Gulv Guiden - Byggeri.dk - Alt om gulv

Byggeri.dkGulv Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Radiator over gulv eller under gulv ?

Spørgsmål

Jeg står for at lave to nye vinduespartier, fra gulv til loft. I den forbindelse skal jeg have radiatorer foran vinduerne, men skal jeg lave en boks under gulvet og en rist, eller skal jeg sætte radiatoren på gulvet ? Fundamentet er ikke støbt endnu.Thomas Gorski, Frederiksværk19/05-2003
Svar

Hej Thomas.

Jeg ville nok vælge at sætte radiatoren under gulvet, en radiator ved store vinduespartier skal trods alt være af en vis størrelse, så den vil fylde meget. Der er godt nok en del mere arbejde ved at sætte den under gulvet, men resultatet bliver også derefter.
God arbejdslyst.Smedefirmaet Zangenberg, Frederiksværk19/05-2003

Rustpletter på gulvtæppe

Spørgsmål

Hej

Jeg har været uheldig at mine to gamle stole har haft rusne søm under benene, som så har afsat nogle dybe grimme rustpletter på et lyst gulvtæppe.
Hvordan kan jeg få det af ?Joan Geerthsen, Veksø Sj.18/05-2003
Svar

Hej.
Man kan i bl.a Kvickly og SuperBrugsen købe noget til at fjerne rust med. Det står ved rengøringsprodukterne. Jeg har set det virke rigtig godt på tøj, men jeg ved ikke hvordan det virker på gulvtæpper, men det kan du evt læse dig til på flasken...Jane Bagger Søgaard, Thisted02/08-2003

Skridsikre gulvplader i stål

Spørgsmål

Jeg mangler en henvisning til en leverandør som kan skaffe mig 2 stk plader (ca 1*2,5 mtr i ca 4 mm) med et skridsikkert mønster.
Hvor skal jeg henvende mig ?

bsB. Siiger, Brøndby07/05-2003
Svar

Hej

Hvor skal pladerne anvendes??www.orla-nautrup.dk, Jebjerg07/05-2003

Svar

Du kan kontakte din lokale vvs-installatør eller smed, han kan sælge dig de aluminium plader som man kender fra kørestolsramper. De er 4mm tykke. De koster 700-1000,- for en plade på 2 kvadratmeter.Peter, Frederiksværk07/05-2003

"Hult" betongulv

Spørgsmål

Jeg skal lægge klinker på et kældergulv af beton. Jeg kan se at der i overfladen er et par revner og i et område af ca 1 kvm. størrelse lyder det hult når jeg banker på det. Skal pudslaget brækkes op og repareres før klinkerne lægges, eller ?Per, Gentofte27/04-2003
Svar

Jeg ville banke et lille hul og se, hvor stærkt slidlaget er - og hvor stor skaden er.
Og så sandsynligvis banke det hele op. Du vil ærgre dig gul og blå, hvis klinkerne senere knækker og du skal til at reparere det.
Det er nemt at banke et skruk slidlag op, og let at pudse igen, når skaden ikke er større.Jan R., Holstebro28/04-2003

Gulvarme

Spørgsmål

Vi kan ikke rigtig finde ud af, om det er bedst at lægge gulvarmeslangerne som en spiral med frem og returløb ved siden af hinanden, eller som nogle anbefaler det, at starte fra den ene ende af rummet og køre frem og tilbage så der ikke er noget returløb mellem fremløbet. Det drejer sig om et betongulv med klinker på 10m2. Er der nogle der har gode/dårlig erfaringer med det ene eller andet?
Lisbeth, Odense23/04-2003
Svar

Hej

Der har før været debat os imellem her på siden men Lintech anbefaler at man starter fra en side af så der ikke bliver for stor temperaturforskelle mellem de enkelte slanger, så er det mnemlig bedre at der er lidt varmere i den ene side af rummet end i den anden.

Start evt. med fremløbet langs en ydermur.

Man skulle kunne mærke temperaturforskelle mellem slangerne hvis den overstiger 2 grader.www.tømrermesteren.com, Jebjerg23/04-2003

Svar

Hvis du skal være 100% sikker på et godt resultat skal du lægge slangerne skiftevis frem - retur, altså ved siden af hinanden. Du skal lægge dem med en afstand af 300mm. Husk altid at lægge fremløbs-slangen yderst.Smedefirmaet Zangenberg, Frederiksværk26/04-2003

Svar

Hej
Tak for svarene. Hvis man vælger at ligge dem som en spiral med retur og fremløb ved siden af hinanden og samtidig skal overholde mindst tilladte bukkeradius, kommer selve fremløbet til at ligge med en afstand på 60cm. Mellem de 2 fremløbsslanger kommer der så til at ligge 2 returslanger, så der minimum kommer til at være 20cm. mellem samtlige slanger, er der nogen der ved om det lyder rigtigt? Hvis man vælger den anden metode, hvor langt skal der så være mellem slangerne, og hvor meget beton skal der være over inkl. klinker for at varmen bliver fordelt rigtigt.Lisbeth, Odense26/04-2003

Svar

Hej Lisbeth.
Du starter med fremløb ved ydervæggen og så kører i "ring" ind imod midten af gulvet med en afstand af ca. 60cm, når du når midten vender du rundt og kører samme vej tilbage du kom fra, denne gang midt imellem dine fremløbs-slanger, så passer afstanden imellem slangerne på 300mm. Der skal være mellem 30-70mm beton over slangerne. Husk at hvis i har direkte fjernvarme i huset, så skal der stå på røret at det kan klare 90 grader. Du er altid velkommen til at ringe hvis du har yderligere spørgsmål. Tlf. 20431512Smedefirmaet Zangenberg, Frederiksværk27/04-2003

Svar

Hej

Et lille drilsk spørgsmål til Zangenberg: Hvor stor er temperaturforskellen mellem fremløb/retur hvor den er størst?


I praksis er det en god ting at lægge [link fjernet]. en 5 mm rionet over rørene, så er man sikker på at den ligger korrekt i betonen.
Den nederste kan eksempelvis være en 4 mm som man så kun anvender til fastgørelse af varmeslanger.
indstøb evt. i 8 cm beton (15 mn sætmål 150) + 4 cm slidlag.www.tømrermesteren.com, Jebjerg27/04-2003

Svar

Kære [link fjernet] Jebjerg.

Nu er vi vist ude at gå i de små sko.

Lægningsmønstret i små rum er stort set lige meget da temp. forskellen mellem frem og retur rigtig nok ikke er særlig stor, men derfor kan det jo godt lægges rigtigt, næste gang drejer det sig måske om stuen. Hvad er formålet med et ekstra net over slangerne, er det noget som du har nogen erfaring med? Jeg har personligt aldrig set eller hørt at dette skulle være en fordel.Smedefirmaet Zangenberg, Frederiksværk27/04-2003

Svar

Hej Zangenberg

Jeg ved godt at det er i småtingsafdelingen vi bevæger os, men det undrer mig bare at man ikke følger leverandørenes anvisninger på dette punkt.
Man skulle kunne mærke temperaturforskelle på 2 gr. eller derover med de bare fødder, derfor er det da interessant hvor stor forskellen er på fremløb og retur, hvis de ligger ved siden af hinanden.

Ideen med at lægge et rionet over rørene er såmænd bare det at så er den løftet og til ca, midt beton og rørene vil virke som afstandsholder til isoleringen. Metoden bliver iøvrigt anbefalet på nogen leverandørers hjemmeside, ligesom jeg selv anvender den hver gang jeg støber gulv med gulvvarme.

Iøvrigt er det herligt med lidt debat om tingene en gang imellem.www.tømrermesteren.com, Jebjerg27/04-2003

Svar

Hej [link fjernet] Jebjerg

Forskellige leverandøre forskellige anvisninger.Smedefirmaet Zangenberg, Frederiksværk27/04-2003

Svar

Hej Lisbeth
jeg er gør det selv mand, og har lagt gulvvarme i et rum på ca. 12 m2. Jeg har lagt i en spiral med en afstand på 15-20 cm mellem frem og retur. Jeg kan ikke mærke temperatur forskel. Nok fordi som det er blevet nævnt at rummet er småt, men vandet kører i dette system igennem med en høj hastighed da systemet (danfoss) har sin egen cirkulationspumpe, derved holdes en meget lav indgangstemperatur som når gulvet er opvarmet ikke giver det store udsving i frem og retur.Bo, Kerteminde05/05-2003

Næste side »« Forrige side