Gulv Guiden - Byggeri.dk - Alt om gulv

Byggeri.dkGulv Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Gulvvarme - lav byggehøjde

Spørgsmål

Jeg vil i gang med at renovere vores badeværelse, som er fra husets opførelse i 1952. Badeværelset er ca. 4 m2.

Jeg vil gerne lave gulvvarme, som skal tilsluttes vores centralvarmeanlæg (vi vil ikke have EL-varme!). Det nuværende gulv består at et 10 cm tykt betondæk. Ovenpå dette dæk er der terrasso. På et tidspunkt er der støbt endnu et lag beton ovenpå terrassogulvet, og der er derefter lagt fliser.

Halvdelen af gulvet ligger over vores kælder. Den anden halvdel er bygget ud over en indkørslen til garagen. Der er altså fri luft nedenunder, og gulvet er ret koldt. Jeg ved ikke, hvordan der et isoleret nedefra, men det er nok meget begrænset, da huset som nævnt er fra 1952.

Det nye gulv i badeværelset skal helst ikke være højere end gulvet i entréen. Selvom jeg fjerner både fliser og terrassogulv, er der formentlig kun omkring 4-5 cm i niveauforskel på betondækket og gulvet i entréen.

Mit spørgsmål er derfor, om det overhovedet kan lade sig gøre at lave vandbåren gulvvarme, der incl. Isolering kun fylder 4-5 cm i højden.

Jeg forestiller mig at lægge tynde flamingo-plader ovenpå betondækket. Vil 10 mm være tilstrækkeligt til at undgå stort varmetab gennem gulvet?

Kan man anvende en tyndere rørdiameter, så man sparer højde. Hvor tæt skal rørene i givet fald ligge?

Bruger man specielle PEX-rør til indstøbning, eller er det bare de almindelige PEX-rør med ilt-spærre til centralvarme?

Kan man i stedet for at lægge armeringsnet under rørene, lægge nettet ovenpå, sådan at det er rørene der bestemmer armeringsnettets afstand til underlaget. Hvor kraftigt skal armeringsnettet være

Hvor tykt et lag beton skal der minimum være ovenover rør og armeringsnet. Findes der evt. en eller anden form for gulvspartelmasse eller afretningsmasse, der er stærkere eller mere fleksibel end beton, og som kan anvendes i tyndere lag end beton?
Finn, København05/01-2004
Svar

Firmaet Wirsbo har en løsning, med pex rør udlagt på en måtte. Den færdige højde fra underlaget er kun nogle få cm.Stefan Broby, Slagelse30/01-2004

Ineffektiv gulvvarme

Spørgsmål

Har gulvvarme i stueetagens bad, entre og køkken. Bad og entre virker efter hensigt, men i køkkenet virker det ikke. Køkkenet er ca 45 kvm. Der er alm. åbne/lukke ventiler på fremløbene, som er placeret i et skab i entreen. Er min pumpe ikke kraftig/stor nok?Frank Enevoldsen, Ishøj19/12-2003
Svar

Formentlig er varmeslangen i køkkenet meget længere end i de andre rum. Det meste af vandet vil hellere løbe gennem de korte slanger med lille modstand. Prøv at lukke delvis for ventilerne til bad og entre.
Det lyder dog som om dit anlæg kunne trænge til modernisering og automatikOle Monies, rådgivende ingeniør, 2930 Klampenborg19/12-2003

isolering og støbning af gulv i hus med sylstens fundament

Spørgsmål

Hvordan og med hvad isolerer man gulvet op mod sylstenene?
Vi bor i et hus fra 1887, og skal støbe nye gulve, med indlagt gulvvarme. Der er gravet en halv meter ned og stambet med stabilgrus, herefter lagt 220 mm Sundolit isolering. Men da nogle af sylstenene rager godt ud i rummet kan vi ikke lægge det helt op mod væggene,der er derfor "hulrum" som vi vil fylde ud med coated lega,men hvad gør man yderligere? - der skal jo være en form for isolering og en kant så betonen ikke møder sylstenene? Findes der et blødere materiale som man kan "forme" op mod sylstenene? Det skal vel isoleres for at forhindre varmen i at forsvinde ud i væggen.D. A. Løvendorf, Mørkøv16/12-2003
Svar

Hej
Du kan evt. bruge PU-skum til at rette den ulige kant op med. Det er en metode du også kan læse om, på thermisols hjemmeside under spørgsmål og svarJensen, Odense17/12-2003

Svar

Hej
Du kan evt. bruge PU-skum til at rette den ulige kant op med. Det er en metode du også kan læse om, på thermisols hjemmeside under spørgsmål og svarJensen, Odense17/12-2003

Svar

Hej .du skal bruge en 30 mm kantisolering du sætter og mod stenene udvendig mod stenene kan du udfylde "hulrummet" med lecanødderflemming, horbelev16/06-2004

Gulvet åbner sig og synker..

Spørgsmål

Jeg har et bøgeparketgulv fra 50èrne klassisk lagt på strøer med krybekælder under. Jeg har brændeovn centralt i stuen og har problemer med at gulvbræderne pga vandringen åbner sig en del. Vil det hjælpe med en isolering under brædderne for at udligne varmeforskellen der måske kan være årsagen. Ligeledes synker gulvet i den ene ende af stuen. Kan man understøtte/hæve/stabilisere gulvet nedefra.? Eller er løsningen at fylde op med beton og slut. Jeg tror på at krybekældre generelt er sundere end betongulve. Dennis, Aabenraa10/12-2003
Svar

Jeg er udlært tømrer,og har flere gange haft dit problem.
Jeg har startet med at tage de antal gulvbrædder op (langs en ydervæg)der er nødvendig for selv at komme ned under gulvet.
Undersøg om tømmeret er råddent hvor det eventuelt er muret ind i soklen. Hvis dette er tilfældet,skal det skiftes ud med nyt. (brug en donkraft til at holde den ende du ikke saver af,og afkort den rådne gerne rigeligt, fjern den og tilpas en ny. saml den nye med "lasker"(et bræt på hver side over samlingen ca. 2 mtr. brug Bræddebolte og skiver og spænd sammen )hvis du ikke mener at det er holdbart nok kan du jo understøtte samlingen med [link fjernet]. Mursten.
Med hensyn til isolering så vil det hjælpe rigtig meget.(men det klør som bare F.....)
anbring Isoleringen som hvis du ville isolerer en skillevæg.Og for at holde på isoleringen slår du papsøm op under bjælkerne og fastgør isoleringstråd på sømmet.(Ca: 20-30 cm mellem trådene)
Jeg kan godt fortælle dig at det ikke er sjovt arbejde. Men alternativet er at brække gulvbrædderne op, og lave det hele oppe fra(og få skiftet råddent gulvtømmer CEJ, HOLBÆK11/12-2003

Svar

Først en gang tak for dit svar CEJ. Nogenlunde på samme måde havdde jeg forestillet mig løsningen. Jeg kan heldigvis komme ind under trægulvet via en lem i min kælder. Gulvet er ikke råddent, tværtimod. Men det synker altså den sidste meter ind mod ydervæggen. Formedentlig fordi der ingen strøer ti lat understøte er på den sidste meter. Meningen var at sætte en donkraft under og få det hævet den cm eller 2 der er problemet og så underbygge det med mursten som resten af gulvet er understøttet af. Isolering mv. har jeg styr på. ! Men det reelle problem er vandringen af brædderne. Det er det jeg skal have stoppet. Jeg tror ikke at isoleringen er nok til at stoppe det. Og det må jo forekomme pga den store varmeforskel der er fra undersiden til oversiden af gulvbrædderne. Dennis, Aabenraa17/12-2003

Svar

Bøgeparket arbejder - MEGET. Jeg har engang lagt ca. 2000 M2 i en lagerhal. Alt OK . men så flere år efter får de oversvømmelse i hallen,med det resultat at gulvet væltede samtlige reoler ( 5-6 mtr.høje ) og gulvet stod 1,5 mtr op på midten. det skal siges at der var 1 mtr. fri langs ydermure.
Så Bøgetræsgulve arbejder.
Nu skriver du at du har en brændeovn i lokalet ? er det en du har opstillet for nydlig ? Fyrer du mere i den end sædvanlig ?
Alle disse spørgsmål må du stille dig selv.
P.S Du siger at du kan komme ned under gulvet nu. Så prøv lige at kontrollerer om der er monteret samlejern i mellem gulvbrædder på undersiden. Hvis ikke så kunne du måske monterer disse ?
Der skal være nogle spor på bagsiden af brædderne og imellem disse skal der for ca. hver 50-60 Cm. være disse samlejern.
CEJ, HOLBÆK17/12-2003

Svar

LIGE EN HJÆLP MERE !!!

GÅ IND PÅ [link fjernet] og se hvad jeg skrev før.
RING EVENTUELT TIL DEM OG SPØRG ??CEJ, HOLBÆK17/12-2003

Svar

Ok, Jeg begynder at blive klogere. Nogen mener at hvis man øger vaskeintervallet af gulvet, altså vasker det ugentligt eller to gange ugentligt og iøvrigt holder det mættet med den rigtige olie så hjælper det også. Så øges fugtigheden i træet og det vil ikke åbne sig på samme måde. Det er simpelthen fordi det er for tørt. Jeg aner ikke hvordan det har været før med hensyn til brændeovn. Dette flotte gulv har været dækket af nogle gyselige tæpper. Det er et hus jeg har overtaget for et par år siden.
Dennis, Aabenraa19/12-2003

Svar

Jeg tror at jeg ville tage hele gulvet op, brædder og råddent gulvtømmer,læg nyt gulvtømmer, få isoleret oppe fra, og lade brædderne ligge i rummet hvor de skal lægges ned igen, få dem gjort rene i not og fer og vente en uge`s tid med at lægge dem igen, og så lægge et lag plastic overpå gulvstrøerne,og lægge de "nye" brædder igen (eventuelt med lim i fer og not og over enden)
JEG TROR DET ER LØSNINGEN DU BLIVER MEST TILFREDS MED I DET LANGE LØB !

PS. Jeg ved ikke hvor mange m2 vi taler om ?
men under 50m2 ville jeg gøre sådan som nævnt

Håber du kan bruge mit svar

CEJ, HOLBÆK19/12-2003

Svar

Hej

Jeg tillader mig at bryde ind her fordi jeg mener CEJ, HOLBÆK misinformerer lidt:

Massive brædder må ikke limes på langsiderne under nogen omstændigheder og bøjler under brædderne hører hjemme ved gulve lagt direkte på betongulve eller lignende som svømmende gulve.

Iøvrigt er krybekælderløsningen ikke anbefalelseværdigt i moderne konstruktioner bl. a p.g.a. risikoen for skimmelsvampeangreb i krybekælder.

Dine problemer opstår sikkert fordi du ved installering eller øget brug af brændeovn har fået en meget lavere luftfugtighed i din stue og derved tørrer dine gulvbrædder meget mere ud end tidligere.
www. tømrermesteren.com, Jebjerg25/12-2003

Svar

Hej Dennis

Synlige fugtbevægelser contra alternativ løsning:

Det skal blot nævnes, at trægulve aldrig vil kunne nedlægges og samles, uden der vil opstå spækker mellem plankerne / stavene. Der skal være styr på såvel fugtforhold i lokalet som fugtkoncentrationen i brædderne / stavene.
Alt dette kan der læses om i "TRÆ 41".

Ved lægning skal man tage højde for en relativ fugtighed i bygningen, der vil kunne forventes at ligge mellem 35 og 65% for henholdsvis vinter og sommer. Ved 20gr. C vil træets RF ligge tilsvarende på 8 og 13%. Ved lægning af trægulve skal fugtindholdet ligge på 8 + - 2%. Heraf bør 2/3 af partiet ligge mellem 7 og 9% fugtindhld.

Man skal kende den pågældende træsorts breddesvind for hver 1% træet tørrer. Eksempelvis gælder for:
- nåletræ 0,22%
- bøg 0,30%
- eg 0,27%
- mahogni 0,17%

10-brætsmål:
Med kendskab til ovennævnte forhold skal den udførende nu beregne, hvilket breddemål 10 brædder / stave skal dække for at opnå et optimalt resultat.

Eksempel:
En prøveudlægning med 10 stk bøgeplanker (afskårne stumper)dækker helt sammenpresset 986 mm. Herefter følger:
986 + (986 x 0,0030 x (13-8)) ~ 1000 mm.
10 stk planker skal således udlægges, så de dækker yderligere 14 mm. mere end de sammenpressede planker gjorde.

Af ovennævnte fremgår det, at plankerne kun vil være uden sprækker i samlingerne når ligevægtsfugtigheden er 13% for plankerne. Det svarer til 20 gr. C og 65% RF i en periode omkring sensommer.

Alternativ løsning:
Med kendskab til ovennævnte fugtforhold vil der være en hel anden løsning, som jeg vil anbefale dig.
1)Tag dine gulvstave op og udfræs i disse en not for eferfølgende at kunne genetablere stavene som et nyt plankegulv med ilagte fugesamlinger (som skibsgulv). Evt. kan stavene afrenses og oliebehandles før nedlægning om ønsket.
2)Tillige skal du etablere en 0,20 mm polyethylenfolie (plastik) på bjælkelaget - og den skal nødvendigvis etableres lufttæt mellem stue og krybekælder.
Inden du nedlægger stavene placerer du en strimmel pap eller masionite over folien, så denne ikke vil lide overlast. Forinden skal du naturligvis isolere mellem bjælerne.






Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens29/12-2003

Svar

Jeg havde planlagt at tage gulvet op og lægge det om. Gulvet er pæn og velholdt og det ville være en skam at smide det ud. Umiddelbart er den bedste løsning vel at støbe og evt. ligge gulvet ovenpå eller etablere nyt gulv på betonen. Skimmelsvamp opstår ved manglende ventilation eller fugt i krybekælder, og gør mig ikke umiddelbart nervøs og jeg tror egentlig jeg vælger at lægge gulvet om på eksisterende strøer.
Først isolerer jeg mellem bjælkerne, lægger plastik ud, og så var min plan egentlig at lægge plader af en eller anden art ned på strøerne for så et skrue stavene fast i disse, evt. fuge skruehullerne bagefter. Dette ville tilmed også stabilisere gulvet og stoppe knirken. Men om det dur ved jeg ikke.//Dennis, Aabenraa05/01-2004

flise-trægulv

Spørgsmål

kan det lade sig gøre at lægge et flisegulv med varme oven på et eksisterende trægulv? dette er i forbindelse med nyt badeværelse så det eksisterende trægulv er faktisk stue nu.. Der er fuld kælder under badeværelset.

på forhånd tak, allanallan hansen, højby sj.09/12-2003
Svar

Hvis du vil lave gulvvarmen som en el baseret løsning, skulle det ikke være noget problem.
Sæt dine skillevægge hvor de skal stå, montér el måtten, læg ca. 10 mm Ardex FA 20 på gulvet.
Når dette er tørt kan du roligt lægge dine fliser på, uden at skulle være bange for ar fugerne revner.Dansk Gulvteknik & Montage, Rønnede11/12-2003

Svar

Hej Allan
Når du udfører det nye badeværelse, skal du rette dig efter "BY- og BYG anvisning 200 - VÅDRUM". Ifølge denne må du ikke udføre et flisegulv ovenpå et EKSISTERENDE trægulv. Du bliver nødt til at fjerne dine gamle gulvbrædder og lægge en plade af typen konstruktionskrydsfinér. Herved kan du også inspicere træbjælkelagets tilstand inden du lukker igen med et nyt vådrumsgulv. Hvis bjælkeafstanden er over 60 cm (hvad den højst sandsynlig er!), skal du bruge følgende pladetykkelser: 20 mm = max 50 cm, 22 mm = max 60 cm, 25 mm = max 70 cm, 28 mm = max 90 cm, 31 mm = max 100 cm. Disse pladetykkelser skal du være opmærksom på idet en flisebelægning er en ufleksibel belægning, der kræver et fuldt stabilt undergulv. Sørg også for at pladetypen er den rigtige og forsynet med kontrolmærker mv. Sørg endvidere for at membraner og vandtætningssystemer bliver udført korrekt og ved vandtætningsSYSTEM skal forstås at HELE systemet kommer fra den samme godkendte leverandør og at man ikke må sammensætte forskellige fabrikater til sin egen opbygning. Hvis du etablerer gulvvarme baseret på vand, skal der udstøbes et betonlag med mindst 30-50 mm over rørerne. Ved elvarme kan denne tykkelse mindskes betydeligt afhængig af hvilket produkt du bruger - [link fjernet] fra Dansk Gulvteknik & Montage. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk12/12-2003

Svar

Svar til arkitekt Thorsten Rasmussen.

B&B anvisningen er som navnet siger en anvisning, ikke en lovsamling... Du kan hvis du bruger materialer som er godkendt til vådrum, faktisk lave din konstuktion som du ønsker. Dette er ikke hentet fra en anvisning, men fra loven.
Klart skal det forstås at når man laver en let konstruktion, skal der være en form for vandmembran under fliserne, dette kunne være vinyl eller en færdigt lavet fugtmembran. Vinyl bruges stadigt meget som vandsikring under flisebelægning.Dansk gulvteknik og montage, Rønnede14/12-2003

Svar

Undskyld jeg blander mig i diskussionen men Thorsten har ret. By og Byg anvisninger, tidligere SBI anvisninger, skal opfattes som en forlængelse af bygningsreglement og der henvises direkte til disse anvisninger i bygningsreglementerne. Dér hvor der i anvisningerne står "skal" kan disse krav sammenstilles med lovkrav. Der hvor der står "bør" i anvisninger kan det sammenstilles med god håndværksmæssig skik. Udfører man et nyt badeværelse som ikke opfylder kravene i anvisningerne og sælger man huset/ lejligheden efterfølgende, vil man være erstatningspligtig i tilfælde af at der senere opstår problemer. Jeg vil lige bemærke at min erfaring er, at kombinationen af lette gulve(krysdfiner, [link fjernet].), gulvvarme og fliser som regel går galt og medfører revnede fliser og fuger. Lette gulvkonstruktioner egner sig bedst til vinyl og vil man have fliser og gulvvarme anbefaler jeg støbte betongulve. Steven Grut, bygningssagkyndig, Charlottenlund15/12-2003

Svar

Jeg er også af "den gamle skole" der jo helst kun monterer flisebelægninger på et støbt betongulv(altså en tung konstruktion).
Men disse 10mm spartelmasser med fiberforstærkninger kan jo i princippet være lige så formstabile som 10cm beton kan være, såfremt underlaget er rimeligt trædefast (jvf. Thorstens fine pladedimensionering).
Jeg tror lidt på idéen med et kemisk baseret fiberprodukt, bare tænk på glasfiberprodukter: Tynde og lette og vandfaste. Og [link fjernet]. 10mm glasfiber, det er da utroligt formstabilt. Så den rette kemisk sammensatte spartelmasse med fiberarmering kunne vel i teorien være god nok ovenpå et fast let underlag, eller hvad er holdningen til dette - for mig - nye produkt?Michael Thomsen, Bygningskonstruktør, Horsens16/12-2003

Svar

til M Thomsen
Jeg syntes du vakler lidt i geledet, ved mit indlæg (klinker på trægulv), var fiberarmeretspartelmasse ikke noget du ville "anbefale", men her i dette indlæg er du nærmest blevet en varm tilhænger, eller har jeg misforstået noget......Jan Thulstrup, Slagelse17/12-2003

Svar

Nu vil jeg også blande mig lidt i debatten om fliser på pladegulve.
Det der blev skrevet om at vinyl blev brugt som det vandtætte lag under fliser, håber jeg ikke er sandt.
Der står i BR 95 (som ikke er en anvisning) kapitel 7 stk. 2 "Til vandtætning af skeletvægge samt gulv- og vægkonstruktioner, der indeholder træ eller andre organiske materialer, skal flisesystemer og fugefri belægningssystemer, som påføres i flyende form, udføres i overensstemmelse med vilkårene i Boligminiserets godkendelse af de enkelte fabrikater." (MK-godkendelse)
Der er ikke nogen pt. der har en godkendelse på flisebelægning med vinyl som det vandtætte lag.
Løsningen med fiberspartelmassen er en udemærket løsning (dog ikke i overensstemmelse med Anvisning 200) men en støbt konstruktion er altid at anbefale i vådrum med gulvvarme.Jimmy Kahl, teknisk rågiver hos Ardex, Herlev18/12-2003

Svar

Jan, rigtigt observeret! Jeg vakler, og er faktisk blevet lidt varm på idéen med en "tynd" konstruktion ovenpå et bjælkelag. Det løser jo faktisk et stort problem med indbygningshøjden, såfremt(vigtigt) spartelmassen kan holde.
Jeg vil gerne understrege at jeg ikke selv har praktiske erfaringer med produktet, men støtter mig udelukkende til udtalelserne fra gulveksperterne der jo siger at der er gode erfaringer med løsningen. Det respekterer jeg at de siger.
Jeg har jo - som nævnt tidligere - til dato haft "den gamle skoles" opfattelse af at tunge konstruktioner til klinkegulve altid bør respekteres. Den løsning er jo gennemprøvet og har vist sig at holde.
Den opfattelse har jeg i princippet endnu , især når det gælder vådrum som badeværelser. Men løsningen med 10mm spartelmasse kunne vel være udemærket i rum hvor gulvet ikke er klassificeret som vådrum, eks. en entré eller et køkken i en ældre ejendom med bjælkelag. Her er der jo ikke de store følgevirkninger ved et svigt, andet æstetisk.
Men mit spørgsmål gik også lidt på at høre andre byggefolk om løsningen i teorien ikke kunne være fornuftig, såfremt spartelmassen i praksis holder hvad den lover.Michael Thomsen, Horsens18/12-2003

Svar

Hej allesammen
Hvor er det dog dejligt at se hvordan der kan skabes en rigtig debat på et kvalitativt niveau. Det er noget vi alle kan have glæde af.
Jeg vil dog godt vende tilbage til det oprindelige spørgsmål som gik på at udføre et nyt vådrum med flisegulv med varme ovenpå et eksisterende trægulv.
Jeg vil også godt fastholde mit oprindelige svar mht. at bygge det nye vådrumsgulv op med en STABIL konstruktionskrydsfinér i en given tykkelse afhængig af bjælkeafstanden.
De ubesvarede spørgsmål er typen af varme: el eller vand? - men hvorvidt der skal beton ovenpå eller ej, så skal flisegulvet have en ubevægelig fast underkonstruktion, og det tror jeg ikke man opnår med et eksisterende trægulv.
Hvis vi skal nærlæse BY og BYG Anvisning 200, står der på side 64 et afsnit om gulvvarme: bl.a. at i gulve med undergulv af træbaserede plader må der ikke anbringes et gulvvarmeanlæg så der kan ske en udtørring af træpladerne, og at de bør derfor kun benyttes hvis der kan indstøbes et afretningslag anbragt over på en membran/glidelag.
Af ovennævnte grund er det derfor betænkeligt hvis afretningslaget ikke udføres eller er for tyndt.
I anvisningens side 27 er der et afsnit om træbjælkelag, hvor der bl.a. redegøres for at man ved etablering af baderum i eksisterende ejendomme skal fjerne de gamle gulvbrædder og bygge gulvet op fra bunden.
Da fliser i sig selv ikke kan betegnes som vandtætte, skal der være et vandtæt lag bagved. Der er iht. anvisning 200 (side 32), 3 muligheder for at lave dette vamdtætte lag: 1) tagdug af EPDM, butyl eller pvc med en tykkelse på mindst 1 mm.
2) Pvc-banevare 2 mm, der klæbes og svejses og kun bør pålægges af håndværkere med svejsecertifikat.
3) Et vandtæt MK-godkendt flisesystem i form af en membran påført i flydende form, hvorpå fliserne kan klæbes. Her kommer det krav ind at man ikke må sammensætte sit flisesystem med materialer fra forskellige leverandører.

Jeg kan dog næppe forestille mig at der er nogen der lægger en fin fuldsvejst vinylbelægning ud for derefter at lægge fliser på den!

Med hensyn at Anvisning 200 kun skal betragtes som noget man egentlig ikke behøver at rette sig efter men at man i princippet kan gøre som man vil, bare BR er opfyldt, er jeg dybt uenig i.
Det er nemlig korrekt som Steven Grut skriver, at By & Byg's anvisninger knytter sig til bygningsreglementet og er "dets forlængede arm". Anvisningerne er forfattet efter et dybt grundigt forskningsarbejde udført i samarbejde med mange involverede parter som bl.a. Byggeskadefonden, GSO mv. Anvisningerne er derved gjort til alment fælleseje og dermed også anerkendte metoder i forbindelse med evt. forsikringsskader mv.


Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk18/12-2003

Svar

Hej

Det er dejligt at se nogle flere blande sig i debatten så man kan få sagerne belyst grundigt fra flere sider.

Fortsæt med dette!

www. tømrermesteren.com, Jebjerg26/12-2003

Svar

Hej,
Jeg finder ovenstående diskution yderst interessant fordi jeg skal til at lægge fliser i entre og toilet (uden afløb).
Der er derfor ikke tale om et vådrum, men debatten om anvendelse af konstruktionskrydsfiner contra fiberforstærket spartelmasse er alligevej relevant i mit tilfælde.
Det eksisterende gulv er et trægulv hvilende på bjælker med ca. 70 cm afstand. Gulvet er naturligvis en smule ujævnt, som trægulve nu er (ca. 2 mm udsving). Krybekælderen under er utilgængelig (for mig). Der skal ikke nedlægges varme. Det er ikke muligt at brække gulvet op på grund af eksisterende vægge og skabe.
Jeg er af fliseleverandøren blevet anbefalet at skrue 18mm vandtætte krydsfinerplader fast til gulvet med 10 cm mellemrum. Vil det være tilstrækkeligt?
Kan jeg alternativt udlægge et udglatningslag på [link fjernet]. 6 mm og derover lægge en 12 mm krydsfinerplade? Jeg formoder at det vil blive meget tungt, at udlægge et 18mm afretningslag??
AV, Bagsværd27/12-2003

Svar

Hej AV
I "gamle dage", altså før BY & BYG Anvisning 200, var definitionen på et vådrum at det var et rum med et gulvafløb. Der var på daværende tidspunkt altid meget stor uenighed om hvorvidt et gæstetoilet skulle være et vådrum eller ej. For det meste blev disse rum altid udført som almindelige rum.
Nu er definitionen blevet strammet idet der nu er tale om rum der har påvirkning af vand eller en høj relativ luftfugtighed. Dog har man ikke KRÆVET at gulvet i et toiletrum uden gulvafløb skal udføres som et vådrum, men man ANBEFALER at det gøres.
Det er altså din egen beslutning om du gør det ene eller det andet.
Det er lidt ærgeligt at du ikke har mulighed for at fjerne det gamle bræddegulv, dels af hensyn til inspektion af krybekælder, inspektion af gulvbræddernes underside samt en evt. etablering af isolering under gulvet, dels en mere stabil gulvkonstruktion med en tykkere plade. Du skal også sørge for at ventilationen af din krybekælder er i orden.
Hvis du stadig fastholder at skrue en konstruktionskrydsfinér (den plade egner sig til opbygning med fliser) ovenpå det eksisterende gulv, vil jeg anbefale dig at gå op i en lidt tykkere plade, [link fjernet]. 25 mm.
Skrueafstanden som din fliseleverandør anbefaler, er nok i overkanten. Brug 15 cm langs kanterne og 30 cm øvrige steder. Skrue 4,5 x 55 mm fladhovedet og undersænket 1-2 mm. Ovenpå dette kan du benytte den fiberarmerede selvnivellerende Ardex spartelmasse FA20 med en tykkelse på max 10 mm. Efter 24 timer er den afhærdet og klar til flisebelægning. Ardex kan råde dig til hvilken fliseklæber der er velegnet til den type flise du vælger.
Jeg forstår ikke helt hvad det er for et udglatningslag du mener. Jeg vil under alle omstændigheder ikke udføre den opbygning på 6 og 12 mm du beskriver til sidst.Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk06/01-2004

Svar

Til arkitekt Thorsten Rasmussen, vi har valgt efter alle de her debatter, at lægge vores statiske beregninger på brug af fiberforskærket spartelmasse, op på vores hjemmeside. Det kunne jo være at du en dag for brug for en løsning, som lettest og bedst løses med fiberarmering.Dansk Gulvteknik & Montage, Rønnede11/01-2004

Næste side »« Forrige side