Isolering Guiden - Byggeri.dk - Alt om isolering

Byggeri.dkIsolering Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

isolering af udliggerjern

Spørgsmål

Jeg har en altan spændt op under vores betondæk på [link fjernet] ved hjælp af 5 stk udliggerjern. Det er 5 stk HEB 120 der er fastgjort. Nu vil jeg stroppe loftet ned 20 cm i stueplan og sætte gipsloft op. I den forbindelse ville jeg gerne isolere jernbjælkerne men er lidt i tvivl om hvad der vil være den bedste løsning. Jeg kan jo bruge alm isolering rundt op jernet men er der noget som vil fungere bedre da der jo givetvis vil dannes en del kondens omkring jernene når temperaturen udvendig falder. Er der noget som evt kan modvirke at det sker? Her tænker jeg på noget som evt sprøjtes på.
eller er der nogen som har erfaringer fra andet sted?Torben Petersen, Sønderborg12/05-2009
Svar

Det var faktisk rigtig godt tænkt.
En mulighed er jo at isolere bjælkerne udendørs - men det er nok ikke realisrisk.
Måske er alm. skum på dåse en mulighed.
Men hvad nu hvis kondensen og rusten fortsætter inde under isoleringen.
Jeg tror at bjælkerne skal renses og males osv. særligt i overgangen mellem ude og inde.
Hvis de ikke allerede er det jo - overfladebehandlet.Peder larsen, Pindstrup12/05-2009

Svar

det er en ny altan og den er galvaniseret. Jeg er mest nervøs for at der skulle ophobe sig fugt som kunne give skimmelsvampproblemer eller at der kommer plamager og pletter på gipsloftet.Torben Petersen, Sønderborg12/05-2009

Svar

Det bedste ville jo være noget a-la spraymaling som ekspanderede langsomt efterfølgende.
Det her produkt er ikke helt perfekt, men se her ;[link fjernet]
Det er jo vigtigt at materialet fuldklæber til bjælkerne.
Endvidere bør du sikre dig at den galvaniserede overflade er fuldstændig intakt. Evt. med en ekstra gang sinkstøvmaling. (Der går jo 30 år før nogen kikker til konstruktionen igen)
Peder Larsen, Pindstrup12/05-2009

Svar

HoW. Skummet må ikke være fugtsugende, efter færdighærdningen.
Glemte jeg at sige.PL, Pindstrup12/05-2009

Gasbeton

Spørgsmål

Hej
Jeg har netop købt et hus som er 150mm gasbeton i stueplan, intet andet. Hvad koster en løsning i facadebatts per [link fjernet].??
Hvad er isoleringsevnen for gasbeton fra 50'erne??

MVH TimTim Christiansen, Espergærde26/04-2009
Svar

Tja en egentlig energiberegning vil koste adskillige tusinde kroner ved en energikonsulent.
Men Dansk Energi har i deres håndbog "Den lille blå om varme" et eksempel med et 150 m2 parcelhus med 18 cm lecaydermure.
Her er en efterisolering med 100 mm mineraluld på ydervæggene beregnet til at give en årlig besparelse på 12.160 kWh.
Investeringen er sat til ca. 50.000 kr. og med en gennemsnitlig energipris, så er investeringen tjent hjem inden for 5-6 år.
Så for mig at se er der ingen tvivl om at det bare er se at komme igang.Jakob Rasmussen, Tommerup26/04-2009

oplimning af gips ?

Spørgsmål

jeg skal LYDisolere en indre gasbetonvæg men har kun meget lidt plads. derfor vil jeg lime gipsplader med isolering påsat op på væggen uden brug af skinner/ [link fjernet] jeg vil yderligere gerne have 1 almindelig gipsplade limet udenpå, så jeg altså får 2 gipsplader yderst.
Kan jeg lime gipsplade nr.2 udenpå gipsplade nr.1 ? Hvilken lim kræver det ? Kræver det en særlig vandfast gipsplade ? Kræver det en særlig grunding ?
tak
pontoppidan, Århus23/04-2009
Svar

Jeg har ingen erfarning med at lime gipsplader op i 2 lag. Normalt kræver en god lydisolering at der ikke er forbindelse mellem de 2 vægge.

Skal du sætte en lydvæg op udenpå en eksisterende væg, så gælder det at forskallingen (skinner i bund&top + reglar) bør have så lidt forbindelse som muligt, med den væg man vil dæmpe.

Se [link fjernet]. på [link fjernet]

Brug de rigtige skinner med filt i top&bund, lad være med at skrue reglar fast i væg i siderne og sørg for at der er 3-5mm fuge imellem gips og vægge/loft/gulv, som du udfylder med en GOD elelastisk acrylfuge, eller silicone (hvor den ikke skal kunne overmales)·

- sørg for at en skillevæg er lufttæt (luft bærer lyd). Det betyder at du skal være omhyggelig med at fuge, - både i samlinger, men især hele vejen rundt langs gulv/vægge/loft

- brug tunge gipsplader - gerne en vådrumsgips på en almindelig gips

Jakob Rasmussen, Tommerup23/04-2009

Svar

Det er rigtigt at den bedste lydisolation fås ved at opbygge væggen i to dele.

Derimod tror jeg ikke så meget på oplimningsmetoden fordi der ikke sker en reel adskildelse af de to vægge.

Derimod skal der tunge materialer til at støjisolerer. Og jeg tror faktisk at du opnår et bedre resultat hvis du skruer [link fjernet]. 4-5 lag 13 mm gips på væggen.
Fastskruvning naturligvis med de rigtige skruetyper og der fuges med rette type fugemasse langs omgivende bygningsdele.

Prisen tror jeg vil blive den samme.

Men du kan jo prøve at kontakte Knauff og høre deres mening.
PoulHansen, Herning23/04-2009

Kold ydervæg

Spørgsmål


En ydervæg, hvor der opstår fugt i hjørnet, Væggen er msssiv 3 mursten.
Det er en etage ejendom med kælder og væggen er over fyrkælderen.
der er ikke varme i kælderen. men kælderen bruges også til vaskekælder.
Umiddelbart tror jeg fugten kommer indefra lejligheden og ikke fra kælderen.

Jeg har hørt man kan klister 20 mm flamingo på væggen og skrue gibsplader ovenpå og ind i murstensvæggen.

Er dette lovligt, da det er en udlejningsejendom.



Lennart, Virum15/04-2009

Hvidt puds mellem Rockwool

Spørgsmål

Hej

Jeg har opdaget noget hvidt puds - helt tørt pulveragtigt - mellem Rockwool plader på loftet.
Hvad er det? Kan det være en slags skimmelsvamp?
Steen Larsen, Skovlunde07/04-2009
Svar

Hvad smager det af?
"Mellem Rockwool pladerne" betyder det inde i selve loftisoleringen?
Hvad slags tag har du?
Lidt eller meget pulver, tyndt lag eller tykt, over det hele eller kun enkelte steder.
Yes. Flere oplysninger skal der til.
(Det ku'' måske være salpeterudslag fra taget
Sherlok Petersen, Køge07/04-2009

Svar

Jeg tør sgu ikke smage på det...
Jeg har kun bemærket det et sted. I mellem to lag rockwool.
Taget er skifer eternit.
Jeg prøver at få taget nogle billeder i morgen.Steen Larsen, Skovlunde07/04-2009

Svar

Så lad din kone smage på det.Manden I, Huset08/04-2009

Svar

Ja, det kunne jeg prøve...

Her er et par billeder: [link fjernet]Steen Larsen, Skovlunde08/04-2009

Svar

Sherlock Petersen må give op.
Det ved jeg simpelt hen ikke.
Det ligner nærmest noget mørtel eller andet der er blevet spildt på isoleringen.S. Petersen, Forhenværende08/04-2009

Svar

Hej

Det er ikke skimmelsvampe eller andre svampetyper, men det er noget der krystalliserer.

Hvilken tagbeklædning har du, og er der kondensdryp eller lignende herfra?www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev09/04-2009

Svar

Tak for svaret...

Jeg er glad for at det ikke er en slags svamp (hvilket jeg heller ikke synes det ligner).

Taget er skifer eternit - formentlig 40 år gammelt.

Jeg har ikke bemærket noget kondens. Og er det ikke også utænkeligt, når det hvide stads befinder sig mellem to lag rockwool.
Kan det tænkes at være en gammel ''skade'', fra en tid hvor der kun var et lag rockwool - og der så siden er lagt et lag ovenpå.
Steen, Skovlunde09/04-2009

Svar

Umiddelbart ligner det noget skum som der også er brugt enkelte steder på mit loft som isolering

Er det ikke noget meget let som du kan mase til pulver ?m, orten09/04-2009

Svar

Til m, orten

Tak for svaret...
Jo, det er helt let, og forstøver nærmest når det mases sammen.
Det kunne godt være et skum isoleringsmateriale. Men er det ikke lidt underligt at finde det mellem rockwool''en.Steen, Skovlunde09/04-2009

Svar

Underligt?
Ikke det fjerneste.
Det er nisserne på loftet.
Som driver gæk med dig Larsen.

Husk hængelås på loftlemmen for fremtiden.

Eller som vi siger i Internationalt Nisseforbund:
A skål risengrød a year keeps the nisser away
Sekratary General INNF, Hillerød10/04-2009

Svar

Helt klart, Cortexskum som mest blev brugt i hulmure, kan være tabt iforbindelse med efterisolering af hulmur.Morten, Hvidovre12/04-2009

Næste side »« Forrige side

Isolering

Celluloseisolering

Energibesparelse

Facade tætnings kit

Fugebånd

Gulvisolering

Hulmursisolering

Isoleringspaneler

Kælderisolering

Lydisolering

Tagisolering

Vindspærre

Vægisolering

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    Chalsitherm indeklimaplade En kalciumsilikatplade der isolerer og fugtregulerer boligen

  • DAFADAFA

    DAFA tætner, dæmper og beskytter

  • SundolittSundolitt

    Her finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulve, vægge og tage.