget om at man gerne må lave badekar i stedet for brusekabine hvis gulvet ikke er sikret ordentligt. I begge tilfælde skal gulvet være udført på samme måde.
Når der skal udføres et nyt baderum, skal du bruge By & Byg Anvisning 200 som grundlag for arbejdet. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk04/01-2004
Hej Michael
Jeg synes at du skal ringe til Aubo for at få tilsendt den rigtige montagevejledning som passer til det produkt som du har købt.
Du finder telefonnummer mv. her på nettet under [link fjernet]
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk03/01-2004
Hej Jesper, der er ikke behov for at du isolerer under et indmuret badekar for den luft der er lukket inde vil i sig selv være isolerende.Benno jensen, Amager05/01-2004
Saltsyre!
Hvis du vidste hvor meget en saltsyre, ja bare dampene fra samme, kan skade bygningsdele, metaller, forkromede dele o.m.a. i dit hjem, så brugte du aldrig det mere.
Det der derimod kan holde kalklagene rimeligt på afstand i det daglige er en gummiskraber og en klud - så vandet ikke får lov at ligge.
Det slørede kalklag vil stadig kunne forekomme, men nu i væsentligt mindre omfang.
Når du efterfølgende synes laget er for slemt, så brug en hvid "skrubber" (hvid skuresvamp med håndtag) og en grød oprørt af ganske alm. maskinvaskepulver og varmt vand fra hanen af til at fjerne lagene med. Hverken kalkfjerner (sædvanligvis citronsyre, eddikesyre eller fosforsyre), salpeter- eller saltsyre, som kan ødelægge fuger o.m.a.
Husk også efter rengøring at bruge en klinkeolie ind imellem, som medfører at klinkerne bliver mere fugtafvisende.
Med venlig hilsen Søren Bach, www.farvebasen.dk, Herlev19/12-2003
Tak for dit råd. Nu er det jo som nævnt ikke ren saltsyre jeg har brugt. men jeg tænkte at når en murer skal have kalk væk fra en mur bruger han også en "saltsyre-opløsning" og det er vel ikke mere skadeligt for mine fuger end det er for murens.CEJ, HOLBÆK20/12-2003
Hej
Det Søren Bach mener er at der ikke må bruges saltsyre indendørs da dampene angriber emmeligt agressivt på mange bygningsdele og indbo.
Din elektronik elinstallationer bliver eksempelvis angrebet og kan miste deres funktion i løbet af kort tid.
Iøvrigt bruger murere ikke saltsyre indendørs efter et hus er færdigbygget, men eksempelvis noget der hedder "Fefix" (hvis det da fåes endnu).www. tømrermesteren.com, Jebjerg21/12-2003
For at bukke hårde kobberrør, skal røret udglødes.
Røret skal varmes op til det er kirsebær-rødt,derefter skal det køles hurtigt af ,i vand, nu kan man bukke røret.den bedste bukning foretages med rørbukker ,så bliver røret ikke ovalt/fladt.Henrik Westergaard, Jorløse17/12-2003
KronospanSe vores brochure her
VVS ComfortLandsdækkende VVS-kæde med butikker og udstilling