Debatforum
El-galvaniseret eller rustfri
Spørgsmål
Jeg skal til at skrue terrassebrædder fast.Kan det betale sig at betale den merpris for rustfrie skruer, kontra bruge alm. udendørs skruer der ikke koster ret meget fra Harald Nyborg f.eks...
Man kan jo altid skifte skruerne om 10 år når de er rustet... hvis de altså ikke holder længere....
Tonny, Herlev09/02-2009
Svar
Hej
Der er ikke noget der er elgalvaniseret der er beregnet til udvendigt brug!!
Jeg har i mange år brugt skruer af typen RUSPERT til næsten alt, og har meget gode erfaringer med disse, men til fugtigt trykimprægneret træ er det nok mest rigtigt at anvende rustfri stål A4.
Climate skruer ligge i en klasse lige under ruspert.
Hvis skruerne først er rustet kan du højst sandsynligt ikke skifte dem.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev09/02-2009
Svar
Kan godt være de ikke hedder el-galvaniseret... men det er de skruer, der har lidt messing-agtig farve og som byggemarkeder siger er beregnet til udendørs brug.
Hvorfor kan man ikke skifte dem, når de ruster ? Det er da bare at bore dem ud.... Tonny, Herlev10/02-2009
Svar
Hej
Hvis der står climate som overfladebehandling er de til udendørs brug men det anvefales stadig at anvende rustfri skruer A4 til fugtigt trykimprægneret træ.
Når dine skruer ruster, gør de det sandsynligvis også nede i træet, og sætter sig fast, så de knækker, hvis du i det hele taget han få fat i kærven.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev10/02-2009
Svar
Ja, men de kan vel stadig bores ud med et metalbor.
Nu snakker jeg om terrassebrædder i hårdt træ, der lægges ovenpå trygimp. bjælker med murpap imellem.
vi snakker stadig en prisforskel på 1-2 kr. per skrue....Tonny, Herlev10/02-2009
Svar
Det er stort set umuligt at bore en metalskrue ud (væk), som sidder i træ.
Boret smutter ud i træet og lavet et grimt krater (i dine terassebrædder).
Prøv at lave et forsøg med udboring, så er jeg sikker på at du klar til at betale 2 kr. ekstra pr. skrue.R.F., Hulby10/02-2009
Svar
Den skal jo først bores ud, når den ikke holder mere og er halvt rustet....
Går der ikke 10-15 år mon ??
Tonny, Herlev10/02-2009
Svar
I min verden lader det til, at du allerede har svaret på dit eget spørgsmål.
Jeg ville dog ligesom de andre anbefale rustfri A4 skruer, da meget hårdt træ indeholder syreholdig olie, der giver misfarvninger, hvis du bruger galvaniserede skruer, men valget er dit.
Et tillægsspørgsmål. Hvad er merprisen for skruer sammenholdt med, hvad du har givet for dit hårdt træ ?O.P. Finder, Gørslev10/02-2009
Svar
Hvis du bruger rustfri skruer, så husk samtidig at bruge rustfri skrubits. Ellers får du lavet små ridser inden i kærven og så får du alligevel rustne skruer.Henrik C, KBH S10/02-2009
Svar
Find et sted hos dig selv eller en nabo, hvor der har siddet climate skruer i trykimprægneret træ i det fri blot et 1/2 år. Skru den ud og kig, så vil du ikke mere være i tvivl. NKT`s er lidt bedre end hvad man for eks. køber i Silvan, men begge typer vil være sorte og med rustpletter. Det sorte fra skruerne breder sig også hurtigt til dine dyre brædder.
Per M., 2950 Vedbæk.10/02-2009
Svar
Rustfri skeubits ???? Hvor køber man dem ? Hedder de bare det....Tonny, Herlev10/02-2009
Svar
Svar til Tonny
Ja. :-)
Spørg i byggemarkedet.Henrik C, KBH S10/02-2009
Svar
Hvad med de montageskruer jeg har brugt til selve kontruktionen. Er de altid rustfrie ? Eller kan det tænkes de ruster med tiden... Men det er jo ikke så smart, når de bruges til vinkelbeslag... De ligner rustfrie skruer....
Tonny, Herlev10/02-2009
Svar
vinkelbeslag og skruer hertil er kun rustfri hvis du har bedt om det ved ordre - eller er de varmforzinkede . Afhængig af klima og placering kan de ruste efter 10 år. Eks i sommerhus langs vestkysten.ts, esb10/02-2009
uopvarmetUdestue skal inddrages til opvarmet uestue
Spørgsmål
Vi har en udestue der uopvarmet i vores sommerhus tilbygget i 2004, men skal have den indraget til beboelse. Hvilken materiealer skal der bruges til taget? Fundamentet er ok og vinduerne er ok har været på kommune og tjekket byggetilladelsen hvilke materialer der brugt. Men har brug for hjælp til taget og hvad det i givet fald vil koste!Hilsen Vibekevibeke Bache, København05/02-2009
Svar
Du bliver nød til at uddybe dit spørgsmål noget mere..
Er det trapez plader eller lign.
Er det glastag..?
Er det flad tag med pap svejset på...?
Er det med rejsning og tagsten/tagplader...?
Ved du hvor meget Isolering der ligger der i forvejen..?
Eller er der overhovedet isoleret..?
En udestue kan laves på mange måder. Så det er ikke nemt at hjælpe med uden at vide hvordan den er opbygget..
Det nemmeste var at få en tømrermester forbi og kigge på det og evt. give en uforpligtende tilbud..Tømreren, .05/02-2009
Jeres mening om denne ide til sokkel
Spørgsmål
hej jeg har nu søgt oplysninger fra nabo samt internet ang. sokkel til mit nye rebskabsskur.skuret har 8 stolper, her var det min plan at grave punkter ud i 90 cm dybte og støbe der vha. fundablokke, de resterende steder hvor der ikke er stolper vil jeg nøjes med at gå 30 cm i jorden og lægge en fundablok. som afslutning vil jeg lave en firkantet ramme i 4x4´er som bliver fastgjort til fundamentet, dette for også at have noget at gøre sidebrædder fast i.
grunden til dette er jeg kan ikke se nogen grund til at gå 90 i dybden over det hele, da det blot er et let træskur. og jeg vil også gerne undgå at støbe alt for meget..
hvad er jeres mening?Erhardt Klausen, Bramming05/02-2009
Svar
De steder du går 30 i jorden, må du grave yderligere 30 ned og lægge stabilgrus + vibrere. Modsat risikerer du, at blokken sætter sig og remmen (ad åre) knækker eller i bedste fald bøjer ned.jan petersen, Fredericia05/02-2009
Svar
men hvad med ideen ang. at lave en træramme og lægge oven på soklen, er det dumt?Erhardt Klausen, Bramming05/02-2009
Svar
Nej-nej.
Det allernemmeste er at indkøbe det nødvendige antal punktfundamente, (med stolpesko), og grave dem ned i rette position.
Fundablokke er osse OK, men det er ikke nødvendigt at grave ned i 90cm. Skulle skuret hæve eller sænke sig en smule har det jo ingen betydning.
Hvis du bruger runde punktfundamenter kan du afslutte forneden med 7mm eternitplade el. lign. Pladen fastføres/ophænges i rammen/bundremmen og stikker en 15-25 cm ned i jorden.
Så står dit skur rigtig udmærket.
The Skurman, Skureby05/02-2009
Svar
husk at smide murpap omkring di 4x4 der ligger mod fundablokkende, sådan at vandet ikke kan stige op i den.GDS'er, Sønderborg05/02-2009
Tilbygning
Spørgsmål
Vi skal have lavet en tilbygning på vores murstenshus fra 1950.Huset er med kælder og 1. sal
Tilbygningen bliver foretaget i gavlen men kun i stueplan.
Her kommer så spørgsmålene:
Gulv ? Vi vil have trægulv øverst, og med gulvvarme, men hvad er det ideelle at ligge det på ?
Er det bedst at støbe et betondæk, eller kan det bygges op i et træskellet ?
Hvilken isolering er den bedste til gulv ?
Mure ? Hvordan undgår man kuldebroer mod den gamle facade ?
Hvis vi sætter et vindue i direkte op ad den gamle mur i hjørnet vil der jo opstå en kuldebro langs den gamle mur.
Tag ? Den ene del af taget vil få en hældning på 11 grader, og derfor regner jeg med at ligge tagpap her, hvad er materialeprisen ca. for et tagpaptag
fra lægterne og op ?
Kan man ligge tegl på et tag med kun 11 graders hældning ?
Normalt siger man vel fra godt 20 grader,ikke ?
Klaus Hansen, Greve04/02-2009
Svar
Det nemmeste ville jo være at støbe gulvet, også lægge et svømmende trægulv ovenpå.
Men kan også opbygges med bjælkelag hvis det ønskes.
Flamingo er bedste hvis det støbes, eller mineraluld.
Kuldebroer kan kun undgåes ved at bryge kuldebroen.
Hvis der sættes et vindue i, ville det være en ide at skære en lille bageved vindues, som stoppes med isolering.
Tagpap koster ca. 250-300,- pr. m2 i materialer ( overpap, underpap + krydsfiner )
Nogle tegl kan lægges helt ned til 10 graders hældning bla. Ravernsberger light fra CC vejle.
Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland04/02-2009
Svar
Tak for svarene.
Ang. gulv hvis man skal støbe hvad gør man så for at understøtte isoleringen, der er ca 1 meter fra terræn og op til nuværende gulv.
Så det er lidt meget at fylde op med isolering.
Klaus Hansen, Greve06/02-2009
Svar
Du fylder sand i, som kompakteres omhyggeligt.
Og hvis der er muldjord i bunden af krybekælderen skal dette skovles ud allerførst.Frederik Gronk, Næstved06/02-2009
Svar
Tak for det, er det noget specielt sand der skal bruges ?
Klaus, Greve07/02-2009
Svar
Ja, fyldsand.
Og fyldsand er ikke noget særligt. Du fortælder bare vognmanden hvad du skal bruge - og at det skal være billigt.
Husk iøvrigt at et læs sand på fortovet fylder en del og at der er mange ture frem og tilbage med en have-bør før det er på plads.
Frederik G., Næstved08/02-2009
Den forb...... dampspærre!!
Spørgsmål
Hej forum.Jeg skal igang med at renovere en eksisterende overetage.
Jeg har i grove træk undersøgt de fleste ting - herunder også forhold omkring dampspærre (DS) og dens placering.
Jeg regner med 250 mm isolering imellem spærrene (med de 50 mm vent. imellem top af iso. og underside lægter) og vil så isolere helt ned til spærfod, altså med varm skunk.
Jeg ved hvorledes dampspærren monteres i loft, vægge, skråvægge og skunkvægge, men ET STED kan den virkligt få "hovedpinen" frem.
DS løber jo ned langs isoleringen hele vejen ned lang undersiden af tagkontruktionen og på et tidspunkt møder DS jo de bærende bjælker (etageadskillelsen). Her fik jeg at vide af en tømrer at jeg bare skulle montere en reglar ell.l. til fastgørelse af DS. Det finder jeg bare ikke helt korrekt - måske tager jeg fejl eller er overhysterisk. På denne måde er DS jo ikke tæt på nogen måde - hverken mod fugt fra overetagen eller underetagen for den sags skyld. Fugt fra underetagen vil jo sagtens kunne komme op i den nye isolering (bag DS som er fastgjort til reglar monteret på bjælker) og videre op i tagkonstruktionen.
Mit forslag er som følger.
DS køres ned langs isolering under tagkonstruktionen og ned til bjælkerne OG DERFRA VIDERE IND UNDER DEN NYE ISOLERING (på overside af bjælkerne) OG IND OG FASTFUGES TIL YDERVÆGGEN.
Tager jeg fejl. Hvorledes er reglerne, når vi taler om renovering. Hvad er eksperternes mening om dette spørgsmål.
Jeg håber jeg har forklaret mig forståeligt.
Jeg har været inde at kigge på alverdens hjemmesider, men har ikke kunnet finde noget som kan anvendes ved renovering.
Jeg ser frem til nogle gode svar.Hjemmebyggeren, Ejby02/02-2009
Svar
Istedet for at fuge det fast findes der tape, til den slags samlinger - det er ganske let at bruge og hæfter på næsten alt.JL, Odense02/02-2009
Svar
Hvis vi tager udgangspunkt i Rockwools løsning
"Hanebånd med stålpladetag/tung ydervæg med varmt skunkrum"
Se he; guiden.rockwool.dk
Skitsen viser principperne for isolering af varm skunk.
Det er klart at du skal uden om bjælkerne i bjælkelaget og der må du tape eller klistre dampspærren til omgivende materialer.
Men du skal udføre en energirammeberegning for hele hytten og jeg vil tro at du skal op på min. 350mm isolering for at opfylde BR08''s krav til minimumsisolering.
Frank Jensen, Solrød02/02-2009
Svar
Hej Frank.
Nej, jeg mener ikke at der skal foretages en energirammeberegning for hele hytten. Der er tale om en opfriskning af en allerede eksisterende overetage.
Men spørgsmålet kører også på dampspærren. Jeg var inde at kigge på www.guiden.rockwool.dk
Det ser jo rigtigt fint ud, men det er jo ikke fysisk muligt at få dampspærre rundt om bjælkerne og ud til ydermur. Vi skal jo have rodet underetagens loft ned for at få dampspærren på plads!!! Derfor mener jeg at løsning med DS hen over bjælkerne måtte være den bedste og mest tætte løsning der mulig at lave. Jeg kan ikke se problemet i at DS er over bjælkerne. Det svarer vel egentligt bare til at bjælkerne befinder sig i etageadskillelsen, som jo heller ikke har DS under bjælkerne. Der sker vel ingen ophopning af fugt i bjælkerne ved at benytte min løsning ??
Tegningen som du linker til, må jo formodes at være i forbindelse med nybyggeri og ikke en EFTERISOLERING af en eksisterende skunk????Hjemmebyggeren, Ejby02/02-2009
Svar
guiden.rockwool.dk
Det er vel bare sådan her du vil udføre det ?
Altså ved at afslutte damspærren oven på murkronen eller toppen af indvæggen ?Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland02/02-2009
Svar
OK. Det du mener er at du ikke kan få dampspærren ned gennem etageadskillelsen, fordi brædderne sidder i vejen - eller andet.
Det forstår jeg ikke helt.
Vi er enige om at du kan få dampspærren ned til overside bjælkelag.
Dernæst skal den ned til overside loft.
Vandret ud mod ydervæggen hvor den fastgøres.
Kan det lade sig gøre? Det er ihvertfald princippet.
Den løsning du foreslår efterlader en kuldebro i etageadskillelsen.F. Jensen, Solrød02/02-2009
Svar
Hej
Herligt at møde en "hysterisk" hjemmebygger der tænker over tingene.
Lad mig først sige at det er ikke nemt at få en hermetisk tæt dampspærre i et ældre byggeri men man kan da i hvert fald forsøge som du gør.
Frank Jensen har fat i det rigtige, og da vi ikke kan se din konstruktion er det nok vanskeligt at komme nærmere.
Brug speciel folieklæber (eksempelvist fra Dana Lim) til at klæbe dampspærren fast på andre bygningsdele og tape (eksempelvist den blå fra DAFA) til samlinger i dampspærren.
I mange tilfælde kan det være en god ide at montere en krydsfinerplade, der hvor dampspærren er udsat for tryk fra isolering o.l. ved gennemførsel i bjælkelag m.m.
De allerbedste samlinger er, hvor man kan komme til at klemme en fuget samling ved mur eller lignene fast med påskruet liste/planke.
Den bedste tæthedsprøvning jeg har lavet til dato, var hos en selvbygger i et 1½ plans hus.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev03/02-2009
Svar
Hej igen,
først vil jeg sige tak for jeres svar - rart med noget respons.
Ja,
I har ret, det er meget svært at forklare hvorledes konstruktionen ser ud.
Min ydermur i skunken er ca. 50 cm højere end oversiden af bjælkelaget (etageadskillelsen).
Så det jeg mener er (sidste forsøg :>)
Mine 250 mm isolering kører ned på underside af tagkonstrution og rammer jo så min ydermur i skunken og der forsætter isolering jo ned langs med indtil den rammer mit bjælkelag. Så kommer den famøse Dampspærre jo ned langs iso. indtil til møder oversiden af bjælkelaget. På oversiden af bjælkerne (etageadskillelsen) køres DS så ud til ydermur hvor den fuges og klemmes på med liste ell. lign. Denne løsning holder jo konstant DS på den varme side og det burde kunne gøres helt tæt.
Jeg kan ikke få øje på nogen kuldebro i etageadskillelsen.
Jeg har forsøgt at ændre lidt på et billede som kan ses her. www.gdsforum.dk
Jeg håber dette forklarer mig lidt bedre.
På forhånd tak.Hjemmebyggeren, Ejby03/02-2009
Svar
Hej igen
Hvis der er en isoleringsværdi i den del af ydermuren der er over bjælkelaget, er det perfekt, ellers ville det måske være bedst at føre dampspærren ned til loftet (mellem bjælkerne), og så ud til ydervæggen.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev03/02-2009
Svar
Fin skitse.
Men det kunne du jo bare have sagt.
Hvis ydermuren er en isoleret dobbeltmur er sagen jo klar.
Så vedtager vi her på siden at dit løsningsforslag kan "godkendes uden yderligere bemærkninger" :o)Frank Jensen, Solrød03/02-2009
Svar
Tak for jeres svar.Hjemmebyggeren, Ejby03/02-2009
Svar
Hej igen
Det er vedtaget :-)www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev03/02-2009
Nybyggeri
Typehuse
Træhuse
Tilbygning
Udestuer
Byggegrunde
Byggeguide
Cement/mørtel
Dræn
Facademaling
Find arkitekt
Fritidshuse
Fundament
Gallerier
Huse til salg
Jordskrue
Lavenergihuse
Liebhaver villa
Markiser
Materielopbevaring
Natur-suite
Naturhytte
Radonspærre
Rækkehuse
Skelafsætning
Skruefundamenter
Stilladser
Tinglysning
Træ Søjlehuse
Udstillingshuse
Vinterhaver
Flyttebox / FlyttecontainerFå Xtra tid, når du flytter
Jysk skruefundamentVærd at bygge på!
Lind & RisørFra Typehus til Drømme Villa
RockidanAmphiSilan NQG Facademaling