Gulv Guiden - Byggeri.dk - Alt om gulv

Byggeri.dkGulv Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Eksisterende gulvvarme

Spørgsmål

I et gammel badeværelse, vi vil til at sætte i stand, er der et eksist. gulvvarmesystem ([link fjernet]) - Hvis vi vil have flyttet saniteten i forhold til nu, er der så en metode, hvorpå vi kan "finde" de eksist. rør i gulvet, så vi undgår at bore igennem dem ned til kælderen - eller skal betonlaget på etagedækket hugges op?Susanne, Varde09/12-2003
Svar

Det kommer an på hvor gammelt badeværelset er hvis det stod til mig ville jeg lægge en ny gulvvarme da man må formode at det nye badeværelse skal holde i mange år.man skal også udskifte de gamle rør i væggene da man skal følge bygningsreglement á 1995jimmi, frederiksberg09/12-2003

gulv af glas

Spørgsmål

I et et stort rum med loft helt i kip vil jeg gerne lægge et glasgulv ind på en del af de synlige spær i 1. sals højde, således at jeg får et opholdsareal uden at rumvirkningen mistes. Hvor køber jeg glas i og hvilken dimension?Finn Heintzelmann, Skanderborg06/12-2003
Svar

Hej Finn
Jeg kan ikke fortælle dig tykkelsen på dit glas, da det er afhængig af størrelse, antal bærepunkter mm., men jeg kan sige dig at dit glas formentlig skal være et 3-lags lamineret floatglas, hvor det øverste lag er et slidlag. Glasset må ikke være hærdet da det så kan sprænge.
Glasset skal leveres af en glarmester. Du kan evt. kontakte Pilkington Danmark for at få noget mere at vide omkring belastninger og tykkelser. Det er tlf. 43967202.Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk09/12-2003

Behandling af nyt udendørs verandagulv

Spørgsmål

Jeg har i sommer, p.g.a. store skævsætninger, fjernet den knap en meter høje "betonklump", der udgjorde fundament og gulv til en udendørs veranda. Verandaen er overdækket af et skråtag, der hviler dels på husvæggen, dels på tre solide træsøjler. Mellem søjlerne er der rækværk af træ. Søjlerne understøttes af gulvet. I stedet for "betonklumpen" har jeg støbt 6 punktfundamenter og derpå udlagt et bjælkelag, som så er forsynet med et 28 mm tykt trægulv af fyrrebrædder, lagt tæt med not og fjer, og med samme niveau som det gamle betongulv. Søjler, rækværk og tag genbruges. Spørgsmålet er nu: Hvad bør jeg behandle det ny gulv med for at beskytte det? Selv om gulvet er under et halvtag og ganske godt beskyttet mod [link fjernet]. regn, så er det dog udsat for vejr og vind, såsom indblæsende sne og sne der smelter og fryser til igen, og der er også ganske meget trafik af mennesker på vej ind og ud af huset. Kan jeg bruge kogt linolie, eller er der noget andet og bedre jeg bør bruge? Hvad med pigment, så der kommer noget farve på, eller bør det undgås? Jeg vil være glad for alle råd og tips.Knut, Oslo (tidligere Allerød)05/12-2003
Svar

Hej Knut
Det er ikke en nem opgave at løse. Jeg vil aligevel prøve at hjælpe dig.
Linolie som behandling kan næppe anbefales. Olien er ikke direkte svampedræbende eller -bekæmpende, men linolien mindsker vand- og fugtoptagelse i træet. Behandling alene med linolie danner tillige grobund for skimmel og alger i træets overflade, som ikke er noget prægtigt syn.

Skult træværk som bjælker vil jeg anbefale, at dette behandles og stryges med trætjære, som er et naturprodukt og velegnet til imprægnering af træ.

Hvad angår tægulvet kunne du eksempelvis forbehandle med træolie (imprægneringsvædske)med eller uden farvepigmenter. Det skal nødvendigvis indeholde fungicider for at hindre mug og skimmelvækst.

Som afsluttende behandling og kontinuerlig vedligeholdelse fremover, kunne du eksempelvis give en afluttende oliebehandling med teaksealer, som netop hindrer, at træet unødigt optager fugt fra nedbør. Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens28/12-2003

Blød fuge mellem gulv og væg?

Spørgsmål

Hej!

Jeg har netop fået lavet badeværelse, hvor gulvet har været hugget op og lagt nyt, mens væggene er de gamle, dog med gummimembram og nye fliser.
Mureren har anvendt en hård fugemasse mellem gulv og væg og i hjørner.
Jeg har ellers hørt fra venner og kollegaer, at der skal bruges en blød fugemasse i hjørner og mellem gulv og væg.
Mureren siger dog, at det kun er et krav/nødvendigt, når der er tale om gipsvægge. I min lejlighed er der murede vægge, så her er der ikke et krav.
Jeg bor på en 3. sal i en bygning (godt vedligeholdt) fra 30'erne. Jeg er klar over, at en blød fugemasse kræver udskiftning ca. hvert 2. år, men hellere det end at gulvet revner, fordi det ikke kan få lov at 'sætte' sig.

Er der nogen, der kan fortælle mig, hvad der er rigtigt og forkert med hensyn til brug af blød/hård fugemasse?Jane Petersen, Vanløse05/12-2003
Svar

Ved en tung gulvkonstruktion og en tung vægkonstruktion i murværk, er det minimalt hvad der kommer af bevægelser mellem væg/gulv. Men der er altid lidt bevægelse, enten i form af varmeudvidelseskoefficienterne er forskellige for forskellige materialer. Beton og teglsten har [link fjernet]. ikke samme udvidelseskoefficient, så der er en lille risiko for revnedannelse. Men bevægelsesrevner tror jeg ikke du får problemer med i et sådant gammelt velholdt hus.
Du skriver ikke noget om din gulvkonstruktion, men jeg vil tro det er støbt betongulv. Så tror jeg ikke du får problemer med mørtelfugen, men hold øje med den og kontakt straks mureren hvis der sker noget med den inden for det 1. år, så skal han nemlig udbedre uden beregning for dig.M.T., Horsens05/12-2003

Dinesen gulv fra Jels

Spørgsmål

Jeg skal til at lægge gulv i vores soveværelse. Kan jeg ligge det direkte ovenpå spånpladerne eller skal der være en slags underlag oven på spånpladerne, som gør at det ikke for gulvet til at "larme".klaus nissen, askov04/12-2003
Svar

Hej Klaus,

Du kan gå ind på deres hjemmeside og se deres anbefalinger.Dansk Gulvteknik & Montage, Rønnede10/12-2003

Næste side »« Forrige side