Tag Guiden - Byggeri.dk - Alt om tag

Byggeri.dkTag Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

revner i gipsvægge

Spørgsmål

vi har købt et meget gammelt hus, som skulle totalrenov. og det skulle taget også. Taget er konstrueret af hanebåndsspær og belagt med B7 Eternit. I forbindelse med renovering er både spær-fod/hoved blevet styrket uden at der er rørt ved de gamle, dvs. de sidder der, hvor de er altid har siddet, men hanebånd er blevet løftet lidt højere op for at gøre 1. sal højere og skunkstolpene blevet flyttet lidt tilbage for at gøre arealet lidt større. Indvendigt er væggene belagt med dobbelt lag gips dækket med glasvæv og malet derefter. Nu er jeg begyndt at se revner i væggene, de fleste er lodrette men der er enkelte vandrette, højst sandsynligt, der hvor gipspladerne er samlet sammen. er det farligt? kunne det tænkes at det nye træ, der er brugt skulle lige arbejde sig fast og derfor sætter sig? eller står jeg med et alvorligt problem? hvad gør jeg? HjælppppppppppppppppppppSpiralen, roskilde15/12-2008
Svar

Kan være flere ting.
Træ arbejder jo, specialt når der byggers nyt træ ind i konstruktionen.

De lodrette kan være fordi der ikke er brugte pladebånd eller T-skinner i samlingerne, det kan også være fordi der ikke er brugt sparteltape i samlingerne, men måske bare brugt selvklæbende væv.

hvis eller spærhoved er forstærket som du selv siger, så er der normalt ikke de store problemer i at rykke hanebånd og skunke ud, specielt når det er et "gammelt" hus som du skriver, det er sikkert oprindeligt dimensioneret til tegl, eller overdimensioneret i forhold til de b7 der i dag ligger på huset.

Nej, tror ikke det er farligt og det hele kommer ned i hovedet på dig.
Men bliver det værre, skulle du måske få en tømrer eller anden bygningssagkyndig til at kigge på det for dig.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )15/12-2008

For stort hul i spånplade

Spørgsmål

Jeg har et almindeligt toiletskabssæt med låger, hvor hullerne til det ene beslag er blevet for stor og derved er maskinskruerne faldet ud. Hvad kan jeg sætte det fast med igen, så det holder ?Kim, 15/12-2008
Svar

Maskinskruer?
Er det beslag et hængsel eller et greb?

Du kan fylde de for store huller op med f.eks. tændstikker eller trætandstikkere, sammen med lim. Dernæst borer du nye passende små huller og skruer fast.
Men pas på at du ikke flækker/beskadiger spåndpladen undervejs.Frank Frederiksen, Vejen15/12-2008

Svar

Hej Frank,
Og mange tak for dit svar.
Jeg har forsøgt med tændstikker/tandstikker, men holdte desværre ikke så længe. Jeg har godt nok ikke fyldt lim i, men vil forsøge. Det var mere om der fandtes en anden metode man kunne anvende, da lågen desværre tit åbnes og ja, måske smækkes i.

Skruerne sider i et beslag der holder lågerne.
Det er dælme noget være skralleværk sådan noget spånplade. Men sådan er det !!!Kim, 16/12-2008

Svar

Lim skal der til.
Jeg forstår ikke helt din konstruktion, men som vi siger i lågereperationsbranchen, gennemgående bolte, så holder det.
Vælg selv mellem brædde- eller maskinbolteFrank F., Ivejen17/12-2008

ang. tilstandrapport..

Spørgsmål

hej,
Jeg har kig på et hus som er bygget i 1984,men der er dog en masse ting i tilstandsrapporten som jeg ret nervøs over mht. tagkonstruktionen:

- tagbelægning/rygning - K2 - Grat og rygningsmørtelkit er generelt revnet og faldet ud.

- Undertage/understrygning - k3 - undertag ved skotrender hænger på begge sider af skotrender. Note: risiko ved vandskade ved brud.

- Undertag er stedvis nedbrudt -K3 -

- Undertag er ført til tagrende uden fodblink - K3-

- gennemføring ved aftrækshætter i undertag ikke tilsluttende - k3 -
- Gennemføring ved skorsten ikke tætsluttende - k3 -

Ventilation - isolering er ført helt ud til undertag/tagflade, hvorfor der ikke er tilstrækkelig ventilation i tagrum. -k3-

Burde et tag fra 84´ha så mange k3´er? lyder det omfattende og dyrt? hvad koster det cirka at få rettet de k3´er?


thomas, 826014/12-2008
Svar

Nej det burde der ikke være, der er så mange fejl, at løsningen er en
omlægning af taget, incl. etablering af fodplader, nye skotrender etc.

Det kan ikke betale sig, at forsøge at lappe på konstruktionen.;, ;14/12-2008

Svar

Det kan nu nok godt betale sig at udbedre fejlene.
Taget er jo iøvrigt næsten 25 år gammelt så nogle fejl kan vel forventes.
Men det det hanler om er at få sat pris på alle disse fejl, således at du får et tilsvarende nedslag.
Men hvad med resten af huset? Er der lige så mange K3-ere. Så er det vel spørgsmålet om samme hus er værd at beskæftige sig med. Der er jo massevis til salg for tiden.Søren Jørgensen, Skallebølle14/12-2008

Svar

Den eneste fejl, der her kan tillægges at være aldersbetinget er, at tætnings-
materialet under rygningssten falder ud.

ALLE andre fejl skyldes sjusk/uvidenhed, og har intet med tagets alder at gøre!

Der er kun en måde at udbedre dette på, af med skidtet og forfra, alt andet
vil være en hovsa-løsning!

Men, som søren også skriver, hvilke andre k- er der i huset? Det er jo ikke
det sidste brugte hus, du står overfor :-)
bb, horsens14/12-2008

Svar

Hurra for bb.
Manglende skelnen mellem hvad der er fejl og hvad der er sjusk er efter min mening en af hovedårsagerne til byggebranchens blakkede ry.
Håber at dette hjalp en smule.Lang, Vejigen15/12-2008

Svar

hej igen,
og tak for de mange svar...

Det lyder som en omfattende og dyr opgave at tage et tag af og lægge nyt undertag, der selvfølgelig nogle andre k´er i huset, men de er ikke så omfattende som tagets k3´er.

huset er et typisk typehus fra 1984 på 140kvm, 1etage.... hvad vil en cirka pris være at få lagt nyt undertag på og repareret de ting der skal laves? ved selvfølgelig godt at i ikke kan komme med en præcis pris, men kunne godt tænke mig at vide om prisklassen fx. er: 50.000/100.000 eller over?

Har forøvrigt lagt mærke til at mærke af typehusene fra 80´erne har samme fejl på tagene...?? og ja der mange huse at vælge og vrage imellem lige for tiden ;-)

thomas, 826015/12-2008

Svar

Altså hvis det hele skal laves.
Af med det gamle.
Nyt undertag på, som er udført korrekt med gennemføring og til fodblik ved tagfod.... osv..

Så skal du regne med over 100.000,- ( mit bud er 125-150.000,- )
Flere ting spiller jo ind i prisen, hvor mange aftrækshætter, afvalmet eller ej, størrelsen på taget osv..

Det er jo godt 180-200 m2 tag vi snakker om , regner med det er ca.25-30 graders taghældnign + afvalmet tag du har.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )15/12-2008

Undertag

Spørgsmål

Hej

Jeg har lige et par spørgsmål til udførelsen af undertag :

1. Var det datidens byggeskik at anvende spånplader som undertag? (1980'erne)
2. Har det ydermere været datidens byggeskik at fastgøre strøerne direkte på undertag (spånpladerne)UDEN anvendelse af klemlister?

På forhånd tak.John Stiller, Egtved13/12-2008
Svar

Alm. spånplader som undertag. Nej.
Strøerne, som hedder lægter, var det almindeligt at fastgøre uden klemlister.Kaj Knudsen, Herlev13/12-2008

Svar

Nej, det har ALDRIG været byggeskik og bruge spånplader som undertag.

Men at smide lægterne (Strøer er noget man bruger til gulve )direkte på undertaget var der dog desværre en helt del der gjorde.

Men hvis det er direkte på pladerne , kan vandet jo slet ikke komme væk, så er klart et problem.

Men har det ligget siden ´80erne og taget stadig står, så har det åbentbart ikka give så store problemer, sikkert et rimelig tæt falstagsten der så ligger på huset.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )13/12-2008

Svar

Først og fremmest tak for jeres svar. Selvfølgelig lægter :-)
Det er blevet til et problem, da spånpladerne er blevet våde; i hvert fald i enderne - og er begyndt at smuldre. Jeg har haft en taksator ude og se på tingene, og hans løsning er at skære 1,5m ind i undertaget og sætte et nyt i (Men jeg tænker - hvad med resten: det er jo ligeså dårligt lavet). Men i forhold til ejerskifteforsikring er det jo meget rart at vide, om det var normalt i 1980''erne at lave tag med spånplader og lægter lagt direkte på disse med tyndt pap henover lægterne - uden klemlister.

Jeg vil jo umiddelbart mene, at hele undertaget skal skiftes, eller?
John Stiller, Egtved13/12-2008

Svar

Pap er det tagpap du mener eller ?
For hvis der er tappap oven på alle spånpladerne, så er problemet med fugtophobning i pladerne jo mindre.

Altså alt efter hvor gammlet selv tagbelægningen er, så ville det måske være en ide at skifte det hele ja.

Ellers har det jo holdt over 20 år, og først give problemer nu, så kan godt forstå taxatoren ikke vil skifte det hele.

Men det helt rigtigte ville være at få skiftet alt undertaget, og er det betontegl der ligger på, ville jeg ikke ligge dem igen, men nok lægge nye tegl igen, hvis det hele alligevel skulle af.



Uanset hvad, så hænger forsikringen på den, hvis der senere kommer flere problemer med undertaget, og følgeskaderne der af.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )14/12-2008

Svar

Der er anvendt underpap (det er ikke svejst på, da det ligger henover alle lægterne). Ydermere går underpappet ned bag tagrenden og ikke ned i tagrenden.

Der er brune cementtagsten på huset.

Nu er jeg lidt bedre klædt på til mødet med taksatoren fra ejerskifteforsikringen. Jeg har også haft en bygningskonstruktør ude og se på taget og han er af samme holdning som dig/jer.

Tak for hjælpenJohn Stiller, gtved14/12-2008

Svar

Hvis ikke, der været nævnt noget om disse forhold i tilstandsrapporten, så
skal du ikke lade dig spise af mindre end et nyt tag, det er lavet helt forkert.,,, ,,14/12-2008

Svar

Underpappet skulle ikke ligge oven på lægterne, det skulle gerne have lagt oven på spånpladerne.

At pappen ikke rende i tagrenden er et mindre problem, det er begrænset hvad der kommer af vand den vej nemlig.

Men er det ikke nævnt i tilstandsrapporten, så er det et nyt undertag og tegl.

Der er nemlg ingen grund til at lægge over 20 år gamle betontegl op igen, vil blive lige så dyrt som nye.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )14/12-2008

Svar

Der er ingen anmærkninger til tagkonstruktionen i tilstandsrapporten.

Endnu engang tak for hjælpen.John Stiller, Egtved14/12-2008

Svar

Så har ham, der udfærdigede tilstandsrapporten et kæmpe problem!! Men det
bliver jo en sag mellem ham, og forsikringsselskabet. Du skal i hvertfald
forlange intet mindre end et nyt tag, ellers vil du i en kommende salgssituation stå med aben! jan, fredericia14/12-2008

Fugtig/Is på inderside af Eternitplader

Spørgsmål

Hej Forum

Vi har for ½ år siden lagt nyt tag på vores rækkehus, det er udført med Eternitplader (nye modeller der er forstærket)

Problemet er at der er utrolig meget vand/fugt/is på indersiden af pladerne oppe på loftet, og der er nogle steder så meget at det drypper ned på isoleringen. Det er vel ikke så hensigtsmæssigt og hvad kan man evt. gøre ved det?

Mvh

Heine Nielsen, Sunds12/12-2008
Svar

Det kan være manglende eller for lidt ventilation af tagrummet.

Ventilation af tagrummet kan udføres som vist på vedhæftede link, "Montageanvisning, side 5"; privat.cembrit.dk

Lars Jacobsen, Kolding12/12-2008

Svar

kontroller om der er sprækker for luftgennemgang gennem udhænget. Der skal være mindst 50 mm sprække mellem isolering og tagplader.
Det ses tit at der lukkes helt når der ekstraisolerests, esb12/12-2008

Næste side »« Forrige side

Tag

Faldsikring

Glasrækværk

Glastag

Glasværn

Grønne tage

Håndtering af tagpap

Insektnet

Krydsfiner

Regnvandsfaskine

Renovering

Sne & fuglestop

Snefangsrør

Spær

Stilladser

Tag Beregner

Tagisolering

Tagpap/tagfolie

Tagrende Beregner

Tagrendenet

Tagrender

Termotag

Trapeztag

Undertag

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    BGreen-it sedumbakker ALT I ÉT-bakkesystem til grønt tag

  • EXPO-NETEXPO-NET

    Fremtidssikret snefangsrør med sømkant - med EXPO-NETs patenterede snefangsrør undgås problemer med fygesne

  • Phønix Tag MaterialerPhønix Tag Materialer

    Tagpapinspiration - Vælg fri arkitektur og lang levetid

  • Phønix Tag MaterialerPhønix Tag Materialer

    Undertage - Vælg undertag med omhu

  • PlastmoPlastmo

    Tagrender i alle materialer - 15 % større vandkapacitet. Op til 25 års garanti.

  • PlastmoPlastmo

    Termo- & Trapeztage med lysgennemgang til lette konstruktioner.