Isolering Guiden - Byggeri.dk - Alt om isolering

Byggeri.dkIsolering Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Efterisolering af ydermur

Spørgsmål

Vi har et hus fra cirka år 1900, som vi er i gang med at renovere fra a-z. Der skal naturligvis efterisoleres efter gældende bestemmelser (som i et nybyggeri). I 1965 er nogle af murene væltet og bygget op påny. En gavl plus noget af en mur består af mursten samt hulmur på knap 100 mm uden isolering. En mur, en del af en mur samt en gavl består af mursten, leca indvendig og hulmur på 100 mm med stenuld.

Vores oprindelig plan er at efterisolere med 100 mm Rockwool, 2 lag gips eller H+H elementer. Men vi synes murene bliver ret tykke. Isoleringsmæssigt er det jo fint, men lysningerne bliver simpelthen for tykke. Findes der andre alternativer? Jeg har hørt, at man kan få gipsplader med isolering påklæbet, som skulle isolere lige så godt som 100 mm stenuld/glasuld, men jeg er lidt skeptisk.Juncher, Sydals16/03-2009
Svar

Det er rosværdigt og fornuftigt at I vil isolerer op til nybygstandard.
Hvis iI ikke allerede har kravene til nybyg så begynd her;
www.rockwool.dk
Gipsplader med påklæbet isolering isolerer kun en smule bedre fordi der hverken er stål- eller træreglar i konstruktionen.
Det er rigtigt at lysningerne bliver ret dybe, selv om man jo bliver førnøjet når man tænker på alle de penge der spares til opvarmning.
Der kan være forskellige fiduser. Lav sidefalsene i en 45 gr vinkel med vinduet.
Stop isoleringen 10-20 cm fra vinduesfalsen i begge sider således at der fremkommer en "murfals" fra gulv til loft som også includerer en evetuel radiator.
Sæt større vinduer i.
Sæt spejle i lysningerne!!!

I kan også flytte lidt omkring på isoleringen. Vægge, hvori der ikke er vinduer isoleres med tykkere lag end hvor der er vinduer. Læg 100 mm ekstra på loftet hvis der er plads. Osv.

Det skal siges at det ikke er optimalt med for megen flytten rundt med isoleringen osv. fordi de første 100 mm isolering tjener sig langt hurtigere hjem end de sidste 100 mm.

Hans Larsen, Skive16/03-2009

Svar

Hej Hans.

Mange tak for dit svar. Du skriver, at gipsplader med påklæbet isolering kun isolerer en smule bedre. Er det i forhold til 100 mmm Rockwool? Så det vil sige, at isoleringsværdien er nogenlunde den samme? Men prisen er vel også højere?

En nødløsning er netop at lave en vinkel på sidefalsene. Vinduerne bliver 988 x 1188 mm. Ingen spejle ;-) Det med at flytte rundt på isoleringen; der skal i forvejen 300 mm isolering på loftet, så 100 mm yderligere vil ingen mærkbar effekt få, som du også skriver til sidst.

Men det med gipsplader påklæbet isolering kunne jeg godt tænke mig at høre mere om, hvis nogen herinde har erfaringer med det. Det ville måske være den bedste løsning. Sikkert også den dyreste. Men spørgsmålet er jo, hvad man kan leve med og ikke.Juncher, Sydals17/03-2009

Svar

Hej

Som tommelfingerregel kan du regne med at alle isoleringstyper isolerer lige meget med den samme tykkelse (det er lambdaværdien der afgør dette).

Jeg har flere gange med et pænt resultat lavet sidelysningerne skrå ud til vinduerne, og har flere gange skåret lidt af murstenene på hjørnerne for at på plads til lidt isolering bag gipspladerne.

Sæt min 95 mm isolering op i en stålskeletvæg med 2 lag gips eller allerbedst med en krydsforskalling med dampspærren bag en 45 mm forskalling så der er plads til dine installationer på den rigtige side af dampspærren.

Husk en tæt dampspærre helt ud til vinduerne.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev17/03-2009

Svar

Jeg har ikke erfaring med gipsplader med påklæbet isolering, men Knauff har såvel mineraluld som "Flamingo"
Se her; gds.knaufdanogips.dk
Hans Larsen, Skive17/03-2009

Svar

Gipsplader med påklæbet isolering er at regne for en nødløsning, og isoleringsværdien er for lille i forhold til prisen. Forslaget fra danskbygningsundersøgelse er meget bedre. Og glem alt om tynd super-isolering. Det er en gang reklame-gas uden reelt indhold. Se mere på www.boligejer.dk om dette
ABR Tlf. 86230072, 8200 Århus N20/03-2009

Svar

Mange tak for tippet. Det bliver nok ikke den løsning så. Det skal jo også være en ordentlig løsning. Ingen nødløsninger her :-) Juncher, Sydals20/03-2009

udvendig isolering af kælder fra 1957

Spørgsmål

Hej

Vi har en gammel kælder over en gasbetonhus fra 1957, som ligger på en skrånende grund. I det ene hjørne er der salpeter gennem muren i den nederste meter over gulvet. Vi vil isolere indefra - har dog ikke set nærmere på en god løsning hertil endnu.

Men jeg tænker også på, om det kan betale sig at grave ned til det problematiske hjørne udefra og fx lægge flamingobats på væggen - er der nogen sagkyndige, som kan give mig et godt råd?

Fra det dårlige hjørne skråner grunden videre ned i haven (og altså ikke ind under huset), så jeg tænkte også på, om man kan skyde et drænrør ud i haven herfra?

På forhånd tak for svar og tips!
Michael, Roskilde15/03-2009
Svar

En kælder OVER et hus, der kan man bare se. .o)
Salpeterudslag i en kælder er meget almindeligt og er udtryk for at der trækker lidt fugt gennem væg eller gulv.
Det kan klares med lidt indvendig tætning og der findes mange metoder og leverandører af materialer, f.eks. Vandex.
www.vandex.dk

Det kan være svært at vurdere hvad årsagen til fugtindtrængen et enkelt sted er. Det kan enten være nedsivende overfladevand eller grundvandsstand. Men hvis du vælger at isolerer udefra er det ikke nok med nogle flaminoplader.
Så bør væggen spules og berappes og tjæres og beklædes med drænplade og isolering og omfangsdræn og "hele svinerier"John Svendsen, Ålborg15/03-2009

Svar

Jeg synes du skal kontakte en bygningssagkyndig og få nogle råd. Udvendig isolering, dræn m.v. er alligevel ikke gør-det-selv arbejde, da du fx. ikke er dækket af nogen forsikring hvis dit fundament skrider!
Indvendig tætning er mulig, men ikke billigt. ABR Tlf. 86230072, 8200 Århus N20/03-2009

EPS G150

Spørgsmål

Jeg skal til at renov. mit køkken og skal i den forbindelse bruge nogle EPS G150 isoleringsplader (15m2). Problemet er at jeg ikke ved hvor tykke plader skal være før jeg har banket det gamle gulv op, og div. byggemarkeder har dem ikke på lager - så der er en lev. tid på min 1 uge og jeg skal bruge dem med det samme. Mit gæt er, at det er 40mm plader jeg skal bruge.

Er den nogen der ved hvor man kan købe og afhente dem på sjælland (jeg bor i Ringsted)Thomas, Ringsted12/03-2009
Svar

Du køber varene i din tømmerhandel og afhenter selv hos Sundolitt i Slangerup.
Hvor jeg mener de har lager - og hvor du på forhånd har sikret dig at de har det nødvendige udvalg,(Tykkelser) på lager.
www.sundolitt.dk Åge Frandsen, Søvind12/03-2009

Svar

Må man spørge hvorfor det skal være klasse 150 i et køkken?Henrik, Aalborg14/03-2009

Svar

Vi skal til at renover vores køkken (3,3 x 4 meter) og skal i den forbindelse lægge gulvvarme.
Vores byggehøjde er ca 80 mm fra bærende underlag (beton klaplag der delvist isoleret) til færdig gulvhøjde.
Først 40mm EPS 150, så gulvvarmeplader (der hvor der ikke er køkkenelementer) filt/dampspær, 14mm junkers parket.

Hvis man spørger leverandør så anbefaler de 150''er (og gulvvarmepladerne er også 150''er)Thomas, Ringsted14/03-2009

Ekstra isolering loft

Spørgsmål

Ekstra isolering på loft fx 200-250 mm. Eternittag med lille hældning.
Hvor stor er arbejdslønnen ca. ved 120 m2? Hvor meget koster materialerne ca?
Med venlig hilsen
Birgit PetersenBirgit Petersen, Vig08/03-2009
Svar

Materialer for ca. 10.000,-

Kommer jo an på hvor meget plads der er, hvilken spærkonstruktion det er osv...
Og om evt. gangbro og installationer skal rykkes med op i isoleringen.
Koluda byg, Gørlev Vestsjælland08/03-2009

Svar

Hej

Der kan evt indblæses granulat som f. eks. Thermocell træfibre efter at der er løftet gangbro, lavet eventuelle afgrænsninger/ventilation ved facader.

Der kan også indblæses mineraluldsgranulat.

Husk at isoleringstykkelsen skal være lidt tykkere ved anvendelse af granulat, men det pakker sig godt omkring tænger/bjælker o.l. (især træfibrene), og så klør det ikke.

Husk at få vurderet din dampspærre.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev09/03-2009

Svar

Det koster 13500 incl moms og materialer.
hertil kommer omkostninger til at hæve gangbro, etablere vindbegrænsning ved tagfod, samt evt. hæve karm om loftslem.
Få priserne direkte på www.papiruld.dk

Når der lægges Papiruld,behøver du ikke at udskifte dampspærre selv om tykkelsen kommer over 200 mm.Claus Skov, Hillerød12/03-2009

Svar

Hej Vi vil gerne give dig et tilbud på denne isolerings opgave, vi isolerer for www.isodan.dk

Med venlig hilsen
Henrik Andreasen
Henrik Andreasen, Kalundborg13/03-2009

isolering af kolonihavehus

Spørgsmål

Hejsa..Vi skal have isoleret vores loft i kolonihavehuset da der er meget meget koldt om morgenen og meget meget varmt om eftermiddagen/aftenen.
jeg er lidt i tvivl om hvordan man gør, vi havde tænkt os ludbehgandlet profilbrædder da det er et nuere robust bjælkehus.
Vi håber at der er en der kan hjælpe mig.
På forhånd tak.
Rikke Friis MalverRikke Friis Malver, østerbro06/03-2009
Svar

ludbehandling isolerer ikke noget af betydning.jørgensen, dragør06/03-2009

Svar

Før du sætter lofter op skal du have monteret en helt tæt dampspærre (0,15 mm plastfolie) med tapede samlinger og klæbet til væggene. Så sætter du en forskalling på nedenunder spærene på 16 til 19 mm i tykkelsen afhængigt af spærafstanden og monterer dine loftsbrædder på disse. På loftet isolerede du først mellem spær med batts, og bagefter isolerer du hele fladen, således at den samlede tykkelse af isolering bliver ca. 300 mm. Husk at der skal være ventilation mellem isolering og underside af lægter ved kanten af taget. Gør du det selv er prisen ca. 500 kr. pr. m2 i materialer.ABR Tlf. 86230072, 8200 Århus N20/03-2009

Næste side »« Forrige side

Isolering

Celluloseisolering

Energibesparelse

Facade tætnings kit

Fugebånd

Gulvisolering

Hulmursisolering

Isoleringspaneler

Kælderisolering

Lydisolering

Tagisolering

Vindspærre

Vægisolering

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    Chalsitherm indeklimaplade En kalciumsilikatplade der isolerer og fugtregulerer boligen

  • DAFADAFA

    DAFA tætner, dæmper og beskytter

  • SundolittSundolitt

    Her finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulve, vægge og tage.