Tag Guiden - Byggeri.dk - Alt om tag

Byggeri.dkTag Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

fladt tag der larmer

Spørgsmål

Jeg flyttede ind i mit nyerhvervede hus i oktober 2008. Mit hus som er fra 1971 har fladt tag. Taget larmer med store knald ved temperatursvingninger. I flg. bygningstegningerne er undertaget under tagpappet lavet af træbeton.
Hvad kan årsagen til disse høje knald være og kan de udbedres eller er det noget man bare skal leve med. Sælger har ikke gjort opmæksom på det og tilstandrapporten nævner ikke andet end et par dampbuler.Flemming Mollerup, Nyborg16/03-2009
Svar

nyt tag med rejsningkaj uwe, aabenraa16/03-2009

Svar

Det er nu meget almindeligt at tagkonstruktioner knager.
Måske typisk dem med stive eller fastskruede belægninger, i modsætning til f.eks. tagsten der ligger næsten løst.
Det forekommer mig at knalderiet på flade paptage kan have noget med isdannelse at gøre, men er ej sikker.

Palle Sørensen, Grenå16/03-2009

Svar

Tilstandsrapporter udført af bygningssagkyndige bestilt af en ejendomsmægler er ikke det papir værd de er skrevet på.ABR Tlf. 86230072, 8200 Århus N30/03-2009

vil i anbefale undertag ?

Spørgsmål

hej er igang med at bygge et skur i haven på 30 kvm. skuret er lavet i træ og med teglsten som tag. vil i lave undertag? og iså fald hvilket skal jeg bruge

Skuret bliver ikke opvarmet kun med en gasovn når der arbejdes derude.
Kurt Steensig, Middelfart14/03-2009
Svar

Hvis ikke det isoleres, ville jeg da ikke bruge undertag.

Men vælger i alligevel at benytte undertag, så ville jeg bruge huntonit.www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland14/03-2009

Svar

Undertaget har vel ikke noget med isolering at gøre. Tværtimod er det vel nødvendig for i det hele "taget" at få et tæt tag.Karsten Høj, Svendborg14/03-2009

Svar

Nar nu tagstenene formodentlig ikke er det - alene.K. Høj, Svendborg14/03-2009

Svar

Han skriver jo det er et skur.

Hvis ikke der er isolering i taget, er der jo absolut ingen grund til at ofrer undertag på et skur.www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland15/03-2009

Svar

Jaaamen taget er jo ikke tæt. Uden undertag. Overhovedet
Nogle typer tagsten, f.eks vingetagsten, er jo nærmest kun til pynt.
Hvad med fygesne og slagregn og kulingstyrke.
Der kan være helt fyldt op med fygesne mellem tagsten og undertag. Efter en snestorm jo.
Undertag skal der på, medmindre man bruger en type tagsten som er tætte i sig selv.K. Høj, Svendborg15/03-2009

Svar

Jeg vil anbefale icoboard banevareundertag til et skur. Det holder skuret tæt, blafrer ikke i blæsevejr og er let at rulle på og fastgøre.M.Thomsen, Horsens15/03-2009

Svar

B&C med danflock...
Eller bare falstagsten som normalt er meget tætte.

Det er jo kun et skur...;)
Koluda byg, Gørlev Vestsjælland15/03-2009

Svar

Danflock? Jamen det er jo kun et skur... ;-)

Nej du, En rulle icoboard til en plovmand er vel overkommeligt, og så læg pæne vingetegl på skuret - eller hvad der nu passer til hovedhuset.M.Thomsen, Horsens16/03-2009

Svar

Se www.duko.dk og find så det rigtige undertag til dine tagsten.ABR Tlf. 86230072, 8200 Århus N30/03-2009

Svar

Hej K. Høj

Jeg ved ikke, om man må svare på indlæggene ved at stille supplerende spørgsmål, men nu gør jeg det alligevel.

Du skriver:
"Der kan være helt fyldt op med fygesne mellem tagsten og undertag. Efter en snestorm jo."

Vil det sige, at dette "fænomen" er normalt, og at fygesneen "forsvinder" af sig selv, når den tør, dvs. uden at vandet trænger gennem undertaget? Der er også her tale om en "fritspændende banevare".

Jeg spørger, fordi vi har købt et hus fra 2005, hvor jeg netop har opdaget, at der ligger temmelig meget fygesne mellem undertag og tagsten. Jeg er derfor lidt bekymret for, om det kan skyldes fejl i konstruktionen, eller om det er ganske normalt.

PC, Borup31/01-2014

Beton tagsten - Teglsten

Spørgsmål

Vi skal til at bygge nyt hus.

Vi er i tvivl om hvilken type tagsten vi skal bruge. Betontagstenen er billigere end teglstenen, men vi har så hørt at beton tagstenen bliver hurtigere beskidt/grøn end teglstenen.

Er der nogen som har erfaring indenfor dette?connie knudsen, Støvring12/03-2009
Svar

Hej

Min oplevelse er faktisk modsat, men mit råd til husejere er generelt:

Lav en abonnementsordning med et af de specialfirmaer der sprøjter tage for mos/alger for et besøg hvert andet år, og hvis i laver aftalen sammen med flere naboer er faktisk rørende billigt.

En af grundene til øget algevækst er, at efterhånden som vi isolerer mere og mere, kommer der mindre spildvarme ud for at hjælpe med at tørre tagbeklædningen, som så er fugtig i længere tid.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev12/03-2009

Svar

Nu skal man ikke vælge mellem beton frem for ler udfra det.
Men udfra kvalitet, levetid, profiler og farver.

Betontagsten fåes i et begrænset udvalg af profiler, og farver.
Lertegl få i utallige farver og profiler.

Betontegl bliver hurtigt grove i overfalden pga. slid.
Lertegl patinere hurtigt i natur lertegl, men holder sig flotte
mange år frem, med en engoberet eller glaseret overflade.

Lertegl holder generelt længere tid end betontegl,
de bedre lertegl har over dobbelt så lang levetid som betontagsten.

Og de engoberet og glaseret tegl mere eller mindre udelukker alger og mos i rigtigt mange år.

Pris i forhold til levetiden, så er betontagsten ikke nødvendigvis den billige løsning.

Også er vi jo mange der syntes at et tegltag er væsentligt pænere end et tag med betontagsten.www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland12/03-2009

Svar

Vælg sten efter budget og smag og husets type.
Du kan ikke efterligne en teglsten med en betonsten, og omvendt.
En billig økonomiteglsten er ikke bedre rent drift- og vedligeholdelsesmæssigt end en betontagsten. Produktionen af en tegsten er dyrere end produktionen af en betonsten, og deri ligger en stor del af merprisen.M.Thomsen, Horsens15/03-2009

Svar

Har ingen erfaring endnu, men vi har valgt betontagsten til vores hus. Årsagen hertil er prisen. Vi står midt i et renoveringsprojekt og havde ikke et nyt tag med i budgettet. Det ville vi så gerne have alligevel, da det kom til stykket. For 250 kvm tag inkl. alt tilbehør skal vi give 45.000 kroner. Vi skulle have været af med mindst det dobbelte for et tegltag.

Jeg har også hørt nogle sige, at betontagsten ikke holder sig nær så pænt i længden. Men om det passer ved jeg ikke. Folk har jo forskellige erfaringer. Sådan er det med de fleste produkter. Juncher, Sydals18/03-2009

Svar

Tage får alger og mos med tiden, så det er da for pokker ikke så unaturligt at det kræver at taget skal sprøjtes med kemikalier i rigt omfang.
Væg lidt højere taghældning end typehusfirmaernes standard på 25 grader. Lad være med at plante træer for tæt på huset, som giver skygge hele tiden, og glæd Jer så over at mos ikke medfører nogen som helst skade på et tag (bortset fra skiffer lagt i kit og stråtage), hvorfor man roligt kan glemme alle advarslerne om nedbrydning af tagoverflader, risiko for revner m.v. Faktum - se www.bygerfa.dk - er at tagflader under mos er mere tørt end hvor der ikke vokser mos, hvorfor frostrisikoen er mindre, ganske simplet hen fordi mos bruger fugt til at vokse. Bliver det for tykt, så rag det værste af med en blød kost og vand (hvilket ikke er ulovligt). Endelig kan man lægge en strimmel zink under rygningssten, da der ikke vokser mos hvor der løber vand fra zink ned over tag (der vokser sjældent mos under skorstensinddækning eller tagvinduer), men dette er også kemisk beskyttelse, og er faktisk ikke nødvendigt, da der er skidt nok i nærmiljøet endda.ABR Tlf. 86230072, 8200 Århus N30/03-2009

Eternittag

Spørgsmål

Jeg skal ha skiftet mine eternit plader fra 1990 er det ikke ok at jeg bare skifter mine plader
Uden at jeg skal pille mine gamle lægter af nå nu de ikke fejler noget.
Og behøver jeg og efterisoler da jeg ha 250 mm isolering
Per, Vestsjælland11/03-2009
Svar

Det kommer an på hvilke eternitplader du har. Er det B6 skulle der i 1990 være en mellemlægte, i dag skal der være 2.
De skal have fat i moneringsvejledningen for pågældende pladetype.
erhverv.cembrit.dk
Kravene til isolering fremgår af bygningsreglementet, (BR08)
Kravet til dit loft er 0,15 W/m2K og det opfylder du vist lige akkurat.Søren Jensen, Skejby11/03-2009

Svar

Jeg ha B7 Per, Vestsjælland12/03-2009

Svar

Det jeg tænker på det er fordi at de gamle lægter ha et mål og de nye T1 ha et andet så hvis der ikke er nogen problemer med det så er der ikke nogen grund til at jeg piller de gamle af og sætter nogle nye op Per, Vestsjælland12/03-2009

Svar

Nej, så længe du ikke afmonterer de gamle lægter må de genbruges.
Men hvis man tænker sig at en ekkelt lægte var rådden skulle den udskiftes med en ny i størrelse 37x75mm eller hvad den hedder.S. J, Skejby12/03-2009

Svar

Så længe du kun udskifter pladerne, er der ingen grund til at skifte lægerne hvis de er i orden, så skal der kun monteret mellemlægter hvis ikke de allerede er monteret.www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland12/03-2009

Svar

Som du har kan jeg se, havde ikke set du skrev b7....:)www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland12/03-2009

Svar

Jeg siger mange tak for jeres svarPer, Vestsjælland12/03-2009

Svar

nye lægte mål 38 x 73ju, Holbæk17/03-2009

Svar

Nyt tag = nye lægter, og disse skal være T1 mærkede og må (uanset tagfabrikanternes anvisninger) ikke lægges med større afstand end 440 mm af hensyn til sikkerheden for dem der lægger taget eller går på dette efterfølgende. Og naturligvis skal du efterisolere tagkonstruktionen til gældende krav, når du udskifter taget. Det er husejers ansvar at konstruktioner overholder gældende krav i Bygningsreglementet, selv om det ikke kræver ansøgning at udskifte et tag. Dette har stået i alle bygningsreglementer!ABR Tlf. 86230072, 8200 Århus N30/03-2009

paptag

Spørgsmål

Vi har købt et hus med paptag, problemet er at træ pladerne er blevet angrebet af fugt, og nu er der blevet helt mørke. Kan man gøre noget for at beskytte pladerne, udover at lufte meget ud?Ronni nikolajsen, Østerbrønderslev11/03-2009
Svar

Hej

Dette er et meget kendt fænomen på undertage af krydsfiner, og du bør kontrollere ventilationen ved både fod og kip.

Afhængig af angrebets omfang bør der afrenses med Rodalon, og så evt efterbehandles med Boracol 10 rh.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev12/03-2009

Næste side »« Forrige side

Tag

Faldsikring

Glasrækværk

Glastag

Glasværn

Grønne tage

Håndtering af tagpap

Insektnet

Krydsfiner

Regnvandsfaskine

Renovering

Sne & fuglestop

Snefangsrør

Spær

Stilladser

Tag Beregner

Tagisolering

Tagpap/tagfolie

Tagrende Beregner

Tagrendenet

Tagrender

Termotag

Trapeztag

Undertag

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    BGreen-it sedumbakker ALT I ÉT-bakkesystem til grønt tag

  • EXPO-NETEXPO-NET

    Fremtidssikret snefangsrør med sømkant - med EXPO-NETs patenterede snefangsrør undgås problemer med fygesne

  • Phønix Tag MaterialerPhønix Tag Materialer

    Tagpapinspiration - Vælg fri arkitektur og lang levetid

  • Phønix Tag MaterialerPhønix Tag Materialer

    Undertage - Vælg undertag med omhu

  • PlastmoPlastmo

    Tagrender i alle materialer - 15 % større vandkapacitet. Op til 25 års garanti.

  • PlastmoPlastmo

    Termo- & Trapeztage med lysgennemgang til lette konstruktioner.