Byggeri.dkNy- og Tilbygning Guiden

Kaelderrenovering!!

Tagudhæng ikke trygimp.

Svar

Hej

Det er ikke et krav at der anvendes trykimprægneret træ til udvendigt træværk og nogle kunder vil ikke have det.

Det er dog dårligt håndværk at ikke oplyse dig om mulighederne eller ebt grundbehandle det inden montagen.

Hvis det fjernede træ er råddent, må der jo også være fugt til stede, hvis der ikke er udført andre reparationer i samme forbindelse.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, Jebjerg15/11-2006

Svar

Hvis tømreren har fået besked om at skifte nogle brædder i udhænget er det jo lige præcis det han har gjort.
Tømrermestren kan jo ikke vide hvad du går rundt og tror om trykimprægneret træ eller ej, hvis du ikke fortæller ham det.
hpox, Århus15/11-2006

Svar

Som Jebjerg siger, bør man jo behandle træet inden det skjules mod teglene eller spørge mig...

Jeg har heldigvis ikke betalt, så han kommer til at lave det om, inden der betales.

Derudover er det ikke klodset op ordentligt, da det er skævt i den ene ende, samt det er høvlet træ og det gamle var uhøvlet træ. Så det passer jo slet ikke sammen med resten...

Thomas, Gentofte15/11-2006

Svar

Jeg forstår ikke helt hvorfor tømren automatiskt skulle skifte træet til trygimp? Hvis du ikke giver direkte besked skifter han vel til en træsort der kan tåle de omstændigheder du angiver???
Jeg har intet trygimp. træ i mit hus/tag mv. Det er noget værre miljøsvineri (ja også de nye imp.) og efter min mening slet ikke nødvendige. Ja medmindre vi taler om stopler direkte i jord. Der findes rigtig mange gode træsorter der holder i mange flere år end det trygimp (som jo ,iflg undersøgelser, er af så dårlig imprænering og træ at det også kan være ligemeget). Og hvad gjorde man FØR denne metode "blev opfundet"? Ja i Sverige tror jeg stadig at huse fra år 1940erne bygget i almindelig IKKE-trygimp. træ, står og har det fint. Og al træværk på vores hus/tag har det fint. Huset er fra start 60erne.
Stor til eftertanke???Hansen, Glostrup16/11-2006

Svar

du har fået skiftet brædder, der var rådne. tømreren siger de ikke får fugt. hvordan kan noget rådne uden fugt?chr, kbh16/11-2006

Svar

Ok. Som jeg skrev forleden:

Derudover er det ikke klodset op ordentligt, da det er skævt i den ene ende, samt det er høvlet træ og det gamle var uhøvlet træ. Så det passer jo slet ikke sammen med resten af det omkringliggende træ...

Han skal alligevel lave det om og levere træet uhøvlet. Så ber jeg om at det blir tryg, da det alligevel skal males.Thomas, Gentofte16/11-2006

Svar

Hej Thomas!

det behøver nok netop ikke at blive lavet om skal det alligevel males!!

jeg har selv et savværk og arbejder udelukkendene KUN i danske træarter der er mere holdbare end tryk imp.

Tryk imp, er jo selv en form for malig man kommer på træet for at det ikke skal rådne, forskellen på at få træet trykket frem for malet er at trykimp. trænger længere ind træet end maling med pensel gør, desuden kan tryk kun trænge ind så længe celler er åbne i træet, ta fx alm gran, når denne er fælder begynder den at forbruge det vand der er i stammen og efterhånden som denne er opbrugt lukker celler sig i træer og er IKKE modtagelig for vand eller for den sags skyld tryk imp. væske. På træer er det kun de ydereste ca. 5 cm der gror af stammen, det er det vi kalder splint ved, det er der si og ved kar henter vand og sukkerstoffer op i træets krone, resten at træet er i principet dødt, så der smider træet sine affaldsstoffer ind, det er det vi kalder kerne ved. Dette bringer os tilbage til hvor vi kom fra at skal tryk imp. væske du til noget er det altså splinten der er imp. dette kan du selv gøre med en pensel og nogle gode oliemalinger.. og den største effekt med tryk imp. opnås med stolper, brædder er så tynde at alm. maling kan trænge igennem
og inden jeg bliver hglet ned med andre agumenter vil jeg nævne at der ikke er regler uden undtageleser, en del Fyr og løvtræ arter lukker aldrig deres celler, så her opnås en markant forskel på imp. træ og ikke imp. træ.
lige en ekstra ting. i gamle dage udnyttede man at træet var friskskovet, de blev afbarked under 5 timer efter de var skovet sat i væske så suged træet selv væsken op efter som den brugte sit vand, dengang haved man tyid til den slags, nu er træet gerne lagret i op til 1½ år efter det er skovet!
en lang smører, håber nogen blev klogere

www.nkskovservice.dk, Simmelkjær16/11-2006

Svar

Nååå jo forresten, træet kunne måskeværet malet med plastik maling, det trick gjorde míne forældre for nogle år siden med deres facadedør, til sidst behøved man ikke en nøgle for at komme ind...
www.nkskovservice.dk, Simmelkjær16/11-2006

Svar

Hej nkskovsevice.dk

Fint indlæg du kommer med, men helt enige er vi nu ikke, for hvilken træsort ud over eg vil du mene der bare er på linie med trykimprægneret træ?
www.danskbygningsundersøgelse.dk, Jebjerg16/11-2006

Svar

Lærk ?Peter Haslebo, Nanjing17/11-2006

Svar

Hej igen

Jeg har lige skiftet nedbrudt lærk i udhæng som jeg monterede for ca. 8 år siden (med lidt røde ører).
www.danskbygningsundersøgelse.dk, Jebjerg17/11-2006

Svar

Hej!Byggeundersøgelese!
i jordkontakt er Eg, serfølgelig overlegen, men cypres, thuja og robinie kan de samme trick..

men her er tale om udhæg dvs den er ikke så extrem belastet som fx stolper i jord.

her er Douglas og lærk for denne sags skyld gode nok,grunden til lærk er ved at få et dårligere ry er at den europæiske lærk er gror hutigere i ungdommen og træet behøver ikke være mere end 15 år før der kan laves stolper (ex. 4x4"), dette gør at der procentvis vil være meget splintved i det tømmer man får i lærk. de fleste der har arbejdet i lærk ved også at den er slem til at slå sig, dette skyldes at den kan gro godt på udsatte steder, så der er næsten altid reaktionsved, dvs. at kernen sidder i den ene side af stammen.
Herhjemme skal man virkelig kende til de gode steder for at finde en fortræffenlig kvalitet i lærk. og jeg ved at nogle af mine kollegaer desværre tit ser på at lærk er lærk!!

Douglas derimod vokser meget ligesom rødgran, den er meget kent for sin form stabilitet, og denne er det meget nemt at kende forskel på splint og kerne, og dels er splint træet mindre andel på stammen..

Thuja og cypres dyrkes der ca. 800 m3 af om året, dvs at det er serfølgelig ikke alle der kan købe alt deres træ i disse arter, da vi herhjemme skover 2½mill m3 træ om året, og de største savværker skærer 150.000m3 om året men vi er en del som prøver på at producere de varer i de træsorter som er mest holdbare. og vi får jo ikke fat i alle kunder, min holdning til det er atkøbe træ er lige som atkøbe en bil, man undersøger marked, snakker med forskellige folk, og finder det der passer bedst til PRISEN, for det er jo altid den som er afgørene, alle inden for savværksbranchen vil kunne producere til topkvalitet hvis man ville, problemet er at der er splintved i træ som gør at denne kan udnyttes og derved give 10 % flere brædder af jhver m3, bestil evt ren kernetræ hos tømrerhandlen og fuck så prisen, det må jo være brand ærgeligt at skulle ofre penge på udhænget igen allerede efter 8 år??
jeg siger ikke det er forbrugeren, nææ det er nærmere os der producere træet det er galt med vi giver forbrugeren et valg, og se på 2/3 af alt beklædning der er på tømmerhandlen, der vender kernen ind?? burde det træ der er mest holdbart ikke pege den vej hvor det beskytter mest??
Dette er en endeløs diskution, som desværre kan fører over til alle erhverv, det være sig mælk til industrimaskiner.... og måske især vinduer, producenten giver forbrugeren et valg et billigt og i princippet et holdbart produkt!!www.nkskovservice.dk, Simmelkjær17/11-2006

opsætning af hal

Svar

Ja, der skal formodentlig en byggetilladelse til.
Men det afhænger af om opsætningen er midlertidig eller permanent og hvad hallen skal bruges til. Og hvor den skal opstilles. (Hvis det er på rådhuspladsen i Holbæk skal der helt sikkert bygetilladelse til)hpox, Århus10/11-2006

Energiberegning

Svar

Hej

Det er godt nok lige i yderkanten af mit område, men hvis jeg har andre opgaver i den retning, kan jeg nenmt klare det.www.danskbygningsundersøgelse.dk, Jebjerg08/11-2006

Svar

vi skal selv igang ed at bygge og vi har en arkitekt til at lave alle vores tegninger samt energiberegninger. Tryktesten mener jeg at en fra kommunen kommer og gør, men er ikke hlet sikker på dette endnu..a.b., thisted27/11-2006

Gavl