Vinduer & Døre Guiden - Byggeri.dk - Alt om vinduer & døre

Byggeri.dkVinduer & Døre Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

tagvinduer

Spørgsmål

Hej. Skal skifte 3 veluxvinduer fra 70'erne af, i 3 værelser på første sal. Det er dem som bruges som brandudgang og der er 1 vindue pr. værelse . Mit spørgsmål er om der er regler der siger at der skal være nødudgange i alle værelser og er velux de eneste der producere dem.
Jeg kan ikke finde dem på velux hjemmesiden. Hedder de noget bestemt.bs, haderup05/01-2009
Svar

Det er fordi den type ikke produceres længere. (Var det ikke noget med sidehængt ramme med vipperamme inden i?)
Der skal formodentlig være redningsåbninger fra hvert værelse i dit tilfælde, men det er uden betydning idet den type vinder der skal monteres er almindelige, blot af en vis minimumstørrelse, se her;
www.velux.dk

Der er et eller 2 andre tagvinduestyper som Velux på markedet. Fakro hedder et af demG. Vinther, Sommersted05/01-2009

Svar

Der findes andre producenter end velux, men ikke samme kvalitet.

Køb velux så er du sikker på at kan få stumper i fremtiden, hvis noget skulle gå i stykker.

Velux vippe vinduer kan stadig fåes som redningsåbning også, forhør dig hos din lokale trælast.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )06/01-2009

Svar

Vinduet hedder Velux GPL eller GPU og dem kan du nemt finde på
Velux´s hjemmeside. Jeg vil anbefale, at du får fat i en håndværkerven, da
det ikke er gds´arbejde selv at skifte et velux-vindue. ;-)

Og ja, som Koluda anfører, hold dig til Velux.bb, horsens06/01-2009

Svar

Tak for alle de gode svar.bs, haderup06/01-2009

Åbo-listen

Spørgsmål

Er der nogle der har erfaring med Åbo-listen, der "dræner" kondensvand i vinduet?

Se måske hjemmesiden www.aabo-listen.dk

Hilsen
PrebenPreben Jensen, Randers05/01-2009
Svar

Åbolisten dræner jo ikke noget den skaber ventilation (læs utæthed)
jeg synes du skal løse dit problem istedt for at skabe nye - kondens skyldes manglende udluftning !vinduestossen, snurreby06/01-2009

Svar

Rigtigt.
Det er tæt på regulær svindel at betale 66 kr/meter for en utæt glastætningsliste.
Det er slet ikke løsningen.
Som det siges hedder det:
Bedre udluftning
Lavere luftfugtighed
Højere rumtemperatur
Bedre termoruder, (superlavenergi med varmekant)
Ingen bundstykker i vindueskarmene
Eller manuel aftøring af kondensfugt et antal gange om dagen.
Fjerne potteplanter fra vindueskarmen.

Man kan også beskytte vinduesrammens nedre del ved omhyggelig maling el. lakering således at træet ikke tager skade af fugten.

Der skal nok være et par fiduser mere og husk iøvrigt på at det var meget værre i gamle dage da vi havde enkeltlagsglas i vinduerne.


Den gamle Vinduesmontør, Skallerup Klit06/01-2009

Svar

Ja, hvem husker ikke "is-blomsterne" på soveværelsesvinduerne om morgenen?

Det var da hyggeligt:-) men dengang 3-dobblede staten jo heller prisen på
brændsel.:-)bb, horsens06/01-2009

fugt i vinduer

Spørgsmål

Mine vinduer fugter ofte til i løbet af nattet. Vinduerne har nogle år på bagen, og jeg tolker det som et tegn på at jeg skal overveje at skifte ruderne? Er denne tolkning korrekt og bør man så ikke gå til lavenergiruder?

På forhånd takClaus, Glostrup03/01-2009
Svar

Det er bare udtryk for at der skal udluftes.
Du kan også fjerne ruderne så vil problemet være løst.Thermo Joe, Godthåb03/01-2009

Svar

Det behøver sku ikke kun være udluftning.
Er det Velfac 400 alu/træ vinduer? For så er der kuldebro fra alu til indevendig. Har dem selv og udluftning jælper IKKE - se også flere udsendelser i tv omkring dette problem.

Sjovt nok har Velfac nu ændret det - hvorfor mon!!J, Ballerup03/01-2009

Svar

Godaw do.
Der er mindst 100 stk. vinduesfabrikanter i Danmark. Hvorfor tror du at det er Velux-vinduer i dette tilfælde.
Jeg oplever osse fænomenet med dug på ruderne - om natten - i soveværelset. Det forekommer når når temperaturen er f.eks. 12 gr. og den relative luftfugtighed bliver så høj at der at der dannes kondens på ruden.
Så kan man oplukke vinduet en ½ times tid. Husk at lukke. og så er det problem løst.
Men det er klart at jo bedre isolerende termoruder og vinduer er jo sjældnere vil der dannes kondens.
Det er lige så klart at hvis der er et tilstrækkeligt luftskifte, og derved lavere relativ fugtighed i boligen, vil der osse være længere mellem tilfældende af kondensdannelse på termoruderne.

Men J i Ballerup vil måske være så venlig at beregne hvilken type termoruder der skal monteres for at sikre at der ikke dannes kondens på den indvendige side af ruderne.Thermo Joe, Godthåb04/01-2009

Svar

Jeg har Velfac 200 alu/træ. Disse vinduer giver også kondens rundt i kanten, når det bliver koldt udenfor og det er i hele huset, selvfølgelig dog værst i soveværelset.
Der relative fugtighed er normalt mellem 40-50 men selvom det er tørt og den ligger på 30, fremkommer der kondens rundt i kanterne.
Super Al, 4550 Asnæs04/01-2009

Svar

Lad nu være med at hagle vinduesproducenterne ned. Og Velfac 200/400 er det med garanti ikke da Claus skriver at de har nogle år på bagen :-)

Årsagerne kan være mange men de mest sandsynlige er:

1. manglende udluftning -> høj luftfugtighed
2. for lav rumtemperatur
3. dårlige ruder (ikke termo)
Jan, Danmark04/01-2009

Svar

Kuk kuk...Thermo Joe!
Jeg har ikke talt om selv ruden men om konstuktionen i selve rammen.
Bemærk at jeg skrev: "fra alu til indvendigt" altså underforstået rammen.
Flere år på bagen?? Mine egne Velfac 400 er vel omkring 5-7 år gamle og har netop denne meget uheldige konstruktion med kuldebro...

Så den snak om manglende udluftning...jeg har prøve ALT og jeg mener alt og har ført logbog omkring min udluftninger lige fra 1 gang om dagen til mange gange om dagen. (også efter at have talt med Velfac) Der kommer stadig kondens i bunde af vinduerne. Har også en prøve fra Velfac med netop denne konstruktion..og ja der manger netop en kuldebrosbryder, hvis det kan kaldes sådan.

Til Super Al.: Om 200 er opbygget på samme måde skal jeg ikke kunne sige.

Til Jan, Danmark: Se nu bort fra Termoruden, det er helt klar i rammekonstuktionen den er gal.

Bemærk jeg har kun erfaring med Velfac. Så om andre er lige så dårlige skal jeg ikke kunne sige.

Er bare meget træt at den samme sang om udluftning, istedet for at koncentere sig om det det drejer sig om.
J, Ballerup05/01-2009

Svar

Vil det sige Velfach er det samme som "Kejserens nye klæder"

Det samme som ham der for nylig snød alle de kloge bankhoveder, revisorer m.m. ?
Hvis dette er tilfældet er det da ok det fortælles her.!! Det med Velfach.Af-, klæderen :-)05/01-2009

Svar

Et eksempel på erfaringen med mine Velfac 400, i mit gennemmurede hus fra 2006. Vinduerne er med den såkaldte kompositliste på indersiden af glasset, altså de samme som man får i dag.
Med 24 grd. rumtemp., ca. 0 grd. udenfor, 36% fugtighed, en tændt og konstant varm radiator nedenunder i fuld bredde, persiennen trukket op, resultat: kondens ca. 10 mm op på glasset og meget mere i hjørnerne!.

Velfac 400 er ubetinget en fejlkonstruktion set i forhold til deres markedsføring. Det er ok at Velfac har valgt at prioritere smalle rammer osv., men det er IKKE ok de undlader at oplyse at en del af prisen er helt utidssvarende problemer med kondens.
Det tangerer bondefangeri efter min mening.P.K., Århus06/01-2009

Svar

SÅDAN !!Af-, klæderen :-)06/01-2009

Svar

Kære læser,

”Kuldebrosbryderen” kaldes også for termisk brudt rammeprofil og er et moderne kompositmateriale, der i det seneste år har været anvendt i en del af VELFAC sortimentet. Rammeprofilet bliver som en del af en ny energipakke standard i alle vinduer fra VELFAC med leverance fra uge 8 i år. Det gælder både VELFAC 200 og VELFAC 400.

Pakken betyder, at vinduet fremover er optimeret energimæssigt med termisk brydning (kompositmateriale) mellem træ og aluminium i konstruktionen, såkaldt varm kant, forstærket rudesortiment og energisprosser.

Energipakken kan IKKE forhindre kondens- og fugtdannelse på vinduerne. Dette er som bekendt et spørgsmål om den relative luftfugtighed i rummet/boligen, ude- og indetemperaturen, og i øvrigt husets og elementernes konstruktion.

Under givne forhold opstår der kondens på alle vinduer – uanset mærke og konstruktion. Den nye energipakke fra VELFAC giver ikke alene en forbedring af energibalancen på 40 % og en forbedring af den mørke U-værdi (Uw) på 15 %. Pakken betyder også, at randzonetemperaturen forbedres med 32 %. Sidstnævnte har betydning for, hvor tidligt vinduet ”sladrer” om relativ høj luftfugtighed i rummet. ”Kuldebrosbryderen” i VELFAC vinduer betyder, at det gennemsnitlige antal dage med risiko for kondens ligger på det samme niveau, som ved et traditionelt trævindue.
Finn Kræfting, VELFAC, Ringkøbing12/01-2009

Svar

Det er fint at Velfac selv "blander sig i debatten". Og det er da specielt fint at de udvikler produkterne.
Men, Finn: mener du at de "givne forhold" som jeg beskriver bør udløse kondens i aftørringskrævende mængder?.
Jeg har kompositliste men ikke "varm kant" (rudesortiment og energisprosser har vel ingen betydning i de ydre hjørner af ruden).P.K., Århus13/01-2009

Svar

Kære P.K.,
Som jeg læser dit indlæg, er jeg næsten helt sikker på, at du ikke har termisk brudt rammeprofil i dine vinduer. Rammeprofilet (kompositmaterialet) blev først introduceret i en del af sortimentet i 2008 og bliver først fra uge 8 i år standard i hele sortimentet.

Den kompositliste du omtaler må være den indvendige glasliste (kunststof), der jo netop er unik ved VELFAC konstruktionen. Hos VELFAC er alle ruder monteret fra indvendig side (hvilket øger indbrudssikkerheden væsentligt) og ruden holdes på plads af den indvendige glasliste. Glaslisten har desuden den egenskab, at dug og kondens, som fortættes på ruden, ikke kan trænge direkte ned i trækarmen og skabe fugt og råd, som når der eksempelvis opstår kondens på et traditionelt vindue. På VELFAC vinduet fordamper det på glaslisten eller skal, som du nævner, aftørres med en klud.

De fleste oplever uanset mærke og materialer dug og kondens på deres vinduer. Eksempelvis i badeværelset, hvor god udluftning ofte og hurtigt løser problemet. ”Givne forhold” er typisk en kombination af relativ høj luftfugtighed i rummet og lave udendørstemperaturer. Mange har oplevet generne i dagene efter nytår, hvor temperaturen var godt under frysepunktet.

De ”givne forhold” som du beskriver, burde IKKE skabe aftørringskrævende kondens på vinduerne. Uanset om det er VELFAC vinduer eller andre vinduer. De værdier og forhold, som du beskriver, burde ikke give grundlag for kondensdannelse. Flere forhold vil dog kunne spille ind. Med den luftfugtighed burde huset været tørt, men du skal være opmærksom på, at nye huse har 1-3 år om at tørre helt ud – det afhænger igen af udluftningen. Antallet af potteplanter, luftcirkulation og mange andre forhold i boligen kan have stor indflydelse.

Jeg kan således ikke give dig et konkret svar her. Det eneste jeg kan sige er, at du ikke burde have kondens overhovedet, når de værdier du beskriver gør sig gældende. Jeg kan kun opfordre dig til at tjekke validiteten af dit hygrometer og i øvrigt foretage flere målinger i boligen – og gerne i vindueskarme og i hjørner hvor luftcirkulationen ikke er så stor. Og så i øvrigt fortage hyppige udluftninger i boligen.
Finn Kræfting, VELFAC, Ringkøbing15/01-2009

Svar

Det er et spørgsmål om udlyftning

med venlig hilsen
Jesper
www.bygogbolig.dkJesper Hansen, Stenløse15/05-2009

isolering af dør med glas

Spørgsmål

Jeg mener at man tidligere kunne få en film som man isolerede vinduer med om vinteren. Vi har en dør som på et tidspunkt skal skiftes den er ret utæt og så tænkte jeg på om man kunne klæbe en isolerende film på indersiden af døren indtil vi har fundet ud af hvad vi skal ha' af dør?
Findes et sådan materiale?J.Rasmussen, Humlebæk03/01-2009
Svar

Den tror jeg ikke på.
Derimod kan man få folier der hindre ind- og udsyn, sol- og månestråler eller man kan ophænge en masse julepynt. Som virker isolerende - muligvis.Godt, Nytår03/01-2009

Dampskærre under vinduesplade

Spørgsmål

Jeg har monteret nye vinduer og i den forb. fjernet de gamle vinduesplader.
Det vil sige, at der nu er åbent nedtil isoleringen og ind til hulmur.

Jeg vil ilægge nye plader skåret i tyk MDF-plade. Spørgsmåler er nu bare, om der skal dampspærre under MPF-pladen (altså mellem plade og isolering/hulmur)???

De "rå" kanter på pladen vil i siderne rage direkte ind i hulmures. Er det et problem i forhold til fugt o.lign.?.P. Thomsen, Haderslev03/01-2009
Svar

Ja, læg en damspærre mod murværk, evt. der er klistret til murstens forkant, og underkant vindue med et stykke butyl tape, siderne kan du jo folde op langs kanterne, også skære det af når pladen er monteret.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )03/01-2009

Næste side »« Forrige side

Vinduer & Døre

Facadedøre

Foldedøre

Franske døre

Halvdøre

Hoveddøre

Indvendige døre

Insektnet

Palævinduer

PVC døre

PVC Vinduer

Skydedøre

Solfilm/solskærme

Sprossevinduer

Tagvinduer

Terrassedøre

Tyverisikring

Vindues- & dørtætning

Yderdøre

Tilføj firma,
send en mail

  • AluxAlux

    Tyverisikring, indvendig solafskærmning, og mørklægning med Saferoller

  • AluxAlux

    Solafskærmning til alle formål

  • Nyt om Vinduer & FacaderNyt om Vinduer & Facader

    Nyt tillæg i BygTek i samarbejde med VinduesIndustrien - læs med her

  • SwedoorSwedoor

    Indvendige- og udvendige døre i spændende designs, med specielle egenskaber og andre unikke detaljer

  • Vika VinduerVika Vinduer

    Lad os gøre det sammen

  • VinduesPladsenVinduesPladsen

    Vinduespladsen giver udsyn - kvalitets vinduer, døre og trapper