Byggeri.dkTag Guiden

Mug/Svamp på nyt paptag?

Svar

Grunden til at i oplever mug på undersiden af krydsfinerpladerne er pågrund af fugt i tagrummet, som kondensere på den kolde krydsfinerplade, om natten i vinterhalvåret. Du skriver, at det kun er den nordvendte del af tagfladen der er mug på. Grunden til dette er, at den sydvente tagflade når at tørre ud når solen bager på den om dagen. Denne udtørring sker imidlertid ikke på den den nodvendte flade.
Det store spørgssmål er så, hvorfor der er fugt i tagrummet. Det kan der være flere årsager til. For det første kan det være tale om forkert ventillation af tagrummet. Der kan både være for lidt ventillation. Det betyder, at fugten ikke kan blive ventilleret bort fra tagrummet. Der kan imidlertid også være for meget ventillation, så der populært talt bliver "ventilleret" for meget fugtig udeluft ind, som så kondensere på de kolde tagflader om natten.
En anden årsag kan være, at dampsærren ikke er tæt, eller måske slet ikke er eksisterende. I sådant et tilfælde vil den fugtige og varme indeluft blive suget op igennem loftkonstruktionen, og / eller revner ved lemme osv..
En sidste mulighed er at det kan være tale om byggefugt. Det vil sige fugt som er ført ind i huset i forbindelse med byggeriet. Det kan være, hvis isoleringen har været fugtig, eller fugt i nyt murværk osv. I sidstnævnte tilfælde vil en hel sommer med god udtørring normalt kunne fjerne fugtproblemet.
Jeg ved ikke om ovenstående har været til nogen hjælp, eller det bare har været med til, at få det hele til, at se endnu mere uoverskuelig ud. Jeg vil dog gerne tilbyde dig et gratis arkitektbesøg, (hvor du kun skal betale for kørslen), her kan vi så gennemgå jeres problem, og finde ud af, hvad jeres næste skridt skal være, for at få det udbedret.
Jeg kan kontaktes på tlf.: 2283 2586 eller mail: fb@byggeraadgiveren.dk
Læs evt. mere på min hjemmeside: www.byggeraadgiveren.dkFlemming Bundgaard, Nim30/12-2008

Svar

Enig med Flemming i Nim.
Bortset fra at den udefra kommende luft skulle indeholde så meget fugt at der vil kunne dannes kondens på en endnu koldere nordvendt underside af en tagflade.
Det er muligt at det kan forekomme, men det vil være overordentligt sjældent at de nødvendige fysiske forhold er til stede.
I ovenstående spørgsmål er det ganske overvejende sandsynligt at det er manglende, for lidt eller forkert ventilation.Frede Kallehauge, Herning30/12-2008

Svar

Hej

Allerførst synes jeg du skulle anskaffe BYG-ERFA bladet med nr: Sfb(27) 01 09 22 som kan lånes på biblioteket eller købes ved boghandleren (måske Byggecentrum Boghandel)
Her får du en grundig forklaring og mulighederne for fejl bliver opremset.

Det ser forøvrigt ud til at www.bygger& lige har læst den :-)

For at undgå disse problemer, bør man nok bl.a. gå over til at anvende rupløjede tagbrædder i disse konstruktioner.www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev30/12-2008

Svar

Tusind tak for svar.
Jeg tror i første omgang at jeg lige hiver fat i det tagfirma vi har brugt. Så må vi se hvad de siger til det...HD, Aalborg30/12-2008

Tagpap ovenpå rockwool

Svar

Tak for oplysningen. :-(, :-(29/12-2008

Svar

Hvad er anbefalingen? Skal vi lade tagpappen ligge eller fjerne det? Eller hvad er bedst?Jesper, Kastrup29/12-2008

kondens

Svar

Opfugtede miljøer er den sikre vej til skimmelsvamp. Den er skadelig for både
mennesker og dyr, og skal bekæmpes. Læs mere om skimmelsvamp her

da.wikipedia.org

bb, horsens28/12-2008

kondens vand

Svar

I har glemt at montere undertag(dug) alle stål og plastplader afgiver kondens. Det dur ikke m.h.t. dyr og mennesker og slet ikke tømmeret. Det er en ren ommer.jan petersen, Fredericia28/12-2008

Svar

Et alternativ kunne være dette

www.tmcoating.dk

jeg kender ikke økonomien i det, men det var da vær at undersøge, det
er jo også en bekostelig affære, at skifte taget.bb, horsens28/12-2008

Svar

Selvom der bliver coated under pladerne, vil alle flader der ligger mod lægterne ikke blive behandlet, og det giver måske problemer med råd og svamp på længere sigt.

Har selv set lægter med svamp i efter kun 3 år med ubehandlede stålplader på, dog det var endda på et hus med undertag og isoleret op til taget, hvor kondens burde være et mindre problem, da der ikke er lige så stor temperatur forskel på underside og overside.

Men forslaget om efterbehandling/coating som bb skriver, er desværre eneste mulige løsning, udover at skifte taget til andet materiale, eller opligge et undertag.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )28/12-2008

Ændring på gitterspær fod

Svar

Kan sagtens lade sig gøre, husk dog at montere forstærkningen oven på , inden du skærer spærfoden over, montere den så den får fat mellem spærhoved og spærfoden, og i den anden ende mellem spærfoden og den første tang ( så den er skåret stramt mellem de punkter, så skulle det nok holde, du så montere sømplader i enderne og på hver side af samlingen.

God arbejdslyst...;)Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )19/12-2008

Svar

Det kræver ingeniørbistand, inden du begynder at skære spærfoden over!
Der skal udveksles og etableres forstærkninger af sidestående spær, og det
gør man ikke bare på "gehør" det skal beregnes.bb, horsens19/12-2008

Svar

Ups, det kræver ikke ingeniørbistand for at skære spærfoden over:-) det ka´
enhver gøre!

Bistanden kræves for at beregne udvekslinger/forstærkninger etc. "sorry" :-)bb, horsens19/12-2008

Svar

Mange tak for dit hurtige svar Koluda Byg, jeg går igang...

God weekend...Michael Juhl, Holmegaard19/12-2008

Svar

Michael, gør dig lige den tjeneste at konsultere en ingeniør, det koster
ikke ret meget for sådan en opgave, så har du også dokumentationen iorden,
den dag du skal sælge huset. Løsningen, Koluda anviser, er korrekt, men det
skal eftervises statisk, "sorry". At være husejer idag er ikke nemt :-?)


bb, horsens19/12-2008

Svar

Mon ikke en Bygningskonstruktør beregning kan gøre det.

Jeg forstår ikke Koludas metode, men:
Der skal laves en udveksling og man tager 2 stk. 100x100 mm tømmer, formodentlig ca. 2,5 m lange og fastgør med rigeligt med sømbeslag.
Tagåse ankre som ophænger den overskårne spærfod i udvekslingen og alm. vinkelbeslag oven på spærfødderne, som forbinder udveksling og spærfødder.
Åsebeslagene forhindre at den overskårne spærfod synker ned.
Der er træk i spærfoden, husk det. De almindelige vinkler, og udvekslingen, forhindrer at konstruktionen flytter sig i "det vandrette plan"

For god ordens skyld skal anføres at tømrerne har lavet udvekslinger i tagkonstruktioner i århundrede. Det er kun når man såtter en ingeniør på sagen at det ikke kan lade sig gøre.Peter Hansen, Sæby19/12-2008

Svar

Fint nok, Peter. Jeg ved da også hvordan det skal udføres, men idag, hvor den
mindste "finte" udløser både K-3 og UN, i en evt. tilstandsrapport, nærmest
er reglen, fremfor almindelig logik, så er man sgu´nødt til at gå med livrem
og seler. Og så er det nu "rart" at have et dokument fra en ingeniør!

Og ja, de gamle konstruktioner holder jo fint, men dengang brugte man jo
også væsentligt større tværsnits-dimensioner i tømmeret. 45x??? holder sgu´
ikke til ret meget, hvis man fjerner "trekant-virkningen"!!



bb, horsens19/12-2008

Svar

Altså som jeg forstår det er det 600mm der skal fjernes af tagfoden korrekt?

At bruge 2 x 100 x 100 og rigeligt med sømbeslag , syntes jeg lyder overkill + en svækkelse af spærets stabilitet/bæreevne da men fjerne trekant afstivningen i det felt man fjerne spærhovedet på, og flytter de laster over på de side liggende spær, ville da hellere holde dem i samme spær, men er jo også kun tømrer, og ikke bygningskontruktør...;)

Jeg ville personlig bruge min. samme spærtræ som spærfod er lavet af, lave en ny forbindelse med spærhoved og 1.tang som ligger lige over eksisterende tagfod, mærkere de 600 mm , montere sømplader et par cm inden fra hver de mærker, + montere en sømplade i hver ende ud i 1.tang og spærhoved.

I min hoved beregning har jeg så fastgjort spærfod for at synke i den nye forbindelse , og sikret spærhoved mod udskridning via forbindelse til både eksisternde spærfod + 1.tang i gitterspæret.

Jeg vil mene dette er den korrekt måde at udføre det på, i hvertfald lige så holdbart som de spær vi får i dag , med samlinger alle vegne som bare er forlænget med trykplader, men så længe spærfabrikken siger det er godt nok, så sætter man jo spærene op...;)

Korrigere mig hvis jeg er helt forkert på den.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )19/12-2008

Svar

Svært at forklare, nemmere at vise.

www.koluda.com

Lige hurtigt tegnet i paint, så ikke lige den bedste tegning.
Men den forklarer jo nemt hvordan jeg ville lave det.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )20/12-2008

Svar

Der må mangle noget på din tegning, eller osse kan den ikke overføres til debatforumets format. Eller forstår jeg den ikke. Bortset fra at jeg forstår at du vil forstærke det med oversavet fod eksisterende spær. Ja.

Men hele fidusen med anvendelse af 100x100 tømmer er at kræfter overføres til nabospærene og der sker ingen svækkelse ud over at nabospærrene måske hænger et par milimeter mere når der er sne på taget.

Over-kill. Ja formodentlig, men et stykke 100 x 100 mm tømmer kan altid holde til alting, ihvertfald når vi holder os til enfamiliehuse.Peter Hansen, Sæby20/12-2008

Svar

Ja, så har jeg lige pudset brillerne.
Må indrømme at jeg har misforstået det oprindelige spørgsmå lidt.
Men hvis der er plads til "uniten" som du viser det. så er det nok nemmere at håndtere. Peter Hansen, Sæby20/12-2008

Svar

Hej Koluda Byg
Din tegning var faktisk lige sådan jeg havde påtænkt mig at lave det, dog skal jeg lige sige at det er 120 cmm jeg skærer væk, men jeg tror selv på at det kan lade sig gøre, jeg understøtter selvfølgelig når jeg starter og holder øje (måler) om det sætter sig for meget, hvis det gør, laver jeg en udveksling til nabospær også, og så vil jeg tror at jeg har brugt livrem og seler ;-)

Mange tak for jeres svar allesammen.

Rigtig god jul...
Michael Juhl, Holmegaard20/12-2008

Svar

Michael Juhl...

Hvis din forstrækning er skåret stramt mellem tang og spærhoved, så sætter det sig ikke, om det er 1200 eller 600mm ændrer ikke på hvordan krafterne overføres, så er det plads nok så skulle det være ligt til at lave.

Peter Hansen...

Skulle nok have ændrert størrelsen lidt vidste ikke den åbner det i et minimeret pop up vindue, kræver lige man trykker på billedet for at forstørre det, eller ændre vinduet til fuld skærm.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )20/12-2008

Svar

Hej Michael

Det med at understøtte og så se efter om det sætter sig er helt galt, da det så er for sen.

Lav forskærkningen som Koluda foreskriver, og skær så foden væk bagefter, men ellers er jeg enig med bb, og ville ikke selv udføre det uden et stykke papir fra en ingeniør, der har en god forsikring.www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev20/12-2008

Svar

Enig med Dbu.dk og bb om at en beregning fra en inginør kan være en god ide INDEN man går i gang, hvis noget går galt eller til dag man skal sælge huset, og det evt. giver en bemærkning i tilstandsrapporten, heldigvis er de fleste der laver sådan en tilstandsrapport faglige kyndige folk, og kan tit se om det der er lavet er forsvarligt eller noget klamp.

Men havde det været mit eget hus, eller en bekendt jeg skulle lave det for.
Så havde jeg bare udført det som ovenstående, så kunne den UN eller K3 fjernes ved en beregning senere hvis det skulle blive nødvendigt.

Hvis ikke man ved hvad man laver, er det altid en god ide at kontakte en inginør og få en beregning + vejledning i hvordan forstærker skal laves, før man går igang med sådan arbejde.

Jeg har det bare med at føle mig godt snydt, når jeg alligevel modtager en beregning der tit indbærer mindre dimensioner eller ringere løsninger end det jeg selv foreslog inginøren, og havde tiltænkt mig at benytte.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )20/12-2008

Svar

Prøver lige igen... ( man kan jo ikke rette i sine indlæg herinde...:( .. )

Enig med Dbu.dk og bb om at en beregning fra en inginør kan være en god ide INDEN man går i gang, hvis noget går galt eller til den dag man skal sælge huset, og det evt. giver en bemærkning i tilstandsrapporten, heldigvis er de fleste der laver sådan en tilstandsrapport faglige kyndige folk, og kan tit se om det der lavet er forsvarligt eller noget klamp.

Men havde det været mit eget hus, eller en bekendt jeg skulle lave det for UB.
Så havde jeg bare udført det som ovenstående, så kunne den UN eller K3 fjernes ved en beregning senere hen hvis det skulle blive nødvendigt.

Hvis ikke man ved hvad man laver, er det altid en god ide at kontakte en inginør og få en beregning + vejledning i hvordan forstærkningen/udvekslingen skal laves, før man går igang med sådan arbejde.

Jeg har det bare med at føle mig godt snydt, når jeg alligevel modtager en beregning der tit indbærer mindre dimensioner, eller ringere løsninger end det jeg selv foreslog inginøren, og havde tiltænkt mig at benytte.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )20/12-2008

Svar

Koluda, det er jo netop det, der er humlen i spørgsmålet, han er på gyngende
grund med hensyn til udførslen, og så SKAL han altså kontakte en ingeniør.

VI ved jo godt, hvordan det skal udføres, men vi kan ikke eftervise det statisk. Jeg vil vurdere at prisen er under kr. 3.000,- for at få udført statik
på denne løsning, og så er man sikker.
bb, horsens21/12-2008

Svar

Helt enig bb.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )21/12-2008

Svar

:-)bb, horsens21/12-2008

Svar

Fusk og humbug, det er vist den bedste beskrivelse jeg kan komme med vedr. ændringen!

I spærfoden er der i dag en trækkraft for at holde sammen på spæret/"trekanten". Denne trækkraft skal forsat kunne optages, ellers sætter spæret sig og/eller den trykker facaderne ud(ad).

Den løsning der er anvendt, hvis jeg ser billedet korrekt, forstærker rigtig nok spærfoden, men svækker spærret som helhed. Ved at snitte spærfoden skal alle snitkræfterne pludselig føres op i spærhovedet og igennem spærhovedet for igen at komme ned i spærfoden/tængerne. SPærhovedet har ikke dne fornødne dimension og samlingen mellem tangen og spærhovedet er sikkert også for lille.

Det der bør gøres er at der mellem dette spær og nabospærene opsættes en veksel der dels bærer spærfoden og dels bærer spærhovedet. Dette skal ske på hver side af skæringen. samtidig skal de eksisterende spær forstærkes da de med al sandsynlighed er som alle andre præfabrikerede spær - stedvis udnyttet 98-100%

Tag fat i et rådgivende ingeniørfirma og få den rådgivning du har brug for.
fisherprice, konstruktions_ingenioer@hotmail.com26/12-2008

Svar

ups, først nu går det op for mig at det sorte felt er skæringen i spærfoden! Det hjælper lidt på sagen, men jeg anser stadig samlingen for tvivlsom! Ikke mindst med tanke på den tidligere omtalte trækkraft i spærfoden. fisherprice, konstruktions_ingenioer@hotmail.com26/12-2008

Svar

Øh "fischerprice etc., var det ikke nogenlunde den løsning jeg gav 19/12 ??

Svar:
Det kræver ingeniørbistand, inden du begynder at skære spærfoden over!
Der skal udveksles og etableres forstærkninger af sidestående spær, og det
gør man ikke bare på "gehør" det skal beregnes.

bb, horsens (19-12-2008)

bb, horsens26/12-2008

Svar

Fisher:

Dit forslag med udvekslinger er også fint nok, men det kræver måske at der ændre på 3 spær i alt, de så sideliggende spær også skal ændres.

Uden vi ved mere om hvilket tag der er på, og hvordan spærene er opbygget, er det jo svært at give ham anderledes svar, kunne jo være gitterspær der fra starte er dimensioneret til tegl, der nu ligger tagplader på, så er der jo INGEN problemer overhovedet, eller spær der er dimensioneret med udnyttelse på 60-70%.

Fusk og humbug... er den møntet på mig, eller er det bare julen der har sat dig i scrooge humør ???

Forstår ikke hvordan du kommer frem til at der kommer højere belastning på hans spærhoved med min løsning, den skulle de gerne overføre krafter langs spærfoden mellem 1.tang og spærhovedet, og derved genskabe den "trekant" effekt som du selv skriver er vigtigt i de nye spær. ( Selvom de her spær måske ikke er helt nye )

Som jeg så det, var det den mindst omfattende måde at udføre arbejdet på, som sagt skal det jo selvfølgelig beregnes, men i forhold til at bregne både udveklsinger og evt. forstærkning af side liggende spær, mener jeg stadig jeg ville holde mig til mit ovenstående forslag på forstærkning, når ingen er kommet med bedre forslag, udover vi så snakker beregninger og overførsel af krafterne til sideliggende spær, som så sikkert også skal beregnes, de de lige pludselig skal bære 1½ spærfelt hver, hvis du forstår hvad jeg mener.

Af du ser min ovenstående forslag som fusk og humbug, ved jeg ikke rigtig hvad jeg kan bruge til, udover et lille grin måske...;)Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )27/12-2008

Svar

BB: jo, stort set - men det gør det jo ikke mindre forkert (-:

At jeg skriver fusk og humbug, er at der gives løsninger som ikke er dokumenterede og som er "løse" påstande. Ligesom at der ved at skifte fra den ene tagbeklæding til den anden kan udføres øvelser som foreslået. Udover egenvægt er der jo også laster som vind og sne!

Det er da muligt at spærene kun er udnyttet op til 80%, men præfab. spær er oftest udnyttet små 100% - ved selvfølgelig ikke om de er præfab...

At der tale som at trækket i spærfoden overfører kræfter til 1. tang og spærhovedet, er ikke jo ikke det samme som at spæret i sin helhed!


Kontakt en rådgiver som der vist er sagt en del gange nu!fisherprice, konstruktions_ingenioer@hotmail.com28/12-2008