Ny- og Tilbygning Guiden - Byggeri.dk - Alt om ny- og tilbygning

Byggeri.dkNy- og Tilbygning Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Garage

Spørgsmål

Hej. I forbindelse med garage byggeri har jeg et hurtigt spørgsmål.
Er en limtræ bjælke bedre en en planke mht holdbarhed og styrke? ole, Slagelse21/07-2003
Svar

Et hurtigt svar: JaFamilie Huse, Ubberød22/07-2003

Svar

Hej

Ja, limtræ har væsentlig større styrke, men hvis du anvender den så den bliver udsat for vejrliget (regn) er der væsentlig større risiko for råd/svampeangreb.www.tømrermesteren.com, Jebjerg23/07-2003

overbygning

Spørgsmål

vi vil gerne bygge overetage på vores hus. Vores hus er i grundplan 130 kvm og ydermurene er i mursten, mens indermurene er multiplader 7,5 cm tykke. vi er i tvivl om huset kan bære en overbygning. Hvem skal vi kontakte for at få en vurdering af dette og hvem ville være gode til at tegne en overbygning ? samt en ca. pris pr. kvm.Malene Sejr, Galten15/07-2003
Svar

Hej Malene
Du kan f.eks gå ned til lokale Nordea bank eller Nykredit og få en oversigt over hvilke arkitekter der er tilknyttet "Arkitekthjælpen" i dit område.
Du kan også gå ind på www.arkitekthjaelpen.dk hvor du kan få yderligere information.
Arkitekthjælpen bygger på en idé om at arkitekten kommer med et SKITSEforslag for en fast pris på kr. 4500,- inkl. moms. Derefter er det om til den enkelte bygherre, hvorvidt man vil stoppe eller fortsætte med arkitekten.
Arkitekthjælpen er uafhængig og man behøver altså ikke at have tilknytning til hverken Nordea eller Nykredit.Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk15/07-2003

Svar

Hvis indermuren er bærende tror jeg ikke at I kan bygge til ovenpå. Jeg er ved at lave en tilbygning med gasbetonindermure - de SKAL være 10 cm for at kunne være bærende.
I må sikket også have et såkaldt let tag (eternit eller skifer).EP, Kolding19/07-2003

At bygge et lille sommerhus

Spørgsmål

Vi skal til at bygge et lille sommerhus på vores tomme grund, men vi har aldrig prøvet det før. Er der nogen som ved hvor man kan finde noget praktisk information, i forhold til kostruktion og evnt materialer.Karina, Kbh S07/07-2003
Svar

Hej Karina
Skal i selv tegne, få det godkendt og bygge eller skal i have professionelle folk til noget af arbejdet?
Sådan et projekt starter jo som regel med at en bygherre har nogle ideer som er opstået ved at ting han har set enten ved rejser, "dameblade", danske eller udenlandske boligblade, brochurer om alverdens typehuse mm. -- og derpå en god og grundig snak med en arkitekt der kan sortere ideerne og med grundlag i en samtale eller to kan få udformet et skitseforslag som bygherren så kan gå videre med selv - eller få arkitekten til at færdiggøre.
Gå evt. en tur på biblioteket og find nogle bøger om sommerhuse og feriehuse eller kig på nogle af de mange udenlandske arkitekturtidsskrifter som som f.eks står til skue hos stormagasinernes kiosker (Magasins kælderetage).
Hvis du vender tilbage skal jeg gerne prøve på at svare så godt det er muligt på denne måde. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk08/07-2003

Svar

Hej Karina
Hvis din usikkerhed går mere specifikt omkring materialer, kan det være en god idé at besøge Byggecentrums udstilling på Lautrupvang 1 B i Ballerup. Der er åbent alle ugens dage fra klokken 10-17.Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk09/07-2003

hvad koster det?

Spørgsmål

Hvad er kvm prisen for at bygge ca. 50-60kvm til et alm. parcel hus. skal indeholde stue, soveværelse og badeværelse evt. et kontor?Dorte Ottosen, Århus07/07-2003
Svar

Hej Dorte
Du skal nok regne med ca ca. kr 10-12.000,- + moms pr m2 for en rimelig god almindelig standard. Den endelige pris kan afhænge af jeres egen indsats samt hvor luksuriøst i bygger - byggematerialer kan fås i mange standarder og kvaliteter og især når der følger et vådrum med kan m2-prisen hurtigt komme højere op hvis man ikke kigger nøje på hvilke produkter der bruges. Gulv- og vægfliser kan f.eks fås fra kr 100,-/m2 til langt over kr 800,-/m2 ligesom prisen på saniteten også kan spænde MEGET vidt.
Mit råd er dog at du skal lade være med at benytte de allerbilligste materialer eller sanitetsprodukter, men vælg som minimum det der gængs på markedet fra anerkendte leverandører og sørg for at byggeriet udføres korrekt på grundlag af et ordentligt projektmateriale samt skriftlige aftaler om HVAD der skal udføres med diverse entreprenører. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk07/07-2003

byggetilladelse?

Spørgsmål

vi er snart klar til at søge byggetilladelse, tegninger er klar og det hele. Men hvad hvis der sker noget uforudsigeligt så byggeriet bliver udsat, bliver byggetilladelsen så for gammel? er der en frist for hvornår byggeriet skal begynde. ( det er ikke ny byggeri men en større renovering + tilbygning af huset+garage.Maiken Larsen, Blokhus07/07-2003
Svar

Hej Maiken
Ifølge byggelovens kapitel 4, §16, stk 1, bortfalder en byggetilladelse, hvis arbejdet ikke er påbegyndt inden 1 år fra tilladelsens dato. Byggeloven er den overordnede lov som bygningsreglementerne er bundet op på.
Byggeloven - bekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998. Du kan søge på den på nettet og få den fulde ordlyd.Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk07/07-2003

Næste side »« Forrige side

Nybyggeri

Typehuse

Træhuse

Tilbygning

Udestuer

Byggegrunde

Byggeguide

Cement/mørtel

Dræn

Facademaling

Find arkitekt

Fritidshuse

Fundament

Gallerier

Huse til salg

Jordskrue

Lavenergihuse

Liebhaver villa

Markiser

Materielopbevaring

Natur-suite

Naturhytte

Radonspærre

Rækkehuse

Skelafsætning

Skruefundamenter

Stilladser

Tinglysning

Træ Søjlehuse

Udstillingshuse

Vinterhaver

Tilføj firma,
send en mail