Byggeri.dkNy- og Tilbygning Guiden

Rejsegilde

Svar

Hej Dan
Igennem byggeriets forskelligeforegår der traditionelt en række festligeheder, både internt blandt håndværkerne, men også med bygherrens deltagelse.
Den første store festlighed er grundstensnedlæggelsen hvor der som regel nedlægges nogle mønter fra den pågældende periode, sammen med et dokument der beskriver bygningen og dens funktion, oplysninger om bygherren og de involverede håndværkere. Disse ting lægges i en blykasse og mures som regel inde i fundamentet på et sted der er synligt bagefter.
De næste små festligheder kan være opmuringen af det første hjørne, hvor mureren kan stille en ølflaske med en rose, som en hentydning til bygherren om at byde på en øl og en cigar. Der kan også foregå en markering når skorstenspiben er færdig og den første røg sendes op igennem.
Rejsegildet afholdes når spærene er på plads, og helst inden der er lægtet. Bygherren indbyder alle de mestre, håndværkssvende, lærlinge og arbejdsmænd, der har været involveret i byggeriet indtil rejsegildet, arkitekten og hans medhjælpere, ingeniør og ditto, bygherrens familie og venner samt evt. nye naboer. Rejsekransen bestilles ofte af bygherren hos den lokale blomsterhandler - men det må betegnes som værende den nemme løsning. Egentlig bør den bindes af husets kvinder. Den kan bestå af 1, 2 eller 3 kranse i forskellig størrelse og ophænges på en lægte med et dannebrogsflag i toppen. Det er ofte mureren der binder kransene på lægten og sømmer flaget fast. Under rejsegildefestligheden rækker mureren kransen op til tømreren, der sømmer den fast til spæret. Der er utroligt mange skikke rundt omkring i landet for hvordan kransen tilvejebringes: Et sted i Sønderjylland har man en pligt til selv at binde kransen, idet man siger at begravelseskranse kommer fra blomsterhandleren - egentlig en meget sund tankegang! Kransen bliver siddende på taget så længe som overhovedet muligt, og den håndværker der til sidst er nødt til at pille den ned, for at få taget lagt færdigt, skal give en omgang øl. Kransen må ikke smides væk i en affaldscontainer, men gerne hænges op under tagdækningen til evigt minde om gildet.
Ved rejsegoldet holdes der traditionelt en række taler. Bygherren starter med at byde alle velkommen og derefter er det ofte den tømrer der står oppe i tagkonstruktionen med kransen, der holder en tale - den kan ofte ende med et lille vers: "I tro og håb er huset rejst, vi håber, det må undgå lyn og blæst og tjene hygge, fred og kærlighed bedst, det leve: hurra, hurra, hurra!"
Selve rejseskålen foregår oftest med et glas portvin, og tømreren i toppen af tagkonstruktionen knalder glasset i betongulvet så det splintrer, skår bringer glæde (så brug ikke krystallen til det formål).
Der kan være andre mestre samt arkitekten, der herefter ønsker at sige et par ord og afslutningen er bygherren der takker for de sagte ord og afslutter med: "Værsgo' lad os gå hen og få en øl"
Traktementet foregår i det fri eller under en stor presenning på byggepladsen - helst i selve huset under kransen. Der er stillet et par bukke op og lagt noget hvidt papir på en stilladsplade. Der serveres øl og sodavand (og før i tiden også ofte en snaps). I "gamle ddage" blev der næsten altid serveret æbleskiver, men senere afløst af pølser med brød, sennep og ketchup. Det sker også ofte at maden kan være en god stor gryderet, afhængig af årstiden: gule ærter med pølse og flæsk, forloren skildpadde, skipperlabskovs o.l., En efterfølgende kop kaffe med lidt sødt, f.eks et stykke kransekage og en cigar er en god afslutning på dagen. Lad være med at servere andre former for spiritus som f.eks. cognac og hold også igen med snapsen eller undlad den helt. Rejsegildet starter som regel lige omkring frokost og stopper ved normal arbejdstids ophør.
Hvis der ikke holdes rejsegilde er det ikke så godt. Bygherren bliver rimelig upopulær og det er ikke så heldigt for både ham og husets fremtid. Man kan sige at der er en vis form for overtro forbundet med rejsegildet. Bygherren må gardere sig så godt han kan for at undgå uheld: hvem har ikke hørt om flaskekransen og de tomme flasker der blev muret ind i skorstenspiben eller på et andet utílgængeligt sted. Nogle steder i landet aler man om ufred i huset, ildebrand og spøgelser. Historier og traditioner er der mange af.
Den sidste fest er husets indvielse som oftest sker i to omgange: den mere uformelle på byggepladsen, med kaffe og kage til de tilstedeværende håndværkere, som regel snedkere og malere, og den private del som en middag sammen med "husets venner", men det er en anden historie.
Det blev en lang skrivelse til et kort spørgsmål, men det er et spændende kulturhistorisk emne, som jeg blev lidt grebet af, og håber mange kan have glæde af at læse udover Dan! Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk09/10-2003

Svar

Hej Thorsten
Mange tak for den malende beskrivelse, jeg har læst den med stor fornøjelse.
Især fordi du også fik det med, om den håndværker, som piller kransen ned.
Da jeg var i lære som tømrer, gik jeg sammen med en svend, som gik meget op i det med, hvem der piller kransen ned. Han sagde, det gælder om for tømrerne at placere lægten med kransen på en sådan måde, at det bliver en af murerne, som skal tage kransen ned. Ved det efterfølgende rejsegilde, kom murerne til at tage kransen ned, primært fordi den sad i vejen for tagstenene.C. W. Jensen, Holstebro10/10-2003

Svar

Kære Thorsten

Tak for det spændende svar, som jeg er overbevist om, at andre også vil få fornøjelse af. Det er vigtigt at holde liv i de gamle traditioner.

Venlig hilsen
Dan
Dan Kjær, Lille Skensved11/10-2003

Nye gavle

Højde på udhus

Svar

Hej Trine
Opførelsen af dit nye udhus reguleres af Bygningsreglement for Småhuse 1998 (BR-S98).
Grundlæggende skal højden af dit udhus måles fra "naturligt terræn". Hvis der er skrånende terræn eller terræn med større niveauforskelle skal der måles fra et niveauplan som fastsættes af kommunalbestyrelsen. Konklusion: du skal spørge teknisk forvaltning om hvor højden skal måles.
Mht. den nævnte højde på 2,50 m er der 2 paragraffer i BR-S98 som gælder for dig:
Punkt 11.3 som siger at du i en afstand der er nærmere skel end 2,50 m, må intet af bygningen overstige en højde på 2,50 meter. Disse ord betyder ikke at du må bygge 2,50 meter i højden fordi du skal overholde ethøjdegrænseplan der siger at højden indenfor 2,50 meter-zonen ikke må være over 1,4 x afstanden til skellet.
Punkt 12.2 siger mere konkret om småbygninger på højst 10 m2 at højden i skel højst må være 1,80 m over terræn.
Jeg vil råde dig til at spørge din tekniske forvaltning mere konkret om hvordan de tolker BR-S98 på disse punkter set i sammenhæng med fastlæggelsen af niveauplanet. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk06/10-2003

Svar

Tak for din hjælp. Vi tager kontakt til teknisk forvaltning.
Trine, Vallensbæk08/10-2003

Tilbygning eller bygge ovenpå

Svar

Hej Steve
Hvorvidt huset kan bære en udnyttet tagetage, kan jeg ikke umiddelbart svare dig på, men det vil jeg formode. Normalt vil der ikke være problemer med den slags - ellers tilvejebringer man den nødvendige stabilitet.
Hvis der er tale om bygning af en u-udnyttet tagetage - altså et åbent loftsrum, med nye spær, undertag og tagbelægning, vil jeg anslå at den koster ca. kr. 2500-3000,- pr. m2 + moms. Hvis der er tale om at udnytte tagetagen med beboelsesrum, vil jeg anslå at den koster ca. 6000-6500,- pr m2 + moms.
Som jeg skrev i et tidligere svar til dig er den sidste pris meget afhængig af hvilke typer rum der etableres - jeg tænker især på de dyre m2 vådrum - ligesom byggematerialernes kvalitet og dine egne "luksusønsker" kan ændre prisen. Lov mig dog blot at du ikke går på kompromis med kvaliteten.
Du skal sørge for at undersøge evt. tinglysninger på ejendommen - om du må etablere en tagrejsning ligesom du skal checke om eejendommens udnyttelsesgrad kan bære en udnyttelse af tagetagen til boligformål.
Hvis du vil have fuldstændig sikkerhed om hvorvidt det pågældende hus kan bære en tagetage, bliver du nødt til at rådføre dig med en rådgivende bygningsingeniør. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk23/09-2003

Fatal frihøjde på trappe til 1. sal.

Svar

Hej Michael
Prøv at forhør dig hos "Jydsk Vindueskompani"
Tlf: 38383102, de sælger også trapper. Jeg kunne forestille mig de ved, hvad der er normalt.Jensen, Odense21/09-2003

Svar

Hej

Som du selv skriver er der ikke lovmæssige krav vedrørende trapper i boliger, men jeg vil vove den påstand, at hvis man ikke overholder de gamle regler med 190 cm (så vidt jeg husker) frihøjde målt lodret fra forkant trin, og der ikke er aftalt andet, så har man ikke lavet sit håndværk godt nok.

Har du betalt for trappen?www.tømrermesteren.com, jebjerg21/09-2003

Svar

@Tømremesteren.com

(Kan ikke finde din hjemmeside p.g.a. "Ø".

Mange tak for dit hurige svar.

De gl. regler med 190 cm. ved du hvor jeg kan finde dem?.

Jeg har haft fat i en kammerat fra Teknisk skole i Nykøbing F. i dag.

Han påstår det må stå i bogen "Teknisk Ståbi".

Har du denne bog?.

Hvis du har må du meget gerne faxe afsnittet på 54707912.

Jeg har bestilt bogen på bibloiteket, men det haster desværre.

Hvis du ikke har mulighed for dette, er det bare OK.

Jeg siger rigtig mange tak for hjælpen.

Nu har jeg mere håb, end i går.

PS! Trappen er ikke betalt endnu, da jeg mener der skal en ny trappe til.

Denne kan ikke reddes.

Ellers skal jeg bygge huset om til den.Michael, Sakskøbing21/09-2003

Svar

@Tømremesteren.com & @Jensen.

Jeg glemte helt at takke Jensen fra Odense.

Og i må meget udskylde mig for mine stavefejl/tastefejl.

Blev lige lidt for "Ivrig/ Glad"

M.v.h. Michael.Michael, Sakskøbing21/09-2003

Svar

Hej

Hvis du vil se min hjemmeside burde den komme frem ved at taste:

www.t&

Men hvis du ikke har prøvet at anvende et domænenavn med æøå før, kommer der et forslag til automatisk downloading af et lille program som installerer sig selv og så kan du altid anvende disse domæner.

Eller kan du anvende den nemme:

www.orla-nautrup.dk

Du kan ikke anvende et direkte men alligevel se her et udddrag af bygningsreglementet fra 1995:

4.2.3 Trapper

Stk. 1. Trapper i fælles adgangsveje skal have
en fri bredde på mindst 1,0 m. I tofamiliehuse
kan fælles trapper udføres med en fri bredde
på mindst 0,9 m. Udvendig trapper, der fører
til en boligenhed, kan udføres med en fri bred-
de på mindst 0,9 m.

Stk 2. Ved ombygning kan fælles trapper ud-
føres med en fri bredde, der er mindre end 1,0
m, dog ikke mindre end 0,9 m.

Stk. 3. Den fri højde over trapper skal være
mindst 2,0 m. Forholdet mellem en trappes
grund og stigning skal være sådan, at trappen
er sikker at gå på. Stigningen må ikke være
større end 180 mm.

Stk. 4. På ligeløbstrapper og kvart- og halv-
svingstrapper må grunden ikke være mindre
end 280 mm. I beboelsesbygninger kan trap-
perne dog udføres med en grund, der ikke er
mindre end 250 mm. På spindel - og vindel-
trapper må grunde ikke være mindre end 200
mm.

Stk. 5. Trapper skal sikres med værn eller på
anden betryggende måde og forsynes med
håndlister.

Er tømrermesteren forøvrigt medlem af Dansk Byggeri (BYG) og dermed også inde under garantiordningen?

www.tømrermesteren.com, jebjerg21/09-2003

Svar

Jeg siger mange tak for det udybende svar.

Ville man kunne bruge det afsnit i en evt. rets sag.

Tømremesteren er ikke medlem af Byg.Michael, Sakskøbing22/09-2003

Svar

Hej Michael
Det er dog utroligt hvad man kan blive udsat for.
Det er rigtigt som Orla skriver, at der ikke er nogen regler indenfor SMÅHUSreglementet, som angiver bl.a. det frie højdemål.
Det er også rigtigt når Orla i det næste svar angiver paragrafferne i "Det store bygningsreglement", men det vedrører ikke enfamiliehuse.
Altså lovgivningsmæssigt kan du ikke hænge din tømrermester op.
Hvem har så udført en brøler? I princippet er det den person der har sagt at der på det pågældende sted kan/skal stå en trappe. Om det så er din tømrermester ved jeg ikke. Kan trappehullet ikke gøres større, eller kan trappen ikke ændres?
Har din tømrermester set trappehullet INDEN han udførte trappen? I så fald burde han have sagt at der ikke ville blive frihøjde nok. Dengang jeg var i tømrerlære og bl.a. lærte at lave trætrapper, fik vi naturligvis at vide at der skulle være en frihøjde - dengang hed det 190 cm målt fra trinforkanten. Du kan ikke finde dette mål i Teknisk Ståbi, da den for det meste kun omhandler "ingeniør-ting". Det er et mål der fremgik af en gammel udgave af bygningsreglementet og som er gået hen og blevet "god håndværkerskik".
Vedr. betaling af din trappe, så beror det lidt på de spørgsmål jeg startede med at stille - altså hvem er din rådgiver i det samlede trappebyggeri? Det er ham der er ansvarlig. Hvis en arkitekt havde givet rådgivning om dette og det endte med et mål på 165 cm, vil der ikke være nogen som helst tvivl om at arkitekten havde "brændt nallerne" og måtte bøde for det.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk22/09-2003

Svar

@Thorsten Rasmussen.

Tak for dit svar.

Tømremesteren har selv lavet tegningen på ombygningen.

Han har selv lavet trappehullet.

Han har selv foretaget opmålingen.

Derfor er Tømremesteren ansvarlig.

Hvor kan jeg finde et dokument som angiver den "Gode gl. håndværks skik"?.

På forhånd tak.Michael, Sakskøbing23/09-2003

Svar

PS!.

Trappehullet kan ikke laves om nu, det er for sent.

PPS! Jeg har fået et trappefirma til at lave en tegning på en ny trappe,
med frihøjde på minimum 202 cm.

Så tømremesteren har ikke målt og angivet frihøjde ved opmåling af den "gl." trappe.Michael, Sakskøbing23/09-2003

Svar

Hej Michael
I næsten alle arkitektbeskrivelser til et byggeri, står der altid i begyndelsen til hvert fagområde "at arbejdet skal udføres i henhold til god håndværksskik" eller "at arbejdet skal være udført håndværksmæssigt korrekt".
Disse vendinger anføres nok mest af moralske grunde overfor den håndværker der skal udføre arbejdet, for ellers risikerer han at det bliver kasseret af arkitekten. Det er mange gange den "magt" arkitékten har overfor håndværkerne.
Juridisk set har vendingerne desværre ingen værdi - retten vil altså ikke tage stilling til et stykke arbejdes udførelse ud fra at håndværkerne ikke har overholdt god håndværkerskik. Dete er fordi det er nogle "meget flydende" og meget lidt konkrete sætninger.
Mht. til frihøjderne, så har jeg gravet mine gamle tømrerfagbøger frem, og når tømrerlærlingen på daværende tidspunkt (midt i tresserne på Teknisk Skole i Nykøbing Falster) lærte om trappebygning, fik han også at vide at der iflg. det daværende Bygningsreglement for Købstæderne og Landet 1966. skulle være en frihøjde på 200 cm og 190 cm ved en kældertrappe. Disse mål gik altså hen og blev "god latin". Målene står beskrevet i bøgerne.
Jeg ville evt. via en advokat bede om at tømrermesteren fjernede sin trappe og at der i samarbejde med advokaten blev lavet en økonomisk opgørelse over hvad tømrermesteren egentlig derefter har krav på.
Som konklusion på det du skriver, kan jeg kun få det til at det er tømrermesteren der har rådgivet dig og derved også er ansvarlig for miséren.
Jeg håber at det var lidt mere hjælp til dig. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk24/09-2003

Svar

@Thorsten Rasmussen.

Mange tak for dit svar.

Jeg har haft kontakt til en nyudannet tømresvend.

I dag bruger de bogen "Trapper" fra industriens forlag.

Den har jeg nu bestilt på biblioteket.

Det kompendie du har fra tidligere,
har du mulighed for at faxe det afsnit på 54707912 ?.

Hvis du ikke gør det er det bare OK.

Ellers vil jeg bare sige rigtig mange gange tak for din store hjælp.Michael, Sakskøbing24/09-2003

Svar

Sorry, det er bogen: Trapper
3. udgave. 1999. 106 sider, illustreret
Forlag: Erhvervsskolernes Forlag
Serie: Konstruktionslære for træfagene
Opstilling i folkebiblioteker: 69.35
ISBN: 87-7881-141-4.

Den bruges i dag på de tekniske skoler.
Michael, Sakskøbing24/09-2003

Svar

Jeg takker for al info og post.

Har desuden lige bestil DS 1107:1978 fra Dansk Standard.

Så kan det vist ikke gøres grundigere.Michael, Sakskøbing25/09-2003