Vægge & Lofter Guiden - Byggeri.dk - Alt om vægge & lofter

Byggeri.dkVægge & Lofter Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Vandskuring af malede væge

Spørgsmål

I vores "nye" hus har de tidligere ejere malet direkte ovenpå murstenene. Arbejdet er gjort godt og grundigt. Vi kunne i midlertid godt tænke af få vægene vandskuret. Er det muligt at gøre dette ovenpå malingen, eller skal de sandblæses først ?Lars & Anne-Grethe, Aalborg SV18/01-2004
Svar

Hej!

Vi har haft samme problem.

Man kan desværre ikke vandskure en malet væg. I er derfor nødt til at fjerne alt malingen.

Det kan være et særdeles stort projekt. Hvis væggen befinder sig inden i huset, må I under ingen omstændigheder bruge sandblæsning. Samtidig vil jeg også fraråde brug af brunsæbe, opløsningsmidler og andre gode råd.

Jeg kan anbefale en betonsliber - men husk at dække alt af, det sviner forfærdeligt.

Hvis I har god tid eller der er tale om et lille område, kan jeg alternativt tilråde brug af en ”slibesvamp” til boremaskinen.

Håber I kan bruge ovenstående.Kim Millard, Solrød Strand06/02-2004

Montering på væg?

Spørgsmål

Er der nogen generelle retningslinjer for, hvornår man skal bruge søm eller skruer, og med eller uden ravplugs, når man monterer eksempelvis lamper eller hylder på vægge?
Hvordan afhænger det af væggens beskaffenhed og vægt af det ophængte?Morten, København16/01-2004
Svar

Hej Morten
Befæstigelse på vægge er faktisk efterhånden gået hen og blevet den helt store videnskab.
Det er rigtigt som du skriver at det afhænger af hvilken type væg der er tale om og hvad der skal opsættes på væggen.
Generelt vil jeg udelade søm fuldstændig med mindre der er tale om små billedkroge opsat på gipsvægge. Søm i vægge ødelægger mere end det holder og man ser ofte at der er gjort mange forsøg på at hamre søm i vægge med følge af en ødelagt væg og et søm der alligevel kan pilles ud med fingrene.
Skruer, rawlplugs samt hul for rawlplugs skal passe nøje sammen ligesom rawlplugstypen skal passe til den vægtype der er tale om.
Beton- og murstensvægge skal have en bestemt type og gasbetonvægge en anden type. Er der tale om gipsvægge med henholdsvis 1 eller 2 lag gips, skal der benyttes en speciel rawlplugs der laver et modhold på bagsiden af gipspladen når den spændes til med skruen.
Ordet "rawlplugs" er et engelsk firmanavn som for 40-50 år siden var kendte for fremstilling af et lille træfiberrør der var eminent til forstærkning af skruer i murstensvægge. Ordet er siden gået hen og blevet et synonym for alle mulige andre typer og fabrikater "plugs". I Danmark findes der mange fabrikater, men de mest anvendte er de danske Expandet og de tyske Fisherdübel. Se www.expandet.dk
Begge firmaer har meget udførlige anvisninger på hvordan de mange typer "plugs" og "dübel" skal anvendes. I byggemarkederne ligger disse anvisninger som regel fremme sammen med æskerne med "plugs". Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk17/01-2004

opsætning af væg

Spørgsmål

er der nogen der har erfaring med "mobilevæge" ?. Vi har en lejlighed, hvor den tidligere ejer har lagt to stuer sammen. Vi ønsker nu, at dele stuen igen. Problemet er, at der er lagt varme under parketgulvet. (varmen er vandbaseret). Det er derfor ikke muligt, at opstillen en væg der skal skrues ned i gulvet. Derfor spørgsmålet, kan vi vælge en mobil væg. Der alene fæstnes i loft og væg, hvad koster en sådan væg ca. pr. m2, og hvilken type vælger vi.

Håber der er nogen på denne side der kan hjælpe.IP, Frederiksberg10/01-2004
Svar

Hej

Hvilken type parketgulv er der tale om (svømmende elller på strøer)?www. tømrermesteren.com, Jebjerg10/01-2004

Svar

til tømrermesteren.com

Vi har lige købt lejligheden og jeg er ikke klar over om gulvet er svømmende eller strøer (jeg kender faktisk ikke forskellen på svømmende eller strøer). Hvordan kan man se hvilket gulv der er tale om ?.

Har det nogen betydning for valg af løsning ?

Med venlig hilsen
IP
IP, Frederiksberg11/01-2004

Svar

Hej igen

Svømmende gulv er typisk lagt som en stor sammenhængende ca. 14 mm tyk flade direkte på et underlag (f.eks. betonunderlag)med trinlydsdæmpning imellem (evt. dampspærre).
Parketgulv på strøer er typisk 21-22 mm tyk og skråsømmet/skruet ned i bjælker strøer med et hulrum under.www. tømrermesteren.com, Jebjerg11/01-2004

Svar

Hej

Gulvet er vist nok lagt på følgende måde. På det gamle gulv er der lagt rør til gulvarme (vand), oven på dette er der så lagt et parketgulv. Jeg kan ikke se søm eller skruehuller i gulvet.

Som du kan se af ovenstående er jeg i tvivl om der er tale om svømmende eller strøer.

Med venlig hilsen
IP IP, Frederiksberg11/01-2004

Svar

Hej

Det er sikkert et svømmende gulv du har, der er lagt oven på et ældre parketgulv på strøer.
Konstruktionen er sikkert sådan, at der er udlagt varmeslanger på gulvet med forskallingsbrædder imellem, til at lægge det svømmende gulv på, og der burde være varmefordelingsplader af metal også.
Men det er altsammen kun min formodning.

Det burde kunne lade sig gøre at få en proff. tømrer til at skære gulvet væk der hvor skillevæggen skal stå, og så etablere væggen derefter.
Det eneste problem vil så være styringen af varmen, da det vil være samme gulvvarmeslange der ligger i begge rum.

Man skal være meget forsigtig når man skærer gulvet op, så man ikke skærer ned i rør og varmeplader.

www. tømrermesteren.com, Jebjerg11/01-2004

Svar

Hej igen

Mange tak for dine svar. Jeg er helt klart blevet klogere og fået nogle problemstilling at arbejde videre med.

Med venlig hilsen
IPIP, Frederiksberg12/01-2004

"Problemløseren"

Spørgsmål

Kan "problemløseren" bruges på Loftet ? hvad skal denne sættes op med på væg ? loft ? skal sder grundes/behandles inden maling ? hvor mange lag maling ca. ? Findes der nogle Procurer/artikler om opsætning af problemløseren ? Hvorfor kan Problemløseren ikke købes i Farvebasens online butik ? På forhånd tak for hjælpen..Theresa Emcken, Herlev10/01-2004

Forskalning til loft med gips

Spørgsmål

Hej
jeg er ved at lave forskalning på loftet, der er kun de bærene bjælker tilbage, jeg har tænkt og lave forskalningen med lægter da loftet er lidt skævt, kan/må man skrue lægter stykker på siden af bjælken og der efter skrue lægten fast på lægte stykket?
og hvad skal afstanden være når man bruger lægter (bruger 120x 240 gips plader, skal gipspladerne sættes op på langs eller tværs på lægterne?
Jens Nielsen, Kerteminde09/01-2004
Svar

Hej Jens
Du kan sagtens rette loftet op, som du selv beskriver, ved at påsømme/skrue en lægte på bjælkerne, men du behøver ikke bruge lægter under de oprettede bjælker, det mest normale er 25x100 mm forskalling (22x100 høvlet).
Forskallingen placeres med afstand fra midt til midt brædt på 30 -> maks. 40 cm.
Afstandsmål og om pladerne sættes op på langs eller tværs, er der forskel på fra producent til producent.
Kig på www.danogips.dk eller www.gyproc.dk her har de rigtig gode anvisninger på gipslofter.C. W. Jensen, Holstebro12/01-2004

Næste side »« Forrige side

Vægge

Lofter

Brandpartier

Facadepuds

Facader

Fliseklæber

Fugemasse

Gips

Gipsplader

Glasvæg

Loftslister

Lydvæg

Plader

Puds

Radonspærre

Renovering

Skimmelsvamp

Spartelmasse

Stuk

Stuk rosetter

Stuklister

Stålprofiler

Træpaneler

Trævægge

Vandskuring

Væglister

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    Chalsitherm indeklimaplade En kalciumsilikatplade der isolerer og fugtregulerer boligen

  • KronospanKronospan

    Se vores brochure her

  • SundolittSundolitt

    Her finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulve, vægge og tage.

  • TriplanTriplan

    Produkt sortiment