» Stil spørgsmål
Debatforum
Det kolde vand opvarmes af gulvvarme
Spørgsmål
Har her i sommers købt et parcelhus fra 1972. Da vi her for nyligt tændte for centralvarmen - inkl gulvvarme i badeværelset+gæstetoilet opdagede vi at det kolde vand til bad+køkken blev lunkten/varmt, hvilket langt fra er behageligt. Der skal så lukkes rigtigt meget vand ud i vasken inden rørerne er tømt.
Ifølge de org. tegninger er der fremført separate kobberrør (kold+varmt vand) fra fordeler ved gasfyr til badeværelse, gæstetoilet samt køkken. Alle installationer løbet dog gennem gulv i bryggers+bad. Der er lavet gulvvarme i bad.
Spørsmålet er nu:
Er det et kendt problem?
Er der nogen der kender gældende regler da huset blev bygget - var det alm. byggeskik at lave rør-installation på denne måde (altså uisolerede kobberrør til koldt vand ført gennem et betongulv med gulvvarme)?
SJ, Roskilde18/10-2009Svar
Desværre må jeg nok sige at det er et kendt problem.
Rørene til koldtvand burde være lagt under isoleringen eller i det mindste isoleret.
probelemet kendes også fra huse med flere gulvvarmekredse, hvor gulvvarmerørene ikke bliver isoleret i de rum de ikke forsyner, dermed kan man ikke styre varmeafgivelsen i hvert enkelt rum.
Jeg kender ikke reglerne i 1972, men tvivler på at der var specifikke bestemmelser på dette punkt.Jakob Rasmussen, Tommerup19/10-2009
Hundetis på fyrretræsgulv
Spørgsmål
En gæstehund har tisset mm på mit trægulv, det er sort og har stået uopdaget i 2 dage. Hvad gør jeg?
Lotte Lycke - Solrød, Solrød18/10-2009Svar
Du får det aldrig helt væk.
Men et par grundigt vask med sæbevand vil nok taget det værste, også en gang rodalon til at tage lugten.
www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland18/10-2009
Svar
Mon ikke vi andre tænker at det er "Henrik" som trænger til at komme til lægen...nn, nn20/10-2009
Parketgulv med belægning af fedt
Spørgsmål
Hejsa
Jeg har været så uheldig at tabe en bradepande på mit parketgulv (incl. flæskesteg og fedtstof), hvilket har resulteret i at mit parketgulv nu har et totalt fedtet lag, selvom jeg har vasket gulvet mindst 10 gang i træk i brun sæbe og ajax.
Hvad kan jeg gøre for at fjerne fedt-hinden.
A.G., Ballerup18/10-2009Svar
Brun sæbe hjælper nok ikke lige på det.
Når det værste fedt er fjernet, ville jeg forsøgte mig med opvaskemiddel, det er ekstremt godt til at fjerne fedt med, men det skal jo helst være rimeligt varmt, så på med et par handsker, og godt varmt vand skal de til.
www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland18/10-2009
Varm gulv
Spørgsmål
Vi har en stue på 30m2. Der er kælder under, så derfor er der en etageskilning bestående af beton elementer ca. 120mm tyk. Mit nuværende gulv er billigt laminatgulv, lagt på skum, gulvspånplade og så 50mm støer med rockwool imellem. En ca højde på ca 90mm. Vi vil gerne ha lagt et nyt gulv med så meget varme som muligt, men hva muligheder har jeg ??? Snakker vi parket, planke eller gulvtæppe ?? Jeg går ud fra det ikke er muligt at etablere gulvvarme via 2 radiatorer (fjernvarme,synlige rør i kælder) allerede i stuen ... eller hva ?? Eller er jeg tvunget ud i at hæve min gulvhøjde i hele huset !
Chris, Sæby16/10-2009Svar
Det er altid muligt at etablere gulvvarme, også med 90mm plads.
Det skal bare laves om let dæk, men varmefordelingsplader imellem.
www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland16/10-2009
Svar
Okay. Kan man ikke bruge den metode der hedder "Gulvvarme lagt i forskalling mellem bjælkerne" med Pex rør ??Chris, Sæby16/10-2009
Svar
Jo, eller med varmefordelingsplader mellem strøerne...:)
Så slipper du også for at forskalle mellem strøerne.
www.koludabyg.dkTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland16/10-2009
Svar
Jeg vil gerne undgå de plader da jeg syntes de er meget dyrere.
Jeg døjer lidt med at se ud fra den tegning med forskalling mellem bjælker hvordan det er opbygget.
Jeg kan se der ligger isolering imellem strøerne med nogle lægter ovenpå, hvordan sidder de fast og hvor meget afstand er de lagt ud fra ?
Så ligger der forskalling med gulvvarmeslange imellem. Bliver brædderne så fastgjort på lægterne eller bare lagt løs ? Bruges der alm Pexrør og bliver de fastgjort ?
Så ligger der et mellem lag imellem forskalling/gulvvarmerør og det nye gulv, hvad er det for materiale ?Chris, Sæby19/10-2009
"bankende"/knirkende gulv ved varmerør
Spørgsmål
Mit parketgulv "banker" henne ved mine varmerør, hvordan løser jeg det?
Jeg registrerer det mest når jeg ligger i min seng og forsøger at sove, og så begynder det at banke fra træet (det lyder til at komme fra træet og det lyder som en banken). Bankelyden er virkelig høj og det driver mig derfor til vanvid, da jeg så ikke kan falde i søvn eller faktisk bliver vækket af lyden.
Hvordan kan jeg afhjælpe dette problem uden at skulle lægge nyt gulv?
Jeg har 4 varmerør som går fra gulv til loft i lejligheden, men det er sjovt nok kun dem i soveværelset som "banker", dem i stuen gør ikke.
Problemet bliver i øjeblikket afhjulpet ved at jeg tramper på gulvet ved varmerøret og så har jeg fred i nogle minutter, men så begynder det igen. Der kan være alt mellem 2 sek til 30 sek mellem lydene hvorefter der er pause på nogle minutter eller timer, hvorefter det begynder igen.
Jeg håber virkelig at I kan hjælpe mig
Malene, København S15/10-2009Svar
Sørg for at trægulvet ikke kan komme i kontakt med varmerørene !
Altså trægulvet tilskæres omkring varmerørene og der monteres evt. en roset til afdækning af rørgennemføringen.Jakob Rasmussen, Tommerup15/10-2009
Næste side »« Forrige side