Byggeri.dkGulv Guiden

gammelt betongulv

Svar

der findes 10 mm isoleringsplader der er beregnet til dette.
prøv at spørge i dit byggemarket, det er den bedste løsning på dit projekt,
med venlig hilsen
tømren.
benny riis, silkeborg03/11-2009

epoxymaling på gulvspånplader

Svar

Tror aldrig i får det til at holde med kun maling desværre.

Hvor stort er rummet ?

Et billigere klikgulv kunne være et billigere alternativ til linoleum.

www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland27/10-2009

Svar

vi har et stort rum på ca. 95 m2 samt to mindre så ialt 120 m2Sigurd Grünberger, København27/10-2009

Svar

Epoxymaling til spånpladegulv er decideret uegnet.
Epoxymaling er stærkt, spånplade er blødt. Epoxymaling er primært til mineralske overflader, som beton eller stål.
Skal det være billigt kan det være en mulighed at slibe malingen af i gangbanerne og efterfølgende male med en velegnet gulvmaling, evt. i en anden kulør som understreger forskellen mellem gangareal og resten.
kurt poulsen, Sølvsted27/10-2009

Svar

Prøv at ringe til Vesla Gulvteknik, tlf 9717 3266.

Jeg tror de kan hjælpe dig.Tina Rasmussen, NørreSnede25/03-2010

Undergulvsplader i 2 lag?

Svar

Jeg kender ikke meget til NO NOICE.

jeg går ud fra at I vil anvende 4mm No noice plader.

En billig løsning vil være at skrue 6 mm MDF-plader fast oven på det eksisterende spånpladegulv. Pladerne fastskrues pr 30 cm og langs langs kanterne pr 20 cm. MDF 6mm koster ca. 40 kr/m2
De kan osse sømmes fast, men er så temmeligt svære at fjerne igen, pladerne.danny Kjær, Horsens23/10-2009

Svar

ja, det lyder som en ok løsning. Tak for det.Trine, Middelfart23/10-2009

Svar

9mm MDF-plade ville jeg sige.
Fordi niveauforskellen jo er ca. 10mm.

Danny Kjær, Horsens23/10-2009

Svar

Jeg ville benytte 12mm gulvspånplader til det.
Kan fåes hos din lokale trælast.

MDF er ikke velegnet til gulvunderlag.

www.koludabyg.dk


Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland24/10-2009

Svar

Hvorfor ikke det???Danny Kjær, Horsens24/10-2009

Svar

Har du set en MDF plade der har fået lidt fugt ?

www.koludabyg.comTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland24/10-2009

Svar

Vi må jo lige først vide, hvilken gulvbelægning, der skal pålægges efterfølgende?bb, horsens24/10-2009

Svar

Det har jeg ikke nej, men skulle der være forskel på MDF-plade og spånplade.
Det tror jeg ikke, ingen af pladetyperne kan jo reelt tåle vand/fugt.
Og de svulmer op når man hælder vand på - dem.

Men skal det endeligt være så er 10mm alm. spånplade formodentlig billigere end 9mm MDF-plade. Og dermed mere velegnet i relation til ovenstående spørgsmål.

Og velkommen tilbage til bb fra Horsens. Som nok igen er klar til en fornærmelse eller to. :o)Danny Kjær, Horsens24/10-2009

Svar

Hej igen.
Der skal laminatgulv ovenpå.
Trine, Middelfart25/10-2009

Svar

MDF pladen er presset med væsentligt større tryk, og derfor udvider sig et par 100% mere ved fugt påvirkning, i forhold til en gulvspånplade.

Også velkommen tilbage til BB herfra...:)

www.koluda-byg.dkTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland25/10-2009

Svar

Tak for det Koluda
Men du er forkert på den. En almindelig standard MDF plade vejer ca. 750 kg/m3, og en gemen spånplade ca. 670 kg/m3. Det er ikke trykket hvormed pladen er fremstillet, men derimod mængden af træmateriale i pladen der er afgørende for hvor meget vand der kan opsuges. Og det er rigtigt at MDF-pladen vil ekspandere marginalt mere end dens fætter spånpladen.
Jeg vil omgående drukne et par bidder MDF- hhv. spånplade i en nærliggende vandpyt og iagtage en evt. forskelligartet volumenudvidelse over et par uger.
Skulle det mod forventning vise sig at jeg ikke har ret skal jeg ikke lade høre fra mig.Danny Kjær, Horsens25/10-2009

Svar

Helt okay, så forventer jeg "ikke" at hører fra dig igen...;)Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland25/10-2009

Svar

Hej

Der må jo slet ikke komme fugt i en sådan gulvkonstruktion, uanset om det er massivt træ, mdf, spånplader eller krydsfiner.

Men lad os høre testresultatet alligevel.

Forøvrigt pillede jeg et laminatgulv op efter en større vandskade (210 m3 vand fosset ud på loftet i et sommehus), og brædderne stod mere eller mindre i vand da jeg tog dem op, og jeg vurderede faktisk at de godt kunne lægges ned igen, men det var der også andre der vurderede, for de forsvandt fra den overdækkede terrasse hvor jeg opmagasinerede dem.

Forøvrigt havde forsikringsselskabet bevilget nye, så jeg slap da for at køre dem på losseren.www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev25/10-2009

Svar

Okay, utroligt at de slap igennem det.
Var det på spån eller HDF kerne...;)

www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland26/10-2009

Svar

Hej

Det var med mdf-kerne
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev27/10-2009

Skrukke klinker på gulvet

Svar

Nu bliver det for akademisk :o)
Man kan konkludere at flisen er stærkere end limen når flisen bliver skruk.
Om den har haft en dårlig vedhæftning fra starten ej jo ikke til at sige. Det kan jo være at belastningen på flisen, f.eks. truckkørsel, har været for hård for limen.

Netop på industrigulve er der en nøje balance mellem limens og flisens kvalitet, for at opnå den økonomisk optimale løsning.Rolf Gerlach, Roskilde20/10-2009

Svar

Hmmm, ok. Jeg takker.Finn, Århus23/10-2009

Svar

Alternativt er det ikke klinken der er "skruk" men undergulvet.
Det forekommer ikke så sjældent at et slidlag ikke hæfter ordentligt på undergulvet.
Men mht. til klinkens styrke kontra fliseklæben, så er det korrekt at fliseklæben normalt vil være stærkere en klinken, således at det er klinken der revner i stedet for at løsne sig fra underlaget.Jakob Rasmussen, Tommerup24/10-2009

Svar

Fint. Jeg siger tak for belysningen.Finn, Århus26/10-2009

Dampspærre i gulvkonstruktion på strøer over krybekælder

Svar

Hej

Det bedste din tømrer kunne have gjort bedre, var at lægge en hård selvbærende batts (f. eks. Rockwool industribatts)som afsluttende lag ned mod krybekælderen, da dette materiale ikke bliver angrebet af skimmelsvampe, som der er risiko for at krydsfineren vil blive, når der ved efterisolering ændres på fugtbalancen i krybekælderen.

Den hårde batts kan med fordel lægges i T-skinner (lægter i samme tykkelse som battsen med påskruet 20 x 95 forskalling) monteret på tværs under bjælkelag, så der opnåes yderligere isolering.

Ja, du skal montere en dampspærre under dine gulvbrædder og føre den op bag fodlister m.m. hvor den fastklæbes/tætnes.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev20/10-2009

Svar

Tak for dit svar. Desværre er det nu sådan, at der for nogle år siden blev lagt gulv i 2/3 af huset (fra 1965) med ovennævnte konstruktion - men uden dampspærre. Tømreren var bange for at gøre konstruktionen for tæt.

Hvad er din vurdering af risiko for nye skimmelproblemer i denne konstruktion?
Der er lagt glasuld i hele højden på strøen, altså ca. 150 mm. og isoleringen ligger som sagt i en solid kasse af krydsfiner i bunden. Strøerne er penslet mod fremtidige angreb af borebiller. Så er det spørgsmålet, hvor den varme luft møder den kolde i laget.

Han er nu igang med den sidste del af huset, som jeg nu vil sikre bliver udført korrekt. Jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår konstruktionen med T-skinner og forskaldning, men det gør tømreren forhåbentlig. Er der et sted på nettet, hvor en sådan konstruktion er illustreret?

Årsagen til hele udskiftningen af gulvkonstruktionen var netop skimmelsvamp og borebiller pga. manglende ventilation i krybekælder og for høj fugtighed, som følge af at den gamle isolering var lagt på masonitplader, der selvfølgelig bøjede med tiden, hvorved isoleringen fald ned. Derfor er det ærgeligt hvis der alligevel er begået en ny konstruktionsmæssig fejl.
Carsten Lund, Frederiksberg20/10-2009

Svar

Hej

Det er en meget risikofyldt konstruktion der allerede er udført, da der vi ske fugtvandring fra boligen og ned i krybekælderen hvilket damp/fugtspærren vill have forhindret.

Jeg ved faktisk ikke om T-skinnen er min egen opfindelse, men det er en metode hvor man kan isolere hen under gulvbjælkerne ovenfra og lave en vindspærre (den hårde batts) samtidig.

Foerstil dig et omvendt T hvor "benet" i T''et er en lægte med samme højde som den dimension isoleringen har og så er der skruet en forskalling på kanten af lægten, som så danner et par "hylder" som bærer isoleringen (ligner et T når man ser ind på enden af konstruktionen).

T-lægten hænges så op under bjælkerne med vinkler eller lignende, og med en afstand der lige nøjagtig passer med isoleringsbattsenes bredde så disse kan skubbes ind under bjælkerne.www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev20/10-2009

Svar

>Det er en meget risikofyldt konstruktion der allerede er udført, da der vi ske fugtvandring fra boligen og ned i krybekælderen hvilket damp/fugtspærren vill have forhindret.<

Fugten findes i den varme luft, der kan holde mere vand end kold. Men kan en dampspærre/fugtspærre forhindre, at varmen i luften alligevel fortsætter ned igennem isoleringen, hvor den så vil møde koldere luft og derved kondenserer?

Risikerer man aldrig skimmelsvamp på undersiden af gulvbrædderne, som dampspærren ligger helt op til?

Jeg er med på konstruktionen med T-skinnen nu. Denne vil så kræve at laget mellem strøerne stadig isoleres, som du vidst også skrev.
Kunne man i stedet hænge de hårde batts op mellem strøerne på kraftig galvaniseret ståltråd, der er fastgjort på undersiden af strøen i baner med eksempelvis 10 centimeters mellemrum?

Nu er sagen jo den, at 2/3 del af huset allerede har "kassekonstruktionen" og spørgsmålet er nu, om man skal fortsætte denne konstruktion i resten af huset, selvfølgelig med dampspærre - eller sadle om og lave konstruktionen med de selvbærende hårde batts. Tømreren starter med at tage det gamle gulv op i morgen, og jeg er meget i tvivl. Hvad vil dit råd lyde?Carsten Lund, Frederiksberg20/10-2009

Svar

En damp/fugtspærre forhindrer fugtig luft i at vandre ned i konstruktionen og så er der jo ikke noget der kan trænge ned og fortættes.

Du kan godt hænge de hårde batts op mellem gulvbjælkerne på tråd.

Hvis du ellers isolerer tæt ind til bjælkerne o.l. er der ikke risiko for at der opstår skimmelsvampe under gulvbrædderne

Den største risiko er helt sikkert din manglende dampspærre, men forholdene i lige nøjagtig din krybekælder afgør hvor stor risikoen er for skimmelsvampeangreb på undersiden af konstruktionen.

I et forum som dette er det jo kun i generelle vendinger man kan udtale sig.

Prøv at læse lidt på Rockwools hjemmeside om efterisolering af krybekældre.www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev20/10-2009

Svar

Det jeg mener er, at der jo naturligvis også er fugt bundet i luften på den anden side af dampspærren mod isoleringen. Og da dampspærren jo ikke kan tilbageholde varmen fra huset, må der vel optages fugt i denne opvarmede luft på den anden side af dampspærren også, som så kondenserer når den møder køligere luft længere nede, men det er måske kun teoretisk og ubetydeligt.

Mange tak for dine gode svar.

Carsten Lund, Frederiksberg20/10-2009

Svar

Muligvis får konstruktionen ingen praktiske konsekvenser - den er ihvertfald er en klar forbedring af det eksisterende.

Men hvilken konsekvens har det, hvis den ikke overholder bygningsregelementet? Her tænker jeg på hvad det vil betyde ved syn og skøn ved senere ejerskifte?

En gang imellem tænker man, at alting blev lavet bedre før i tiden, men i dag så jeg et bevis på det modsatte. Udluftningsventilerne til krybekælderen er ført direkte ind i isoleringen!

Nu skal jeg således have konstrueret en rørføring med et knæk på, som kan fører ventilationen igennem isoleringslaget og ned under isoleringen. Nogen gode ideer til materialer -drænrør?, en krydsfinerkasse? Vil det være en god ide at skumme røret til udvendigt med PU skum så der ikke opstår en kuldeflade på konstruktionen?

Carsten Lund, Frederiksberg21/10-2009

Svar

Hej

Hvordan du udfører din rørføring ned under isoleringen afhænger jo af forholdene iøvrigt og om ventilerne er runde eller firkantede.

Jeg har set dem udført af blikkenslager i galv jernplade.

Når du laver knæk på din ventilation til krybekælderen skal antallet af ventiler forøges med min 50% og når du ændrer på isoleringsforholdene ville jeg nog forøge med 100%www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev23/10-2009

Svar

Har tidligere brugt 10x15 cm Duka tag ventilationsrør, men otænker nu bare at bruge 125 mm. aluflex slange der kan formes til den 5x10 cm åbning, og så skumme på hele overfladen af røret, der går gennem undergulvet.

Har lige taget billeder af forholdene under den del af gulvet, der blev lavet for tre år siden og opdagede nogle foruroligende hvide gevækster der kunne ligen svamp. Det virker dog utænkeligt, så det kan også kan være saltudtrækninger fra finerpladen.
HVIS det viser sig at være vækst, er vi nødt til at tage gulvbrædderne op igen og lægge damp/fugtspærre.

Men hvem skal betale for dette? dækker en håndværkers forsikring for arbejde der er tre år gammelt, hvis det altså er en konstruktionsmæssig brøler han har lavet, eller er det egen forsikring vi så skal slås med?

Tømreren har skruet gulvbrædderne fast i noten, så gulvet kan i teorien skilles ad, og lægges på igen hvis man nummererer brædderne.
Er dette en realistisk opgave?

Denne fastgørelsesmetode er vel ikke gangbar hvis der kommer dampspærre under, for få vil denne blive helt perforeret.
Skal det bare limes sammen og lægges som flydende gulv?Carsten Lund, Frederiksberg24/10-2009

Svar

Hvis der er noget der bare kan minde om svampevækst, skal du omgående få det undersøgt nærmere, evt af dit bygningsforsikringsselskab.

Dit forslag med at forme aluflexrør kan nemt ende med at luftgennemgangen er mindre end forventet da man jo derformerer røret, så et fast firkantet rør er nok det bedste.

Løsningen med at afmontere brædderne og genmontere dem er ganske fornuftig da hullerne ved skruerne er ganske ubetydelige i den sammenhæng.

Håndværkeren har ikke en forsikring der dækker hans fejltagelser, men måske for følgeskaderne i forbindelse med fejl.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev24/10-2009

Svar

Hvis der var blevet lagt Norbit plader, altså tjæreimprægnerede plader i stedet for krydsfiner i bunden, ville dette så være en konstruktionsmæssig acceptabel løsning, der kunne opfylde gældende regler?
Carsten Lund, Frederiksberg05/01-2010