Byggeri.dkIsolering Guiden

studsfugeventil

Svar

Fra DUKA Ventilation kan du få en studsfugeventil, som er meget
nem at mure ind i væggen både i nyt og eksisterende byggeri.
Studsfugeventilen har et indstøbt trådgitter, som forhindrer insekter,
mus og andre smådyr i at komme ind i hulmuren.
Placerer du studsfugeventilen ved soklen, bør fugeindhakket
vende nedad.hugo, bested29/12-2008

Svar

Huntonit pladen ville jeg nok skifte til den krydsfiner du sætter indvendigt.
Også forskalle dit træskelet til isoleringen i stedet for, så får du også plads til at trække dit strøm osv. på den rigtige side af damspærren.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )29/12-2008

Svar

Det er studsfugeventiler fra Duka,men hvorfor skal trådgitteret vende ind mod hulmuren ? Det står der alle steder,men med trådgitteret ud mod fri luft vil en mus ikke kunne sidde i fred og ro og gnave.
Jeg vil ikke bruge dampspærre.Jeg tror ikke, det er godt at bo i en plasticpose.Ellen Grønnegaard, 3700 Rønne29/12-2008

Svar

Du vil så, måske, hellere bo i en svampe-/miderede? Musen skal jo ha´lidt væde og næring, mens den gnaver sig ind til miderne, som trods diverse kemikalier i
papireret, nok skal overleve. (skimmelsvampen er jo fantastisk næring for sådan
en fætter) realisten, danmark29/12-2008

Svar

Hvorfor skal trådgitteret vende ind mod hulmuren ? Ellen Grønnegaard, 3700 Rønne29/12-2008

Svar

Så musen sidder i tørvejr, mens den gnaver sig igennem trådgitteret.realisten, danmark29/12-2008

Svar

Jow, det er det allerbedste at bo i en plastikpose.
Det betyder nemlig at dit hus er absolut tæt.
Og nu kommer det vigtigste og bedste. Derved kan du styre ventilation, opvarmning, luftfugtighed og luftkvalitet i det hele taget ganske præcist som du ønsker.
Skal det gøres optimalt skal du have ventilation med genvinding samt et meget lille varmeanlæg.
Der kan ikke tegnes råd & svamp forsikring i dit hus når du undlader dampspærren.
Teorien om at det er usundt at bo i en plastpose beror på uvidenhed.
Hans jensen, Birkerød29/12-2008

Svar

Mange tak for [link fjernet] vil komme dampspærre op. Senere en varmepumpe.Ellen Grønnegaard, 3700 Rønne29/12-2008

Svar

Skidt med varmepumpen, ventilationen er vigtigst!realisten, danmark29/12-2008

Svar

Ang. trådgitteret vil jeg mene fabrikanten har taget højde for det..
Du skal tænke på at indvendig mål ikke er mere end en 1 cm ca. og en mus næppe vil sætte sig der..Hugo, Bested29/12-2008

Svar

Punkt 2: Krydsfinérplade skal ikke monteres direkte op af bindingsværket. Hold 5 cm luft bag bindingsværket/tavl og ventilér dette hulrum. Bagvæggens opbygning er OK som beskrevet.
Om der skal ventileres med "grimme" studse vil jeg personligt ikke synes om, men blot sørge for at der er tilstrækkeligt med afstand til træ-bagvæggen.

PS: At bo i en plastikpose er absolut ikke sundt, men hvis man sørger for en styring af indeklimaet i "plastikposen" er det en helt anden sag. En varmepumpe vil ikke løse et ventilationsproblem inde i huset, medmindre der investeres i en speciealmodel med tilførsel af udeluft(30.000+).
At det så er en god idé er en helt anden sag.

Godt nytår til alle her på forum ! ;-) !M.Thomsen, Horsens30/12-2008

Svar

Krydsfineren er ikke direkte på bindingsværket.Der er [link fjernet] kunne vendes om så trådgitteret sidder ud mod fri luft og males,så tænker man ikke på, at de er [link fjernet] er et sommerhus bygget i 1917 og der er absolut ikke gjort noget [link fjernet] kan det være svært at finde ud af på hvilken måde det skal [link fjernet] vil have dampspærre ,andre ikke. Så hvad gør jeg ? Hvem har ret ?
Gulvet bliver også isoleret med [link fjernet] er en Morsø brændeovn 1410 den med egernet i stuen og den klarer fint opvarmningen indtil videre.Ellen Grønnegaard, 3700Rønne30/12-2008

Svar

Jeg tror at du er dejlig antiautoritær.
Men den slags koster.

Studsfuge ventilationen skal vende som fabrikanten anbefaler, men hvil du gerne vil gøre det omvendt har det sikkert ikke den store betydning.
[link fjernet]
Men uden dampspærre går det ikke. Spørg de rigtige folk om råd. Ligesom du spørger bageren om lagkager og slagteren om ribenssteg.
Det er ren ammestuesnak hvil nogle mener at det er unødvendig med dampspærre i en konstruktion som du har beskrevet ovenstående.Hans Jensen, Birkerød31/12-2008

Svar

Hej
Jeg skal ikke gøre mig klog på diverse, Men en mus kræver kun 7 mm for at smutte igennem.
MvhVagn El-Installatør, Horsens01/01-2009

Svar

Hvis det er et sommerhus der jo så periodevist står uopvarmet, vil jeg ikke anbefale dampspærre. En dampspærre vil ikke have den rette effekt, men tværtimod den direkte modsatte.(Kaldes også sommerkondens) med fugt og rådproblemer i den skjulte organiske konstruktion!
Og det er i k k e "ammestuesnak" Hans Jensen, men faglig basal fugtteknisk viden.M.Thomsen, Horsens01/01-2009

Svar

Den med at der ikke må være dampspærre i sommerhuse er hørt før.
Og det er muligt at der er en teoretisk risiko for skader som følge af "sommerkondens"
Men rigtig meget taler imod ikke at monterer en dampspærre.
1. Hvis huset sidenhen skal bruges som helårsbolig og helårsopvarmes mangler dampspærrem. (Men man kan jo selvfølgelig klampe en uden på tapetet)
2. Når sommerhuset ikke er i brug er der ingen produktion af fugt inde. Damptrykket ude og inde må være det samme.
3. Det samme gælder temperatur. Samme temperatur ude og inde, intet damptrtyk.
4. Hvis man ventilerer sit hus bare en smule er en dampspærre også uden betydning.
Konklusion: En korrekt monteret dampspærre i et sommerhus gør ingen skade. Men hvis huset overgår til helårsbrug eller benyttes i længere perioder, [link fjernet]. omkring jul og nytår, vil den mangle.
Tidligere mente Rockwool ligeledes at der ikke skulle være dampspærre i sommerhuse. Nu mener de trods alt at der skal være en "Klimamembran"
Se her;
[link fjernet]
Og sluttelig mener jeg at du, Mr. Thomsen of Horsens, i dette spørgsmål bidrager meret til forviringen end godt er. (Og i modsætning til normalen iøvrigt)
Indtil andet er oplyst må vi jo gå ud fra at spørgeren isolerer sin væg for siden at opvarme rummet. Og så skal der monteres dampspærre og alt andet er "ammestuesnak"
(Nu håber jeg ikke at spørgeren har sidet i ammestue for nylig og har anden udlægning af konversationen samme steds)
Men på særlige konstruktioner og hustyper skal der IKKE monteres dampspærre [link fjernet] snegle- og svømmerhuse. På køle- og frysehuse skal dampspærren side udvendig. Og på hunde- og sommerhuse måske.
Godt nytår.
Hans Jensen, Birkerød01/01-2009

Svar

Det er et sommerhus,og jeg vil flytte derop til havet om 10 år,men jeg vil leje ud hele året, hvis det er muligt
Studsfugerne er sat i med trådgitteret ud mod fri [link fjernet] og de ses næsten ikke.Så må musen tage hoveddøren.
Hvad gør jeg med dampspærren? Hvor sætter jeg den ? Det elektriske er ordnet.
Der skal to lag gipsplader ,skal alukraften sidde ind i mellem dem ?
Der skal bagefter 1,70 m høje træpaneler op ( som der var oprindeligt)Vil jeg ikke komme til at lave huller i dampspærren.Hvis de skal sidde ordentligt fast skal de vel ind og have fat i lægteskelettet,og så er den jo ikke tæt mere.Ellen Grønnegaard, 3700 Rønne01/01-2009

Svar

I praksis er det jo et helårahus du er i gang med og det skal bygges som et sådant.
Jeg er ikke helt klar over om du har bibeholdt den konstruktionsopbygning som indledningsvis listede op.
Ihvertfald, dampspærren skal sidde på den indvendige side af isoleringen. Om den sidder mellem 5&6 eller 6&7 eller mellem de 2 gipsplader er uden større betydning. Jeg ville nok sætte den imellem de 2 gipsplader, derved bliver der alt andet lige færrest "punkteringer"
Men iøvrigt mener jeg også at din konstruktion er skudt langt over målet.
Normalt skal en bindingsværkvæg ikke afstives udover de skråbånd der er indbygget i konstruktionen, men en faglig vurdering er selvfølgelig nødvendig.
Den indvendige krydsfinerplade er unødvendig. Evt. kunne du nøjes med 1 X-finer + 1 gipsplade.
Når der skal monteres 1,7m høje træpaneler kan du rent faktisk klare dig med 1 eneste lag gipsplade.
Og bruge de sparrede penge til musefælder!Hans Jensen, Birkerød01/01-2009

Svar

Vi har fjernet skråbåndene og sat en krydsfiner op i stedet for..En krydsfiner stiver lige så meget af ,har jeg fået at vide. Dvs at jeg nøjes med een gipsplade bagved træpanelet og to gipsplader den sidste meter.Ellen Grønnegaard, 3700 Rønne01/01-2009

Svar

Jeg ville ønske at jeg kunne holde kæft med tilbagevirkende kraft.
Det er rigtig som du siger 1 lag gips bag og 2 lag over træpanelerne.
MEN. Gipspladerne skal være understøttede på alle sider og bliver den yderste gipsplade det i samlingen med træpanelet?
MERE MEN. Træpanelerne skal jo kunne fastgøres, og passer de med de bagvedstående reglar. Og hvor tykke er de der træpaneler, og hvad type er det egentlig.

Så vidt så godt.

Hvis du lige glemmer mit forslag fra igår - så har jeg et nyt idag :o)
Du bibeholder den indvendige krydsfinerplade, formodentlig en 12mm Douglas eller østenfiner, (gerne billig overfladekvalitet) dernæst dampspærre og endelig træpanel nederst og gips øverst som fastgøres til krydsfinerpladen.
Husk El-installationer inden krydsfinerpladen monteres.

Og til sidst. Fjerne skråbånd i bindingsværk og erstatte med krydsfinersplader.
Det skal nok holde, men særligt respektfuldt over for de gamle byggemetoder er det jo ikke.

Meget tyder på at du bør finde en lokal arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør som kan tilføre lidt byggeteknisk rådgivning. Sådan en fidus koster måske 5000 kr om dagen, men normalt tjener han/hun sig hjem igen i sparede byggeopkostninger [link fjernet]. på materialeforbruget.Hans Jensen, Birkerød02/01-2009

Svar

Det er kun i een væg vi har sat en krydsfinerplade istedet for st sætte skråbånd op igen.
Tak for de mange gode råd.Det har været en fornøjelse at blive klogere på denne måde.
Hermed et Godt Nytår fra BornholmEllen Grønnegaard, 3700Rønne02/01-2009

Svar

Hans Jensen buldrer løs med sin egen overbevisning, og det er da fint nok bortset fra at hans diktatoriske model på egne fortrineligheder fører til udtalelser som jeg ikke er enig i. Og at det så medfører trælse udtalelser om forvirringer og misvisninger skal stå for egen regning Hans Jensen !

At der i denne tråd skulle være givet oplysninger der forvirrer mere end de gavner, synes jeg personligt topper med Hans''s egne forskellige divergerende løsningsmodeller - som vinden blæser fristes man til at sige...

Konklusionen kan dog siges at være følgende(og derfor imod [link fjernet] udtalelser): Dampspærrer hører ikke hjemme i sommerhuse.
Om der skal klimamembran, perforeret alukraft med halvsyntetisk borimprægneret bitumenmembran med bølgeprægning er så en anden sag, det er jo ikke en dampspærre men en fugtbremse/dampbremse.

M.Thomsen, Horsens03/01-2009

Svar

Yderligere info til interesserede :
Der er åbenbart brug for at linke til producenter og byggefaglige meninger udenfor dette forum ;-)

[link fjernet]

[link fjernet] (se under afsnittet om dampspærre)

[link fjernet]

Her nævnes hos rockwool at periodevise uopvarmede huse skal have vindspærre men ikke dampspærre. At man alternativt kan montere en klimamembran(som Isover''s side skriver) er sikkert fint og godt, men det er altså heller ikke en dampspærre.

Hvis huset bruges på én måde nu, og skal bruges på en anden måde senere skal der jo tages ghøjde for dette i konstruktionerne senere hen ved en fornyet ombygning.
M.Thomsen, Horsens03/01-2009

Svar

Hej Thomsen
Vi kan være enige om at skal skader efter sommerkondens i sommerhuse forhindres skal der ikke indbygges dampspærre.
Mit problem er at jeg aldrig har hørt om skader efter sommerkondens og at jeg selv har et sommerhus med dampspærree som i over 12 år stort set kun blev bruget et par uger om sommeren og et par uger om vinteren.
(Rent statistisk er det naturligvis ikke noget godt vurderingsgrundlag)
Jeg tror simpelthen/er sikker på at risikoen for fugtrelaterede skader i sommerhuse er langt større når der ikke monteres dampspærre end når der gør.
(Normalt fæster jeg stor lid til Isover og Rockwool, men lige på dette punkt er det en slags "sikring mod retskrav" uden at problemets omfang iøvrigt er vurderet.
Yes, over and outHans Jensen, Birkerød03/01-2009

Isolering af loft

Svar

Når dit indlæg læses er det svært at forstå hvordan det ser ud.

Altså er tappapen bare et løst lag pap oven på alm. isolering indvendigt eller ?Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )29/12-2008

Svar

Ja, jeg har selv lidt svært ved at formulere det. Men ja, ovenpå loftet ligger der rockwool og ovenpå rockwool ligger et lag løst tagpap som dækker alt rockwoollen. Det er mellem tagpap og rockwool at der er kondens. Jesper, Kastrup29/12-2008

Svar

Hvad stod der i tilstandsrapport om forholdende i tagrum?
Er du sikker på, at det er tagpap og ikke vindpap, der ligger?
Hvor meget isolering er der udlagt?
Er ventilationsforholdende i orden?
Hvori formoder du, at der har været en utæthed i taget?
Er der efterisoleret uden kontrol af dampspærre? (som sandsynligvis består
af puds på rørvæv, i og med det er et ældre hus i Kastup)?

Ja´ det er ikke nemt lige at give et svar :-)vel?

Jeg har et godt tip :-), prøv at kontakte K....., om han vil køre fra
Gørlev og til Kastrup, og se på sagen :-)



bb, horsens29/12-2008

Svar

Hej

Da der samler sig kondens under tagpappen/vindpappen, er den for tæt i forhold til din dampspærre og skal fjernes omgående.

Hvis det er en tagpap burde der være en K3 i tilstandsrapporten med en kommentar, og derfor tror jeg at det er en vindpap.

Du bør nok få fat i en erfaren rådgiver/bygningssagkyndig der kan rådgive dig om eventuelle skader og fremtidig renovering af bl.a. dampspærre (hvis der da er en sådan).
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev29/12-2008

Svar

Er vi ikke nogenlunde enige om svaret, danskbygningsundersøgelse.dk :-)
Det var jo "almen praksis i tidernes morgen", at loftisoleringen skulle
afdækkes med vindpap/-papir, hvilket medførte at mange udlagde et lag tagpap
over isoleringen, idet "dette måtte jo være bedre" ? her ser vi måske et
eksempel herpå? Enig, af med skidtet!bb, horsens29/12-2008

Svar

Hej bb

Helt enig :-)

Prøvede bare at beskrive tingene med lidt andre ord.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev29/12-2008

Svar

:-) bb, horsens29/12-2008

Efter isolering.

Svar

Der kan jo være lige så mange meninger om forsatsvægge som der er om knaphuller.

Men det afgørende i dit tilfælde er at det kun er en skalmur du har som yderste "Skærm"

1. Der bør være ca. 2-3cm hulrum mellem skalmur og forsatsvæg. Dels fordu evt. regnvand der trænger gennem skalmuren kan drive ned af samme væg og evt ud igennem de ventilationshuller som altså ikke skal lukkes.
2. Ventilationshullerne som formodentlig er for oven, skal heller ikke lukkes. For at sikre lidt ventilation, jo.
3. Du skal opsætte murpap dels for at hindre fugt fra undergrunden i at trænge op i din forsatsvæg. Og du skal hindre at evt. regnvand som ligger i bunden mellem skalmur og fortsatsvæg trænger over i forsatsvæggen. Principielt på samme måde som der udlægges murpap i en alm. hulmur. (Selv om at det ikke helt kan laves på samme måde i dit tilfælde. Men noget med silikone og fastgørelse til reglarne i 30 cm højde.
4. Det lyder helt rigtigt. Nogle vil mene at du bør bruge trykimprægneret træ.
5. Dampspærren tætnes til skillevægge med først en stribe silikone og dernæst trykkes dampspærren fast deri. Der findes måske også noget passende lim til formålet.
6. Hvor meget plads har du?F. Jensen, Viby28/12-2008

Svar

Tak for dit svar.

På Rockwools hjemmeside skriver de også at der skal være hulrum, men ved personlig kontakt siger de at der ikke skal være hulrum.
Der vil ikke være ventilation i alle vægge, og der er ingen ventilation i toppen af facaden.
Med hensyn til murpappet, så skal jeg vel holde evt. regnvand væk fra isoleringen, jeg havde forestillet mig at bruge 95mm reglar, sammen med 145mm isolering, og så skære en lille ridse i isoleringen, således at den kan monteres i 95mm reglarne.
Er der ikke mindre kuldebro ved stålreglar?
Fhansen, Tibirke28/12-2008

Svar

Det kommer vel osse an på arten af den personlige kontakt. Hø-hø.

Jeg mener at du bør holde dig til vedhæftede tegning.
[link fjernet] (Let ydervæg med skalmur)

Vi er ude i de finere detaljer her.
Hvis der er kontakt mellem isolering og skalmur stiger risikoen for fugtgennemtrængen fra mur til isolering.
Men i en almindelig hulmur er der jo ingen afstand mellem isolering og yderste del af hulmuren!!!
Jeg mener ikke der bør være kontakt mellem reglar, (stål el. træ) og murværk. For at sikre mod fugt, råd og/eller kuldebroer.
Om afstanden er 1, 3, eller 5cm er lidt en smagssag.
Jeg mener ikke at det er praktisk muligt at montere en vindspærre som det er vist på Rockwools tegning, når det handler om efterisolering.
Mht. ventilationsspalte så kan det være svært at sige hvor nødvendig det er, men det skader ikke. (Når skalmuren er diffusionsåben)
Tagpappet i bunden er osse lidt svært når jeg ikke kender de faktiske forhold. Kik lidt omkring [link fjernet]. her;[link fjernet]
Det lyder tilgengæld helt tosset at skærer riller i isoleringen. Du indkøber 95m tyk isolering til 95mm reglar og 45mm isolering til 45m reglar.
Du skal være opmærksom på at hvis du stiller 95mm reglarne lodret skal 45mm reglarne være vandrette og gipspladerne ligeså.
Jeg mener helt klart at kuldebroproblemerne er STØRST ved stålregler. Der har for nyligt været lidt debat herom på denne udmærkede side.
Du får lige denneher med til samme pris. Når Knauff mener at stålregler er godt er det udelukkende fordi de tjener penge på at sælge dem - i modsætning til træ-ditto. [link fjernet] Øh, Ja29/12-2008

Varme i garage

Svar

Du har ikke overvejet i stedet for at benytte et varmepumpe ?Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )27/12-2008

Svar

Tak for et hurtigt svar.

Har prøvet varemepumpe.
Bilka model.
For mange problemer.
Så jeg ville prøve noget andet.
Men kender i nogle varmepumper, der er gode.
til en rimelig penge?

Mickael, søborg27/12-2008

Svar

Nu ved jeg ikke hvad en god varmepumpe til rimelige penge er.
Men det er jo til at regne ud hvad der bedst kan betale sig.
Pris for 10m isoleret varmeledning + en radiator eller en luft-til luft varmepumpe til 10.000 kr. (Som måske er for stor)
Ihvert fald er driftomkostningen for pumpen kun det halve af prisen for el-opvarmning.
Regn med at pumpen er slidt op om - måske 10 år.Kurt K., Esbjerg27/12-2008

Svar

[link fjernet]

Han forhandler Panasonic varmepumper, som skulle være en bedre kvalitet.

Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )28/12-2008

Svar

Men det du spurgte om var noget med varmerør.
Du skal nok have et VVS-firma til at lave rørarbejdet. Og jeg tror at der kan bruges præisolerede rør til nedgravning.
Det er vel det "eleganteste" at grave rørene ned. Du graver en rende i rette dybde til det punkt i garagefundamentet hvor rørene skal indføres.
Dernæst lejer du en passende el-hammer i det lokale byggemarked og hugger igennem fundamentet. Tilsvarende indendørs hugger du ned gennem gulvet.
Når installationen er afsluttet tilstøber du i relevandt omfang.

Men først finder du en VVS-er.S. Østergaard, Skive29/12-2008

Svar

Manden har naturgas , altså centralvarme så han behøver altså ikke kontakte en VVS mand, med mindre han absolut vil.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )29/12-2008

Svar

Vist har han så.
Men når den gode spørgende ikke kan finde ud af ledningsføringen kan han nok heller ikke finde ud af at fremføre omtalte ledninger.S. Østergaard, Skive29/12-2008

Svar

Jamen hvor er det dog rigtigt, S. Østergaard. Når man har brugt de penge, man
troede var sparet på en eller anden hovsa-løsning, så må man lære at søge rådgivning før man går igang, det lønner sig altid.realisten, danmark29/12-2008

Efter isolering af indervæg

Svar

Spørgsmål:
Efter at have læst svaret fra BB ang. spære grunder, er jeg nu kommet i tvivl om den mest rigtige opbygning af efterisolering af indervæg mod ydervæg.
Jeg havde forestillet mig følgende:
murstens ydervæg - 60 mm hulrums isolering - indervæg (sten materiale) - 100 mm. stål profiler sat fast på indervæg - damspærre - 45 mm forskalling (lægter til opsætning af gips plader) - dobbelt lag gips plader. Hvordan lyder dette??
Og et sidste spørgsmål. Vi skal have 1 sal på huset senere hen, og kan det derfor lade sig gøre at sætte denne på, hvis man har efter isoleret indervæggene? På forhånd tak for hjælpen

GDS''er, Sønderborg (21-12-2008)

Kom lige med et link til spørgsmålet, du referer til!!
BB, BB21/12-2008

Svar

Ved ikke lige hvordan man sætter et link ind så her er dit svar :o)

Svar:
Hovedårsagen er fugt (læs kondens). Den klassiske fejl er, at stålskelettet
er for tæt på, eller klods op ad, den gamle ydervæg. Bedst er det med et lag isolering, ført gennem, bag stålprofilerne, evt, i kombination med en diff.åben vindspærre. Også mangelfuld ventilation af inderummet/forkert udført dampspærre, er medvirkende til denne kondensering. Ligeledes forkerte skruer,
og anvendelse af en for ringe spartelmasse/maling, er medvirkende.


bb, horsens (21-12-2008)GDS'er, Sønderborg22/12-2008

Svar

Nå, jeg kunne ikke lige se, at det var mig du mente!

Principperne for en forsatsvæg, kan se mere om her

[link fjernet]

side 7, trælægterne har du ikke noget at bruge til.

Forsatsvæggen har ingen indflydelse på, om det er muligt at sætte en tagetage
på huset.bb, horsens22/12-2008

Svar

Hej BB. Super link, men umiddelbart står der ikke noget om, at der skal sættes vindpap imod den gamle væg. Har været inde på Rockwolls hjemmeside og der står man skal have tjecket sine mursten for om de kan risikere at frost sprænge, men det står ikke på andre veljledninger (isover, etc.). Og der står heller ikke noget om, at man skal holde afstand fra stål lægter til gammel mur netop som du skriver man skal, så derfor blev jeg nød til at spørge.
Men tak for råd intil videreGDS'er, Sønderborg22/12-2008

Svar

I dit tilfælde behøver du ikke vindpap, i og med du har en hulmursisoleret ydervæg. Du skal dog stadig sørge for, at holde stålskelettet fri af bagmuren.bb, horsens22/12-2008