Ny- og Tilbygning Guiden - Byggeri.dk - Alt om ny- og tilbygning

Byggeri.dkNy- og Tilbygning Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Kan det betale sig at få en arkitekt?

Spørgsmål

Vi skal til at bygge et stort hus på ca. 200 m2 i et plan, vi har selv et foreslag til en grundplan, vi har valgt at der skal være loft til kip med 2 kipbjælker i stuen og køkken alrum(vinkelhus hvor stuen er i vinklen og køkkenet er i hovedhuset).

Vi har fået et tilbud på byggeriet af en murer/tømrermester, som vil have at vi skal købe huset først, for derefter at få tegnet huset hos hans arkitekt. Vi er nu blevet meget i tvivl om hvordan huset kommer til at se ud, og tænker på at få tegnet huset først, for derefter at få det bygget efter tegningerne?.

Er der nogle der kender en arkitekt/tegnestue, der kan arbejde hurtigt og er dygtige og kan føre vores ideer ud i livet?Klaus, Greve13/01-2004
Svar

Hej Klaus
Som det første vil jeg sige til dig at du skal holde dig langt væk fra den tømrermester der vil have dig til at købe et hus uden at du overhovedet ved noget som helst om hvad du får. Tømrermesteren har derimod til gengæld fået en fed ordre og kan så mere eller mindre bestemme hvad det er du skal have. Det er helt urimelige vilkår!!!

Dernæst: Ja, det kan godt betale sig at bruge en arkitekt til at få tegnet sit hus. Du står formentlig overfor den største investering i dit liv - en investering som skal kunne fungere for alle familiens medlemmer 24 timer i døgnet i al fremtid. Med en investering af en sådan art vil jeg mene at det må være rigtigt at bruge en rådgiver som vel at mærke er bygherrens rådgiver (og ikke tømrermesterens rådgiver!).

Mit råd er: at du finder en lokal arkitekt som hjælper dig med at få præcis det hus som DU gerne vil have. Det kan godt være at arkitekten også har nogle gode idéer som han vil drøfte med dig - samarbejdet med en arkitekt er ofte et meget tæt parløb med en bygherre, da arkitekten er nødt til at leve sig meget dybt ind i den pågældende families dagligliv. Det er altså en forudsætning at man er åben overfor en meget tæt, og ofte grænsende til det intime, diskussion/drøftelse med en arkitekt og kan tåle at komme derud hvor der kan "blive smækket med dørene".
Samarbejdet med en arkitekt forløber på den måde at bygherren opstiller sit rumprogram og drøfter dette med arkitekten. Dernæst kommer arkitekten med et skitseforslag (i fagsproget kaldet et dispositionsforslag) som drøftes indgående og der rettes til. Når man er enige tegnes projektet igennem til et forprojekt (det skal lige nævnes at jeg her har sprunget en projektfase over som hedder et projektforslag - jeg mener ikke at det er nødvendigt i denne type mindre byggeri). Forprojektet kan efter godkendelse indsendes til myndighederne for en godkendelse. Forprojektet indgår også i et evt. hovedprojekt som kan bruges til prisindhentning. Arkitekten laver et udbudsmateriale bestående af tegninger og beskrivelse samt tilbudslister som udvalgte håndværkere kan give et fast tilbud på. Efter valg af håndværkerne går byggeriet i gang og arkitekten kan bistå med at føre tilsyn, afholde byggemøder og sørge for at byggeregnskabet føres (bl.a. med hensyn til evt. +/- arbejder). Byggeriet afsluttes med en mangelgennemgang og afleveringsforretning. Der afholdes 1 års- og 5 års gennemgang. Byggeriet skal udføres iht. AB92.
Mht. arkitektens arbejde, kan han give et tilbud på hvad det skal koste afhængig af hvilke faser du vil have ham til at lave. Der skrives derpå en kontrakt med arkitekten om de indgåede aftaler.
Du skal vide at arkitekten er din rådgiver i forholdet overfor håndværkerne.
Honoraret til en arkitekt er meget ofte tjent helt eller delvis ind når der indhentes tilbud hos håndværkerne.

Hvordan finder du en arkitekt: Der findes mange gode arkitekter i Danmark og det kan være svært at vælge. Jeg vil foreslå at du måske vælger en "lille lokal" som er vant til at udføre den slags opgaver. Ham finder du ved at gå ind på nettet under www.arkitekthjaelpen.dk
Her finder du en lang række tegnestuer i hele landet, som er tilknyttet ordningen ArkitektHjælpen som er en privatejende institution der bl.a. har samarbejde med Nordea og Nykredit. Man kan på hjemmesiden søge på arkitekter i sin egen kommune og få vist nogle eksempler på udført arbejde. Jeg mener at der er i Københavns sydlige kommuner er 26 tegnestuer tilknyttet.
Ordningen er opstået og hovedsaglig baseret på at husejere har mulighed for at få udført mindre tilbygninger/ombygninger af deres ejendomme. Arkitekten udfører her et skitseforslag til et fast honorar.

Held og lykke med dit forehavende og lad for alt i verden ikke entreprenørerne komme ind i billedet før du har et projekt der kan afgives en fast pris på. Husk også at lade AB92 indgå i dine aftaler. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk14/01-2004

Svar

Tak for det fyldestgørende svar, jeg har ringet til arkitekthjælpen i dag, de vender tilbage i morgen når de har undersøgt hvilke arkitekter der har tidKlaus, Greve20/01-2004

Svar

Jeg har nu været til mit første(og sidste) møde med den arkitekt vi fik tildelt af arkitekthjælpen. Det hele startede med at jeg ringede til arkitekthjælpen for at få lidt hjælp til at få tegnet vores nye hus, de fortalte mig at de havde en arkitekt der havde tid nu, jeg spurte hvor meget han kostede, og de svarede at det nok blev lidt dyere end deres normale salær på kr. 4.500.

Jeg ringede til arkitekten, og fortalte om voret ideer, og spurte til prisen, han fortalte at det kunne vi snakke om på vores første møde. Efter 2 timers snakken om løst og fast spurte jeg igen hvad det kostede, og fik sjokket 9,4% af entreprisesumen, det bliver kr. 200.000, jeg havde afsat kr. 40.000 til arkitekt, som jeg mente burde være rigeligt. Når man tænker på at ham fra arkitekthjælpen sagde at det nok blev lidt mere end 4500(ok, manden havde jo ret). Jeg syntes at vi har spildt vores kostbare tid. Klaus, Greve27/01-2004

Svar

Hejsa. Jeg er freelance teknisk designer med mange erfaringer fra lignende projekter. Jeg kan udføre alle former for bygningstegninger, el, vvs, kloak mv. Dertil byggesagsbeskrivelser, materialelister, samt indhente kommunale oplysninger og udfærdige byggesagstilladelse. Alt sammen til meget fornuftig pris. Lad mig høre nærmere hvis det kunne have interesse. Venligst Caroline Olesen-Caroline.olesen@jubiipostadresse.dkCaroline Olesen, Helsingør19/04-2004

Forstærkning af spær til overbygning

Spørgsmål

Vi skal have bygget overetage på vores parcelhus, og jeg har nu fået at vide hos en arkitet, at vores hus ikke kan bære en overetage fordi bagvæggen i grundplan KUN er 7,5 cm siporex plader. Hvor kan jeg evt finde oplysning om hvad der skal til af forstærkning, eller er der nogen som ved dette. På forhånd tak for hjælpen. Kirsten Christensen, 9700 Brønderslev13/01-2004
Svar

Hej Kirsten

Arkitekten har ganske ret i sin udtalelse. Efter alt at dømme består bagmuren af 7,5 cm letbeton, hvor denne samt skillevægge normalt skal være 10 cm.

Mit forslag:
Tag tegninger - plan, snit og facader - med til den rådgivende ingeniør og lad denne fremkomme med sin vurdering af opgaven. Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens13/01-2004

Tilbygning ved skråning (terræn)

Spørgsmål

Vi overvejer at bygge til,men der hvor vi vil gerne ligger tilbygning er der en skråning circa 2m fra hvor den nye fundament skal stå.Højde forskel er ca. 4m.
Er der regler for hvor tæt man må bygge til skråninger.Det er ca.45 grader. Jes L, tulstrup11/01-2004
Svar

Hej Jes

Det er afgjort en opgave for den lokale rådgivende ingeniør.
Pågældende vil kunne være dig behjælpelig med såvel at undersøge jordens bæreevne, hvor kommende fundamenter skal placeres samt angive eksakte krav i relation til funderingsdybde og krævet afstand til skråninger.
Jeg kan alene anbefale, at professionelle involveres lige fra start - alt andet er unødigt risikabelt.Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens14/01-2004

Nybyggeri - fugt/kondens på loft

Spørgsmål

Vi har lige fået bygget hus i 2 plan med et lille loft. På loftet har vi efter byggeriets færdiggørelse konstateret fugt/kondens, som har gjort lægter/spær fugtige.

Undertaget skulle tilsyneladende (jf. "salgsgas") være selvudluftende, men vi har bedt bygherre om at sætte udlufningskanaler i, som også er anbefalet.

Problemet er, at der stadig er fugt/kondens på, som drykker ned på isoleringen og dermed giver os bekymringer om det er skadeligt for byggeriet, såvel spær/lægter/loft? Kan der gøres noget for at undgå problemet? (vi vil gerne have ting op på loftet uden at de bliver våde)
Torben, Kolding10/01-2004
Svar

Hej Torben

Hej Torben

Det haster meget med at få styr på denne utilsigtede fugtophobning – det lyder faretruende !!!

Jeg tolker det sådan, at der er tale om et hus med to-sidigt tagfald, hvor der over loftet i tagetagen (hanebåndene) er et frit loftrum.

Lige et par væsentlige spørgsmål:
Hvad er det for et undertag der er monteret –og hvordan er isoleringen på skråvægge etableret i forhold til undertaget (med eller uden luftspalte)?

Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens10/01-2004

Svar

Det er korrekt, at det er to-sidigt tagfald. Nu er jeg ikke den store teknikker på bygningområdet, så det eneste jeg umiddelbart kan fortælle er, at undertaget skulle være forholdsvist nyt på markedet og dermed selvudluftende. Luftspalte ved jeg ikke helt hvad vil sige, men jeg kan se, at der er mellemrum mellem undertaget og isoleringen.
Jeg kan undersøge det nærmere, såfremt det kan hjælpe??Torben, Kolding11/01-2004

Svar

Hej Torben

Med luftspalte mener jeg: -Om der er en fri afstand mellem isoleringen og undertaget. Du har også bekræftet dette.

For at du har noget at forholde dig til overfor entreprenør og materialeproducent vil jeg nævne følgende:
Din undertagsleverandør skal kunne dokumentere, at undertaget honorerer gældende krav til - som du skriver - selvudluftning.
Jf. Teknologisk Institut fremgår:
"Diffusionsåbne undertage skal have en diffusionsmodstand (Z-værdi) som er mindre end 3 GPa s kvm/kg. Dette sikrer, at inde fra kommende fugt har let ved at slippe ud. Ventilation under undertaget er derfor ikke nødvendig."

Endvidere påpeger Teknologisk Institut:
Selv om undertaget er diffusionsåbent, kan det tilrådes, at der etableres tagrumsventilation svarende til mindst 1/500 af det bebyggede areal.
Det drejer sig herved om etablering af en jævn fordelt ventilering af tagrummet. Udluftning ved såvel tagudhæng som ved tagrygningen. Om nødvendigt vil jeg gerne specificere nærmere.
Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens11/01-2004

Svar

Mange tak for svaret. Måske vender jeg tilbage igen, men vil lige vende problematikken og de kommentarer/råd, som jeg har fået her, med de andre 4 husstande, som indgå i rækkebyggerietTorben, Kolding15/01-2004

fralæggelse af ansvar?

Spørgsmål

hej
vi har hørt om et jysk byggefirma, som efter sigende skifter CVR/momsnr. ud hvert år og således fraskriver sig ansvar ved større fejl/mangler ved nybyggede huse, kan det mon passe? har nogen hørt om lignende?
P. Jensen, vestjylland27/12-2003
Svar

Det er ikke muligt at fraskrive sig ansvar
på denne måde. For at kunne det, må der
etableres en ny fysisk person (ex. et aps ).
Det høres der derimod om til tider.Stig Tange, 4140 Borup28/12-2003

Svar

Det er faktisk relativt enkelt at gøre dette - man likviderer blot firmaet og fortsætter i en ny konstruktion. DOG må man forvente, at såfremt det kan bevises, at dette er sket netop med ansvarsfraskrivning for øje, kan denne tilsidesættes. Men kender pt. ingen domme på dette område.Jan R., Holstebro06/01-2004

Næste side »« Forrige side

Nybyggeri

Typehuse

Træhuse

Tilbygning

Udestuer

Byggegrunde

Byggeguide

Cement/mørtel

Dræn

Facademaling

Find arkitekt

Fritidshuse

Fundament

Gallerier

Huse til salg

Jordskrue

Lavenergihuse

Liebhaver villa

Markiser

Materielopbevaring

Natur-suite

Naturhytte

Radonspærre

Rækkehuse

Skelafsætning

Skruefundamenter

Stilladser

Tinglysning

Træ Søjlehuse

Udstillingshuse

Vinterhaver

Tilføj firma,
send en mail