Allerførst skal du vide at arbejdet kun må udføres af en aut. vvs-installatør, hvis der sker vandskade er det ikke sikkert at dit forsikringselskab vil hjælpe dig når du selv har udført arbejdet.
Afløbet skal falde mindst 2mm pr. løbende meter, du må gerne lægge dine vandrør ned i gulvet, du skal bare sikre dig at der ikke er nogle samlinger under gulvet, det kan sikres ved at bruge pex-rør og dåser i væggen.Smedefirmaet Zangenberg, Frederiksværk09/07-2003
Først en stor tak til smedefirmaet Zangenberg der giver mange gode svar her.
Det er ikke for at så tvivl om jeres svar, men jeg mener at afløbet skal falde mindst 2 CM pr. løbende m og ikke 2 mm, er dette ikke korrekt ??
Peter, Gentofte09/07-2003
Undskyld til Thomas Lauritzen, Vanløse, de 2mm var en skrivefejl der kunne give uheldige følger.
Tak til Peter, Gentofte for opmærksomheden, han har ganske ret, afløbet skal lægges med min. 20 promille, altså 2 CM pr. løbende meter.Smedefirmaet Zangenberg, Frederiksværk09/07-2003
Stor tak til Smedefirmaet Zangenberg og til Peter for korrekturlæsning. Jeg skal nok sørge for at få en aut. til at lave arbejdet, men jeg skulle lige vide hvilket forarbejde jeg skal lave.
Endnu en gang en stor tak.Thomas Lauritzen, Vanløse10/07-2003
Står i samme situation. Vil også gerne ha svar.
og endnu et spørgsmål:
Er det en god ide at lægge fyrtræsgulvet direkte oven på betonen?
Jensen, Egå03/07-2003
Hej
- Hvor skal dampspæren ind?: Lige under trægulvet og føres op bag fodlister (klæbes som radonsikring)
-Hvor tykt skal betonlaget værre (satser på ikke at lave slidlag). : Brug flydebeton fra værk og kontroller at det er helt jævnt (+/- 2 mm på en 2 m retholt) tykkelse 10 cm.
-Et eller to lag rionet?: et lag rionet 4 mm til fastgørelse af varmeslanger og en 5 mm rionet over rørene som så virker som armering løftet op i betonen.
-Radonsikring?: Se under dampspærre.
-Hvor højt i betonen skal varmerørene ligge?: lad dem bare ligge på den nederste rionet, da de i praksis altid vil være løftet lidt op, og være omsluttet helt af beton.
Jeg håber i taler om fyrregulv som lamelparket, ellers tror jeg ikke på at det holder, selv om jeg har set enkelte producenter reklamere med at deres massive brædder kan anvendes som svømmende.
www.tømrermesteren.com, Jebjerg03/07-2003
Hej igen og mange tak for svaret der har reddet os fra at begå en dyr dumhed.
Men hvad gør vi så?
Vores valgmuligheder af materialer er stærkt begrænset af økonomi - desværre.
Kan det på nogen måde lade sig gøre at lave et billigt massivt fyretræsgulv (a la 100 kr. m2 2. sort.) oven på gulvvarme ,eller er vi tvunget til at tænke i helt andre baner?
Håber vi kan få et lige så præcist og hurtigt svar igen da vi er færdige med liniefundamentet.
Tine og Frederik, Århus05/07-2003
Hej
Mht. radonsikringen skriver bygningsreglementet: "at bygningskonstruktioner mod undergrunden skal udføres LUFTTÆT".
Det er vigtigt at forstå teorien i dette når man skal udføre det praktiske arbejde.
Radon er en (kræftfremkaldende) luftart som er i vores undergrund i mere eller mindre grad. Der er områder i Danmark hvor undergrunden har højere radonindhold end andre steder.
Når radon lukkes inde under et terrændæk, opstår der et overtryk og derfor bør man supplere sin radonsikring med en udluftning af konstruktionen under betondækket med ilagte drænrør der føres skråt nedad igennem fundamentet og tilsluttes omfangsdrænet.
En anvisning på dette findes i SBI 189.
Desværre er det (stadig) et fåtal af entreprenører og selvbyggere der er bevidst om at radonsikringen udføres korrekt eller i det hele taget udføres og rystet kraftigt på hovedet når arkitekter og ingeniører har foreskrevet en radonsikring. I Sverige har det i mange år været taget ganske alvorligt når der bygges.Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk06/07-2003
Svarene på alle dine spm. findes i SBI 200 som du SKAL have læst inden du går igang.
Har du plads (5-10 cm.) vil jeg anbefale at du støber ovenpå svalehaleplader, ellers skal du anvende konstruktionskrydsfiner med en bjælkeafstand på max. 30 cm.
Gulvgipsplader ovenpå krydsfinerpladerne er en god ide, idet det gør gulvet mere "dødt" inden fliserne kommer på. Har du dog plads til dette, har du vel også plads tl svalehalepladerne.
Laver du et gulv af krydsfinerplader, må du ikke lave gulvvarme under pladerne. Eneste mulighed er elektrisk gulvvarme, der kan lægges over pladerne. Endelig skal du huske at anvende den rette (meget fleksible) fliseklæber (se [link fjernet] for mange gode vejledninger)
Se iøvrigt mit svar til anden side længere nede på siden (og få læst SBI 200)
God arbejdslystPedersen, Silkeborg02/07-2003
der kræves ikke andet end 200 mm. flamingo, så du skal nok grave lidt ud hvis muligt, og det bliver hurtigt en bekostlig affære hvis du lægger en elmåtte unde en flise.. har prøvet....Martin Petersen, Høje Tåstrup27/06-2003
Da det er renovering, er der ikke noget krav til isolerings tykkelsen, men god byggeskik siger at et terrængdæk opbygges med minimum 150 mm kapilarbrydende lag samt isolering. På market findes 150 mm S60 Sundolitt en isolering som både er kapilarbrydende og isolerende. Såfremt det havde været nybyggeri skulle der anvendes 220 mm Sundolitt M.A, Frederiksværk21/07-2003
Hej.
Det skal lige nævnes, at hvis du gerne vil have gulvvarme SKAL der ,iflg. de nye tillæg til bygningsreglementet, anvendes en 220mm flamingoplade, uanset om der er tale om en renovering eller nybygning. Hvis ikke du vil have gulvvarme er det minimum 150mm isolering (flamingo). Henning Holm, Fyn03/08-2003
Hej Jørgensen
Det var en ordentlig mundfuld du spørger om, og du får ikke noget entydigt svar. Det kræver en noget mere grundig undersøgelse af din kælder.
Du spørger bl.a. om hvordan man sætter gipsvægge og gipspladelofter op. Her vil jeg henvise dig til [link fjernet] hvor du kan gå ind i et "gør det selv" afsnit.
Du skriver at der ikke ser ud til at være nogen fugt. Det vil jeg generelt nok ikke tro på. En kælder er som udgangspunkt mere fugtig end andre rum der er beliggende over jordniveau. Du skriver godt nok ikke noget om hvor gammelt huset er og i hvilken højde gulvet befinder sig under jordniveauet, men pas på med at ændre fugtens vandring igennem gulv- og ydervægkonstruktioner ved brug af plasticmaling og diverse (forkerte) placeringer af membraner mv. Det kan være årsag til at der opstår skimmelangreb samt at gulvet kommer til at ligge som Kong Volmers ..., og det var jo ikke just meningen.
Fugtisolering af kældre bør som hovedreget ske fra den udvendige side så fugten ikke kommer ind i bygningskonstruktionerne.
Med hensyn til lægning af trægulve vil jeg generelt henvise dig til TOP-41 og 47 fra træbranchens Oplysningsråd samt fabrikanternes lægningsanvisninger.
Ellers er der SBI-anvisning nr. 178 "Bygningers fugtisolering" samt SBI-anvisning nr. 189 "Småhuse" (med tillæg/rettelser) der kan være nyttig læsning inden du går i gang med projektet.
Når der skal males vil jeg anbefale at der benyttes en meget diffusionåben maling - [link fjernet]. en silikatmaling.Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk16/06-2003
InterfaceHuman nature - styrke skaber smukt design
KRONOSPANSe vores brochure her
Københavns ListefabrikListekataloget
SundolittHer finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulve, vægge og tage.