Ny- og Tilbygning Guiden - Byggeri.dk - Alt om ny- og tilbygning

Byggeri.dkNy- og Tilbygning Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Erhverv i garagen

Spørgsmål

Vi har en muret garage som er sammenhængende med vores hus.
Vi går med ideen om at starte en frisør salon inde i den da jeg er frisør og godt kunne tænke mig at flytte forretningen hjem.
Den bliver selvfølgelig isoleret og bygget efter gældende regler, men problemet er at den er mindre end de 2.5 meter fra skel. Naboen er fuldt indforstået med vores plan og vil godt give dispensation til projektet. Men skal vi søge om at få den godkendt som bolig eller som erhverv, og hvis vi kan få den godkendt som bolig skal den så bagefter godkendes til erhverv.

Frisøren, Øllebøllestrup11/02-2004
Svar

Til Frisøren
Du må umiddelbart ikke bare indrette din garage til en frisørsalon og dermed udvide din bolig med et ekstra beboelsesrum uden at Teknisk Forvaltning i din kommune har sagt god for det. Der skal etableres vand, afløb og varme i rummet og det skal i alle henseender overholde Bygningsreglementet - i det her tilfælde det "store Bygningsreglement" da der vil blive tale om erhvervslokale. Arealmæssigt vil det ikke give problemer, da garagens areal i forvejen er indregnet i bebyggelsesprocenten. Det er da fint nok at dine naboer vil være med til at give en dispensation, men det er ikke nok at de siger det til dig. For at det kan være juridisk bindende overfor myndighederne mv. skal det foregå som en nabohøring via Teknisk Forvaltning ligesom man også her har nogle regler for hvad man vil dispensere for. Hvorvidt der skal en speciel godkendelse til for at du kan drive erhverv - Ja, det vil jeg mene at der skal. Det har Teknisk Forvaltning også en mening om. Du befinder dig formentlig i en landkommune, hvor det er mere almindeligt at der er liberalt erhverv i forbindelse med boligen og formentlig vil du også få din tilladelse. Det strander som regel på at man skal kunne anvise parkeringspladser til sine kunder. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk12/02-2004

Svar

lokalet behøver ikke nødvendigvis at høre under det store bygningsreglement da bygningsreglement for småhuse også dækker Citat: "Reglementet gælder, selv om en del af huset anvendes til sådanne former for erhverv, som sædvanligvis kan udøves i forbindelse med en bolig. Erhverv, der sædvanligvis udøves i forbindelse med en bolig, er f.eks. frisør, ejendoms-, advokat-, revisor- og arkitektvirksomhed og lignende liberale erhverv samt dagpleje og lignende"

Med hensyn til de 2,5 meter til skel burde det ikke give de store problemer så længe der ikke er vinduer på den side af garagen i øvrigt vil jeg give Thorsten Rasmussen ret i at en tur på tekninsk forvaltning helt sikkert være turen værd.
Mikkel Sørensen, Tårnby15/02-2004

Tilbygning i 2 etager

Spørgsmål

Hej, Her er endnu et spørsmål vedr. tilbygning. Jeg kan forstå på de svar der allerede er givet, at man skal regne med ca. 10-12.000 kr + moms pr. m2 for en tilbygning i mursten. Hvad er prisen m2 hvis det drejer sig om tilbygning til et 2 etagers gulstenshus dvs - dvs. i 2 plan ?
Skal man da regne med 10-12.000 kr + moms pr. etagemeter eller bliver de "sidste" kvadratmeter på 2. plan lidt billigere ? tak.K.A.O., København10/02-2004
Svar

Hej K.A.O.
Ja, du kan godt regne med at 1. sals m2 generelt bliver lidt billigere end i stueplan. Jeg vil tro at du måske kan komme ca. kr. 2.000,- ned i pris pr m2.
Der kan være både fordele og ulemper ved at bygge i 2 etager.
Fordelene kan være den lidt billigere m2-pris, bevaring af mere haveareal, fordelen ved at kigge ud af vinduet og se det hele "lidt fra oven", bedre dagslysforhold samt muligheden for nogle flotte lyse rum hvis man lader loftet følge op til kippen.
Ulemperne kan være etablering af trappe med brug af gode m2 samt generelt ulempen ved at have en trappe når man er ældre, evt. brug for et ekstra bad/toilet på første sal med de økonomiske følger dette dyre rum kan have, skråvægge hvis man ikke må bygge i 2 etager men kun 1½ etage.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk10/02-2004

Høj rejsning

Spørgsmål

Vi har en typisk 70'er etplans villa på 140 kvm, med lav rejsning og eternittag. Da vi synes vi mangler lidt plads, går vi og leger med tanken om at sætte høj rejsning på, og dermed få 100-110 kvm ekstra på første sal. Vi vil udelukkende bruge førstesalen til 2 store værelser, evt. et gæsteværelse og så ellers et stort opholdsrum. Vi vil ikke have vådrum eller svalegang deroppe. Vi forestiller os at betale os fra at få sat det nye tag på, og så selv stå for alt det indvendige. Vi skal selvfølgelig også have håndværker til el og vvs.
Er der nogen der tør give et bud på hvad sådan en "operation" vil koste? Gerne hvis det kan specificeres en smule med hvor stor en del der er taget incl. nye spær og tegl tag; hvad er merprisen ved glaseret tegl; koster det ekstra at lave f.eks. det eksisterende køkken/allrum med loft til kip i samme omgang; gode råd generelt... Jeg har hørt og læst mig til priser på alt fra 200.000 til 7-800.000. Måske der er nogen der udfra ovenstående tør gå lidt nærmere? Vi ved godt det ikke er facit, men måske en meget god rettesnor for vores videre drømme.
Er der alternativt nogen der kender til sites hvor man kan se priser på den type arbejde?
På forhånd tak for hjælpen...Allan Pedersen, Sønderborg09/02-2004
Svar

De priser du nævner vil jeg korrigere til fra 350.000,- til 1½ million, afhængig af om du selv bygger eller får et firma til det, og skaleret alt efter hvor meget du selv kan lave. Jeg er selv i gang med en udregning på en ca. 90 m2 overbygning med et badeværelse. Jeg skal lave ca. halvdelen selv. Det vil koste mig ca. 375.000,- (Og jeg har fået "rigtig gode priser".Rasmus, Hørsholm10/02-2004

Svar

Hej Rasmus
Tak for dit svar. De 90 kvm du nævner, er det husets grundplan eller er det hvad I får på førstesal? I givet fald, hvad er grundplan på huset? De 375.000 du nævner, er det også med tegltag? Har du evt. mulighed for at nævne et par af priserne på f.eks. spær osv.? Jeg er klar over at det kræver at man selv "smøger ærmerne alvorligt op" hvis man skal holde sig i den pæne ende af prisskalaen...
Mvh og tak for svaret.Allan Pedersen, Sønderborg10/02-2004

Svar

ADVARSEL!
Benyt ikke Gør Det Selv Spær i Ringsted, hvis Du vil overholde nogen form for tidsplan.
Michael, 10/02-2004

Svar

jeg har personligt også høj rejsning samt u udnytet førstesalverner, new york10/02-2004

Svar

har selv hentet tilbud på 1 sal hvor jeg selv skulle stå for alt det indvendige.
fik 2 tilbud fra købenshavnsområdet, snakkede så med en bekendt der rådede mig til at hente et tilbud fra en tømremester fra det jyske og det har jeg ikke fortrudt
fik lavet 1 sal for 165000 så men kun 150000 billiger end de andre tilbud. så se dig godt forjan, kbh15/02-2004

Svar

Hej Jan
er der mulighed for at du evt kunne kontakte mig vedr. tilbygning af 1 sal.
jeg står og skal i gang med det pr. dags dato og vil meget gerne om du kunne hjælpe mig med evt. adr. på tømmerfirma eller ligende.
Hilsen Bjarne bjarneschou@hotmail.comBjarne Schou, dragør20/02-2004

tegne nyt hus

Spørgsmål

Hej
Vi står for at skulle have bygget nyt hus, og har været ude og sondere terænnet, for at få nogle gode ideer. Vi har efterhånden set en del som vi syntes var smarte, men nu melder spørgsmålet sig så.
Kan man frit bygge et hus som man har set og syntes om, eller er der også en slags copyright på den slags.
Nu mener vi ikke en direkte kopi, men ideen bag designet, må man bruge den ?per, viborg05/02-2004
Svar

Brug du bare løs af andres gode ideer. Det er ikke mig bekendt at nogle arkitekter eller lign. skulle have taget patent på arkitektoniske løsninger inden for alm. husbyggeri.Lasse, Aalborg05/02-2004

Svar

Hej Per (og Lasse)
Det er ikke helt rigtigt hvad Lasse skriver. Man må IKKE bare bruge løs af andre arkitekters gode idéer. Det der er det svære, er selvfølgelig at finde ud af hvor grænsen går.
Når man taler om det enkelte byggemateriale, er det meget nemt da disse er omfattet af mønsterbeskyttelse og patenter.
Et samlet byggeri (og dermed arkitektens produkt) er omfattet af lov om ophavsret.
www.ophavsret.dk
Der har været adskillige sager hvor arkitekter "har stjålet" fra hinanden og er blevet dømt til at betale bøder. En af de sager der har været omtalt i pressen er ligheden imellem to forskellige benzinselskabers tankstationsanlæg. En anden sag er opførelselsen af et kontorhus i Københavnsområdet, hvor der tidligere havde været tegnet et projekt på den pågældende grund og nye ejere (med nye arkitekter)senere opførte et hus der lignede det gamle projekt til forveksling.
En typisk sag der har varet i mange år, er et karakteristisk A-typehus fra omkring 1960, som der blev kopieret mange af i Danmark. Her har arkitekten rejst rundt i landet og "genfundet" sine huse med retslige følger for beboerne.
Så det er ikke bare lige..........Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk08/02-2004

Svar

hej Thorsten
hvordan finder man så ud af og man er gået for tæt på andres ideer. Der må vel være en grænse, aætså jeg tænker på der findes jo masser af vinkelhuse osv. Er der et sted man kan henvende sig, og se om man kommer til at træde nogle over tæerne...Per, Viborg08/02-2004

Svar

Hej Per
Som jeg skrev til dig, er det faktisk temmelig svært at se hvor grænsen går. Det er ikke noget der findes noget på skrift om. I hvert enkelt tilfælde er det noget med at en arkitekt føler sig krænket på sin ophavsret og lægger sag an imod den som har "begået tyveriet". Ofte sker det først igennem Arkitektforeningens retsudvalg som kan træffe en afgørelse og idømme en bøde. Efterkommes afgørelsen ikke går sagen videre til retten.
Nu ved jeg jo ikke lige hvad du præcis går og pønser på, men hvis et hus får et udseende som et allerede opført hus, vil det utvivlsomt være kopiering. Jeg tænker her ikke på hvorvidt der er tale om et vinkelhus eller et længehus - det er nogle begreber som ikke kan tilskrives nogen bestemt person. Planen på huset er nok heller ikke det vigtigste med mindre der er tale om en meget speciel plan der åbentlyst er en kopi.
Den eneste gode løsning, som jeg kan komme på, mht. hvordan man kan gardere sig imod at kopiere, er trods alt at lade en arkitekt udføre projektet til byggeriet. Herved bliver det arkitektens ansvar og risiko hvorvidt der er begået lovbrud. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk08/02-2004

Svar

Jeg vil også råde folk til at enten alliere sig hos en uvildig arkitekt(3.part) eller måske hos den arkitekt/det byggefirma der har inspireret dig til dit projekt.
Ofte kan man købe sig til rettigheden til at bruge tegningsmateriale hos den pågældende arkitekt/byggefirma, og det er ofte langt billigere end at lade arkitekten omprojektere og /eller bygge for dig(såfremt du selv kan forestå projekteringen og byggeledelsen m.v.).
Så har du jo med 100% garanti købt dig til rettighederne for måske 10.000 kr inklusive basistegninger du så selv kan tegne videre på uden at skulle frygte erstatningssager.Michael Thomsen, Bygn.konstruktør, Horsens09/02-2004

Svar

Hej igen Per (Thorsten)
Som jeg forstår spørgsmålet er der ikke tale om, at du Per har set et specielt hus som du vil kopiere, men derimod har du set forskellige brugbare løsninger som du måske kunne tænke dig at inddrage i udformningen af dit hus. Der er ikke tale om en direkte kopiering af et stort udbudt kontorhus i København eller en række tankstationer. Med mindre du direkte kopiere en speciel arkitektonisk løsning på udformningen af hele dit hus (som Thorsten selv skriver: "et samlet byggeri"), kan jeg ikke se du nogen sinde kan komme i klemme i lovgivningen omkring ophavsret. Den som har ophavsretten skal kunne bevise, at du nettop har hentet den pågældende løsning ved at kopierer hans arbejde og dermed bevise, at du ikke selv kunne have fundet på den pågældende løsning. Selvfølgelig skal man tænke sig om før man begynder at bruge andre folks ideer og løsninger, men at sige man skal alliere sig med en arkitekt for ikke at stå ansvarlig for eventuelle efterfølgende erstatningskrav, er vel lige at strække den, såfremt vi snakker om forskellige arkitektoniske løsninger til indragelse i et alm. en fam. husLasse, Aalborg10/02-2004

Limtræsbjælke

Spørgsmål

Jeg håber meget at i kan hjælpe mig med et kort og konkret spørgsmål.

Vi skal igang med at rive en bærende væg ned imellem vores køkken og spisestue. Hullet vil være ca. 250 meter langt. Det er en rødstensvilla fra 50'erne uden udnyttet loft. Derved vil jeg høre om i kan hjælpe med at fortælle mig hvor stor en limtræsbjælke jeg skal bruge, for at bære konstruktionen. Jeg går ud fra at en længde på 3 meter skulle være tilstrækkeligt og at den ikke skal være dybere end 10-12 cm (da den skal være sammen bredde som en alm. murstensvæg. Men hvor høj (og stærk) skal bjælken være for at bære konstruktionen. Jeg forestiller mig en tykkelse på alt imellem 15-30 cm?

Kan i hjælpe mig med en vejledning?

På forhånd takkevin bendtsen, Søborg03/02-2004
Svar

....hullet vil selvsagt kun være på 250 cm :-)kevin, søborg03/02-2004

Svar

Dit uudnyttede loft skal nok medregnes som potentielt udnytteligt, så derfor bør man nok udregne din bjælke så den kan klare en udnyttelse af tagetagen senere hen.
Jeg vil råde dig til at snakke med en ingeniør(statiker) der meget hurtigt vil kunne regne den ud for dig, såfremt du kommer med en snittegning og en plantegning samt angiver hvilke materialer dit hus består af. Hans honorar er minimalt(500-2.000 kr vil jeg tro).
Og pengene er godt givet ud, for så sover du sikkert meget bedre om natten når du ved at bjælken holder...;-)MT, h09/02-2004

Næste side »« Forrige side

Nybyggeri

Typehuse

Træhuse

Tilbygning

Udestuer

Byggegrunde

Byggeguide

Cement/mørtel

Dræn

Facademaling

Find arkitekt

Fritidshuse

Fundament

Gallerier

Huse til salg

Jordskrue

Lavenergihuse

Liebhaver villa

Markiser

Materielopbevaring

Natur-suite

Naturhytte

Radonspærre

Rækkehuse

Skelafsætning

Skruefundamenter

Stilladser

Tinglysning

Træ Søjlehuse

Udstillingshuse

Vinterhaver

Tilføj firma,
send en mail