Byggeri.dkNy- og Tilbygning Guiden

Tilbygning i 2 etager

Svar

Hej K.A.O.
Ja, du kan godt regne med at 1. sals m2 generelt bliver lidt billigere end i stueplan. Jeg vil tro at du måske kan komme ca. kr. 2.000,- ned i pris pr m2.
Der kan være både fordele og ulemper ved at bygge i 2 etager.
Fordelene kan være den lidt billigere m2-pris, bevaring af mere haveareal, fordelen ved at kigge ud af vinduet og se det hele "lidt fra oven", bedre dagslysforhold samt muligheden for nogle flotte lyse rum hvis man lader loftet følge op til kippen.
Ulemperne kan være etablering af trappe med brug af gode m2 samt generelt ulempen ved at have en trappe når man er ældre, evt. brug for et ekstra bad/toilet på første sal med de økonomiske følger dette dyre rum kan have, skråvægge hvis man ikke må bygge i 2 etager men kun 1½ etage.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk10/02-2004

Høj rejsning

Svar

De priser du nævner vil jeg korrigere til fra 350.000,- til 1½ million, afhængig af om du selv bygger eller får et firma til det, og skaleret alt efter hvor meget du selv kan lave. Jeg er selv i gang med en udregning på en ca. 90 m2 overbygning med et badeværelse. Jeg skal lave ca. halvdelen selv. Det vil koste mig ca. 375.000,- (Og jeg har fået "rigtig gode priser".Rasmus, Hørsholm10/02-2004

Svar

Hej Rasmus
Tak for dit svar. De 90 kvm du nævner, er det husets grundplan eller er det hvad I får på førstesal? I givet fald, hvad er grundplan på huset? De 375.000 du nævner, er det også med tegltag? Har du evt. mulighed for at nævne et par af priserne på f.eks. spær osv.? Jeg er klar over at det kræver at man selv "smøger ærmerne alvorligt op" hvis man skal holde sig i den pæne ende af prisskalaen...
Mvh og tak for svaret.Allan Pedersen, Sønderborg10/02-2004

Svar

ADVARSEL!
Benyt ikke Gør Det Selv Spær i Ringsted, hvis Du vil overholde nogen form for tidsplan.
Michael, 10/02-2004

Svar

jeg har personligt også høj rejsning samt u udnytet førstesalverner, new york10/02-2004

Svar

har selv hentet tilbud på 1 sal hvor jeg selv skulle stå for alt det indvendige.
fik 2 tilbud fra købenshavnsområdet, snakkede så med en bekendt der rådede mig til at hente et tilbud fra en tømremester fra det jyske og det har jeg ikke fortrudt
fik lavet 1 sal for 165000 så men kun 150000 billiger end de andre tilbud. så se dig godt forjan, kbh15/02-2004

Svar

Hej Jan
er der mulighed for at du evt kunne kontakte mig vedr. tilbygning af 1 sal.
jeg står og skal i gang med det pr. dags dato og vil meget gerne om du kunne hjælpe mig med evt. adr. på tømmerfirma eller ligende.
Hilsen Bjarne bjarneschou@hotmail.comBjarne Schou, dragør20/02-2004

tegne nyt hus

Svar

Brug du bare løs af andres gode ideer. Det er ikke mig bekendt at nogle arkitekter eller lign. skulle have taget patent på arkitektoniske løsninger inden for alm. husbyggeri.Lasse, Aalborg05/02-2004

Svar

Hej Per (og Lasse)
Det er ikke helt rigtigt hvad Lasse skriver. Man må IKKE bare bruge løs af andre arkitekters gode idéer. Det der er det svære, er selvfølgelig at finde ud af hvor grænsen går.
Når man taler om det enkelte byggemateriale, er det meget nemt da disse er omfattet af mønsterbeskyttelse og patenter.
Et samlet byggeri (og dermed arkitektens produkt) er omfattet af lov om ophavsret.
www.ophavsret.dk
Der har været adskillige sager hvor arkitekter "har stjålet" fra hinanden og er blevet dømt til at betale bøder. En af de sager der har været omtalt i pressen er ligheden imellem to forskellige benzinselskabers tankstationsanlæg. En anden sag er opførelselsen af et kontorhus i Københavnsområdet, hvor der tidligere havde været tegnet et projekt på den pågældende grund og nye ejere (med nye arkitekter)senere opførte et hus der lignede det gamle projekt til forveksling.
En typisk sag der har varet i mange år, er et karakteristisk A-typehus fra omkring 1960, som der blev kopieret mange af i Danmark. Her har arkitekten rejst rundt i landet og "genfundet" sine huse med retslige følger for beboerne.
Så det er ikke bare lige..........Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk08/02-2004

Svar

hej Thorsten
hvordan finder man så ud af og man er gået for tæt på andres ideer. Der må vel være en grænse, aætså jeg tænker på der findes jo masser af vinkelhuse osv. Er der et sted man kan henvende sig, og se om man kommer til at træde nogle over tæerne...Per, Viborg08/02-2004

Svar

Hej Per
Som jeg skrev til dig, er det faktisk temmelig svært at se hvor grænsen går. Det er ikke noget der findes noget på skrift om. I hvert enkelt tilfælde er det noget med at en arkitekt føler sig krænket på sin ophavsret og lægger sag an imod den som har "begået tyveriet". Ofte sker det først igennem Arkitektforeningens retsudvalg som kan træffe en afgørelse og idømme en bøde. Efterkommes afgørelsen ikke går sagen videre til retten.
Nu ved jeg jo ikke lige hvad du præcis går og pønser på, men hvis et hus får et udseende som et allerede opført hus, vil det utvivlsomt være kopiering. Jeg tænker her ikke på hvorvidt der er tale om et vinkelhus eller et længehus - det er nogle begreber som ikke kan tilskrives nogen bestemt person. Planen på huset er nok heller ikke det vigtigste med mindre der er tale om en meget speciel plan der åbentlyst er en kopi.
Den eneste gode løsning, som jeg kan komme på, mht. hvordan man kan gardere sig imod at kopiere, er trods alt at lade en arkitekt udføre projektet til byggeriet. Herved bliver det arkitektens ansvar og risiko hvorvidt der er begået lovbrud. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk08/02-2004

Svar

Jeg vil også råde folk til at enten alliere sig hos en uvildig arkitekt(3.part) eller måske hos den arkitekt/det byggefirma der har inspireret dig til dit projekt.
Ofte kan man købe sig til rettigheden til at bruge tegningsmateriale hos den pågældende arkitekt/byggefirma, og det er ofte langt billigere end at lade arkitekten omprojektere og /eller bygge for dig(såfremt du selv kan forestå projekteringen og byggeledelsen m.v.).
Så har du jo med 100% garanti købt dig til rettighederne for måske 10.000 kr inklusive basistegninger du så selv kan tegne videre på uden at skulle frygte erstatningssager.Michael Thomsen, Bygn.konstruktør, Horsens09/02-2004

Svar

Hej igen Per (Thorsten)
Som jeg forstår spørgsmålet er der ikke tale om, at du Per har set et specielt hus som du vil kopiere, men derimod har du set forskellige brugbare løsninger som du måske kunne tænke dig at inddrage i udformningen af dit hus. Der er ikke tale om en direkte kopiering af et stort udbudt kontorhus i København eller en række tankstationer. Med mindre du direkte kopiere en speciel arkitektonisk løsning på udformningen af hele dit hus (som Thorsten selv skriver: "et samlet byggeri"), kan jeg ikke se du nogen sinde kan komme i klemme i lovgivningen omkring ophavsret. Den som har ophavsretten skal kunne bevise, at du nettop har hentet den pågældende løsning ved at kopierer hans arbejde og dermed bevise, at du ikke selv kunne have fundet på den pågældende løsning. Selvfølgelig skal man tænke sig om før man begynder at bruge andre folks ideer og løsninger, men at sige man skal alliere sig med en arkitekt for ikke at stå ansvarlig for eventuelle efterfølgende erstatningskrav, er vel lige at strække den, såfremt vi snakker om forskellige arkitektoniske løsninger til indragelse i et alm. en fam. husLasse, Aalborg10/02-2004

Limtræsbjælke

Svar

....hullet vil selvsagt kun være på 250 cm :-)kevin, søborg03/02-2004

Svar

Dit uudnyttede loft skal nok medregnes som potentielt udnytteligt, så derfor bør man nok udregne din bjælke så den kan klare en udnyttelse af tagetagen senere hen.
Jeg vil råde dig til at snakke med en ingeniør(statiker) der meget hurtigt vil kunne regne den ud for dig, såfremt du kommer med en snittegning og en plantegning samt angiver hvilke materialer dit hus består af. Hans honorar er minimalt(500-2.000 kr vil jeg tro).
Og pengene er godt givet ud, for så sover du sikkert meget bedre om natten når du ved at bjælken holder...;-)MT, h09/02-2004

arkitekthjælp

Svar

Arkitekter tilmeldt foreningen PAR, er i princippet underlagt honorarreglerne fra PAR.
I disse regler er det udspecificeret hvad honoraret bør være i forskellige byggesagstyper og i forskellige faser mht. programmeringen, projekteringen, tilbudsudregninger m.v.

Man skelner mellem et skønsmæssigt løst OVERSLAG og et fast TILBUD. Overslaget bør ligge indenfor 15% af hvad arbejdet kommer til at koste dig, mens TILBUDDET er en fast pris som afgiveren hænger på i henhold til udbudsmaterialet hvorpå der er givet tilbud.

Selve OVERSLAGsberegningen er som hovedregel indeholdt i procentsatsen for hver enkelt fase, hvori der er overslagsregler for hvor præcist et overslag skal være uden at det får konsekvenser for rådgiveren/arkitekten. Det kunne være i dispositionsforslagsfasen hvor overslaget bør ligge indenfor +/- 15% af de faktiske omkostninger.

Men udarbejdelse af et fast prisTILBUD der er bindende for rådgiveren er normalt ikke indeholdt i honoraret i henhold til PAR´s honorarregler. Derfor kan han i princippet, og set i lyset af at han ikke "fik sagen", efter min mening godt sende en regning på det arbejde han jo har ydet i forbindelse med sagen.
Du skal ikke tro at byggefirmaet leverer deres tilbudsberegning gratis, de implementerer den blot i din samlede pris til dem som "administrationsomkostninger" der er en del af deres samlede avance.
M.Thomsen, bygn.konst., Hosrsens09/02-2004

Svar

Hej
Jeg vil ganske kort gerne korrigere for det svar der er givet. Medlemmer af PAR er IKKE underlagt nogen honorarregler. De honorarregler der ENGANG fandtes er kendt ugyldige og ulovlige af Konkurrencestyrelsen, så det er frit marked. Arkitekterne må altså ikke have en fælles "prisliste" for deres ydelser.
Den øvrige redegørelse vedr. overslag og tilbud kan jeg fuldt tilslutte mig.
Man må jo også sige at det er en noget uligevægtig konkurrence at sætte et byggefirma og et arkitektfirma i. Byggefirmaet kan levere det færdige hus og "skjule" honoraret i byggeomkostningerne. Arkitekten kan derimod "kun" levere et projekt til et hus og han har jo ingen andre steder han kan skjule sit honorar, men han skal jo også have smør på bordet. Man betaler jo også sin advokat og sin tandlæge for de ting de yder -og argumentet med at Madsen ikke har brugt arkitektens tegninger er jo ikke ensbetydende med at han har et gratis projekt.
Tværtimod må det da være i alle bygherrers interesse at alle honorarer og fortjenester er åbne tal og ikke skjult i andre ydelser. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk10/02-2004

Svar

Hej Thorsten.
Tak for oplysningen om at honorarreglerne er annulleret, det var jeg ikke klar over.
Dvs. at man så bruger samme praksis som advokaterne: Ingen faste regler for honorar?Michael T., Horsens11/02-2004

Svar

Vedr. honorarregler
Når honorarreglerne blev forbudt, var det ud fra Konkurrencestyrelsens ønske om at der ikke må forekomme en fælles prisliste for arkitektarbejde da man i princippet sidestiller en sådan prisliste - selvom den er offentlig - med en form for karteldannelse. Man ønskede at der skulle være "frit slag i bolledejen" og at de frie markedskræfter skulle have lov til at florere. Alså konkurrence imellem arkitektfirmaerne samt tilbudsgivning på arkitektarbejdet ligesom hos håndværksfirmaerne. Resultatet er selvfølgelig at der konkurreres hårdt og nogle firmaer bukker under som følge af for lave priser, dårligt udførte projekter da tiden ikke tillader et reelt stykke arbejde mv.
Jeg håber ikke at der benyttes samme praksis som hos advokaterne - Arkitekter og ingeniører har dog stadig ydelsesbeskrivelserne som kan fortælle hvad der skal laves, kontraktskrivningen med klienten som fastlægger ydelsen og honoraret samt "Almindelige Bestemmelser for Teknisk Rådgivning og Bistand" (ABR 89) der regulerer det juridiske forhold imellem arkitekt/ingeniør og klient.
I kontrakten kan honoraret fastsættes på 3 måder: enten som timebetaling, betaling med fast procentsats af håndværkerudgifterne eller som et fast honorar. Hvad der er den bedste metode kan være vanskelig at vurdere, da det er afhængig af den givne opgave. personlig vil jeg helst være ærlig overfor klienten og bruge en fast timebetaling, da det er den mest reele afregning, både for arkitekten og for klienten - begge får noget for pengene!
Jeg vil også gerne i dette forum slå et slag for at DER SKRIVES EN KONTRAKT MED RÅDGIVEREN. Rigtig mange tvister kunne have været undgået hvis kontrakten var blevet skrevet. Det er desværre tilfældet at det meget ofte er klienterne der ikke ønsker at skrive kontrakten fordi de føler at de bliver bundet op på en rådgiver fordi "man skal jo bare lige ha' et par skitser", og desværre følger rådgiveren alt for tit trop fordi en tabt opgave er mistet smør på brødet!Arkitekt thorsten Rasmussen, Hellebæk12/02-2004

Svar

Advokater har en sætning i deres fælles beskrivelser der hedder noget lignende: "Honoraret skal ligge indenfor rimelighedens grænser".
Advokaterne har så en klageinstans (advokatrådet) der så individuelt vurderer om honoraret er "rimeligt" set ud fra opgavens karaktér og honorarets størrelse. Altså faktisk noget der ligner faste honorarer eller anslået timeforbrug.
Jeg er enig med dig i at fri konkurrence kan føre til underbydning og inflation på ydelserne, og at der derved er mange rådgivere der knækker nakken eller helt vælger at gå ud af branchen som selvstændig, fordi det jo kræver en ret kraftig kassebeholdning at skulle konkurrere med de tunge drenge i branchen. Men sådan er det jo også for håndværkerne og andre fagfolk.
Din hovedregel med at tilbyde timebetaling er helt fint. Så er der balance i tingene, men det kræver jo at kunden har tilliden til dig og at kunden ikke bagefter føler sig snydt fordi du måske har udført arbejde der ikke umiddelbart er synligt for kunden i form af opsøgende arbejde eller andet lignende usynlig rådgivning du udfører...M.Thomsen bygningskonstruktør, Horsens17/02-2004

Svar

Hej
Klienter der benytter arkitekter der er medlemmer af Akademisk Arkitektforening og dermed kalder sig Arkitekt MAA, kan benytte Arkitektforeningens Retsudvalg til løsning af tvister af den ene eller anden art. Kan tvisten ikke løses i dette forum, kan sagen fortsætte i retten.
Det er klart at der i forbindelse med en sag udført med timeløn også skal være rimelighed i tingene og derfor lægges der også ofte et "loft" på honoraret, ligesom der indgås nogle aftaler om hvad man skal gøre når "loftet" er ved at være nået. "Loftet" aftales ofte også i samråd med arkitekten, og der skal gå ret meget galt og virkelig ske uforudselige ting hvis "loftet" ikke holder.
Det er også rigtigt at samarbejdet med en arkitekt i meget høj grad bygger på en GENSIDIG TILLID, en GENSIDIG KEMI og et GENSIDIGT SAMARBEJDE for at få det rette projekt op at stå. Jeg har selv været ude for at måtte afvise en sag fordi jeg efter det første møde ikke mente at den gensidige kemi var til stede. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk17/02-2004