Ny- og Tilbygning Guiden - Byggeri.dk - Alt om ny- og tilbygning

Byggeri.dkNy- og Tilbygning Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Loftshøjder, stue kontra 1. sal.

Spørgsmål

Jeg overvejer at købe et gammelt byhus i Roskilde. Huset er ca. 200 år gammelt og trænger til en kærlig hånd. Loftsarealet er ikke udnyttet, men har formodentligt på et tidspunkt været benyttet til beboelse (der er massivt fyrtræsgulv og stort gavlvindue).
Hvis man påtænker at udnytte 1. salen til beboelse, vil man næppe kunne opnå en loftshøjde på mere end 2.25 m. Kan der i så fald dispenseres fra de 2.30 m i loftshøjde? Loftshøjden i stueetagen er ingen steder mere end 2,0 m.
Og kan man på teknisk forvaltning "bladre" i gamle byggesager og evt. finde fortilfælde?Morten H., Roskilde19/02-2004
Svar

Hej Morten
Hvorvidt der kan dispenseres for en lofthøjde på 230 cm , kan kun Teknisk Forvaltning i Roskilde svare dig på. Her kender man alt til hvordan, hvornår og hvorfor der dispenseres og hvornår man agter at udnytte de "interne" regler som tekniske forvaltninger er udrustet med. Det er et regelsæt for hvor langt man i den enkelte kommune kan dispensere uden at sagen kommer til afstemning i ejendomsudvalget.
Med hensyn til at bladre i gamle sager, så vil du umiddelbart ikke få lov til det selvom der er offentlighed i forvaltningen. Det kræver en fuldmagt fra den pågældende bygnings ejer for at få byggesager til gennemsyn.
Så du må en tur ned til teknisk Forvaltning for at få en forhåndsudtalelse inden du laver projekt på din 1. sal. Endvidere skal du være opmærksom på at du ikke overskrider udnyttelsesgraden på din grund ved at inddrage et yderligere boligareal - her skal der måske også dispenseres.Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk19/02-2004

Vand i væggene

Spørgsmål

Jeg er ved at få opført en større tilbygning, der skulle have været færdig den 1/10-2003, men er blevet kraftigt forsinket, idet entreprenøren havde andre projekter som også var forsinket !!!
Væggene er dobbelt-muret med mursten, idet vi indvendigt i tilbygningen ønsker synlige mursten.
Der er først for ganske nyligt kommet tag på tilbygningen og i en del af vinterperioden har væggene desværre ikke været tildække, således at regnen frit har kunne regne ind i hulrummet mellem inder- og yder-mur. Rent faktisk er isoleringen meget våd, men det er jo desværre ikke sådan at udskifte.
Mit spørgsmål er i den forbindelse, om der er sket nogen skade med alt det vand, eller det stille og roligt vil forsvinde igen?

På forhånd tak for hjælpenDan, Lille Skensved17/02-2004
Svar

Hvis al isolering er sjaskvåd, så er isoleringsevnen kraftigt reduceret. Ny isolering er nok den bedste løsning, hvis der altså stadig er mulighed for at komme til hulmuren fra oven af.
Ellers vil der gå flere år før fugtprocenten er nede på et acceptabelt niveau i hulmuren.

Som trøst tror jeg dog ikke der er tale om de store mængder vand, idet der nok kun er tale om nedbørsmængder der er dryppet ned i den åbne hulmur og løbende fordampet igen i tørre perioder. Drypmængden er meget mindre end hvis der er tale om opsamlet vand fra f.eks. en tagflade der så er ledt ned i hulmuren. Så ville isoleringen garanteret være smask våd hele vejen ned.
Du kan jo få målt din indervæg og ydervæg med en induktionsfugtmåler, der kan lejes i et byggemarked. Den måler stenens fugtindhold relativt. Prøv at måle fugten i f.eks. en 100% tør indervæg af sten og f.eks. en gammel ydervæg der vender i samme retning som din egen nye mur gør(vest f.eks.).
Så bliver du i hvert fald bekræftet/afkræftet i dine anelser om der er megen fugt i væggen eller ej.M.Thomsen, bygn.konstruktør, Horsens18/02-2004

Fundament til eksisterende overdækket terrasse

Spørgsmål

Jeg har en overdækket terrasse på 12 km2 der er forberedt til at lukke af. I den forbindelse vil jeg gerne have støbt et fundament. Kan det lade sig gøre at støbe et fundament ud fra fundablokke - uden at skille hele terrasse konstruktionen ad ?
Har nogen erfaring hermed ?
På forhånd takDennis M, Rødovre17/02-2004
Svar

Hvis du mener om du kan grave og støbe dine randfundamenter til ydervæggene, og samtidig bibeholde dine punktfundamenter til søjlerne, så må svaret være nej.
Grunden er at du risikerer at fjerne noget af vedhæftningen ved punktfundamenterne ved at blotlægge dem.
Løsningen - hvis du vil bibeholde dit tag under ombygningen- må være at lave midlertidig understøtning længere inde under din overdækning, og så helt fjerne dine søjler mens du laver randfundamentet. Herefter monterer du så søjlerne igen på det nye fundament, og dine ydervægselementer ind imellem søjlerne.
Til sidst fjerner du så den midlertidige understøtning af halvtaget.
PS: Det er vel ikke 12 kvadratkilometer du har, men kun 12 m2???M.Thomsen, Horsens17/02-2004

isolering af gavle

Spørgsmål

i forbindelse med udnyttelse af tagetagen, skal gavlene af 19 cm gasbeton isoleres indefra.

Hvor mange mm skal jeg opsætte, er der noget med at gasbeton har en isolerende effekt
i sig selv og i så fald, kan man fraregne dette?

På forhånd tak


toni, birkerød15/02-2004

Udgravning på en skrænt

Spørgsmål

Jeg overvejer at lave en tilbygning til et 1-plans hus - i dag er der en en skråning der løber parallet med huset 2m fra huset og ned til græsplænen. Jeg har tænkt mig at udgrave skråningen, der hvor tilbygningen skal være, og således få en tilbygning med 2 etager, der går helt ned til græsplænen. Jeg er i tvivl om jeg bare kan grave ca. 2m ned langs soklen 5m langs huset,og om projektet lyder til at være en bekostelig affære.Christian Mackintosh, Viborg13/02-2004
Svar

Du må under ingen omstændiheder grave under husets fundament i husets længde, så er der gode muligheder for sammenstyrtning, (så bliver det også meget lettere at bygge tilbygningen)SSKaj m byg, Herning13/02-2004

Næste side »« Forrige side

Nybyggeri

Typehuse

Træhuse

Tilbygning

Udestuer

Byggegrunde

Byggeguide

Cement/mørtel

Dræn

Facademaling

Find arkitekt

Fritidshuse

Fundament

Gallerier

Huse til salg

Jordskrue

Lavenergihuse

Liebhaver villa

Markiser

Materielopbevaring

Natur-suite

Naturhytte

Radonspærre

Rækkehuse

Skelafsætning

Skruefundamenter

Stilladser

Tinglysning

Træ Søjlehuse

Udstillingshuse

Vinterhaver

Tilføj firma,
send en mail