Gulv Guiden - Byggeri.dk - Alt om gulv

Byggeri.dkGulv Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

reparation af utæt badeværelsesgulv

Spørgsmål

Hej :)

Vores badeværelse har været lavet forkert da begge dørkarme når helt ned til gulvet og derfor har opsuget vand som har lavet skade hos underboen.
Badeværelset er flisebelagt på vægge med alm. hvide fliser og gulv og dørtrin med lidt tykkere, mere solide grå fliser.
Jeg har hakket af dørkarmene så de nu kun når ned til dørtrinnet og nu vil jeg så udfylde de 2 "huller" under dørkarmene på hver side af dørtrinnet.
og her kommer spørgsmålene:

Hvordan gør jeg det bedst?
cementblanding og så grå solid flisestykke på i begge sider?

hvor længe er sådan noget cement i sådan et hul om at tørre (ca. 10x10x5 cm) og er der et godt råd til noget man kan sætte "for" når hullerne er fyldte så cementen ikke flyder ud på gulvet?

hvor meget plads skal jeg lave til fliserne?
(her tænker jeg der også skal være plads til fliseklæber så de nye fliser præcis går i vatter med dem på dørtrinnet)


skal der ekstra fugesilikone sikring i kanterne efter?

Mange tak

Therese Nauta, København N.21/10-2008
Svar

Friskt gjort !
Det du selv foreslår med fliser lyder nok til at være den bedste løsning. Du kender jo selv bedst rummet.
Du skal jo have luft til flisetykkelsen og ca. 2-3mm fliselim.
Køb et stykke tyndt masonitplade(oliebehandlet træfiberplade) og klip det i mindre strimler der passer i hullet når du har støbt med mørtelen. Det holder på formerne ;-) Vend den glatte side ind mod støbningen, så er det nemmere at fjerne.
Mørtelen hærder op i løbet af 1-2dage og vil have svundet det meste, men vil fortsætte afhærdningen i min. 3 uger derefter uden nævneværdige svind til følge. Du kan roligt sætte fliser op 2 dage efter.

Det er en god idé at fuge med siliconefuge mellem gulv og væg.M.Thomsen, Horsens21/10-2008

Svar

Støbearbejde er jo dejligt, men mon ikke en passende sikikone indsprøjtning var nemmere.
Så slipper du for formarbejdet.
Men ellers samme system.
1. Fugning til et par mm bag flisebagside
2. Vente et døgn
3 Flisebidden sættes fast i silikonen, holdes på plads med et par tandstikkere
4. Dagen efter afsluttende fugning og "projektafslutningsfest"

Det skal siges at silikone er noget værre smat som ofte ender i håret, på bukserne og imellem tænderne.Silikone Joe, Silikoneborg21/10-2008

Svar

Tusinde tak for svaret:) er ikke så klog på badrum.

altså jo silikonefuge lyder en del nemmere, (bortset fra svineriet:), men pga. vandskaden hos underboen tør jeg ikke andet end at støbe.

du snakker om at mørtelen svinder når det tørrer op.. er det så meget, at man skal støbe igen eller hvordan?

og sidste ting

skal man købe grus, cement og (?) hele turen i kæmpe sække eller er det der færdigblanding man kan få lige så stærkt og sikkert?


igen tusinde tak for rådeneTherese Nauta, København N.21/10-2008

Svar

Mørtlen svinder ikke ret meget, men dog en ganske lille smule alligevel. Men det er teoretisk, så glem det ;-)
Du kan købe en 2½ kg pose færdigblandet støbemix som blot skal blandes op med en smule vand og mixes som når du laver dej til boller(hvis du altså bager selv)...
God fornøjelse, og husk at din støbemix ikke kræver 180 grader for at blive færdig...

PS: Silicone mellem tænderne er træls og ser dumt ud, så tag lige et par plastikhandsker fra en tankstation når du skal fuge og smid dem ud bagefter fugearbejdet er lavet :-)M.Thomsen, Horsens21/10-2008

flamingo i gulv

Spørgsmål

skal til at støbe nye gulve, er i tvivl om jeg skal bruge styrolit 60 el.8o - hvad er forskellen ?henrik philip, korinth20/10-2008
Svar

Trykstyrken, normalt anvender man eps s-60 i almindelige boliger.bb, horsens20/10-2008

Ny styring til gammel gulvvarme

Spørgsmål

Vi har et hus fra 72 med 8 gulvvarmekredse, der hver er reguleret med en manuel drejeventil på fremløbene og en fælles returtermostat.
Kan jeg montere ny blande-shunt med styring fra hvert rum, når der kun er et samlet returløb ? (samling af retur er indstøbt i etageadskillelsen)
Og sker den termostatstyrede regulering i de nye anlæg som on/off eller ved gradvis regulering ?Niels, Århus19/10-2008

Plankegulv i badeværelse

Spørgsmål

Hej. Vi skal til at renovere en gammel lejlighed, som har plankegulve over det hele. Der er intet bad i lejligheden, men det vil vi gerne etablere i et lille kammer. Mit spørgsmål er nu, om vi kan beholde plankegulvet i dette vådrum, er det lovligt? Jeg forestiller mig, at vi murer en bruseniche op, så plankerne kommer altså ikke i direkte forbindelse med vandet fra bruseren. Thomas Poulsen, Århus18/10-2008
Svar

Det er en rigtig dårlig ide.
Hvorfor vil I beholde plankegulvet?
Et nyt badeværelse koste det hvide ud af øjenkrogene, et nyt gulv er kun en lille del.

Vådrums Joe, Lystrup18/10-2008

Svar

Det må I gerne, men gør det rigtigt.

[link fjernet]

Afhængig af hvilket plankegulv I har må I nok regne med at det ikke holder sig pænt evigt. Men gør det hvis I synes det kunne være flot (det synes jeg det er). I kan jo altid skifte til klinker eller andet træ senere.Jan, Silkeborg18/10-2008

Svar

Det er rigtigt at alting kan lade sig gøre.
Der skal etableres fald mod afløb, der skal spartles, udlægges plader og sluttes af med venylbelægning.
Det er simpelthen ikke realistisk med et plankegulv i et vådrum, (med mindre der afsluttes med en glasfiberbelægning som det kendes fra [link fjernet]. sættevognsbunde).Vådrums Joe, Lystrup18/10-2008

Svar

Det er ikke lovligt, idet hele gulvet i et badeværelse regnes som vådrumszone.
Der skal vådrumssikres og vandtætnes, men ovenpå dette kan du - som andre nævner - frit vælge gulvbelægning efter smag og behag.
Men vådrumssikringen slipper du ikke udenom.
Husk at søge byggetilladelse(funktionsændring) og evt. høre udlejer/administrator om arbejdet inden du går igang.M.Thomsen, Horsens20/10-2008

Hvor meget belastning kan Pergo / Alloc gulve tåle

Spørgsmål

Jeg har et spisebord der står på 2 marmor søjler á 80 kg stk. med en glasplade på. Jeg er nu blevet lidt nervøs for om ovennævnte gulve kan klare en sådan belastning uden at gå i stykker - er der nogen der kan svare mig på det? Jeg tør ikke bare købe det, og forhandlerne kan ikke sådan lige svare mig på det.

mvh
MarionMarion Lundquist, Slagelse16/10-2008
Svar

Så længe underlgaet under gulvet er plant kan de da sagtens klare det.

Tænk på den belastning der er når et fuldvoksent menneske stgår og hopper på dit gulv - det er da langt tungere end 200kg.m, dk16/10-2008

Svar

Tror godt det kan holde, hvis der ikke er for stor nedbøjning på dit undergulv.M.Thomsen, Horsens16/10-2008

Svar

Hvis der er beton nedenunder kan det helt sikkert sagtens holde.Bare, Rolig17/10-2008

Næste side »« Forrige side