Hvis det har fungeret med et par kolde felter som du skirver kan et af problemerne være at din gulvvarmeslange er lagt med for stor centerafstand.
Og når det så er så koldt som det er lige nu så er det muligt at din gulvvarme ikke får tilstrækkelig vandmængde til at den kan opvarme gulvet.
Hvis den ikke får tilstrækkelig vandmængde vil det øge trykfaldet over din gulvvarmekreds så meget at kredsen "dør"
En anden ting der er en mulighed er at der ikke tilstræklig med isolering under din tilbygning det vil også øge afkølingen af din gulvvarme.
OBS! de 2 ting er rent gætværk da jeg i sagens natur ikke ved hvordan din gulvvarme er lavet.
Claus, hvidovre10/01-2010
Sikke da et varmesystem du har. Og så uden pumpe på radiator- og gulvvarmesystemet, og huset har endda både kælder og 1. sal.
Nå spøg til side i teorien er de muligt at lave et centralvarmeanlæg med naturlig cirkulation, men det tror jeg nu ikke du har.
Så der sidder nok en cirkulationspumpe - også for radiator- og gulvvarmesystemet.
2 nærliggende fejlmuligheder på din gulvvarmekreds er luft og defekt termostat.
Tilsyneladende har du jo kontrolleret for begge muligheder.
Jeg mener nu, at du stadig skal fokusere på disse 2 muligheder endnu en gang og så prøv at stille cirkulationspumpen på højeste trin, indtil videre.
Som det tidligere er nævnt i et andet indlæg, så kan trykfaldet pga. de nuværende triftsforhold være så stort over gulvvarmekredsen at vandet ikke kan passere.
På et nyt anlæg skulle alle enheder naturligvis være indreguleret og balanceret, men på et ældre ombygget system kan det være et problem.Jakob Rasmussen, Tommerup10/01-2010
Hej.
Tak for svarene.
Jeg må rette en misforståelse. Huset et 1-plans hus. Ikke 1-etages.
Cirkulationspumpen sidder KUN til varmtvandsbeholderen - den har sin el fra den og må derfor tyde på at den også styres af beholderen.
Jeg overværede jo selv byggeriet. Der ER den sædvanlige isolering under gulvet.
Jeg har selv overvejet at den strenge kulde (det er jo første gang i mange år vi har minusgrader flere uger i træk og jorden må derfor være frossen langt ned) tager "livet" af mit gulv og radiatorsystemet slet ikke kan følge med. Måske skulle jeg prøve at sætte temperaturen op på fyrkedlen? Den står pt. på 55 grader.Allan, Helsingør10/01-2010
Der findes da systemer hvor vandet til radiatorer m.m løber igennem varmtvandsbeholderen, men jeg har ikke set dem anvendt i huse siden 50´erne.
Ved at hæve fremløbstemperaturen opnår du at vandet kan fremføre mere energi (hvis du vel at mærke kan afkøle det i radiatorer og gulvvarme)
Radiatorer er jo normalt dimensioneret for et temperatursæt på 70/40.Jakob Rasmussen, Tommerup10/01-2010
hvis dit anlæg er på den måde du beskriver er der efter min mening ingen tvivl om, at du bør hæve din fremløbstemperatur.
når du "kun" kører frem med 55 grader og hvis du har varmtvandspriotering på dit anlæg så kommer det til at tage en krig før din kedel bliver færdig med at lave brugsvand. Er der så også kalkdannelser på sneglen i din beholder samt bundfald i beholderen har du et af problemerne der.
Jeg går ud fra at du kører med en brugsvand temperatur på ca 50 grader også kan du jo nok se, at når din beholder kalder på varme så er der ikke meget tilovers til din centralvarme.
Og din beholder står jo også og "køler af" selvom at der ikke er forbrug på det varmevand.
Så op med fremløbstemperaturen og få tjekket din brugsvandbeholder så løser du måske noget af problemet
PS. hvor mange mm isolering ligge der under din gulvvarme ?
claus, hvidover10/01-2010
Hej.
Endnu en gang tak for alle svarene.
Isoleringen under gulvvarmen er 500mm eller deromkring (de der flamingo-stykker, kan ikke huske, hvad de hedder).
Jeg prøver at hæve temperaturen. Jeg har ellers "hørt" at man helst skal holde en kedeltemperatur omkring 55 grader for at minimere kalkaflejringen.Allan, Helsingør10/01-2010
Hej
Hvis du har et anlæg med varmtvands priotering og du kun køre med en kedel temperatur på 55gr vil din varmtvands beholder blive ved med at kalde på varme hvis den er indreguleret rigtigt. dit varme brugsvand skal helst ligge på 57gr til 60gr for at der ikke opstår ligionella bakterier i vandet, og du vil derfor i nogle tilfælde kun kunne udnytte returvandet fra varmtvands produktionen, hvilket ikke vil være tilstrækkeligt hvis din gulvarme kreds ligger til sidst på dit centralvarme anlæg.
Der udover forstår jeg det som at du har et 30m2 rum, opvarmet af kun en gulvarmekreds, hvilket vil være svarende til et gulvarme rør på min. 100m som vil være lige i overkanten af hvad din pumpe i kedlen kan trække.
Derfor vil mit råd til dig være at du hæver din kedel temperatur til min. 65gr
og du prøve at skrue op for returventilen så der kommer noget mere gennemløb i din gulvvarme kreds. Hvis der efter højere fremløbstemeratur og mere gennemløb forsat ikke kommer ordenligt varme skal du få monteret en blandesløjfe/pumpeshunt til at få en ordenlig varme på gulvet.
Held og lykke med det
Med venlig hilsen
Christian Hegner
www.alternativvarme.dk Christian Hegner, Greve10/01-2010
Hej!
Jeg tror at Christian Hegner er inde på det rigtige. Hvis du har 30 kvm gulv, og man regner med ca 3m slange pr. kvm har du ca. 90 meter slange i gulvet alene. Så har du frem og retur fra pumpe. Det giver formentligt et godt stykke over 100 meter slange.
Som tommelfinger regel siger man at én varmekreds til gulvvarme ikke må være over 120 m. Du ligger formentligt tæt på - eller måske endda over denne grænse når vi medregner frem og retur til slangen. Yderligere har du også tryktab over din returtermostat. Så det ser skidt ud - Desværre.
Jeg tror også at den hurtige løsning vil være følgende:
* Skrue temperaturen op på dit fyr. Gerne op på de 65-70 C.
* Give pumpen et hak op i hastighed hvis det er muligt.
* Afmontere termostaten så du er sikker på at at ventilen står helt åben.
Hvis IKKE dette virker er der ingen vej uden om en blandekreds.Michael, Silkeborg10/01-2010
Hej.
Tak for de mange svar.
Jeg har skruet op til 75 grader og der er nu ikke længere iskoldt på gulvet. Returvarmen fra gulvet er dog ikke særligt varmt, ca. 20 grader vil jeg skyde på. Jeg har også pillet termostaten af. Jeg har kigget på cirkulationspumpen - den er kun sat på returvandet fra vandvarmeren, så der er ikke noget at gøre her, for der er kun den ene. Iøvrigt - kedlen står på 75 grader, returvarmen for det samlede system er 40-45 grader. Er det normalt?
Jeg forstår godt at der bør være et kæmpe varmetab i de ca. 100 m. slange, der ligger i gulvet. Det, der undrer mig, er bare at det har fungeret i 4-5 år? Der har selvfølgelig ikke været så koldt i den periode, som det er nu. Så jeg læser, at jeg bør få monteret en pumpe mere - til gulvet alene. Og det overvejer jeg. Hvad koster det mon (jeg skal ikke selv rode med det)?Allan, Helsingør11/01-2010
Hvor dybe ligger fugerne nu ?
et par mm eller 1 cm... ?
www.koludabyg.dkTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland07/01-2010
ca 5mm under flisekantbirthe, Århus07/01-2010
Så ville jeg godt forsøge mig med at fuge den henover, hvis det var mit eget gulv.
Husk dog lige at få rengjort det godt med grundrens inden du fuger gulvet, eller sørg for at få affedtet fuger godt inden.
www.constructors.dkTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland07/01-2010
Gulvbrædderne er normalt lagt på strøer.
Det kunne være opklodsningen under støerne der er glidt fra hinanden.
Måske kan det løses ved de såkaldte "gulvjacks" som er en særlig skrue, der kan bores ned gennem brædderne og fiksere/justere gulvbrædder, strøer m.m.
Efterfølgende må man lukke hullet efter skruen med en træprop i samme træsort som gulvbrædderne.Jakob Rasmussen, Tommerup05/01-2010
Det er nok mere opklodsningen der sikker er udført i træklodser som så er formuldet nu, det har jo ligger der i 45 år nu, men gulvjacks kan evt. laves som midlertidig løsning ja.
www.tagskader.dkTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland06/01-2010
En polermaskine giver det bedste resultat, og er også den nemmeste løsning til sidst. Den er dog ret svær at styre på et glat gulv, så vær lige sikker på hvor afbryderkontakten er inden I går igang!
I skal oliere med olievædet gulv, og polere oleien ind i træet. Hvis der opstår tørre steder skal I supplere med mere olie ellers sliber i og gulvet tørrer bare mere ud. Der må naturligvis ikke være vand på gulvet når I behandler det med olien.M.Thomsen, Horsens03/01-2010
Ikke et problem nej, men et kæmpe arbejde.
Det ville være nemmere at lægge det ovenpå hvis muligt, du vil alligevel kun kunne hente 6-8 mm ved at hugge det gamle gulv op.
Du skal dog være sikker på at der er monteret en blandesløjfe som styrer temperaturen på din gulvvarme.Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland02/01-2010
InterfaceHuman nature - styrke skaber smukt design
KRONOSPANSe vores brochure her
Københavns ListefabrikListekataloget
SundolittHer finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulve, vægge og tage.