Ny- og Tilbygning Guiden - Byggeri.dk - Alt om ny- og tilbygning

Byggeri.dkNy- og Tilbygning Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Pris på en tilbygning

Spørgsmål

Jeg overvejer at købe et hus, men det er for lille og vil derfor gerne spørge hvormeget en tilbygning på ca 30 m2 ca. vil koste (lavet af en entreprenør). Hovedbygningen er lavet af gule mursten og taget er fladt. Der skal selvfølgelig trækkes el og naturgas ud til det ekstra rum, samt have en 2-3 vinduer.
Tak for et hurtigt svar da jeg snart skal afgive et bud på huset.Steve Klein, København14/09-2003
Svar

Hej Steve
Du skal nok regne med at det koster ca. kr. 10-12.000 + moms pr m2 for et byggeri i Københavnsområdet. For dette beløb får du en "normal" god standard. M2-prisen kan selvfølgelig stige hvis du benytter mere eksklusive materialer, men jeg vil til gengæld ikke råde dig til at gå på kompromis med en "normal" kvalitet for at opnå billigere pris. Det vil du kun blive utilfreds med på langt sigt. Prisen er selvfølgelig også meget afhængig af hvorvidt tilbygningen skal indeholde bad/toilet eller køkken, da disse rum alene har en væsentlig højere m2-pris.Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk14/09-2003

arkitekthjælp

Spørgsmål

Vi har fået tegnet tegninger hos en arkitekt unden mål på,må jeg selv sætte mål på tegningerne,jeg har betalt 4500 kr for skitserne.Kent, Hinnerup14/09-2003
Svar

Hej Kent
Det du har fået hos din arkitekt er et skitseforslag og ikke nogen form for arbejdstegning eller udbudstegning til prisindhentning. Derfor er tegningerne ikke målsat.
Tegningerne kan muligvis bruges til at indhente prisOVERSLAG. For god ordens skyld skal du dog være opmærksom på at det viste projekt på de leverede tegninger i al fremtid er arkitektens ejendom iht. ophavsretsloven. det betyder i praksis at tegningerne elle dele heraf ikke må videregives/sælges til andre uden arkitektens godkendelse.
Du har selvfølgelig lov til at udføre ændringer i det som arkitekten har tegnet, men hvis du sætter tekst og mål på disse tegninger er du selv fuldt ansvarlig for hvad der måtte opstå af fejl og mangler i forhold til en byggeproces, og dit ansvar er efter gældende lovgivning 20 år. Det skal også fremgå af tegningen at det ikke er målsat eller beskrevet af arkitekten, men af dig selv.Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk14/09-2003

Ydervægskonstruktion

Spørgsmål

Jeg skal til at bygge til, og vil i den forbindelse godt høre om der er nogen kommentarer til denne konstruktion:
108 mm skalmur
30 mm uventilleret mellemrum
vindpap
150 + 50 mm isoleret træskeletkonstruktion
dampspærre 50 mm inde i konstruktion.
12 mm x-finer
13 mm gipsplade

På forhånd takC. W. Jensen, Holstebro12/09-2003
Svar

Hej

Hvorfor bruge 12 mm x-finer og 13 mm gipsplade ??
Jeg ville bruge en 15 mm fermacell fibergips istedet, prøv at kigge på www.fermacell.dk
Vindpappen kan erstattes af 9 mm RV plade fra danogips.
Ellers ser det fornuftigt ud.Allan Boje, Odense SØ14/09-2003

Svar

Hej
Tja, hvorfor x-finer? Fordi jeg ikke gider noget bøvl med ophængning af diverse ting og sager, og gips fordi den har den fine spartelkant.
Såvidt jeg kan se, så skal der stadig bruges specielle plugs ved befæstigelse i fermacell-pladerne, men jeg er ikke sikker.
Dybest set, så var det også mest det med det 30 mm uventillerede mellemrum og vindpappen, som jeg ikke var helt sikker på, da det ikke er den slags konstruktioner jeg opererer i til hverdag.C. W. Jensen, Holstebro15/09-2003

Svar

Hulrummet mellem skalmur og vindpap skal være ventileret både foroven og forneden.
Forneden kan ventilationen ske gennem åbne studsfuger i nederste skifte - min. 2 pr. meter.
Opmuringen skal ske uden nedfaldende mørtel i hulrummet, der kan lukke for hullerne.Susanne Fast, Varde15/09-2003

Svar

Hej C.W. Jensen
Hvorfor murer du ikke hele væggen op på god gammeldags manér som en 36 cm hulmur. Det er jo en konstruktion man ikke går galt i byen med og du slipper for alle betænkelighederne omkring vindpap, isolering, dampspærre, dugpunkt, føring af elinstallationer mv., og du ender med en smuk væg som du kan pudse, filtse eller lade stå blank.Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk15/09-2003

Svar

Til Susanne, det tænkte jeg nok, men var ikke sikker, tak for det.
Til Thorsten, tja, af mange grunde og det er ikke sikkert alle er lige velbegrundede.
1. Jeg kan ikke mure selv, og skal derfor have håndværkere på. Jeg er bange for det bliver for dyrt i forhold til budget, ikke undersøgt endnu, men det bliver det.
2. Jeg er ikke bange for det andet med isolering, vindpap, dampspærre, installationer m.v. det har jeg prøvet før, og det rækker min egen uddannelse også til. Hvad jeg ikke skrev til konstruktionen er, at skeletkonstruktionen fylder ud mellem en søjle-/bjælkekonstruktion af stål, som jeg har nem adgang til, og så giver det nogle friheder rent konstruktionsmæssigt, som ellers ville være svære at løse (ikke umulige, men svære)
Ellers mange tak for inputtet.

Nu jeg er ved det, der er ikke længere begrænsning på mængden af underhåndsbud man kan indhente, eller hvad?C. W. Jensen, Holstebro16/09-2003

Svar

Hej C.W
Det forstår jeg altsammen godt - så vil jeg også gøre det samme som dig.
Susanne har ret mht. ventilation af skalmuren.
Nej, som privatmand må du indhente så mange underhåndsbud som muligt. På et tidspunkt talte jeg med en person i Byggestyrelsen netop om dette spørgsmål og fik svaret: "Man må gøre lige hvad f..... man har lyst til".
Du skal blot være opmærksom på at du ikke angiver noget bestemt afleveringstidspunkt for dit udbudsmateriale, men blot skriver at du ønsker at få prisen INDEN en eller anden dato. Det er det faste klokkeslet der bl.a. giver definitionen på en licitation. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk16/09-2003

Betalings " regler"

Spørgsmål

Hej !!!

Da vi skulle bygge vores hus bredere, har vi fået en entreprenør til at lave vores kloark og funderment. Udover at hans slut pris er 26.000 ekskl moms. dyrere end det oprindelige tilbud ( har bla.brugt rigtig mange timer på at flytte rundt på muld, på et arial 10X 15 meter)Så har han ikke sat kloark og regnsvands brønd i højde med det aftalte niveau. Har ikke støbt afretterlag i bad og bryggers. Og har heller ikke støbt efter indlæggelse af kloark til køkken. I hans tilbud står NYT kloark , men han har genbrugt en del fra det gamle, uden at trække det fra i tilbudsprisen. Regningen er forfalden men vi har ikke lyst til at indbetale over 100.000 kr. før han har udbedret det manglende......( kan nogen forstå det ?)
Har vi ret til at tilbage holde pengende indtil tingene er bragt i orden???

Entreprenøren siger at han først vil lave det når vi har indbetalt...?!!!

Hva`gør en klog???Holgersen, Køge10/09-2003
Svar

Hej Holgersen
Du er desværre havnet dér hvor mange selvbyggere gør (og for den sags skyld også professionelle byggefolk) og det jeg skriver til dig kan meget let gå hen og blive noget "bedrevidende" og "set i bakspejlet" osv., men jeg er nødt til at gå lidt systematisk frem fra starten og stille dig en række spørgsmål som du så kan svare på for dig selv.
Har du givet din entreprenør noget skriftligt materiale på hvad han skal udføre? Beskrivelse, tegninger, mængder mv.?
Har din entreprenør besigtiget din grund inden han afgav tilbud?
Er det et overslag eller et tilbud du har modtaget?
Har du modtaget hans tilbud skriftligt og er det fyldestgørende i forhold til det aftalte samt er det opdelt i forskellige arbejder?
Har du accepteret hans tilbud skriftligt?
Er der nogen betingelser knyttet til hans tilbud - brancheforening, BYG eller lign. og hvad står der her?
Har du bedt om de ting han afleverer?
Har du bedt om andre ting undervejs i byggeriet? Hvis du har ændret en masse (ikke tillægsarbejder!), annullerer du i princippet det afgivne tilbud.
Når entreprenørens arbejde er færdigt og klar til aflevering laver man en mangelgennemgang med ham (skriftligt!) og de ting der ikke er udført som aftalt skal rettes inden en bestemt dato.
Har han fået penge undervejs eller er det en samlet slutregning?
Har entreprenøren stillet nogen form for garanti og er arbejdet aftalt udført i henhold til AB92?
Hvis du kan svare med et fornuftigt svar på de fleste af disse spørgsmål, vil jeg simpelthen skrive et brev til ham og gøre ham opmærksom på alle de ting han har udført anderledes end det aftalte - evt. et bilag i form af en mangelliste. Samtidig vil jeg også skriftligt gøre ham opmærksom på at hans faktura ikke stemmer overens med det aftalte/accepterede tilbud og at den ikke kan accepteres som følge deraf. Du skal også fastsætte en dato for hvornår tingene skal være rettet. Hvis han er medlem af en brancheorganisation, vil jeg rette henvendelse til dem og forelægge dem problemet.
Men jeg vil under alle omstændigheder ikke udbetale mere end hvad tilbuddet lyder på, men kun på betingelse af at de lovede ting er udført. Det er muligt at din entreprnør vil forsøge sig med incasso på det resterende beløb, og i så fald vil jeg gå til en advokat for at få råd.
Jeg håber at din entreprenør er en fornuftig mand der er til at tale med om tingene. Forholdet skal nødig gå hen og blive til aggresive modsætninger der kun kan kommunikere igennem en advokat.
Jeg håber at du i første omgang kan bruge dette - ellers skriv igen. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk10/09-2003

Svar

Hej Igen!

Tak for dit svar Thorsten Rasmussen.

Til dette kan jeg svare : Han har ikke besigtiget grunden før han gik i gang med arbejdet. Han har kun i sit skriftelige tilbud skrevet : i forhold til tegninger der er udleveret. Tilbudet er ikke udspecificeret ud i del arbejde mm. Han har fået et sæt tegninger med kloark beskrivelse osv. Hvor vidt han er en fornuftig mand er ikke til at sige men da vi telefonisk gjorde ham opmærksom på vores synspunkter, lagde han røret på med beskeden : vi har ikke mere at tale om før beløbet er indbetalt , og ellers kun skrifteligt. !?!!!!
Så vidt jeg ved er det vel ham der har bevis byrden eller hvordan ???

Men som det er nu, har vi heller ikke lyst til at have en " aggresiv" entreprenør til at komme igen !

Vi må vel skitsere et brev og sende til ham...Holgersen, Køge10/09-2003

Svar

Hej
Ja, skriv et brev til ham og lad det være en slags "Afleveringsforretning" med et bilag af den omtalte "Mangelliste" hvor du remser de ting op som ikke er udført efter aftalen.
Lad være med at nævne hans faktura, men focuser udelukkende på det aftalte tilbud og den ydelse der er udført i henhold til dette.
(Jeg håber at det er tilfældet at han ikke har udført andet end det du har bedt om i henhold til tilbuddet - altså ingen ekstraarbejder eller ændringer hen ad vejen i det aftalte).
Det er rigtigt at det er ham der skal bevise at han har udført arbejde, som du har bestilt, for det ekstra beløb.
Ring evt. til mig, hvis der er detaljer vi skal tale om 49708053. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk10/09-2003

Svar

Tak for dit tilbud Thorsten Rasmussen.

Jeg vil gerne høre din mening i forhold til afretterlag.! Entreprenøren siger at det ikke er almindeligt at lave afretterlag !!
Men dette har han gjort i nogle af rummene bare ikke i bad og bryggers. Da han bliver konfroteret med vores undren - svarer han at det ikke er almindeligt og at man da ikke gør det når der er trukket rør/ vand/ kloark i gulvet!!! Har han ret ???? I at det ikke er almindeligt ? Holgersen, Køge11/09-2003

Svar

Hej Holgersen
Din entreprenør har både ret og uret, set ud fra den betragtning at det ikke er ham (betonentreprenøren) der skal udføre badeværelsets og bryggersets færdige gulvbelægning. Det er noget sludder når han begrunder det med rørtrækning osv.
I de pågældende rum udføres der altid et afretningslag af en eller anden form, men da begge rumtyper betragtes som vådrum, hører afretningslaget sammen med vådrumsmembransystemet og den færdige flisebelægning.
Afretningslaget er et "mørtellag" med faldopbygning mod afløb, der udlægges ovenpå betonlaget og danner dermed underlag for den membranopbygning der skal udføres i henhold til "By & Byg" Anvisning 200. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk11/09-2003

Svar

Hej!
Du har i skyndingen "glemt" at skrive hvad den pågældene entrepenør hedder, så andre ikke falder for fristelsen til at bruge den samme som Dig, har Du prøvet med den gratis advokathjælp som findes, det kan værre at Du kan få et godt råd her, held og lykke med sagen.Benny B., 13/09-2003

hvordan bygger man en trappe?

Spørgsmål

Hej.
Vi skal til at bygge om, og så ville jeg høre om der er nogen, der har erfaring med selv at bygge trapper?
Det skal være en 1/4 svings trappe med et repos et stykke oppe. Selv har jeg tænkt mig at bruge limtræ til siderne og noget mørk træ (måske Nyaton,eller mahogni) til trin og repos, men hvordan gør man den stærk nok til at kunne bære? Hvilke dimensioner skal træet være? Og hvilke skruer og lim skal man bruge? Martin Pedersen, Aalborg07/09-2003
Svar

Hej Martin
Du er nu ved at bevæge dig ud på ganske dybt vand hvis du ikke i forvejen er håndværker og jeg vil som det allerførste råde dig til at få fat i en lærebog for tømrere om trappebygning - Du kan sikkert få fat i noget materiale på tømrerskolen på teknisk skole i Ålborg. Prøv at kontakte den pågældende faglærer.
Dernæst skal du have målt op på det pågældende sted hvor din trappe skal være, og have den tegnet op på et stykke papir.
Så kommer tømrerens arbejde: Optegning af trappen med de enkelte dele i mål 1:1 i "sand størrelse" på en stor krydsfinerplade på gulvet. Sand størrelse betyder at vangerne er tegnet op således at det er den rigtige længde og bredde man ser, og ikke som arkitektens plan set fra oven.
De enkelte trappedele: vanger og trin produceres nu efter planet på gulvet og trappetrin samt stødtrin stemmes (stemmejern eller håndoverfræser) stramt ind i vangerne. Det er meget vigtigt at det passer perfekt sammen.
Hvis der er tale om flere vanger samt et hovedstykke, samles dette med trappebolte.
I en 1/4 svingstrappe udlægges trinene efter en ganglinie ligesom trin der drejer optegnes efter en trappeskala. Vangerne har jo også et svung alt efter hvordan trinenes vinkel rammer ind på fladen. Hvis trappen skal have et svunget hovedstykke, skal dette udføres på en lidt speciel teknisk måde ved skæring af underside og overside med en svejfsav.
Du kan selvfølgelig også vælge at udføre trappen som 2 lige løb med en repose på det sted hvor du skifter retning. Det er selvfølgelig væsentlig nemmere, men det fritager dig ikke for optegning på papir i f.eks. mål 1:20 og derefter i sand størrelse.
Jeg håber ikke at jeg har skræmt livet helt af dig - det er dejligt selv at kunne præstere så vanskelige ting. Jeg vil regne med at vangetykkelse og trin skal være min. 45-50 mm i tykkelse og bredden er afhængig af din trappes grund og stigning, men "tømrerbogen" giver dig svar på mange af disse ting. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk07/09-2003

Svar

Hej Thorsten.

Tak for dit svar. Du løser mange af mine spørgsmål, jeg har netop sendt en forspørgsel på bogen til teknisk skole.
Jeg regner men at lave trappen som 2 lige løb, med firkantet repos.Martin Pedersen, Aalborg08/09-2003

Svar

Hej Martin
Det lyder godt hvis du kan få fat i noget fra Teknisk Skole. Hvis du så får yderligere spørgsmål eller problemer må du skrive igen, så skal jeg prøve at hjælpe dig så godt jeg kan. Måske har du allerede fulgt lidt med i de tidlegere indlæg her på stedet, der har været en del om trapper.
Iøvrigt skal du vel også have lavet et hul i dit etagedæk, eller det der i forvejen? Hvis ikke, kan det også godt give dig noget arbejde, især hvis du skal til at lave udvekslinger i et bjælkelag mm.Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk08/09-2003

Svar

Hej Martin
Er det lykkedes for dig at få noget materiale om trappebygning? Ellers er du velkommen til at ringe til mig 49708053.
Mvh.Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk24/09-2003

Næste side »« Forrige side

Nybyggeri

Typehuse

Træhuse

Tilbygning

Udestuer

Byggegrunde

Byggeguide

Cement/mørtel

Dræn

Facademaling

Find arkitekt

Fritidshuse

Fundament

Gallerier

Huse til salg

Jordskrue

Lavenergihuse

Liebhaver villa

Markiser

Materielopbevaring

Natur-suite

Naturhytte

Radonspærre

Rækkehuse

Skelafsætning

Skruefundamenter

Stilladser

Tinglysning

Træ Søjlehuse

Udstillingshuse

Vinterhaver

Tilføj firma,
send en mail