Ny- og Tilbygning Guiden - Byggeri.dk - Alt om ny- og tilbygning

Byggeri.dkNy- og Tilbygning Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

udestue, cirkelrund

Spørgsmål

Nogen der har godt styr på udestuer ?

Jeg påtænker at bygge en halvcirkelformet uopvarmet udestue på gavlen af mit hus.

Udestuen skal have en radius på ca 3m, idet gavlen er lidt over 6m bred. Jeg forventer at have 8 stk energiglas i fuld højde rundt i halvcirkelen og 2 vinduer der kan åbnes.
Det er meningen at gulvbelægningen i stuen skal fortsætte ud i udestuen, og der lukkes af mellem stue og udestue med glasdøre. Under stuegulvet er der beton, formentlig med lecanødder under.

Jeg støber sokkel minimum 90 i dybden, hvori jeg fylder grus, radon-dug, 300mm flamingo+20mm randisolering(også mod stue), rionet og 100mm beton, dampspærre, derefter laminatgulvet som fortsættes fra stuen.

Mine spørgsmål er nu følgende :

1) Hvordan skal jeg slutte dampspærren op mod stuen ? Skal jeg feks fuge den fast mellem beton og bunden af glasdørene ind til stuen. Gør det skade at dampspærren overhovedet er der, eller er den blot passiv ?

2) Jeg regner med at lave terrasse ovenpå udestuen, dvs. vandrette terrassebrædder, derunder tagpap med hæld, osb/krydsfiner, 50mm ventilation, isolering, dampspærre, loftbeklædning.
Men hvordan skal spærrene gå ? Som i en paraply eller vinkelret ud fra gavlvæggen ?

3) Hvad er et godt (og sikkert) bud på dimensioner af spærrene hhv. stolperne mellem vinduerne ? Jeg tænker 45x145 og 100x100, idet konstruktionens geometri er solid.

4) Hvordan laver jeg en fornuftig afslutning på tagpappet, så vandet ledes ned i udestuens tagrende uden svinkeærinder ? Skal jeg overveje en drypnæse ?

Håber virkelig der er nogle dygtige hjælpere derude, på forhånd tak!

Henrik lærlinghenrik l hansen, vejle22/01-2010
Svar

Hvorfor skal udestuen absolut være rund?
Fordi det er muligt at lave en halvcirkelformet udestue med en terrasse ovenpå er det ikke sikkert at det på nogen måde bidrager til husets skønhed og salgsværdi.
!. Det du omtaler er en fugtspærre som skal forhindre evt. byggefugt i at trænge op i i laminatgulvet. (Strøer ?)
2. Spærende skal ligge vinkelret på gavlen således at de passer med plader og strøer for terrassebrædder.
3. Spærdimensione afhænger af isoleringstykkelsen som skal være min. 250mm. Altså 300mm pr. 80cm bjælkeafstand er fint. Du skal tænke over hvordan du etablerer effektiv ventilation i tagkonstruktionen.
Konstruktionen er ikke solid i den forstand. Det er jo ikke vinduerne der skal sikre bygningens stabilitet. Det skal tagskiven samt tagkonstruktionens fastgørelse til det eksisterende hus. men du har ret i at en rund facade ikke er så påvirkelig af vindbelastning.
4. Jeg vil tro at du kan banke en almindelig alu-vandnæse i facon.frank Jensen, Århus22/01-2010

Svar

Hej Frank,

tak for svarene, det er en fornøjelse med folks villighed til at hjælpe !

1) ..Men dvs. at det er en god ide at lægge denne fugtspærre under strøerne ?

2) Super ! Jeg har en formodning om, at 7 graders hældning på taget under terrassebrædderne er tilstrækkeligt, er du enig ?

3)Der er vel ikke krav til isoleringstykkelsen i en uopvarmet udestue som denne, når der lukkes af mod stue, eller ? (definition på boligareal?) Men uanset følger jeg dine anvisninger, for jeg vil ikke gå på kompromis med isolering.

Jeg tænker, at konstruktionen som sådan er stiv, fordi taget buer opad og KF eller osb pladerne stiver konstruktionen af. Jeg har tænkt mig at specialfremstille en formspændt limtræs-rem til at lægge spærrene af på.

Ventilation bliver nok en rille rundt inde bag drypnæsen. Jeg laver så små udfræsninger i top af spær lige under OSB pladerne så luften kan komme på tværs af disse.

4) God ide, det vil jeg give et forsøg !

Hvis andre også har uddybende råd og kommentarer til denne tråd er jeg lutter øre ! Jeg er jo lærling, og vil meget gerne lære !!

Henrik lærlinghenrik l hansen, vejle22/01-2010

Svar

1. Det er ikke alene en god ide, det er et krav iflg. bygningsreglementet.
Se her; guiden.rockwool.dk
2. Mindste tiladte fald på paptage er 1:40, eller 2,5 cm pr 100 cm så mindre kan måske gøre det. Du skal finde den tagpapspecification du vil anvende og efterfølgende fastslå hvilken taghældning der passer dertil. Se f.eks. Icopal.
3. Du skriver at gulvbrædderne skal være gennemgående og jeg antog at glasdørene IKKE var termo. Og derfor kan du reelt ikke opretholde udestuen som ikke-opvarmet.
Man kan ikke sige at din konstruktion som helhed er stiv.
Kun din tagskive.
Hvis man forestiller sig at taget kun er fastgjort til eksisterende bygning med 2 søm så kan taget jo fint blæse væk!!!
Hvis taget er fastgjort med 1000 søm så blæser taget osse væk. Hvis den bygningsdel taget er fastgjort til ikke er solid nok.
Statik er en svær en.
Men der skal meget til at omstyrte en konstruktion som din.Frank Jensen, Århus23/01-2010

Svar

Hej Frank, tak for inputtene, det er guld !

Jeg vil lukke af med termo ind mod stuen (som i øvrigt kun er opvarmet med brændeovn) hvis det er nok for at opfylde kravene til "ikke-beboelse", men spørger lige kommunen om sammenhængen først !

Og vil forsøge at forankre med i-limede gevindstænger medmindre jeg skønner muren er for porøs til det...

Mht æstetikken....fuldstændigt rigtigt, jeg har selv et udestue-traume fra mine forældres 70er villa, så jeg skal være 100% sikker på det ikke skæmmer mere end det pynter. Jeg skal nok bo der mange år, men uanset tør jeg godt tage lidt chancer med et hus til 675.000 8km fra Vejle...

Takker....henrik l hansen, vejle24/01-2010

Svar

Fint.
Men du slipper ikke med en snak med kommunen. Eftersom det er en arealudvidelse skal der en ansøgning om byggetilladelse til.
Mht til isolering så er der for så vidt ikke noget der hedder "uopvarmet udestue" længere.
Uanset om der er varmekilde eller ej handler det om hvorvidt rummet opvarmes til over 15 gr. eller ej. Og det gør din udestue jo nok.
Hvis der KUN var adgang udefra til din udestue, og ingen varmekilde, ville der ikke være isoleringskrav.
Og så ville det iøvrigt være en ægte UDE-stue. :o)
Held og lykke med projektet.Frank Jensen, Århus24/01-2010

Strid mog Lokalplan, nabohøring.

Spørgsmål

Hej, jeg skal have lavet en tilbygning.
I lokalplanen står at taget skal have en hældning på mellem 30 og 55°, da jeg ønsker fladt tag, og tagterrasse, skal der jo så søges dispensation.
I dette tilfælde vil der jo nok blive tale om en nabohøring.
Mit spørgsmål er; hvordan sådan en nabohøring foregår. Skal jeg selv gå rundt og spørge naboerne, og få dem til at underskrive et dokument som siger at de acceptere min afvigelse fra lokalplanen, inden jeg ansøger om dispensation. Eller skal jeg først søge om dispensationen, hvorefter kommunen står for nabohøringen?

På forhånd takPeter Kristiansen, Vestsjælland20/01-2010
Svar

Det er kommunen der afgør om der skal være høring og forestår høringen.
Det kan være en fordel om du har en forhåndsaccept fra berørte naboer - at vedlægge Ansøgning om Byggetilladelse og dispensationsansøgningen.
Men det kan jo betyde at nogle naboer ikke vil medvirke/er imod dit projekt. Men det er under alle omstændigheder kommunen der har den endelige afgørelse.
Spørg kommunen om de har noget vejledning i den slags ting.

Hans Sørensen, Søballe20/01-2010

Svar

Jeg takker.
Det er primært fordi at jeg ved at naboerne ikke har noget i mod det, så netop om det ville gavne min mulighed for dispensation.Peter Kristiansen, Vestsjælland20/01-2010

Svar

Dispensationen gives af kommunen, men ved du at naboérne ikke er imod ombygning, så er der intet i vejen for at få en ansøning afsted til kommunen.

www.koludabyg.dkTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland20/01-2010

Svar

hej

ofte er der jo en grund til at lokalplanen foreskriver et bestemt materiale, taghældning eller andet, for at få et "nogenlunde" homogent udtryk i et kvarter.

Det bør ikke være op til "tilfældige" naboer at afgøre om man i et kvarter med saddeltagshus kan bygge med fladt tag. Det bør afgøres af en fagmand inden for arkitektur/byplanlægning.

hilsen christian j. j. jensen. ingeniøren i århusc.j.j.j., smilets by21/01-2010

Svar

Det skal siges at lokalplanen er udarbejdet i 1970, og de fleste huse i området er fra 30-40 erne, så der er ikke i forvejen et homogent udtryk i kvarteret, men ja, det vilselvfølgelig være kommunens beslutning i sidste ende.Peter Kristiansen, Vestsjælland21/01-2010

Svar

jammen et kvarter fra 1930´erne er jo netop, med mindre der er tale om funkishuse, kendetegnet med murermestervillaer der har saddeltag. Så et "moderne" hus med fladt tag vil nok være lidt forkert at bygge.

kristian kristain, kolding22/01-2010

Kildebo huse

Spørgsmål

Har overvejet at købe sommerhus som medbyg hos Kildebo, er der nogen som har nogen erfaring ?helle eriksen, jægerspirs19/01-2010
Svar

Glem det, I har ingen garanti for at billedmaterialet på web, er autentisk.

"Firmanavn"/ved ...... aps.?

Hmm...

/ved aps, apsi20/01-2010

Udskiftning af sokkel

Spørgsmål

Jeg er den lykkelige ejer af et lille gammelt 10m2 badehus beliggende direkte på en strand i Nordsjælland. Men soklen er efterhånden i en særdeles dårlig stand. Huset er vel omkring 60 år og soklen består af 4 jernbanesveller, der er lagt direkte på sandet, dog med betonrør som støtteben i den ene ende, da terranet et ujævnt.

Huset skal hæves lidt og jeg påtænker at lave en ny trykket sokkel med trykket stolper, der graves ned i sandet.

Mit spørgsmål lyder:
Hvor dybt skal man grave pæle ned i sand? Er det også omkring 90 centimeter? Bør man hælde beton i hullet eller pakker sand godt nok?
Thomas F., Hellerup14/01-2010
Svar

For det første ville jeg anvende noget mere holdbart end trykimprægneret fyrretræ. Hvis det skal holde i 60 år.
Brug f.eks betonrør igen og fyld dem med beton.
Jernbanesvellerne er nok overfladebehandlet egetræ. Stål- eller betonbælker kan holde i 100 år. Stålet ruster godt nok, men det tager så lang tid at det er uden betydning.
Og dybden.
Grunden til at man funderer til 90 cm dybde er for at forhindre at jorden hæver sig pga. frost. Men i dit tilfælde ligger den ene ende af huset jo nærmest direkte på sandet så ingen grund til at grave punktfundamenterne særlig dybt ned. 40-60 cm er passende.Frank Jørgensen, Randers15/01-2010

Svar

hvorfor ikke bruge jernbanesveller igen og så den samme løsning med et betonrør - det har jo været en fin løsning i 60 år ??
husk så lige at spørge på kommunen - der er sikker nogle regler for hvad du må, og jeg er ikke sikker på du må hæve dit hus, hvad er formålet iøvrigt... er vandstande steget så du er bange for at det skal sejle væk eller er det bare den egoistiske at du vil have bedre udsigt mens du klæder on ??
efter min bedste overbevisning bør der ikke gå "pop" i de gamle badehuseoprindelig beboer, Nordsjælland15/01-2010

Svar

Jernbanesveller er forurenet træ, så det kan ikke anbefales. Lærketræ behandlet med trætjære er efter min mening den bedste løsning.Torben Træmand v/T. Bentzen, Hornbæk15/01-2010

Svar

nap 4 stolper i azorbé og lærk og trætjære, der kan købes reststolper i azorbé ved mange savværker bare spørg googlewww.nkskovservice.dk, simmelkjær15/01-2010

Svar

At den ene ende af huset ligger over terræn ændrer da ikke på dybten af et fundament?d.b, Odder19/02-2010

Dagbøder ved for sen aflevering

Spørgsmål

Hvordan kræver man - som bygherre - dagbøder? Byggeriet forventes afleveret uge 3; men skulle have været færdigt i uge 51 ifølge udbudsmaterialet, som i øvrigt henviser til AB92. Lige her i dag er det uge 1.

Hvad skal man som bygherre konkret gøre? Er det tilstrækkeligt i forbindelse med afleveringsforretningen at modregne xx dage x dagbod, eller hvordan og hvorledes. På den ene side er det jo yderst rimeligt at fraregne dagbøderne; men på den anden side vil vi jo helst "vente længst muligt" med at få sure miner.

Det hører med til historien, at vi jo har et par måneders ekstra husleje etc - så det er jo ikke småpenge.Trolle Hansen, Holte10/01-2010
Svar

For det første skal forsinkelsen skyldes entreprenøren.
Entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse. Men kravet skal fremsættes omgående og ikke efterfølgende. Se AB92 §24.

Der skal i kontrakten være fastsat en dagbod. Altså et beløb pr. dags forsinkelse. Hvis der ikke er det kan du anlægge sag mod entreprenøren, men det kræver at du rent faktisk lider tab ved forsinkelsen. F.eks. dobbelt husleje, transportomkostninger osv.

Hvis entreprenøren har registreret f.eks. vejrligsdage eller andre spildage udskyder disse slutdatoen tilsvarende.

Hvis der er anført en dagbodstørrelse i kontrakten fratrækker du den umiddelbart fra a''contobegæringen.

Men vær forberedt på spektakel og sure miner hos entreprenøren. Tag hellere en snak med ham nu og spørg hvad han egentlig har tænkt sig.
Ole Mortensen, Odense10/01-2010

Næste side »« Forrige side

Nybyggeri

Typehuse

Træhuse

Tilbygning

Udestuer

Byggegrunde

Byggeguide

Cement/mørtel

Dræn

Facademaling

Find arkitekt

Fritidshuse

Fundament

Gallerier

Huse til salg

Jordskrue

Lavenergihuse

Liebhaver villa

Markiser

Materielopbevaring

Natur-suite

Naturhytte

Radonspærre

Rækkehuse

Skelafsætning

Skruefundamenter

Stilladser

Tinglysning

Træ Søjlehuse

Udstillingshuse

Vinterhaver

Tilføj firma,
send en mail