Gulv Guiden - Byggeri.dk - Alt om gulv

Byggeri.dkGulv Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Isolering af Kældergulv

Spørgsmål

Hej
Jeg skal til at lave gulvvarme i mit kældergulv og vil gerne vide hvor dybt jeg skal grave, hvor tyk isoleringen skal være, hvilken slags isolering skal jeg bruge i det hele taget vil jeg gerne vide hvordan jeg gør. TakMichael Berg, Odense28/12-2006
Svar

Først skal du fjerne det eksisterende betonlag, herefter graver du ud og afretter sådan at du har plads til minimum 150 mm Sundolitt S60. Herpå udlægges armering og varmeslanger, samt 100 mm beton. Såfremt du skal have trægulv, kan beton undlades. Her skal anvendes Sundolitt type S250 med en fugtspærre, Sundolitt 25 mm varmegulv, afsluttet med et 25 mm trægulv.Michael, Frederiksværk30/12-2006

Svar

150 mm er ikke [link fjernet] skal op i 220 mm.Raahauge, Kgs Lyngby30/12-2006

Svar

Hej Raahauge.
Hvad gør man så hvis der ikke er plads til mere en [link fjernet] 150 mm. Lidt isolering er bedre end ingen ?michael, Frederiksværk01/01-2007

Svar

Det er de første få cm isolering der giver den store besparelse.
Effekten aftager med kvadratet på tykkelsen, så man skal være rig for at have råd til at bygge huset om for 150mm''s skyld.
For mit eget vedkommende måtte jeg nøjes med 75mm da jeg ellers skulle understøbe fundamenterne.
Jeg har ikke konstateret nogen forøgelse af varmeforbruget skønt gulvvarmen er ekstra i forhold til referancen.
Jeg ville aldrig være i stand til at forrente den investering det ville have været at skulle understøbe med besparelse på energiforbruget, uanset energiprisen.HCJ, Odense02/01-2007

Nyt gulv ovenpå gammelt trægulv

Spørgsmål

Vi bor i et hus med gamle gulvbræder og kunne tænke os at lægge en ny gulvbelægning ovenpå.
Huset har krybekælder og de nuværemde gulvbrædder ligger på bjælker.
Er der nogen som ved om man evt. kan lægge et Pergo gulv ovenpå? Kan man evt lægge et ekstra "filtlag" over de gamle brædder for at dæmpe støjen. De nuværende gulvbrædder er ikke helt plane, da de aldrig har været slebet.
På forhånd tak for svar.
Venlig hilsen KP
karin pedersen, 8600 Silkeborg27/12-2006
Svar

Du kan godt ligge det oven på det gamle. Brug evt lidt selv nivellerende spartelmasse til at jævne de største lunker ud. Det er godt at ligge et lag filt eller kork eller skum under det færdige gulv.Raahauge, Kgs Lyngby28/12-2006

Svar

Når du lægger et pergo gulv må gulvet ikke svinge mere end +/- 2 mm, eller kommer opstår der lunker, under gulvet, hvis der er plads til det så læg 12 mm gulc spån plader ud og pergo gulvet oven på
kasper, 210028/12-2006

For høj temp. i gulvvarmeshunt

Spørgsmål

Hej

Har for nylig installeret nyt (vandbåren)gulvvarmesystem. Danfoss manifold, aktuatorer, shunt, masterregulator samt trådløse [link fjernet] er et stokerfyr. Det kører det meste af tiden fint, men jeg har flg. problem: Temp. i shunten er sat til ca. 32 grader, hvilket holdes fint uanset om én eller alle kredse er åbne. Men når samtlige kredse lukker stiger temperaturen i shunten til ca. 60 grader? Burde dette være muligt, når termostaten (FTC, fjernføler monteret på fremløbsrør) er sat til 32 grader? Eller lyder det som en defekt føler?

(I og med at masterregulatoren lukker pumpen ned, når alle kredese lukker, bliver det varme vand ikke sendt ud i gulvene, men der opstår desværre nogle andre uhensigtmæssigheder fordi systemet tillige er sat op til at lukke pumpen ned, både når alle kredse lukker, og når temp. i shunten overstiger en vis temperatur...)Michael, Nyborg27/12-2006
Svar

Det kunne tyde på at ventilen på fremløbsrøret ikke lukker 100% tæt. Selv en minimal siver, vil medfører at temp. på shunten vil stige.
Årsagen kan være en fejl på termostaten/føleren, eller skidt på ventilens pakflade. Jeg har selv måtte udskifte en ny wirsbo termostat grundet samme årsag. Det kan også være at ventilen ikke reagerer hurtigt nok, dette kan tjekkes ved at kigge på shuntens temp. efter 1/2 times tid,så burde shunten være ved at være kølet ned.Peter, Frederiksværk27/12-2006

Svar

Hej Peter.

Tak for din vurdering. Jeg tror, du har ret i, at ventilen ikke lukker 100%. Når jeg lukker for returen via en hane eller på shunten via MSV-C-ventilen, opstår problemet ikke. Tilsyneladende er det ikke blot lang reaktionstid for temp. falder ikke til indstillet niveau, heller ikke efter noget tid.

Problemet opstår i øvrigt kun, når pumpen slukkes samtidigt med at kredsene lukker. Den er forbundet via et relæ i masterregulatoren, så det sker automatisk, når kredsene lukker. Får pumpen lov at køre, holdes temp. på det rigtige niveau (har dog ikke tjekket det over længere tid.Michael, Nyborg29/12-2006

isolering af kældergulv

Spørgsmål

vi har et hus fra 1939 med gode men ikker særlig isolrede kælderrum, med terrazzo på gulvene. Det ene rum på ca.14 kvadratmeter kunne vi godt tænke os at lave en ordentlig isolering af gulvet, gerne med opgravning, evt varme i gulv, og øverst igen klinker ikke trægulv. - og isolering af vægge. Det er et større projekt, som vi ikke selv har teknisk viden om. Hvordan sikrer vi os at vi finder håndværkere, der virkelig ved hvad der skal til for at udføre arbejdet korrekt?susanne helweg-larsen, københavn26/12-2006
Svar

Det kan I enten gøre ved selv at undersøge regelerne eller at hyre en til at kontrollere "byggeriet" eller en anbefaling fra andre der har brugt nogle gode håndværkere. Raahauge, Kgs Lyngby27/12-2006

gulvisolering af gammelt sommerhus

Spørgsmål

Jeg har et gammelt bondehus fra 1877 som fungerer som sommerhus. Gulvene er flise- vinyl- eller flisegulv ovenpå beton uden isolering nedenunder.

1. Koster det virkelig 2-3000 kr pr m2 hvis betongulvet m.m. skal brydes, isolering lægges og beton støbes

2. Kunne man nå et rimeligt stykke af vejen ved at lægge en omhyggeligt udført fugtspærre ovenpå betonen og så lægge et trægulv istedet for eksempelvis et flisegulv?

3. Vil løsning 2. forværre eller fastholde det problem som fugten og kulden nedefra er for husets almene sundhedstilstand (tænker mest på risiko for råd og svamp)

På forhånd tak

Henrik, KøbenhavnHenrik bendixen, københavn s25/12-2006
Svar

1. Ja, hvis det skal laves ordentligt , så skal der jo både brydes op, graves af , udlægges grus , stampes også isolering og beton igen, tager jo en del tid, men udfra hvor meget i evt. selv ville være klar til at lave, kan den jo klares billigere.

2. Nej, vil ikke ændrer det store i jeres fugtproblemer , da i sikkert ikke har et kapilar brydende lag under betonen.

3. Trægulvet vil ikke føles så koldt som feks. flier og vinyl, men er der også meget fugt i huset pga. manglende varme, er massivt gulv ikke en god løsning.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )26/12-2006

Svar

Tak for et hurtigt svar i juletravlheden.

Kan du give et bud på hvad en ukompliceret isolering som beskrevet i mit første spørgsmål vil beløbe sig til for 20 m2 hvis jeg selv bryder op, smider bort og graver ned i sikkerhedsmæssig afstand fra bærende mur(forudsat at der skal laves understøttelse af bærende mur)?

Hvad mener du med massivt gulv (som du skriver i punkt 3)?

Endnu engang tak for hjælpen

HenrikHenrik bendixen, københavn s26/12-2006

Svar

Færdig støbt med pudslag eller klaplag?
200/260 mm isolering ?

Massivt gulv arbejder en del mere end feks. et lamelparket gulv, så vil du helst have et trægulv , så burde du vælge et lamelgulv.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )26/12-2006

Svar

Av der fik du mig. Det skal være tilstrækkeligt til at man ikke behøver gulvvarme. Jeg ved ikke hvad forskellen er på pudslag og klaplag men det er hensigten at jeg lægger et svømmende lamelgulv oven på....henrik, københavn s27/12-2006

Svar

Fjern al beton, ned til bæredygtig jordlag, som afrettes med et par cm. grus. Herpå udlægges minimum 150 mm Sundolitt S250. Sundolitten er også kapilarbrydende og isolerende. Herpå udlægges fugtspærre, det hele afsluttes med 22 mm trægulv. Såfremt i ønsker gulvvarme, anbefales det at anvende Sundolitt`s 25 mm gulvvarme system.Michael, Frederiksværk27/12-2006

Næste side »« Forrige side