Isolering Guiden - Byggeri.dk - Alt om isolering

Byggeri.dkIsolering Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

indvendig isolering i gammelt hus uden hulmur

Spørgsmål

Har lige købt hus fra 1896 uden hulmur. Ønsker at isolere ydervæggene indefra .Da huset er bevaringsværdigt , er jeg afskåret fra udvendig isolering, men vælger jeg rockwoll eller plader. Har hørt at der findes plader med en bedre isoleringsevne end rockwoll . Hvis det passer vil det være dejligt med en tyndere væg. I min søgen efter lambda værdi for diverse plader fandt jeg ikke et svar.Lene, højer23/02-2010
Svar

Hold dig til alm. isolering af typen mineraluld eller glasuld.
Du skal sikre dig at den nuværende ydervæg er tæt og tør, samt at du kan gennemføre 100% effektiv tæt dampspærre på indvendig side inden du kaster dig ud i projektet.
Det kan anbefales at der etableres ventilation af hulrummet mellem teglstensydervæggen og den nye indvendige lette isolerede væg samt vindspærre på den nye væg. Dette for at minimere fugtdannelse på den kolde ydervægs inderside HVIS dampspærren er utæt eller ydervæggen ikke er 100% tæt mod slagregn.M.Thomsen, Horsens24/02-2010

Svar

PS: Overvej dog en udvendig efterisolering også, da det er den bedste løsning på sigt.M.Thomsen, Horsens24/02-2010

Svar

hold nu lige op... man kan da ikke efterisolere udvendigt på et bevaringsværdigt hus !!!
jeg ville bruge "varmvægselementer" idet jeg går ud fra at der i dit hus ikke er uanet med plads...
det er en rigtig god løsning hvor pladsen er knap...

iøvrigt er det antageligt ikke muligt at lave en 100% tæt dampspærre i den gamle kasse, men du isolere jo næppe op til moderne standard, og så er det faktisk heller ikke så vigtigt - et gammelt hus bør kunne ånde..Byggemand, Bob25/02-2010

Svar

Sorry, havde ikke set at huset("den gamle kasse") var bevaringsværdigt.

Dog er det bidende nødvendigt at dampspærren er 100% tæt, for ellers vil der komme problemer på sigt !M.Thomsen, Horsens25/02-2010

Svar

Problemet er at du ikke har hulmur, og derved kan slag regn vandre fra ydre væg og ind til isolering og danne kondens der. Derfor skal der være hulrum imellem ny isolering og væg.
Et andet problem ved efterisolering indvendig er, at den gamle mur ikke længere blir opvarmet og derfor får fugt lov til at side længere tid i murværket inden det fordamper igen. Ikke alle murværk kan tåle dette og ved vinter tider kan det desværre resultere i frost skader hvis dit murværk ikke er hårdt brændt (mursten). Jeg ville tage en bygge sagkyndig med på råd nu hvor bygnignen også er bevarings værdig. Held og lykke ;o)GDS'er, Sønderborg26/02-2010

Koldvandsrør

Spørgsmål

Koldvandsrørene(hovedhane og måler)i vores hus er placeret op ad en ydervæg og har hidtil været skjult i et vaskskab, de er altid våde af kondens, og bliver dækket af skidt og skimmel.

I de seneste dage har skabet været fjernet, men de er stadig våde, så det er ikke manglende ventilation der er grunden.

Hvordan kan jeg isolere dem så jeg undgår det?

Aksel, Hørning14/02-2010
Svar

Du montere bare nogle rørskåle på dem, de kan bla. købes på trælasten med selvklæbende lukning, så det er meget nemt at montere.

www.koluda-byg.dkTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland14/02-2010

Svar

Vil rørene så ikke stadig blive våde og skimlede?Aksel, Hørning14/02-2010

Svar

Hvis de isoleres fra, så kondensere den varme luft ikke på rørene, og fugt problemet er løst.

www.koludabyg.comTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland14/02-2010

isolering af ydrevæg

Spørgsmål

jeg har et hus med massiv muret ydrevæg 25 cm, og ingen isolering,
hvordan opnår jeg det bedste resultat, havde selv tænkt på 100 mm udvendig, skal/kan man isolere indvendig samtidig.
håber på en god løsning.

leif vang, hjarbæk11/02-2010
Svar

Udvendig efterisolering er den bedste form for efterisolering da den er nemmest at lave uden der opstår kuldebroer, men koster også en del mere end indvendig efterisolering da der jo skal ny regnskærm også.
Se evt. rockwools hjemmeside for løsninger.M.Thomsen, Horsens11/02-2010

Svar

Enig med M. Thomsen
Indvendig isolering kræver meget stor omhu for ikke at få lavet problemer, især med dampspærren.
Tror faktisk ikke der findes et eneste Byg ERFA blad for indvendig isolering.

Se opgaven som en unig chance for at give huset dit personlige udtryk. Kontakt evt. en arkitekt for at få inspirationJakob Rasmussen, Tommerup11/02-2010

Svar

Skalflex.dk
prøv at kigge der, jeg har selv pudset mit eget hus op med deres materialer. Det kan blive ridgig flot, vinduerne skal dog flyttes med ud, evt nye i, så får du en rigtig flot/stærk facade, og en god isolering, med langt mindre risiko for skimmel osv, som nemt kan forekomme når man isolere indvendigt. Tømrerlærlingen, Thisted12/02-2010

Svar

Hej Leif

Det er et rigtigt emne du spørger ind til her, for det er et område hvor der ikke er ret mange offentligt tilgængelige oplysninger til.

Det er rigtigt at det bedste ville være at efterisolere udvendigt, men man undgår ikke kuldebroer som M. Thomsen skriver, men mindre at du skifter vinduerne og flytter dem længere ud i facadelinien.

Jeg ved så ikke helt om jeg kan tilslutte mig at udv. isolering er dyrer end indv., da der er mange følgevirkninger af indv. isolering. Her tænker jeg på ny vægkonstruktion, flytning af radiator og el som jo skal med ud i den nye væg. Alt dette betyder jo at indv. isolering bliver noget dyrer end man lige regner med, og så tager det selvfølgelig også nogle m2 fra dit beboelses areal.

Problemet med indv. isolering er også at man skal være meget opmærksom på hvordan man laver sin konstruktion, så man ikke kommer i problemer med dugpunktet i konstruktionen. Dugpunktet er det punkt i konstruktionen hvor kondens opstår, og det skal helst være et sted hvor det ikke er tilskade for konstruktionen. Det stiller store krav til din placering af dampspærre og udførelsen af denne.

Du kan helt sikkert få hjælp af Rockwool til at finde frem til en løsning med udv. isolering og så kan de også hjælpe dig med et firma som kan give dig tilbud.

Hvad angår indv. isolering, så findes der et byg-erfa blad på netop denne løsning, og hvis du poster din e-mail så kan jeg sende dig en pdf af det.

Håber at det hjalp dig lidt. Claus Ryom - Tegnestuen - 90grader, Viby J12/02-2010

Svar

Claus, nu gentager du meget af det der allerede er nævnt i tråden af andre, så jeg går ud fra at du dermed i de store linjer er enig.
Dog er det utroligt at du henviser til byg-erfa-blade, og åbenlyst ikke har læst disse ordentligt! Jeg har nu fået kigget i byg-erfas blade...

En udvendig isolering er som en ugennembrudt varm frakke, der minimerer kuldebroerne optimalt. Sådan er fakta altså.
Det omtalte byg-erfa blad(091029) omkring indvendig efterisolering omtaler direkte kuldebroproblemerne ved indvendig efterisolering samt at der er øget risiko for skimmel såfremt ydervæggen ikke er regntæt.

Der står direkte at en udvendig efterisolering vil være 30% mere energieffektiv end en indvendig efterisolering med samme isoleringstykkelse som udgangspunkt. Dette pga. tæthed og færre kuldebroer.

Så din teori holder altså ikke - hvis byg-erfas erfaringer tæller i din bog.

Hvis du poster din e-mail sender jeg det gerne til dig ;-)

Med venlig hilsenM.Thomsen, Horsens15/02-2010

Efterisolering fra toppen

Spørgsmål

Jeg har haft håndværkere til at ligge nyt tag og samtidigt foretage en vurdering og udbedring af isoleringen på vores ældre hus. Vurderingen lød, at isoleringen var fin på den ene side og de lagde 5-10cm på på den anden side af huset da isoleringen der var "klasket sammen". I forbindelse med al den nye sne, har jeg her 4 måneder efter kunnet konstatere, at sneen smelter frygteligt hurtigt fra vores tag og har derfor selv moslet rundt i skunk og under gammelt vindpap for at "checke" håndværkerne. Der ligger mange steder kun 10 cm og inde i skunken er det meget rodet isoleret.
Jeg kan ikke se nogen dampspærre.
Jeg har haft dem ude at kigge på det en gang og de kommer igen om et par dage.

1) Er dampspærre ikke nødvendig når man efterisolerer gamle huse med udnyttet tagetage(ca. fra 1900). Under det første besøg hævdede håndværkeren at det ikke var nødvendigt.
2) hvordan skal en dampspærre sættes op ved skunklemme (kold skunk)? Der vil vel uundgåeligt komme hul i dampspærren her? Og hvordan eftermonteres/afsluttes en eventuel dampspærre ned mod gulvet
3) Burde varm skunk ikke være oplagt at lave, når taget nu alligevel er taget af? (manglende rådgivning fra håndværker)
4) Hvad er anbefalet/realistisk isoleringstykkelse ved renovering?
5) Er der andet jeg bør have in mente når jeg igen skal tale med håndværkeren?

Som det fremgår er jeg ikke supertilfreds med den rådgivning jeg har fået i forbindelse med det nye tag og efterisolering, så jeg vil gerne føle mig rustet til diskusionen med håndværkerne.
Rasmus, Århus08/02-2010
Svar

Der foreligger nok nogle misforståelser.
Måske har handværkeren troet at den eksisterende isolering blot skulle repareres.
Men hvis der skal isoleres op til dagens standard skal der 25-30cm isolering i. Og det er jo nødvendig at gøre konstruktionen så tyk at der er plads til al den isolering.
Håndværkeren har muligvis sagt at dampspærre ikke var nødvendig fordi der er pudsede væggge og lofter, altså puds på rørvæv og tæt forskalling.

Som du beskriver det lyder det som om din håndværker ikke er specielt god til at forklare sig eller bare ikke særlig dygtig.
Jeg foreslår at du finder en anden, der er nok af dem lige i denne tid.
Skunk se her:www.rockwool.dk
guiden.rockwool.dk

Finn Sølvsteen, Randers08/02-2010

Svar

Udføres der efterisolering skal der ALTID etableres en dampspærre, hvis det er et opvarmet rum, der er ingen undtagelse.

Umiddelbart ville jeg altid lave varm skunk uanset om det er nybyg eller renovering.

Dette løser også problemet ved evt. skunklem.

Anbefalet isoleringtykkelse ved renovering er min. 250 mm isolering, men det er ikke altid dette kan opnåes.

Generelt så kan det næsten altid lade sig gøre ved en tagrenovering, da det jo er muligt at hæve tagfladen, dette kan dog i nogle tilfælde ikke lade sig gøre, kan være pga. tagets opbygning, lokalplan der har en max. højde som overskrides, eksisterende elementer i taget som tagkviste, fremspidser osv. som gør det uhensigtsmæssigt at hæve tagfladen.

Men som sagt er det næsten altid muligt at finde en løsning der gør at det kan isoleres op til min. kravene.

Men ja, du har fået en rigtigt dårlig vejledning og rådgivning af dine håndværkere, hvis du i dag kun har 100 mm isolering i taget, og der nogen steder bare er en rodet isolering, som sikkert dækker for noget gammel isolering der er mere eller mindre værdiløst.

www.koludabyg.dk Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland08/02-2010

Svar

www.rockwool.dk
guiden.rockwool.dk
Her var de.F. S., Randers08/02-2010

Svar

1) Det er ikke en efterisolering du har fået foretaget, da de jo kun har udskiftet/suppleret den isolering der er faldet sammen. Hvis der ikke er tegn på kondens/skimmel i den gamle konstruktion er der ikke grund til tro de skulle opstå ved den smule isolering på 50-100mm(som reelt kun er en reparation som jeg læser det). Derfor er der ikke krav til at montere dampspærre rent teknisk set.

En anden sag er at du faktisk ifølge loven skal efterisolere ifm. tagudskiftning. Efterisoleringen skal opfylde de skærpede U-værdier i BR-08, som for tage vist er 0,2 w/m2K. Og så SKAL der dampspærre op.M.Thomsen, Horsens09/02-2010

Svar

Hvis der isoleres over 100mm er risikoen stor, og hvis der skal skiftes tag skal det også isoleres op til de nye krav, med mindre der gives en dispension på mindre isolering.

Og ja, der SKAL damspærre op med mere end 100mm isolering, så du må bare gå dem på klingen...;)

www.koluda-byg.dk

Tømrerfirmaet Koluda byg, Slagelse vestsjælland09/02-2010

Svar

Jeg siger tak for svarene.
Ud fra jeres kommentarer lyder det godt nok til, at der er en del der skal afklares fra håndværkernes side. Pga. sygdom har de aflyst denne uges møde, men jeg vender tilbage med dommen og måske opfølgende spørgsmål i næste uge. Rasmus, Århus11/02-2010

Svar

Hej, det er næsten umuligt at monterer en tæt dampspærre oppefra, det kan kun lade sig gøre nedefra. Derfor er der ingen dampspærre da den ikke ville have nogen effekt hvis den blev monteret oppefra med en masse perforinger.
Mvh TømrerenTømreren, Nyk.F12/03-2010

Etablering af dampspærre oppe fra

Spørgsmål

Jeg er ved at renovere hus og er ved at isolere på loftet. huset er fra 1965 og der var ikke nogen dampsærre.I de rum hvor jeg har skiftet loftet har jeg selvfølgelig etableret dampspærre nedefra men jeg har nogle rum hvor jeg ikke så gerne vil have loftet ned og mit spørgsmål er så om man kan lave dampspærre oven fra. Jeg skal have 300 mm isolering på loftet og spærene er gitterspærKlaus, Svendborg06/02-2010
Svar

Du kan udføre dampspærren som vist her: www.rockwool.dk
Men iøvrigt bør du, inde du fortsætter dit efterisoleringsprojekt, læse "Den lille lune" enten på nettet, eller hente den hos din lokale trælasthandler.
Der er mange fiduser at i det hæfte.Niels Krause, Kosør06/02-2010

Næste side »« Forrige side

Isolering

Celluloseisolering

Energibesparelse

Facade tætnings kit

Fugebånd

Gulvisolering

Hulmursisolering

Isoleringspaneler

Kælderisolering

Lydisolering

Tagisolering

Vindspærre

Vægisolering

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    Chalsitherm indeklimaplade En kalciumsilikatplade der isolerer og fugtregulerer boligen

  • DAFADAFA

    DAFA tætner, dæmper og beskytter

  • SundolittSundolitt

    Her finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulve, vægge og tage.