Debatforum
Ny hævet første sal og ny tagkonstruktion
Spørgsmål
Hej! Vi bor i et hus fra 1928, med lavt til loftet(215 cm) ydermuren er konstrueret med hulmur og taget (saddeltag) begynder lige efter etageadskillelsen.Vi skal skifte ud taget snart (tegl), og har i den forbindelse overvejet, at hæve hele gulvkonstruktionen (mellem stue/1.sal) med ca 50cm. Vi har bare ikke fundet nogle anvisninger for, hvordan det kan lade sig gøre, for ikke at tale om pris...
Vi har også overvejet, at hæve ydermuren med yderligere 1m over gulvniveau, for at få et større beboeligt gulvareal på 1.salen. Et par kviste eller tagterrasse, som vi drømmer om, vil garanteret ikke gøre hele fornøjelsen billigere!
Er der nogle herinde, der har erfaring af noget lignende, og eventuelt kunne give en cirka-pris på hvor meget det ville komme til at koste i alt, inkl ingeniørs-beregninger, el, varme mv...?Anne, Vanløse23/11-2011
Svar
Forundersøgelser, beregninger, tegninger, tilsyn ca. kr. 2-300.000,-
Byggeomkostninger kr. 15-25.000,- pr. m2realisten, danmark23/11-2011
Svar
Tak for dit svar Realisten!
Jeg går ud fra, at prisen du nævner, er uden materialer og lønninger?
Jeg glemte at oplyse kvadratmeter, som er 64 kvm på 1.sal (skunk medregnet)
Kan du beskrive, hvordan sådan en renovering/tilbygning foregår, samt hvor lang tid det ca vil tage?
vh. AnneAnne, Vanløse23/11-2011
Svar
Undskyld, jeg læste forkert, prisen er nok inkl. det hele ;-)
Helt billigt bliver det jo ikke, hvis det er 64 x 25.000,- =1.600.000,-
plus ingeniør, så er vi jo næsten oppe på 2 mill...
Findes der mon nogle billigere løsninger?Anne, Vanløse23/11-2011
Svar
Billigere løsning...ja, sælg og køb noget andet.,, ,24/11-2011
Svar
Der kan være mange løsninger på det problem.
215 cm er jo ikke ligefrem en kriminel lav lofthøjde.
Men synlige loftbjælker vil give visuel effekt.
At hæve hele tagkonstruktionen er nok muligt, men uforholdsmæssigt dyrt fordi det ikke vil have nogen "kvadratmæssig" effekt på 1. salen. Dårlig nyttevirkning kunne man sige.
Taget og etageadskillelsen fjernes, 1 meter højere mure og bærende vægge er en mulighed, særligt hvis det sker under telt.
En WILD løsning kunne være at rejse stålrammer over det nuværende hus, opbygge taget komplet og bygge nedad.
Claus Hansen, Holme24/11-2011
Garage i kælder
Spørgsmål
Vi skal i gang med at bygge et nyt hus, hvor vi skal have garage i kælderen. Der bliver ikke adgang til kælderen vi huset. Der er 2 ting vi gerne vil have i kælderen: 1. Alt teknikken til varmen vil vi gerne have placeret i kælderen, så vi ikke bruger plads i bryggerset. 2. Vi vil gerne udnytte returvarmen til at holde lidt varme i kælderen. (en varmeslange i kælderen) Spørgsmålet er om det er lovligt at udnytte returvarmen ved at lade det gå gennem en varmeslange i kælderen inden det går ud. Kan vi placere teknikken i kælderen uden det får betydning for energiberegningen.Bente Werner, Aalborg19/11-2011Svar
Mit råd vil være at placere al teknikken i det opvarmede boligareal (bryggers eller lignende), da man ellers ikke kan få energibehovsberegningen til at hænge sammen.
Dette gælder faktisk også ventilationsanlægget og ventilationsrør.
Undgå at indrette huset så der er behov for cirkulation på det varme brugsvand.
Løsningen med at lade returvarmen opvarme kælderen kan vist kun lade sig gøre, hvis man ikke har energimåler på fjernvarmen, og kun betaler pr m3.www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev20/11-2011
Svar
Jeg skal ikke sige hvad energibehovsberegningen kan vanskeliggøre, men kun at hvis det var mig ville jeg helt klart gå efter at få det installeret i kælderen af samme grund som du nævner.
I parantes vil jeg desuden bemærke at jeg kraftigt vil overveje direkte tilgang til kælderen fra boligen når den skal bruges som garage, primært pga nem, kort og altid tør vej fra bolig til bil og omvendt, en tur man tager rigtig mange gange!nn, nn20/11-2011
Svar
Alt andet lige må det da være med at få mekanikken gemt væk i kælderen.
Det vil nærmest være spild af godt og dyrt boligareal ikke at gøre det.
Der skal naturligvis overvejes udskiftningsmulighed og serviceadgang.
Energibehovsberegningen må evt. være et spørgsmål om mere isolering, 3-lags ruder eller andet.
Vel vidende at moderne huse snart mest af alt ligner Michelin-manden
Niels Øster, Brabrand20/11-2011
Svar
Hej!
Mange tak for jeres svar. Vi må se om energiberegningen kan bære, at varmen sidder i kælderen. Hvis ikke må det jo blive bryggerset :-)
Mvh
Kaj og Bente, Aalborg22/11-2011
Svar
Jeg ser ofte, at den der har lavet energibehovsberegningen, "glemmer" at regne med varmetab fra installationer udenfor det opvarmede boligareal, og så opstår problemet, når der kommer en energikonsulent som ved hvordan tingene skal regnes ved det afsluttende energimærke, som samtidig er en garanti overfor det offentlige, om at bygningen opfylder bygningsreglementets energikrav.
Denne advarsel skrives, fordi det er rigtigt træls at få den besked, at der skal foretages nogle (måske drastiske) ændringer efter husets færdiggørelse, og der er faktisk en del der udfører energibehovsberegninger uden at have den fornødne kendskab til dette.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev28/11-2011
Ventilation under kolonihavehus
Spørgsmål
Vi har et nybygget kolonihavehus, hvor bundrammen er af almindeligt træ (ikke trykimprægneret - da kvaliteten er bedre i alm træ ifølge trælasten).Fornyligt har vi konstateret, at bundrammen er våd under rottesikringen. Der er ca 50 cm fra gulv til jord (sand), en slags krybekælder. I rottesikringen er sat 4 stk 18 cm3 ventilationsriste (7.5 cm i diameter) i den lange side (7.5 m) og 2 i den korte side (4.5 m), ialt 12 riste, og de er sat i hjørnerne, som de skal.
Nu er jeg bekymret for, at bundrammen vil blive angrebet af fugt og evt rådne med tiden. Er der nogen forholdsregler, som tømreren skulle have taget/kan tage for at forhindre dette. Er det akceptabelt at bruge ubehandlet træ som bundramme med begrundelsen, at træet ikke sidder udvendigt?
Jeg takker for tidligere gode svar og for, at I derude vil dele jeres viden med os andre.
Med venlig hilsen
Sarah Cohn, KøbenhavnSarah Cohn, København17/11-2011
Svar
For det første så er "rottesikringen" et noget diffust begreb. Det du mener er nok lodretstående eternitplader der skal forhindre rotter i at trænge ind under gulvet.
Dernæst er arealet af en rist med en diameter på 7,5 cm ca. 44 cm2. (men ristens udformning kan måske nok reducerer ventilationsarealet til ca. 18 cm2)
Hvis arealet af dit hus er 7,5 x 4,5 = ca. 33 m2 skulle ventilationsarealet - HVIS DERVAR TALE OM ET TAGRUM - være 1/500 af arealet, svarende til 675 cm2.
Forudsat at der var anvendt uorganiske materialer, (beton, sten).
Ved anvendelse af organiske materialer anbefales op til 1/50 del, altså 10, gange så stort ventilationsareal, afhængig af lokale forhold.
Det skal tilføjes at det slet ikke anbefales an anvende krybekælderkonstruktion ved opvarmede boliger.
Konklusion:
Jeres krybekælder er udført i organiske materialer. (Det er fuldstændig tåbeligt og imod alle anbefalinger IKKE at anvende trykimprægnerede materialer til og med underside gulvbelægning)
Eftersom jeres kolonihavehus ikke opvarmes er risikoen for kondens som følge af fejlagtig isolering og manglende dampspærrer beskeden.
Hvorfor der opstår kondens lige nu kan have at gøre med lokale forhold eller de øjeblikkelige vindforhold. (Som det nævnes ovenstående)
Det optimale ville være at det samlede ventilationsareal var 6750cm2
Idet huset ikke opvarmes ville 3375cm2 nok være passende.
Hvis jeres ventilations riste virkeligt kun har et lysningsareal på 18 cm2 svarende til 216 cm2 for alle 12 stk. så er det ud fra enhver betragtning for lidt.
Det er måske ikke at forlange at jeres tømmermester skal kunne den slags ventilations krav på stående fod. Men han skal være i stand til at undersøge tingene når han påtager sig en sådan entreprise.
Sammenholdt med anvendelsen af uimprægneret træ til dækkonstruktionen har han demonstreret en helt enestående mangel på kompetence indenfor sit fagområde.
www.google.dk Jan Gregers, Birkerød18/11-2011
Svar
Vil lige tilføje med hensyn til din "rottesikring", så skal en rottesikring gå min. 60 cm. ned i jorden.,, ,18/11-2011
Stort Dobbelthus
Spørgsmål
Hej.Vi er to par der overvejer at flytte sammen i et stort dobbelthus 260-300 m2 i 2-3 etager. Alt med tilladelser er der styr på, hvis vi altså beslutter os for at købe grunden.
Mit spørgsmål er så: Er det overhovedet muligt at bygge et helt nyt træhus som omfatter de nævnte kriterier for mellem 2.5 til 3 mio kr.? Eller er det totalt urealistisk?
Mvh Andreas
Andreas, Ballerup08/11-2011
Svar
Det kommer jo lidt an på,hvad i forestiller jer. Er det to separate huse med hver sine installationer og 1 x køkken og 2 x badeværelser i hvert hus. Eller er det eet hus med fælles køkken og bad. Det gør jo en forskel.jf, jf08/11-2011
Svar
Tak for svaret.
Vi forestiller os et stort hus, "delt" over på midten evt. med en betonvæg ala. rækkehuse, med 1 køkken og 2 badeværelser i hver del.
Andreas, Ballerup08/11-2011
Svar
Ja - og nej.
Hvis de 2,5 mill. er excl. grund og I nøjes med 250 m2 er det 10.000 kr/m2.
Ved absolut standard byggeri, måske nærmest skrabet udgave kan det nok lige akkurat lade sig gøre i københavnsområdet.
Hvis I satser primært på lave forbrugsomkostninger, f.eks. isolering op til 2015 kravene og brændeovne. Og ej på komfort og show, som fuldautomatiske ventilationsanlæg og 1500 kr/m2 gulvfliser i badeværelset så er det nok muligt.
Men det kræver talent for benhård prioritering og økonomisk styring af projektet.
Hvilketer pærenemt. Budgettet skal bare overholdes. :o)Martin Hoffmann, Svindinge08/11-2011
Svar
Enig I at det nok er på grænsen. Det afhænger helt af hvilket hus vi taler om! Man kan sikkert godt bygge en firkantet kasse uden dikkedarer og med jævn standard på materialer til 10.000 kr/m2 med stram styring, men er det det som I vil? Prøv at finde et byggefirma som bygger træhus I kan lide og tag deres m2 pris for et 150m2 som udgangsounkt. Et dobbelthus bliver nok billigere men ikke meget.nn, nn09/11-2011
Svar
Hej Andreas
Jeg er overbevist om at det godt kan lade sig gøre at bygge til omkring kr. 10.000,- pr. m2..
Ved at lave et dobbelthus er der lidt at spare når man bygger, dels ved at det er mere rationelt at bygge 2 boliger frem for 1 , men også ved tilslutning til kloak, el etc., og mht arkitekt og ingeniør-udgifter. Det siger sig selv at huset selvfølgelig skal tænkes godt igennem fra arkitektens side.
Mht. brug af materialer, så er jeg overbevist om at der er meget at spare ved en anderledes tilgang til industriprodukter/byggeteknik. Jeg er selv pt ved at tegne et simpelt længehus, som meget gerne skulle holde sig under kr. 10.000,- pr. m2..
Du er velkommen til at kontakte mig såfremt at du vil have gode råd etc..
mvh. henrik nielsen
arkitekthjaelp@ofir.dk
henrik nielsen, københavn14/11-2011
Svar
Tak for svarene alle sammen. Det lykkedes mig at finde et par forskellige firmaer der kunne tilbyde priser til 10.000 pr. m2 eller mindre. Problemet ligger så nu i at ingen af dem kan godkendes af min bank (Danske Bank), så firmaet skal både være billigt og være et velrenomeret firma og det virker lidt som mission impossible :( Andreas, Ballerup14/11-2011
Svar
Hej Andres,
Billigt er godt men levering af ønsket kvalitet og sikkerhed for leverancen er 100 gange vigtigere! Det er der utallige bygherer som vil skrive under på, om ikke andet når huset står der og de har erfaret hvad det vil sige at bygge hus. Spørg en nybygger efter han har bygget om hans syn på hans hus ville have ændret sig hvis huset var blevet 5% dyrere. De fleste vil sige nej. Man "glemmer" lidt økonomien når først huset står der. Selvfølgelig skal budgettet hænge sammen for Jer, men pas på at de 10.000 kr/m2 ikke bliver målepinden som du tager dine valg efter og som så gør at du slækker på dine krav til sikkerhed, kvalitet, entreprenørerfaring og ikke mindst at huset kommer til at opfylde de krav I stiller til det.
Jeg tror penge til en arkitekt med erfaring i denne hustype er godt givet ud i Jeres tilfælde, i særledeshed en der kan fremvise huse med budgetter der holder (hvilket nogle gange er arkitektens svaghed). I givet fald kan han også henvise til firmaer som kan bygge huset. nn, nn16/11-2011
Overgang væg/loft
Spørgsmål
For 1 år siden opførte vi et nyt sommerhus (bygget som helårshus). Huset er opført med gipsvægge og gipslofter beklædt med filt. Taghældningen er ensidig, med fald på ca.10 pct. Ved netop overståede 1 års gennemgang blev der lavet aftale om, at omgøre fugning og malerarbejde ved samtlige overgange mellem væg og loft, da der flere steder var store synlige revner. Andre steder fremstod fugerne som "fugepølser" i stedet for skarpt optrukne fuger.Udbedringen er nu påbegyndt, men til vores store undren foretages arbejde med en fugepistol, hvorefter fugen udjævnes med pegefingeren. Dette giver selvklart en meget uens og "rund" fuge, og er meget lidt kønt at skue.
Byggefirmaet har meddelt os, at de vil gøre arbejde færdig på "deres" måde, og at vi derefter skulle være velkomne til at køre en syns-skøn sag mod dem.
Måske lidt naivt havde vi en forestilling om, at disse fuger kunne laves skarpe ved hjælp af fuge-pind/kniv.
Er vi helt galt på den?
Håber på nogle gode og konstruktive svar.
knc, Faabrg25/10-2011
Svar
Selvfølgelig kan en "blød" fuge også laves glat/skarp.
www.fugebranchen.dkHenrik, nn, nn,25/10-2011
Nybyggeri
Typehuse
Træhuse
Tilbygning
Udestuer
Byggegrunde
Byggeguide
Cement/mørtel
Dræn
Facademaling
Find arkitekt
Fritidshuse
Fundament
Gallerier
Huse til salg
Jordskrue
Lavenergihuse
Liebhaver villa
Markiser
Materielopbevaring
Natur-suite
Naturhytte
Radonspærre
Rækkehuse
Skelafsætning
Skruefundamenter
Stilladser
Tinglysning
Træ Søjlehuse
Udstillingshuse
Vinterhaver
Flyttebox / FlyttecontainerFå Xtra tid, når du flytter
Jysk skruefundamentVærd at bygge på!
Lind & RisørFra Typehus til Drømme Villa
RockidanAmphiSilan NQG Facademaling