Tag Guiden - Byggeri.dk - Alt om tag

Byggeri.dkTag Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Fuldklæbende tagpap...

Spørgsmål

Vi skal have tagpap på vores nye hus og jeg er i den forbindelse levet lidt forelsket i fuldklæbende tagpap - har især kigget på et produkt fra Adeso. Ville en nogenlunde habil gør-det-selv'er kunne ligge et tagpaptag med fuldklæbende tagpap og få en tagdækning som kvalitetsmæssigt kan matche en traditionel tagpapløsning brændt/svejset på af professionelle ? Er der nogen som har erfaring med selv at ligge fuldklæbende tagpap på primærtage ?Henning, Lolland05/08-2010
Svar

Nej.
Papdækkeri er specialistarbejde.
Selv om jeg er absolut habil bygningshåndværker og ikke tillader fremmede ditto på parcellen så kunne jeg ikke drømme om at brænde pap på i stor skala.

Det kræver timing og akuratesse. Utætheder opdages først senere. Derimod kommer dampbuler temmeligt omgående.
Kurt F, Grenå05/08-2010

Svar

Lad være med at være nærig på dette område! Du vil fortryde senere...

Selvklæbende tagpap er til skure, udhuse og lign.nn, nn06/08-2010

Svar

Mange tak for svar.
Til Kurt: Jeg helt enig og ville aldrig give mig i kast med at brænde pap på selv, men mit spørgsmål gik også på det fuldklæbende...

Til NN: Tingene skal være 110% i orden på byggeriet og så må det koste det det koster, men producenten (Adeso) påstår selv at fuldklæbende pap kvalitetsmæssigt er fuld på højde med traditionel svejset paptage og at det ikke er super kompliceret at lægge. Derfor kunne det være interessant at høre om der var nogen der havde erfaringer med dette ?Henning, Lolland06/08-2010

Svar

Det er ikke kompliceret at lægge, og kan sagtens klares af de fleste.

Om det er lige så holdbart ved vi jo ikke endnu, men tæt er det i hvertfald.

Deres primer er jeg ikke så glad for, utroligt stærkt lugtende og give en slem kvalme / hovedpine selv ved udendørs brug, også er prisen jo noget højere end alm. tagpap.

Jeg ville dog få en prof til at lægge et ordentligt 2 lags dækket pap frem for ovenstående.

www.t&Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland06/08-2010

Svar

Tak for svaret René. Jeg havde håbet at du havde tid til at svare også, da jeg med stor interesse har fulgt dit tagpap kursus i GDS incl. det fuldklæbende pap. Jeg vil følge dit råd, men er dog nysgerrig efter begrundelsen... Skal opfatte dit svar således at det fuldklæbende pap efter din mening er for dyrt, eller at det er for usikkert ? (Nye produkter har jo ofte børnesygdomme) Henning, Lolland06/08-2010

Svar

Jeg syntes det er for dyrt ja, også foretrækker jeg at slipper for den primer der skal bruges ved Adeso pappen, som du sikkert kunne se på billederne blev det kursus lavet i en åben lade, selv 3-4 dage efter var det ikke til at være i laden pga. dampene fra primerne.

Men nu har jeg jo også nemt ved at vælge den ene løsning frem for den anden, stod jeg selv og skulle lægge pap og ikke havde prøvet det før, ville Adeso pappen da også virke som et godt valg.

Jeg mener dog også at den almindelige tagpap faktisk er pænere i struktur / overfladen, også er den nemmere at "lege" lidt med, så man står med nogle mere detaljeret tagflade.

Mener ikke det er usikkert og tror også det har en rimelig god holdbarhed, så er udelukkende prisen, udseende og primeren jeg begrunder det med.

Men der er brugere på lav-det-selv.dk som har været utrolig glade for at lægge Adeso pappen, så som GDSér som ikke vil rende rundt med brænder på taget, er det helt klart et okay alternativ.

Men prisforskellen mellem Adeso pappen og alm. pap lagt af en prof. er måske ikke så stor, så ville lige undersøge det først.Tømrermester René Koluda, Gørlev Vestsjælland06/08-2010

Svar

Perfekt René, tak for svar. Jeg kommer nok til at smide en mail når jeg kommer lidt nærmere tagdækningsfasen for at høre om Koluda-byg gør sig i tagpaptage om Vestlolland er inden for rækkevidde... Jeg takker mange gange for dine inputs. Henning, Lolland06/08-2010

Svar

Var så lidt.

Og du er velkommen.Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland06/08-2010

tagpap

Spørgsmål

hejsa
mit spørgsmål er om man skal bruge dampspærre under paptag. Synes jeg har hørt et sted at man ikke skal bruge det, fordi konstruktionen bliver for tæt og der vil opstå kondens. min konstruktion er et fladt tag af 2" *8" med en douglas plade ovenpå, 120 mm isolering og forskalling med gips.

på forhånd tak

madsmads lauritsen, esbjerg01/08-2010
Svar

Ja, hvis det er et opvarmet rum så skal der opsættes en damspærre over eller under din forskalling.

Er det ikke et opvarmet rum så kan du udelades.

www.koludabyg.dkTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland01/08-2010

Hvad er korrekt?????

Spørgsmål

Hej,
Vi er en andelsboligforening der blev opført i 2.
008 som nybyggeri i form af rækkehuse.

Der er minimal vedligeholdelse på disse boliger, altså ingen udhæng. Mit spørgsmål lyder på om det er håndværks/bygge mæssigt korrekt at tagstenene kun går til kanten andre trukket tilbage fra fodblikket. De når slet ikke ned til tagrenden, hvilket giver store fugtpletter mm, på murværk. Per Due, 8960 Randers SØ28/07-2010
Svar

Nej, det er ikke håndværksmæssigt korrekt.

Men skulle ikke være årsagen til fugtpletter på murværket, da undertaget gerne skulle være limet fast til fodblikken, og evt. vand ikke skulle trænge baglæns ind den vej fra.

Lyder som om der er flere ting der ikke er lavet korrekt, ville få en til at kigge på taget, så i kan få klarlagt hvor vandet trænger ind henne.

www.tmrk.dkTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland28/07-2010

Svar

Det undrer mig at man omtaler den byggemåde som "minimal vedligeholdelse"

Udhæng er ikke til pynt, det forhindrer at murværket bliver gennemvådt med deraf følgende fugtskader inde og frostsprængninger.Aksel, Hørning28/07-2010

Svar

Eftersom der ikke er noget udhæng, skal det jo ikke vedligeholdes. Nemlig. :o)
Og hvis man osse udelader tagrender skal de ikke renses.
Det er da "minimal vedligeholdelse"
Birger Bønnestage, Bogense29/07-2010

Tagpap

Spørgsmål

På vores nye garagetag skal vi ha brændt tagpap på, men hvad skal vi bruge for noget tagpap og skal der underpap på.Sonny, Fredericia27/07-2010
Svar

Er der ikke allerede pap på, så skal der et lag underpap og 1 lag overpap.

Icopal eller Phønix ville være et fornuftigt valg.

www.t&Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland28/07-2010

"Fladt tag" på pyramide

Spørgsmål

Jeg bygger på et sekskantet lysthus, 10 kvm. Indvendigt er det 360 cm diagonalt (spids-til-spids), og 312 cm fra side til side.
Tagbelægningen skal nok være tagpap på brædder. Jeg vil gerne have lidt udhæng.
Taget skal været så fladt som muligt og samtidig fylde så lidt i højde som muligt.
Er der nogen, der har forslag til den bærende konstruktion?
En mulighed er en tipi-konstruktion, hvor seks spær mødes i spidsen. Men hvor mange grader skal taghældningen være for at det giver mening? (Lav hældning må give et stort udadrettet pres, som dog måske kunne styres af nogle diagonale metalbånd?)
En anden mulighed kunne være nogle vandrette bjælkespær, som bærer en lettere tipi-løsning. Men realitet er, at et enkelt bjælkespær (enten et spids-til-spids, eller et midtside-til-midtside) vil komme til at bære hele taget. Er det teknisk muligt? Kan det blive pænt?
Duer nogen af dem? Er der mon andre muligheder?
Peter, Fuglebjerg21/07-2010
Svar

Der er sikkert mange muligheder, men den helt oplagte er seks spær, (eller grater faktisk) fra hver af de seks hjørner af dit hus.
Hjørnerne skal være samlet på en sådan måde at de kan optage de vandrette uaadgående kræfter. Der skal være anvendt passende beslag eller bolte eller samlemetode. En sekslantet polygon vil være stabil når den udsættes for lige store kræfter i hvert hjørne.
Du skal huske på at dit hus ikke er ret stort så næsten enhver løsning vil kunne holde til snebelastningen.
Jeg kan ikke riktig forstå at du skriver om meget lav taghældning og tipii-løsning.
Så vidt jeg husker fra min tid som indianer henne i Canada havde tipiierne telthældning på op mod 60 gr. Så skulle squawen nemlig kun skovle sneen væk fra indgangen. Og ikke fra taget jo.Klavs Johansen, Herning21/07-2010

Svar

Pokkers, jeg havde ikke tænkt på, at konen skulle op og skovle sne, hvis taget er fladt. Men da huset er på hendes bestilling, må hun jo leve med det!
Spøg til side, jeg er meget glad for opbakningen til den simple løsning med de seks grater. Det er både simpelt og pænt.
God pointe med solide hjørnesamlinger. En kraftig fodrem med bladsamlinger må kunne klare det?
Men da jeg nu meget gerne vil have så lille rejsning på taget som muligt, melder spørgsmålet sig om, HVOR lille rejsning man kan nøjes med. Lige som et gitterspær vel skal have en minimumsrejsning, skal der være et vist fald på taget, for at man er HELT sikker på, at taget ikke kollapser. 5, 10, 15 grader???
Og så er der dimensionerne af graterne. Er 50x100 passende, eller skal de være højere.Peter, Fuglebjerg21/07-2010

Svar

Toprem mener du!
Du kan lave taghældning helt ned til ca. 1:40 (ca. 2gr.), men tagpapbeklædningen skal svare til den lave hældning. Du skal finde den tagpap-specifikation/type du vil bruge og se hvad der er min. fald for den.
Hvis du vælger så lavt fald kan du næsten ligeså godt lægge 1 stk. bærende bjælke fra hjætne til hjørne og lade de fire småspær lægge af på de fire resterende hjørner og på midten/siden af bjælken, fastgjort med sømbeslag eller lign. På oversiden af spærene fastgøres kiler således at det nødvendige fald opnås.
Taget vil iøvrigt neæsten ikke kunne ses fra normal øjenhøjde - med en så lav hældning.
Graternes dimension: Hvis hældningen er mellem 5 og 15gr bør de være 50x150, mellem 15 og 30gr. 50x125 og op til 45gr 50x100mm. Det er lidt kvalificeret gætning og der er ingen garanti. Dimensione afhænger osse af om du bruger rigtigt spærtræ eller det allerbilligste skillerumstræ.Klavs Johansen, Herning21/07-2010

Næste side »« Forrige side

Tag

Faldsikring

Glasrækværk

Glastag

Glasværn

Grønne tage

Håndtering af tagpap

Insektnet

Krydsfiner

Regnvandsfaskine

Renovering

Sne & fuglestop

Snefangsrør

Spær

Stilladser

Tag Beregner

Tagisolering

Tagpap/tagfolie

Tagrende Beregner

Tagrendenet

Tagrender

Termotag

Trapeztag

Undertag

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    BGreen-it sedumbakker ALT I ÉT-bakkesystem til grønt tag

  • EXPO-NETEXPO-NET

    Fremtidssikret snefangsrør med sømkant - med EXPO-NETs patenterede snefangsrør undgås problemer med fygesne

  • Phønix Tag MaterialerPhønix Tag Materialer

    Tagpapinspiration - Vælg fri arkitektur og lang levetid

  • Phønix Tag MaterialerPhønix Tag Materialer

    Undertage - Vælg undertag med omhu

  • PlastmoPlastmo

    Tagrender i alle materialer - 15 % større vandkapacitet. Op til 25 års garanti.

  • PlastmoPlastmo

    Termo- & Trapeztage med lysgennemgang til lette konstruktioner.