Byggeri.dkNy- og Tilbygning Guiden

Hvad koster en tilsynsførende?

Svar

Hej Johnny
Nu skriver du ikke noget om hvor langt du er i processen. Altså om dit projekt er tegnet og din myndighedsansøgning er lavet, samt om der er udsendt et projekt til entreprenører, en eller flere, for indhentning af entydige, sammenlignelige tilbud?
Jeg vil bede dig om at gå længere ned på siden her og læse mit svar til Nicolai Rasmussen, Ølsted (ca. svar nr 11) samt mit svar til Helene Ferslev, Brønshøj (ca. svar nr. 53).
Du kan sagtens bede den lokale arkitekt om at føre tilsyn med arbejdet (og det vil være klogt!), men arkitektens accept af deltagelse vil naturligvis afhænge af det allerede foreliggende projektmateriales kvalitet idet der er et ansvar forbundet med tilsynet. Dette ansvarsforhold skal nøje defineres idet man som bygherre ikke kan forvente at arkitekten kan få fremtryllet en "Rolls-Royce" hvis udbudsmaterialets kvalitet/eller manglen på samme angiver ønsket om en "Trabant". Arkitekten kan sørge for at projektets angivne byggekvalitet kan overholdes for de accepterede tilbud. Arkitekten kan give et tilbud på byggeledelse, alm. fagtilsyn, afholdelse af byggemøder, mangelgennemgang, økonomisk styring af byggesagen mm. helt til indflytning. Omfanget af hans arbejde skal du drøfte med ham og få defineret præcis som du definerer arbejdet for dine entreprenører.
Arkitektens timebetaling kan variere en delfor den enkelte tegnestue samt arbejdets karakter. Generelt har store tegnestuer højere honorarer end små tegnestuer. Den lille tegnestue er bedre "gearet" til de små opgaver. Jeg kan ikke give dig en konkret pris, men sige timeløn kr 500,- +/- kr. 100,-.
Ellers som sagt før - læs de 2 tidligere indlæg som bl.a. omhandler styringen af entreprenørerne Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk20/10-2003

Rejsegilde

Svar

Hej Dan
Igennem byggeriets forskelligeforegår der traditionelt en række festligeheder, både internt blandt håndværkerne, men også med bygherrens deltagelse.
Den første store festlighed er grundstensnedlæggelsen hvor der som regel nedlægges nogle mønter fra den pågældende periode, sammen med et dokument der beskriver bygningen og dens funktion, oplysninger om bygherren og de involverede håndværkere. Disse ting lægges i en blykasse og mures som regel inde i fundamentet på et sted der er synligt bagefter.
De næste små festligheder kan være opmuringen af det første hjørne, hvor mureren kan stille en ølflaske med en rose, som en hentydning til bygherren om at byde på en øl og en cigar. Der kan også foregå en markering når skorstenspiben er færdig og den første røg sendes op igennem.
Rejsegildet afholdes når spærene er på plads, og helst inden der er lægtet. Bygherren indbyder alle de mestre, håndværkssvende, lærlinge og arbejdsmænd, der har været involveret i byggeriet indtil rejsegildet, arkitekten og hans medhjælpere, ingeniør og ditto, bygherrens familie og venner samt evt. nye naboer. Rejsekransen bestilles ofte af bygherren hos den lokale blomsterhandler - men det må betegnes som værende den nemme løsning. Egentlig bør den bindes af husets kvinder. Den kan bestå af 1, 2 eller 3 kranse i forskellig størrelse og ophænges på en lægte med et dannebrogsflag i toppen. Det er ofte mureren der binder kransene på lægten og sømmer flaget fast. Under rejsegildefestligheden rækker mureren kransen op til tømreren, der sømmer den fast til spæret. Der er utroligt mange skikke rundt omkring i landet for hvordan kransen tilvejebringes: Et sted i Sønderjylland har man en pligt til selv at binde kransen, idet man siger at begravelseskranse kommer fra blomsterhandleren - egentlig en meget sund tankegang! Kransen bliver siddende på taget så længe som overhovedet muligt, og den håndværker der til sidst er nødt til at pille den ned, for at få taget lagt færdigt, skal give en omgang øl. Kransen må ikke smides væk i en affaldscontainer, men gerne hænges op under tagdækningen til evigt minde om gildet.
Ved rejsegoldet holdes der traditionelt en række taler. Bygherren starter med at byde alle velkommen og derefter er det ofte den tømrer der står oppe i tagkonstruktionen med kransen, der holder en tale - den kan ofte ende med et lille vers: "I tro og håb er huset rejst, vi håber, det må undgå lyn og blæst og tjene hygge, fred og kærlighed bedst, det leve: hurra, hurra, hurra!"
Selve rejseskålen foregår oftest med et glas portvin, og tømreren i toppen af tagkonstruktionen knalder glasset i betongulvet så det splintrer, skår bringer glæde (så brug ikke krystallen til det formål).
Der kan være andre mestre samt arkitekten, der herefter ønsker at sige et par ord og afslutningen er bygherren der takker for de sagte ord og afslutter med: "Værsgo' lad os gå hen og få en øl"
Traktementet foregår i det fri eller under en stor presenning på byggepladsen - helst i selve huset under kransen. Der er stillet et par bukke op og lagt noget hvidt papir på en stilladsplade. Der serveres øl og sodavand (og før i tiden også ofte en snaps). I "gamle ddage" blev der næsten altid serveret æbleskiver, men senere afløst af pølser med brød, sennep og ketchup. Det sker også ofte at maden kan være en god stor gryderet, afhængig af årstiden: gule ærter med pølse og flæsk, forloren skildpadde, skipperlabskovs o.l., En efterfølgende kop kaffe med lidt sødt, f.eks et stykke kransekage og en cigar er en god afslutning på dagen. Lad være med at servere andre former for spiritus som f.eks. cognac og hold også igen med snapsen eller undlad den helt. Rejsegildet starter som regel lige omkring frokost og stopper ved normal arbejdstids ophør.
Hvis der ikke holdes rejsegilde er det ikke så godt. Bygherren bliver rimelig upopulær og det er ikke så heldigt for både ham og husets fremtid. Man kan sige at der er en vis form for overtro forbundet med rejsegildet. Bygherren må gardere sig så godt han kan for at undgå uheld: hvem har ikke hørt om flaskekransen og de tomme flasker der blev muret ind i skorstenspiben eller på et andet utílgængeligt sted. Nogle steder i landet aler man om ufred i huset, ildebrand og spøgelser. Historier og traditioner er der mange af.
Den sidste fest er husets indvielse som oftest sker i to omgange: den mere uformelle på byggepladsen, med kaffe og kage til de tilstedeværende håndværkere, som regel snedkere og malere, og den private del som en middag sammen med "husets venner", men det er en anden historie.
Det blev en lang skrivelse til et kort spørgsmål, men det er et spændende kulturhistorisk emne, som jeg blev lidt grebet af, og håber mange kan have glæde af at læse udover Dan! Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk09/10-2003

Svar

Hej Thorsten
Mange tak for den malende beskrivelse, jeg har læst den med stor fornøjelse.
Især fordi du også fik det med, om den håndværker, som piller kransen ned.
Da jeg var i lære som tømrer, gik jeg sammen med en svend, som gik meget op i det med, hvem der piller kransen ned. Han sagde, det gælder om for tømrerne at placere lægten med kransen på en sådan måde, at det bliver en af murerne, som skal tage kransen ned. Ved det efterfølgende rejsegilde, kom murerne til at tage kransen ned, primært fordi den sad i vejen for tagstenene.C. W. Jensen, Holstebro10/10-2003

Svar

Kære Thorsten

Tak for det spændende svar, som jeg er overbevist om, at andre også vil få fornøjelse af. Det er vigtigt at holde liv i de gamle traditioner.

Venlig hilsen
Dan
Dan Kjær, Lille Skensved11/10-2003

Nye gavle

Højde på udhus

Svar

Hej Trine
Opførelsen af dit nye udhus reguleres af Bygningsreglement for Småhuse 1998 (BR-S98).
Grundlæggende skal højden af dit udhus måles fra "naturligt terræn". Hvis der er skrånende terræn eller terræn med større niveauforskelle skal der måles fra et niveauplan som fastsættes af kommunalbestyrelsen. Konklusion: du skal spørge teknisk forvaltning om hvor højden skal måles.
Mht. den nævnte højde på 2,50 m er der 2 paragraffer i BR-S98 som gælder for dig:
Punkt 11.3 som siger at du i en afstand der er nærmere skel end 2,50 m, må intet af bygningen overstige en højde på 2,50 meter. Disse ord betyder ikke at du må bygge 2,50 meter i højden fordi du skal overholde ethøjdegrænseplan der siger at højden indenfor 2,50 meter-zonen ikke må være over 1,4 x afstanden til skellet.
Punkt 12.2 siger mere konkret om småbygninger på højst 10 m2 at højden i skel højst må være 1,80 m over terræn.
Jeg vil råde dig til at spørge din tekniske forvaltning mere konkret om hvordan de tolker BR-S98 på disse punkter set i sammenhæng med fastlæggelsen af niveauplanet. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk06/10-2003

Svar

Tak for din hjælp. Vi tager kontakt til teknisk forvaltning.
Trine, Vallensbæk08/10-2003

Tilbygning eller bygge ovenpå

Svar

Hej Steve
Hvorvidt huset kan bære en udnyttet tagetage, kan jeg ikke umiddelbart svare dig på, men det vil jeg formode. Normalt vil der ikke være problemer med den slags - ellers tilvejebringer man den nødvendige stabilitet.
Hvis der er tale om bygning af en u-udnyttet tagetage - altså et åbent loftsrum, med nye spær, undertag og tagbelægning, vil jeg anslå at den koster ca. kr. 2500-3000,- pr. m2 + moms. Hvis der er tale om at udnytte tagetagen med beboelsesrum, vil jeg anslå at den koster ca. 6000-6500,- pr m2 + moms.
Som jeg skrev i et tidligere svar til dig er den sidste pris meget afhængig af hvilke typer rum der etableres - jeg tænker især på de dyre m2 vådrum - ligesom byggematerialernes kvalitet og dine egne "luksusønsker" kan ændre prisen. Lov mig dog blot at du ikke går på kompromis med kvaliteten.
Du skal sørge for at undersøge evt. tinglysninger på ejendommen - om du må etablere en tagrejsning ligesom du skal checke om eejendommens udnyttelsesgrad kan bære en udnyttelse af tagetagen til boligformål.
Hvis du vil have fuldstændig sikkerhed om hvorvidt det pågældende hus kan bære en tagetage, bliver du nødt til at rådføre dig med en rådgivende bygningsingeniør. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk23/09-2003