Ny- og Tilbygning Guiden - Byggeri.dk - Alt om ny- og tilbygning

Byggeri.dkNy- og Tilbygning Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Byggematerialer fra Polen

Spørgsmål

Vi står for snarligt at skulle ombygge vores nyerhvervede hus. Det at om-og tilbygge er ikke nyt for os, hvilket især gælder de høje priser på byggematerialerne. Trods gode rabataftalerne hos tømrerhandleren synes vi denne gang at vi vil kigge mod polen og måske gøre de materielle indkøb der. Er der nogen som kan hjælpe os mht. spørgsmål om kvalitet, pris og tid - samt kontaktsteder/personer? Michael, Århus21/04-2005
Svar

Min kone og ca 200 andre er netop blevet arbejdsløse pga firmaets udflytning til Polen pga de lavere priser - lad os da også starte op på at lukke de danske byggemarkeder.....Hvis det er så godt og billigt, så flyt dog derned!Mark, Snedsted23/04-2005

Svar

MHT. kvalitet tror jeg at man skal være meget dygtig fagmand inden for de brancher som der skal bruges materialer fra, da mit kendskab til Polen er at ikke alle bruger kvalitetsvarer og mange ting ikke overholde de normer vi ønsker her i landet, selv om de måske burde det iflg. EU-regulativer. Der er mange seriøse og ærlige forhandlere dernede, men når det nu kun går på prisen(som jeg fornemmer det gør), så kan man godt blive lokket af de alt for billige varer.

En stor entreprise eller 2-3 mindre delentrepriser ved 2-3 tømmerhandler, så har man fjernet de første 20-30% af prisen uden problemer. Træet kan endda fåes endnu billigere hvis man går til det lokale savværk med en stor el. mellemstor ordre(i Jylland fjernes momsen også ofte inden man begynder at tale rabat).

Derudover er der ingen ordentlig klagemulighed over varerne, når man finder ud af at de ikke levede op til den kvalitet man ville have.

Jeg er økonomisk bevidst, men vil hellere betale 5% mere og så have en god oplevelse og glæde mig over resultatet end spare 5% over måske ærgre mig i 20 år.
Torben Espersen, Almind23/04-2005

Svar

Tak for tilbagemeldingen, Torben Espersen.
Du har ret mht. klagemuligheden, som jeg netop er meget opmærksom på. Netop det, gør at jeg umiddelbar heller ikke tør bevæge mig ind på det polske "frie marked", hvis ikke der en konkret leverandør som nogen har afprøvet og som er til at stole på - mht. kvalitet og leveringspunkter.
Jeg er bevidst om studehandlerne, som kan foretages med de mere professionelle byggemarkeder og som jeg da også benytter mig af. Det skal nævnes at jeg ikke alene fokuserer på prisen, da kvalitet og overholdelse af leveringstidspunkter er lige så vigtige parametre. Fakta er blot at det danske byggevaresystem, er et af de dyreste i verdenen, og her ville jeg da ønske at jeg kunne skrælle yderligere 20-30% af prisen. Så ville der være mere sammenhæng mellem prisen på det købte hus (trods at det købte hus er et OK køb) og den endelige pris efter renoveringen. Men det er jo en helt anden snak, som ligger på et politisk niveau.
Endnu engang tak for dit indlæg.

Michael, Århus23/04-2005

Loftshøje med hanebånd

Spørgsmål

Vi skal igang med at renovere vores 1.sal, så vi kan bruge den til beboelse. Spærerne er lavet med hanebånd. Højden fra betondak og til undersiden af hanebåndende er 215cm. Skal loftshøjden være 230cm når det kun er hanebåndende? Vi regner med at lave loft til kip. Afstanden bliver omkring 200-205 cm når gulvet er lagt. Er det for lidt?Henrik Hansen, Aabybro20/04-2005

Tilbygning i mursten

Spørgsmål

Hvad koster det cirka at tilbygge til et murstenshus med bølgetag. Der skal bygges 30 kvm. Det meste indvendige bliver lavet selv (gips og døre). Installationerne drejer sig kun om el. Huset er beliggende i skovlunde på sjælland
På forhånd takHenrik, Skovlunde20/04-2005
Svar

Hej Henrik!
Jeg var med til at bygge en tilbygning på ca 30 kvm, i Smørum sidste år.
Udført som fag entreprise. For en samlet pris ide, kan du kontakte Arkitekt TOm Sjørup på e-mail: tomstegnestue@vip.cybercity.dk
MVH Snedker Mester Mads BøggildMads Bøggild, KBH NV21/04-2005

Stolpesko for runde stolper Ø120

Spørgsmål

Hej

Jeg har for en tid siden læst i en artikel at man kunne købe stolpesko der passer til ovennævnte.
Er der nogen der har en idè om hvor det er disse stolpesko kan købes?

Mvh/Jan, Tåstrup19/04-2005
Svar

Hej Jan!
Runde stolpesko kender jeg ikke. Men jeg ved at carl rasmussen beslag i herlev, har nogle stolpesko der kan fræses op i bunden af bjælken, til skjult montage.
Så prøv www.carl-ras.dk og søg efter stolpe bærer i deres online handel.
MVH Snedkermester Mads BøggildMads Bøggild, KBH NV20/04-2005

Svar

Hej

Tak for tilbagemeldingen. Hvad med stabiliteten på disse stolpesko. Har du erfaring med det?Jan, Tåstrup21/04-2005

Svar

Fuldt på højde med tilsvarende synlig stolpesko.

MVH MadsMads, KBH NV24/04-2005

For lav kloakrør.

Spørgsmål

Vi bygger hus i totalentreprise efter AB92 på en grund hvor et tidligere hus fra 1780 først er blevet revet ned. Nu er det nye kloak rør blevet anlagt 67cm for lavt i forhold til kloakledningen i vejen.
Huset er arkitekttegnet og arkitekten er tilknyttet projektet gennem Entreprenøren

Kommunen har fastlagt sokkelkoten, som er ufravigelig, og har efter anmodning, fået udleveret en kloakplan fra Entreprenørens kloakmester, som siden har stået for udførelse af fundament og kloakering. Under udgravning og forberedelse til fundament, fjernes det eksisterende kloakrør fra det gamle hus, ud mod kloakledningen i vejen. Der bliver taget mål af i hvilken dybde det gamle kloakrør ligger, og kloakeringsarbejdet for det nye hus bliver udført med udgangspunkt i dette mål.

Under tilkobling til kloakledning i vejen, finder kloakmesteren ud af, at husets kloakrør er anlagt 67cm for lavt. Entreprenøren forklarer, at de under dette gravearbejde må have forskubbet det gamle kloakrør og derfor har målt forkert.
Men, siger entreprenøren, de ville de under ingen omstændigheder have kunnet ”nå” at koble på den offentlige kloakledning i vejen, da kloakeringen i det nye hus ligger meget lavere end den i det gamle hus, bl.a. fordi huset nu er tættere på vejen.
Der er to muligheder, siger entreprenøren. Enten en løsning med en brønd og en pumpe hvor røret ender nu, eller vende dele af det allerede anlagte kloaksystem om og efter kommunens anvisning koble til offentlig kloak ca 40 mtr længere nede ad grunden, idet der er et pænt fald på vejen og dermed kloakledningen dertil. Prisen bliver ifølge entreprenøren ca det samme. Det er udelukket at hæve huset.

Hverken jeg eller entreprenøren vil betale. Han (og til dels jeg) mener kommunen har ansvaret, da de har fastsat sokkelkote og udbedt sig en kloakplan og derfor burde have opdaget problemet under byggesagsbehandlingen. Kommunen mener det er arkitektens problem, da han burde have undersøgt sagen til bunds, og at de i det hele taget slet ikke vil holde noget møde med nogen af os.

Entreprenøren har bedt mig kontakte kommunen, men jeg har nægtet, idet jeg mener han bygger for mig i totalentreprise og derfor skal jeg ikke blande mig.
I øvrigt mener jeg, at såfremt entreprenøren i tide havde vidst, at han ikke kunne koble på i den høje ende af grunden, ville han jo have udført al kloakering med fald mod den lave ende af grunden i stedet, men skulle så udføres et nyt stik til kloakledningen i vejen.

Hvem har ansvaret ?, og hvor meget kan jeg blive pålagt at betale. Det nye kloakstik kun?, hvis noget overhovedet??
BF, Fyn19/04-2005
Svar

Jeg vil råde dig til at tage fat i en advokat. Det er vigtigt at du har alle ting på skrift, idet det er svært at bevise at bevise mundtlige påstande i en evt. retssag. Derfor få alt på skrift, bed din entreprenør og kommunefolk om at fremsende alt på skrift, ved alle henvendelser.JB, Fyn19/04-2005

Svar

Tak for rådet. Advokat, ja det er nok rigtigt, men er der nogen (arkitekter eller lign. med erfaring i den slags sager), der kan gi' et bud på mine spørgsmål.
Jeg ville gerne vide hvor jeg står, og om det er klogt at gå i dialog med kommunen.BF, Fyn20/04-2005

Næste side »« Forrige side

Nybyggeri

Typehuse

Træhuse

Tilbygning

Udestuer

Byggegrunde

Byggeguide

Cement/mørtel

Dræn

Facademaling

Find arkitekt

Fritidshuse

Fundament

Gallerier

Huse til salg

Jordskrue

Lavenergihuse

Liebhaver villa

Markiser

Materielopbevaring

Natur-suite

Naturhytte

Radonspærre

Rækkehuse

Skelafsætning

Skruefundamenter

Stilladser

Tinglysning

Træ Søjlehuse

Udstillingshuse

Vinterhaver

Tilføj firma,
send en mail